Roserne var så smukke, nu er det nok sket med dem.
Lady Emma Hamilton 5.10
6.10
nu står de i en vase herinde
i går fik jeg lov til at samle valnødder i en anden have. 5½ kg blev det til, Lækkert jeg elsker friske nødder. Kassen er jeg glad for Anne :) den er god at tørre dem i.
Æblerne blev plukket i søndags, der er stadig nogen tilbage, så må vi håbe, de bliver hængende til silkehalerne kommer forbi.
I formiddag har jeg klippet de syriske roser ned, de var blevet for høje. Jeg klipper dem stort set hver år, det sker der ikke noget ved, de blomstrer troligt igen året efter. De blomstrer nemlig på de nye skud.
Husker I den flotte stribede græs fra i foråret? Billedet er fra 20.5.
Den var for invasiv, i går blev den klippet ned, en af dagene bliver den gravet op og sat et sted, hvor det ikke gør så meget, at den breder sig. Den stod et af de bedste steder i pavillionbedet, så bliver der plads til noget andet. F.eks kan de smukke løvfældende rhodoer ikke ses nu, fordi de står skjult blandt græsserne i bedet, så der må en flytning til og her er en god plads.
Inde midt i bedet står denne smukke lyng og en lille græsart, det er synd, for man ser det ikke.
Der står også en lille sølvlys med blomst, den fik jeg i foråret fra Staudestedet, tænk at den blomstrer allerede, det havde jeg ikke opdaget før i går.
Som I kan se fylder græsserne ret meget i bedet, smukke er de, men måske skal der rokeres lidt rundt.
Hjortetakstræerne er smukke nu
Vinplanterne med de mørke druer får de smukkeste efterårsfarver. Billedet er fra naboens vinmark.
Gåseurt blomstrer stadig overdådigt
også Himlens syv sønner er med endnu
i dag er der ikke meget tilbage af den iris, men der er stadig nye stængler på vej
Hemerocallis Outrageous i går, der er en knop endnu
ny blomst i Echinacea Sunrise og en på vej
og Rudbeckia Sahara er også i gang med flere blomster
Bent havde travlt i søndags, han skulle nå at slå alle plænerne i weekenden inden der kom regn
Der er nu ikke noget som en nyslået græsplæne, det pynter på det hele. Her den gamle have
den store have
og hundehaven, alt nyslået :)
Westerland
Sofia Renæssance
Old Wollerton Hall
Extravaganza
Jacqueline du Pré
Odyssey
Wild Rover
Der er nok ikke mange roser tilbage i morgen, så et par af billederne bliver gemt
i stedet får I opstillingen foran indgangsdøren
og solopgangen i går morges
Fortsat god stormende regnfuld tirsdag, som jeg har forsøgt at forsøde med lidt solskinsbilleder.
Her er det foreløbig ikke blevet til andet end lidt småregn.
Nyklippede plæner gør en verden til forskel, ingen tvivl om det. Her har det regnet siden middag, dejligt,når man har plantet om. Roserne kan nu også være charmerende, når de er mere forpjuskede - en anden form form for skønhed. men
SvarSletHej Marie
SletJa det har du helt ret i, men det er et større arbejde at gøre. Det var heldigt med regnen, her er der ikke kommet så meget, selvom det har småregnet hele dagen. Jeg er spændt på at se roserne i morgen.
Hej Lisbeth
SvarSletJa her regner og rusker det også ret kraftigt, så jeg skyndte mig bare hjem og fik tændt op i brændeoven for det er godt nok blevet koldt.
Nyslået græsplæne er altid en fryd for øjet, men du kan jo foreslå Bent at lave flere bede, hvis han syntes det er sejt at skulle slå alt det græs ;)
I morgen må vi ud og bese skaderne, vi må håbe at roserne ikke er blevet helt ødelagt i dette møjvejr.
Hej Heidi
SletJa det er rigtigt efterårsvejr, godt at få tændt op i brændeovnen og bare nyde det og slappe af. Jeg synes nu ikke, det er så koldt, det er bare vinden, der får os til at tro det.
Ja men vi synes ikke rigtig, der er plads til flere bede, der skal jo være lidt græsgange.
Ja det bliver spændende at se, om der er hele roser tilbage i morgen.
Takker for dine solskinsbilleder.
SvarSletNyslået græs pynter altid hele haven.
Selv tak Aase - ja det er dejligt med nyslået græs.
SletKære Lisbeth
SvarSletJa, det er godt nok et træls vejr. Jeg har været på udflugt hele dagen i Den gamle by med min klasse. Fra kl. 9.00 - 15.00 gik vi rundt derude, og du kan tro, vi frøs trods ekstra tykke trøjer og regntøj. Jeg er også spændt på, om mine roser klarer mosten - håber, dine holder til det, for det er så dejligt, at du dagligt viser billeder af dem. Græsserne er smukke, men du har ret i, at de nemt kan dække for mindre planter. Godt tip med at nedklippe de syriske roser. Jeg vil have plantet en i efterårsferien, så det skal jeg huske. Du må hilse Bent og sige, at det er flot arbejde med de nyklippede plæner - jeg er enig i, at det ser godt ud, når det lige er gjort. Altså den Gåseurt er da et must have :) Den har vist blomstret i flere måneder, som jeg husker det. Dejligt med valnødderne - jeg er desværre allergisk over for nødder - ret irriterende, når de nu smager så godt :) Fin opstilling foran døren - det gør glad, når man skal ud og ind, og gæsterne føler sig velkomne. Flot, flot solopgang - jo, det varmer altsammen :)
Hav en god aften!
Knus Linda
Kære Linda
SletDet er knap så sjovt at være på tur i sådan et vejr, for man kan jo ikke bare gå til, så kommer man nemt til at fryse. Vi må se, hvor længe endnu, jeg kan vise billeder af roser, ellers har jeg heldigvis arkivet. Ja det er både godt og skidt med græsser, flotte er de, men man kan ikke se andet end dem, for de bliver høje. Jeg skal nok hilse Bent og rose ham for græsset, han slår hellere en dag for tidligt, så det ikke bliver for langt. Den gåseurt kan du og Anne og måske andre få af til foråret. Den er nem at tage en bid af, og den kommer hurtigt i gang, den er godt nok flink til at blomstre. Godt jeg ikke er allergisk over for nødder, jeg er vild med dem. Godt jeg kan sende lidt varme til jer på en kold og våd dag.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Jeg vil glæde mig til en bid Gåseurt - tak for det :) Nu blæser det knap så slemt, men der kom en ordentlig skylle med lidt lyn og torden, så er det godt, vi ikke bor i telt, som manden her siger :)
SletKnus
Det får du bare. Ja han har helt ret i, at det er godt, vi ikke bor i telt :) Nu skal vi vel se dem om folkeskolen?
SletKære Lisbet
SvarSletLady Hamilton er helt fantastiske- sikke en farve og form,
men de er nok ikke så glad for regn og storm. Her regner og blæser det også.
God aften, Lisbeth!
JetteMajken
Kære JetteMajken
SletJa det er en meget skøn rose, jeg kan også godt lide både farve og form.
Jeg tog de fleste ind, for jeg tror ikke de kan lide regn og blæst.
Tak i lige måde
Hej Lisbeth
SvarSletJa sikken det regner og stormer og torden har jeg også hørt... Vi holder os inde idag - imorgen må vi se hvad der er sket!
Jeg fik iøvrigt bestilt Jacqueline igår:)
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa det er et værre uvejr, men torden har jeg dog ikke hørt. Jeg har nu været ude flere gange i dag, det går jo alligevel, men spændende er det, hvor meget der har taget skade.
God du fik bestilt Jacgueline i går, Odyssey skal du nok til Dk eller England for at få?
Tak i lige måde
Ja, Odyssey og visse andre, Aïsha feks må jeg finde andre leverandører til i givet fald.
SletWild Rover - fik jeg som Manhattan Blue:)
Hej Lisbeth
SvarSletHer har vinden nu lagt sig en del :-) Da jeg kom hjem ved 18 tiden havde vi fået 6mm kl 18.30 fik vi lige en torden byge og nu kan jeg de at det lysner mod sydvest :-) Sådan en Lady Emma Hamilton buket er da super ville ønske den stod på mit bord. Godt at den grønne kasse kan gøre gavn. Dem har vi nogle stykket af og de er rigtig gode til mange ting. De syriske roser får også gerne en tur med saksen her. Det er dog som regel om foråret. Ja det er da godt at planter kan flyttes rundt og de 2 små (lyng og Sølvlys) vil sikkert nyde godt af at få lidt mere plads omkring sig. Gåseurten er da bare så fantastisk hvilken blomstringstid :-) Spændende at se hvor længe Sahara vil blomstre. En nyslået græsplæne kan få haven til at fremstå som om det hele i haven lige er ordnet. Jaqueline du Pré og Odyssey to skønheder jeg bare er vild med. Dejlig opstilling ved indgangsdøren så kan man da ikke andet føle sig velkommen.
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletDet blev ikke nær så slemt med vinden, som de havde lovet, jeg tror ikke den har været over 10 s/m så det er jo ikke noget særligt. Ja jeg nyder min buket, hun er nu fin.
Ja den grønne kasse er rigtig god til valnødderne, den har også stået med planter i lige til nu, der er stadig et par stykker, som ikke er blevet plantet, der er noget andet, der skal graves op først. Vi må se, om der bliver tid til at rokere lidt rundt i weekenden, det kan jo være.
Gåseurten er meget delbar, så både du og Linda og andre måske kan godt få en bid af den. Den breder sig godt og er nem at få i gang.
Ja det bliver spændende med Sahara, både hvor længe den blomstrer og om den klarer vinteren.
Godt du snart har begge de to skønheder :)
Tak - ja jeg er ganske godt tilfreds med opstillingen.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
En lille bid af gåseurten lyder godt. Tak skal du ha' den vil pynte her :-)
SletHej Lisbeth. Det var nogle supergode billeder. Hos os rusker stormen i det hele og det øs plask regner, så det er bestemt ikke udevejr i dag. Jeg ville ellers gerne have sat tulipanløg, men jeg må vente på bedre vejr. Jeg håber dine roser klarer blæsten, for de er bare så flotte.
SvarSletHej Birgitte
SletTak skal du have - ja i dag må vi holde os inde ved brændeovnen. Vi håber, vejret bliver bedre, så du kan få sat tulipanløg. Roserne er nok ikke så pæne i morgen, men forhåbentlig er der lidt nye på vej.
Hej Lisbeth Sikke en smuk Lady Hamilton , hvor jeg glæder mig til at min vokser sig stor. Det er bare en smuk have du har!
SvarSletHej Tina
SletLady emma Hamilton er meget smuk, jeg kan godt forstå, du glæder dig til den vokser til, det kan du roligt gøre. Tak skal du have.
Ja, sikke da et vejr det har været i dag - det bryder roserne sig bestemt ikke om, så godt at Lady'en kom indenfor i din stue.
SvarSletBent har dagen besat når han skal slå alle plænerne, det tager da sin tid ? Jeg tænker på vores lille strimmel, det tager kun 10 minutter...
Græsserne er bare flotte, men kan godt forstå at du har øje på den invasive, som ellers også er smuk. Men en bedre plads til den er sikkert godt.
Knus, Ulla
Hej Ulla
SletJa det har rent ud sagt været et møgvejr, så jeg er glad for, at jeg tog roserne ind i går.
Ja det tager lang tid og slå alle vores plæner, I stopper vel helt med at slå græs, så vidt jeg har forstået er den sidste rest væk nu.
Ja det er en meget smuk græs om foråret, måske skal en lille bid blive stående, men jeg skal holde øje med den.
Knus Lisbeth
Nej, vi har stadig til 10 minutters græsslåning, det bliver først til foråret at det forsvinder omme bagved..., men så er der også kun en smal sti rundt i haven :)
SletGodmorgen Lisbeth.
SvarSletTak for alle de dejlige billeder af din smukke have. Dejligt med alle oversigtsbillederne. Jeg kan godt se, at der er rigtig mange græsser og de er høje nu på denne årstid. Dine roser er meget smukke, men smukkest er dog Odyssey:)
Vi har haft lidt tordenvejr i nat og rusk og regn i går. ...og nu regner det kraftigt igen.
Dejligt med alle de valnødder du har samlet. Friske nødder smager skønt.
Heldigt at du plukkede alle roserne ind i går, i dag havde der ikke været meget ved dem.
Ønsker dig en god dag.
Kærlig hilsen Eliane
God morgen Eliane
SletSå er vi klar igen, dejligt du nyder mine billeder, det var derfor jeg tog billeder af de nyslåede plæner :)
Ja græsserne fylder meget, og Odyssey er endda meget smuk på dette billede :)
Vi har ikke haft torden, men jeg hører lige i radioavisen, at det har I i det sydlige Dk
Ja det var godt, jeg fik roserne ind i går.
Tak i lige måde
Kærlig hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth.
SvarSletSmukke billeder. Helt underligt at det kun er få dage siden. Min have har også stadig sommer-look, men mon ikke de seneste dage nok skal ændre på det....
Hilsen Lotte
Hej Lotte
SletTak skal du have, ja vejret er skiftet noget, men der er stadig blade på træerne hos mig.
Kh Lisbeth
Så flotte rosene dine fortsatt er! Jeg klippet inn mine Morten Korch roser her om dagen, for jeg visste at regnet ville komme. Nå tror jeg det er slutt på utesesongen her, for nå er det ikke så hyggelig å være ute mer. Jeg håper at jeg får kjøpt Odyssey til neste år, for den er så vakker. Jeg nyter dine bilder av den.
SvarSletKlem
Hej Marit
SletJa de stod flot, nu går det knap så godt. De bliver ikke kønnere af regnen, så det er med at få dem ind i vasen. Det er dejligt her i dag, så jeg er stadig ude. Håber du får fat i Odyssey. så du har den næste år. Det er godt :)
Klem
Kære Lisbeth
SvarSletSkønne roser du starter med. (ja, en blæsende dag)
Heldige dig - at FÅ valnødder, uhm
Ellers en flot græs, du finder sikkert et godt sted hvor den kommer mere til sin ret, du har vel nok mange græsser.
Altid dejligt med nyslået græs, det pynter.
Ellers mange fine billeder af alle dine blomster.
Det blev sent i aftes, så--- hav en god dag
hilsen jessie
Kære Jessie
SletTak - idag blæser det også en del hos os.
Ja det er skønt med valnødder, jeg er glad for dem og overvejer, om jeg skal samle flere, der var rigeligt.
Græssen er gravet op og delt, nu skal jeg bare finde nye steder til dem
Også god dag til dig
Hilsen Lisbeth