onsdag den 14. november 2012

Føljeton og opstamning

I får lige til start et billede af nordbedet, det var det eneste sted, hvor der var lidt farver, der kunne lyse op.
Der var et par stykker, som gættede rigtigt i går, det er ganske rigtig mere opstamning, jeg har været i gang med. Jeg er lidt stolt af, at jeg turde give mig i kast med det, og jeg er også selv tilfreds med resultatet. Derimod er jeg ikke tilfreds med billederne, det har været så mørkt i vejret i dag, at jeg måtte lysne alle billederne, for at man overhovedet kunne se noget på billederne. Her kommer før og efterbilleder.
Jeg har selvfølgelig hentet inspiration hos Jørn på bloggen havetid
Den første jeg gik i gang med var Juniperus squamata Blue Star, den ses her til højre i billede l


Her er den opstammet, billedet er desværre ikke så godt, jeg håber I kan se, at jeg har klippet en del i den.
Den næste jeg klippede var den, der kaldes grønkålscypres. Igen et dårligt førbillede, den står ved siden af solcellelampen midt i bedet.
Her kan man da se, jeg har klippet :)
Den sidste jeg nåede at klippe var denne her, Chamaecyparis obtusa Tsatsumi
 
Førbillede
Jeg håber, I kan se, at jeg virkelig har klippet her, skønt billederne stadig er lidt mørke.
Det første jeg blev inspireret af hos Jørn var hans Cotoneaster, sådan en havde jeg stående ved en af mine roser, der vokser op af værkstedsmuren. Jeg tænkte, at det var en god idé at grave den op, det fandt jeg hurtigt ud af, at det var. Den havde rødder hele vejen rundt om rosens rødder, så jeg lå på knæ og gravede rundt om den for at få den op. Det var svært, men jeg fik det meste. En del af roden blev sat i en potte, så til næste år, vil jeg prøve at lege lidt med den. Jeg kan da altid øve mig. Jeg var i hvert fald glad for, at jeg fik idéen til at fjerne den.
Vi er ikke færdige med at stamme op endnu, i weekenden går det løs igen. Denne gang har jeg husket at tage førbilleder :)
Nå det var en længere historie, nu må jeg i gang med føljetonen:
Vi fortsætter i det samme bed som i går, her har vi Arctic Tern, det er den her forrest i bedet
Arctic Tern i blomst, billedet er fra den 18.5.
 Hydon Velvet en smuk bladplante, som  jeg ikke kan anbefale nok, den har brunt indument og viser det gerne frem, selvom det sidder på bagsiden af bladene. Meget af tiden strutter den begejstret med bladene.
I blomst

Og her den smukke smukke knop
 Her har vi Great Dane
Og i blomst, en meget smuk blomst, synes jeg
Flere blomster
Den sidste i dag er den lille fine her til venstre, den hedder Ginny Gee
Den er også yndig i blomsten.
I dag er der kun to rosenbilleder, begge af Queen af Sweden

Da jeg tog billeder var der for meget vind til at jeg kunne få gode billeder af roserne, men disse to er da også ganske fine.
Så blev spændingen udløst, jeg håber I kunne lide, hvad I så her.
God aften til jer.


27 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Din ukendte stedsegrønne hedder Chamaecyparis obtusa Tsatsumi Gold,(nr 129 på hjemmesiden), og den er meget robust.
    Dejligt at se de mange farver i din haven endnu.
    Jeg fik lige besøg af Marianne(Blomsten og Krukken),som kom med en hvid ribes og hvid glasbær, jeg havde ønsket mig. De var lige på egnen:o).
    Bare klip løs: husk det gamle mundheld: væksten følger saksen= jo mere du klipper, jo mere gror planterne.
    Hav en god aften.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Du har vist før fortalt mig, hvad den hedder, men det navn er nu ikke nemt at huske :)med mindre man har det som dig. Jeg synes, jeg er god til navne, men det går bedst med rhodoer og roser.
      Ja der er lidt farver i min have endnu, men de er ikke nemme at få øje på, når det er så dystert som i dag.
      Der var du heldig, hvid ribes og hvid glasbær, det har du så ikke lige selv i sortimentet :)
      Jeg kendte ikke det gamle mundheld, men nu har jeg lige lært det af dig. Er det også ok at klippe løs nu op til vinteren? Det har jeg været lidt i tvivl om.
      I lige måde
      Lisbeth

      Slet
  2. Godt gået med dine opstamninger, kan næsten fornemme at der også er kommet lidt bar jord nedenunder, det skal nok blive godt. Jørn og hans saksehånd er også til stor inspiration hos mig, men det varer nok længe før vi kan føre saksen så sikkert som han kan. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Tak ja nu er der kommet mere bar jord, men der er jo noget tørt der nede under. Ja mon ikke der skal noget mere øvelse til, inden vi kommer til at føre saksen så sikkert, men det har jeg nu heller ikke intentioner om, men lidt må der gerne klippes, så kommer stammerne til syne :)

      Slet
  3. Jeg har lest den bloggen jeg også. Det er en flott blogg med masse inspirasjon. Du har så mange flotte rhododendron, at jeg blir helt matt... ;-))
    Ha en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er en god blog havetid. Der kan man nemt blive inspireret. Ja jeg har mange flotte rhododendron og jeg har ikke vist ret mange af dem endnu :)
      I lige måde.

      Slet
  4. Godaften Lisbeth.Dejligt at se at du får opstammet nogle af alle dine mange stedsegrønne planter.Du ved jo at jeg har opstammet rigtig mange af mine.
    Har faktisk lige skrevet til Katinka at jeg vil lave et indlæg med det,men du kom mig i forkøbet.
    Kan se at du har et billed af mit ynglingsbed med.
    Men det er rigtigt at det er svært at tage billeder ,når det hele tiden er halvmørkt.
    Men du har da fået nogle dejlige billeder af den skønne rose med.Rigtig god aften til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja du har opstammet mange af dine, sådan kan vi inspirere hinanden på bloggene.
      Du kan da sagten lave det indlæg, selvom jeg kom først.
      Ja i dag var det da helt umuligt at tage billeder, jeg håber, det bliver bedre i morgen.
      Der var lidt mere kulør på rosen, så gik det bedre. Jeg troede, der var noget i vejen med kameraet, men det var kun fordi det var for mørkt.
      I lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Kære Lisbeth. Jeg overvejer også lige nu og beskære vores buske/træer i forhaven for de er store og grimme. Det er flot arbejde, du har gjort. Man vil jo nødig ødelægge noget. Meget inspirerende, det må lige tænkes igennem.

    KH Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Kom i gang der er ikke noget at overveje :) når først du har taget den første gren, så kommer det lige af sig selv. Du har vel set, hvad Anne Marie skriver til mig: Bare klip løs: husk det gamle mundheld: væksten følger saksen= jo mere du klipper, jo mere gror planterne.
      Så der er ikke noget at betænke sig på, du ødelægger ikke noget. Lad os se billeder bagefter, husk også at tage før billeder, det glemte jeg.
      God arbejdslyst :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Så fik jeg nysgerrigheden indfriet.
    Hvor har du dog haft travl. Det er da blevet godt.
    Ha´ en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja endelig kunne du få at se, hvad jeg skrev om igår :)
      Jeg er også meget tilfreds med mit værk, tak.
      Også god aften til dig.

      Slet
  7. Du har rigtig fået hul på bylden hvad angår beskæring. Men du får da et problem med al den ledige jord. Er der ikke noget med, at du har fået gigt i klikfingeren?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja nu er jeg snart ikke til at styre, men det er jo nu, jeg har tid til det. Heldigvis er fingeren kun sendt på vinterferie, der er ikke antydning af gigt i den :)

      Slet
  8. Mon havens øvrige planter åndede lettet op, da du tilsidst gik indenfor med saksen:0)? For sikke du har klippet...men tror det bliver dejligt med letheden der kommer over de trimmede! Modigt og sejt!
    Kh
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katinka
      Jo det kan godt være, de andre planter var glade for, at det ikke var dem, det gik ud over :) Men de skal ikke vide sig for sikre endnu.
      Jeg synes selv, det er blevet godt, tænk at kunne se de fine stammer. Tak for ros, klipper du ikke de stedsegrønne, eller har du ikke dem?
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  9. Hvor er det blevet GODT, Lisbeth :) Jeg læste også med hos Havetid forleden og er helt forgabt i Jørns klipperier. Du får rigtig mod på det, når de første planter falder heldigt ud - så fortsæt bare, forandring fryder jo. Vi har faktisk ikke rigtigt noget at opstamme lige nu, men vil klippe lidt i toppen af blommetræet med den nye beskærersaks, som jeg har vundet. Jeg bemærkede jo at du klipper i dine træer øverst - er det ikke korrekt?

    Min yndlingsrose Queen of Sweden :) dejlige billeder, min har kun et par enkelte blomster, men dels er det mørkt når jeg er hjemme, og dels er planten højere end jeg og dermed svær at fotografere. Jeg må ud med stigen på lørdag, hvis der stadig er blomst i den der.

    Jeg nyder dine rhodo-portrætter.

    God aften til dig. Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla :)
      Jeg så godt, at du havde kommenteret hos Jørn, så derfor havde du nemt ved at gætte, hvad jeg havde gang i :)
      Så iler jeg til at sige, at du ikke må bruge din nye beskærersaks på toppen af blommetræet nu. Jeg har lige læst at bl.a. blommetræer ikke må klippes om vinteren, så kan der gå svamp i dem. I værste fald kan det gå som med min hæg, det er samme slægt. Så gem saksen til forsommeren, jeg klipper først mine, når de begynder at sætte nye skud ud, så det er en sommeropgave.
      Hvis du skal tage billeder af yndlingsrosen kan du zoome ind på den, det bliver så flot op mod en forhåbentlig blå himmel. Jeg synes næsten billederne bliver flottere, når rosen er højere oppe end mig selv, prøv det :)
      Jeg er glad for, du nyder mine rhodo-portrætter, jeg vil nødigt kede nogen.
      I lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Tak for svar - vi må vist hellere vente til sommer.

      Slet
  10. Kære Lisbeth.
    Jo, i hvertfald nogle af de opstammede kunne jeg godt se, - det ser fint ud. Og det giver jo luft og et helt andet billede.
    Måske bliver der plads til lidt nyt!!
    Også de skønne billeder af rhodoer, nyder jeg meget, tak for dem.
    Hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja de var svære at se de mørke billeder, jeg håber, det bliver solskin i morgen, så jeg kan tage nogen bedre billeder.
      Ja måske bliver det plads til lidt nyt, men lige nu holder klikfingeren ferie :) der er også meeeeget tørt nede under de opstammede.
      Jeg er glad for, at du nyder mine rhodobilleder, selv tak.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Sikke du har været igang med saksen :-)
    Det ser rigtigt godt ud.
    Jeg har også klippet mere i år end jeg nogensinde har turdet før, inspireret af blgggene. Og jeg har endnu ikke fortrudt. Ok, måske fortryder jeg mit æbletræ, for det var vi meget barske ved. Men nu må vi se om det ikke bliver godt alligevel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Ja jeg har været i gang med saksen og fortsætter måske i dag eller i morgen med Bents hjælp.
      Tak det er jeg glad for du synes.
      Vi får mange inspirationer på bloggene. Dit æbletræ skal nok blive fint igen, selvom det nu ser amputeret ud. De ser grimme ud lige efter klipning, jeg synes også nogen gange, at det ser farligt ud, det vi har lavet, men det er som regel blevet pænt igen :)Heldigt nok

      Slet
  12. Jeg kan også godt lide, når man opstammer. Det giver sådan en dejlig luft omkring træerne, og så giver det mulighed for at have noget mere under neden!
    Hvis det er tørt under de opstammede, så må du finde noget, der er tørketålende.
    Selvom jeg ikke har plads til flere rhodoer, er det en dejligt serie, du har forberedt til os! Jeg er nu lidt lun på den Hydon Velvet.....synes jeg kan huske, at jeg rørte ved bladene og at de var fløjsbløde og (kan være jeg blander) at de duftede dejligt?
    Jeg giver dig ret i, at det var et trist vejr i dag grumset og kedeligt hele dagen. Det hjalp lidt, at komme en tur i skoven. Alle de bøgeblade på bunden lyser helt op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja opstamning pynter gevaldigt, når træerne er ved at blive for tunge. Bent er ikke så meget for det, men han måtte indrømme, at det så pænt ud :)Ja jeg må finde noget tørketålende, for der er blevet en del bar plads nogen steder nu. Om ikke andet kan der altid gro husløg :)
      Det er rigtigt, noget af det du husker om Hydon Velvel, den har fløjlsbløde blade, men den med duft er en anden, der står lige ved siden af næsten, det er nok det du kan huske.
      I dag ser det lidt bedre ud, så nu vil jeg ud og nyde det milde vejr.

      Slet
  13. Ja, det må da være lidt af en opgave at give sig i kast med opstamning - godt, at du bare går i gang :-))

    Du har ret; det er virkelig mørkt i vejret i denne tid.

    Hvor er din rose smuk - den kunne jeg da godt lige bruge her i haven :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marlene
      Ja det er lidt af en opgave, for jeg skal kravle rundt nede på jorden, men det er spændende og den ene gren bliver hurtigt til flere :)
      Det ser lidt bedre ud i vejret i dag, så nu vil jeg ud og se, om der er et par roser, jeg kan tage billeder af :)
      Kh Lisbeth

      Slet