fredag den 2. november 2012

Klikfinger på vinterferie

Jeg gjorde det igen, så nu er planteklikfingeren sendt på vinterferie :) I forgårs fik jeg mail fra Blomsten&Krukken, så jeg måtte jo lige kigge indenfor. Der var tilbud på nogle planter, tja så faldt jeg i igen, igen. Jeg bestilte i går morges, modtog planterne i dag, og nu er de plantet. Det er da ekspedit.
Men først billeder fra i morges, hvor der kom sorte skyer over Samsø, Bent var hurtig og tog billeder. I vil ikke være i tvivl om, at det er Bent, der har taget de to første billeder. Det er så smukt, når solen skinner samtidig med at der er så mørk en himmel.

Er det ikke bare smukt og eventyragtigt?
Nu til pakken fra Blomsten&Krukken

Planter ser ikke ud af meget på denne årstid, så her kommer lidt tekst i stedet:

1 stk. Campanula gar. 'Dickson's Gold' - Italiensk klokke  (GY10)  á 10,00 - Ialt: DKK 10,00
1 stk. Delphinium pacific giant hybrid 'Astolat'  (RIJ)  á 20,00 - Ialt: DKK 20,00
1 stk. Erysimum 'Constant Cheer' - Staudegyldenlak  (GY12)  á 10,00 - Ialt: DKK 10,00
1 stk. Paeonia lactiflora 'Nymphe' - Silkepæon  (FH09116957)  á 30,00 - Ialt: DKK 30,00
1 stk. Thalictrum rochebrunianum - Klokkefrøstjerne  (GY08)  á 35,00 - Ialt: DKK 35,00
1 stk. Clematis 'General Sikorski'  (gd12)  á 50,00 - Ialt: DKK 50,00
1 stk. Fritillaria pontica (3 løg)  (GP08)  á 30,00 - Ialt: DKK 30,00
Her er lige et billede af pæonen Nymphe
Denne gang får I prisen med, så I kan se, hvor billigt, det var, men så kom der jo lige 80 kr. til i porto. 
Det hele blev plantet i en fart og en rosenbusk blev gravet op til Rikke, så blev der nemlig en god plads til Jacqueline du Pré. Jeg mangler dog at plante Fritillaria, de var noget indtørrede til gengæld var der 5 i stedet for 3 løg. Nu er de lagt i vand, jeg håber, det er en god idé.
Skoven især lærken tager opmærksomheden her
Blærespireaens grene har også patina, som I kan se gror der en clematis op i
Her har vi Cryptomeria japonica Christata også kaldet hanekamskryptomeria
Min Ptelia/læderkrone gik næsten til i vinter, vi havde faktisk gravet den op, da vi opdagede, at der var liv. Sneglene har været efter den hele sommeren, men nu ser det ud til, at den klarer sig.
 Brun star
Elefantgræs
Der var en enkelt høstanemone i skoven
Den nye clematis som jeg købte i Bilka, Multiblue
 Ghita
 Queen og Sweden
Scepter d´isle

Her er mit billede af den mørke himmel, det kan ikke måle sig med Bents, men pavillion og hus er da ganske pæne sammen med himlen :)
I må have en god weekend

42 kommentarer:

  1. Fantastiske dramatiske himmel-billeder. Samsø har sin egen charme. Også tillykke med de nye planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke
      Ja det er flotte. Tak skal du have :)

      Slet
  2. Altså Lisbeth du er nem og lokke. nej pjat fik også mailen men modståd fristelserne :O)Gode køb flere af tingene kunne også være hoppet i min kurv, men jeg skal altså tegne plan før jeg køber mere.. :O)
    Flotte dramatiske billeder af vores efterår.
    Hilsen Helle som først er på igen efter weekenden, skal på efterskolebesøg( Intro til nye elever som skal starte i det næste skoleår) og fødselsdag i morgen og så skal vi til Fyn , nå det havde du hørt om. haha :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja på det punkt ligner vi hinanden :) Ja du må lige have tjek på planen først.
      Ja det er gode billeder, Bent har taget.
      Jeg har fulgt med, jeg kan godt se, der er noget at se til i weekenden, og det med roserne har jeg intet hørt om :)men jeg venter spændt på fortsættelsen.

      Slet
  3. Du er så heldig som kan bestille planter på salg nå så sent på året. Jeg har også vanskelig for å motstå fristelser i planteverden ;-)) Det er for mange fristelser! Nydelige bilder du viser frem. Ha en god aften/weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det var ikke dårligt at få blomster så sent, men det går ikke for dig, med sne på jorden. Der er rigtig mange fristelser, men så sparer vi på tøjet i stedet :)
      Tak skal du have og i lige måde.

      Slet
  4. Dejlige naturbilleder Bent har taget :-)

    Det er fristende med alle de planter der kan købes. Jeg glæder mig også til at slæbe planter "til huse" igen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vivi ja det har Bent gjort godt.
      Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til snart at kunne slæbe planter til huse igen.

      Slet
  5. Bents billeder er da lige til en fotokonkurrence, wow hvor er de smukke... ja det er dine også, men her vinder Bent altså 1-0 ;o)
    Til de priser du har givet for de nye planter, så kan man næsten ikke la vær med at købe :o)
    Jeg har også en hanekamskryptomeria, og er helt pjattet med den. Min er dog stadig kun en lille knalding :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina
      Nej der kan jeg ikke være med, det er jeg helt klar over, men fotokonkurrence nej, nej det vil han ikke. Så gode er de heller ikke siger han. Jeg har sagt til ham, at hvis han bliver ved med at sætte sit lys under en skæppe, så går det ud.
      Nej vel de priser var da tillokkende.
      Kryptomeria gror ikke så hurtigt de første år, men nu er min ved at komme efter det.

      Slet
  6. Læderkrone har jeg læst om i haveblade men aldrig set. Håber den vokser sig stor trods snegleangreb.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min læderkrone var ved at være helt fin, men så kom frosten og derefter sneglene, men den er da på vej igen, det er jeg glad for. Bierne er vilde med den. Min haveveninde Ida havde et i sin have, når man stod under det kunne man høre biernes summen i sæsonen. Blomsterne dufter dejligt. Det kan anbefales. Idas have er ikke så stor, så det blev fældet, og nu har hun købt en ny lille læderkrone og Anne Marie Lønbæk.

      Slet
  7. Der er da nogle helt fantastiske billeder Bent har fanget, det er ikke mange af den slags man tager til dagligt ;O). Dejligt med nye indkøb, tror da lige jeg skal tjekke deres hjemmeside. Stakkels lille klikfinger, må den komme hjem og holde jul ;O). Har du købt din cryptomeria opstammet, eller har du selv klaret det ?..
    Så lige dit indlæg fra igår og tænkte hvor stammer den interesse fra tø hø ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja de er helt fantastiske, men han er meget beskeden, så det taler vi ikke om :)
      Ja jeg kunne da ikke dy mig, nu må vi se om du kan styre din klikfinger. Ja fingeren må godt komme hjem til jul, hvis den opfører sig ordentligt :)
      Cryptomeria var lidt opstammet, da jeg købte den, og så er den blevet ved på den måde.
      Ja hvor søren stammer den interesse fra :) vestjysk humor når den er bedst ikke? :) Heldigvis har jeg boet i Lemvig, så jeg forstår sproget, ha ha.

      Slet
  8. Flotte farver , efteråret er noget særligt, nå der blev lige til lidt flere planter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Ja det var rigtig flotte farver, endda her først i november. Ja og det blev også til flere planter :)

      Slet
  9. Bents billeder her er fantastiske - lige til at få op på væggen og hænge. Flere planter, altså Lisbeth... Men de var nu billige og du fik da nogen dejlige ting.
    Ja, vejret som begyndte godt, ændredede sig også hurtigt til bygevejr med sol indimellem.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja de er fantastiske, jeg har også tænkt, at han skal lave dem til postkort.
      Ja flere planter, jeg kunne ikke dy mig og slet ikke styre fingeren. Billigt var det og alt sammen noget jeg ikke kunne undvære :)
      Det med vejret var ikke helt godt, de lover det samme i morgen, men søndag måske lidt bedre, kan vi håbe.
      Knus

      Slet
  10. Det er nogle meget smukke og stemningsfulde billeder Bent har taget.

    Det kunne være man skulle smutte en tur forbi Blomsten&Krukken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte H
      Tak ja jeg synes også, det er nogle vældigt gode billeder, Bent har taget.
      Ja prøv at kigge forbi Blomsten&Krukken, det kan være, du også bliver fristet.

      Slet
  11. Kære Lisbeth.
    Hold da op, hvor er de 2 første billeder flotte, Bent er dygtig!!!!!
    Også dine billeder af efterår i haven er gode!
    Og så har du igen været på indkøb , det er en dejlig fornemmelse---
    Jeg var i Bilka i går, og "fik" tulipan Spring Green for 12 kr. for 7 løg, -- mon ikke det var forkert!!!!!
    jeg købte 3 pakker og de er lagt i een krukke, så jeg tror det bliver flot til foråret!!!!!!!!
    hilsen og god week end til jer begge fra jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja Bent er en dygtig fotograf, for billederne er fantastiske.
      Tak for ros til mine billeder også, selvom de ikke kan måle sig med hans.
      Min Spring Green var helt fantastisk her i foråret, så det bliver forhåbentlig lige så flot i dine krukker næste år. Det var i hvert fald billigt.
      Tak og i lige måde Jessie

      Slet
  12. Kære Lisbeth. Du er skøn.....kan min klikfinger komme på ferie med din. Jeg er også kommet til at købe hos Blomster og Krukken. Nu er det altså slut for i år :) tror jeg.

    Hvor er de naturbilleder smukke. Det var da utroligt.

    Rigtig god weekend.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Jeg tror da, vores klikfingre kan få en skøn ferie sammen. Så lad dem bare det, vi kan vel bruge en af de andre, hvis det skal være. Men nu er det jo slut for i år, tror vi. :)
      Hvad købte du, laver du indlæg om det.
      Ja Bents billeder er så smukke.
      I lige måde.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  13. Godaften Lisbeth.ja! jeg er med i koret.Fantastiske billeder fra Bents hånd.Og din klikfinger fik da lige
    bestilt nogle dejlige...og billige planter.
    Har haft lidt travlt.Får besøg af Susanne(Heaven) i morgen eftermiddag.Glæder mig til at vi skal bytte frø og planter.Håber også vejret holder tørt.
    Flotte grene fra blærespireaen.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Vi er helt enige, Bents billeder er fantastiske. Og klikfingeren gjorde det ikke dårligt, det var i hvert fald billigt.
      Det er da skønt, at du skal have besøg af Susanne i morgen eftermiddag. Dejligt med besøg af en haveinteresseret med mulighed for at bytte frø og planter.
      Tak jeg synes også blærespireaen er flot.
      Knus Lisbeth

      Slet
  14. Også jeg er med - fantastiske billeder med den mørke himmel.
    Dejlige planter, du har købt. Er du nu sikker på at have råd til julegaver? Klokkefrøstjernen har jeg også købt for nylig. Fritillaria'en ser spændende ud - det gør din hanekamskryptomeria også.
    Godt, at din læderkrone har klaret sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christel
      Ja jeg prøver også at overbevise Bent om at det er et fantastisk billede, men han lider af falsk stolthed :) tror jeg.
      Ja det er fine planter, og de var jo billige, så det går nok lige med julegaverne :) (det er en anden kasse)
      Jeg tror nok, jeg har flere klokkefrøstjerner, men dem kan man ikke have for mange af.
      Jeg håber fritillariaen kommer, den var lidt tør i det.
      Jeg er rigtig glad for, at læderkronen har klaret sig, nu håber jeg bare, at den også klarer næste vinter.

      Slet
  15. Wau fantastiske billeder Bent fik taget, det ar han da lige øje for

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja Bent fik lige travlt, da han så den himmel, han nåede det heldigvis.

      Slet
  16. Hvor er det dog et par gode billeder Bent har taget. Godt fanget.
    Held og lykke med dine ny planter.
    Dit sidste billede af pavillionnen og den mørke himmel er nu også smuk.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja Bent er rigtig god til at fange de gode motiver.
      Tak skal du have, de havde fine rødder, så de skal nok blive til noget.
      Tak for ros til mit billede også, det er jo ikke nemt at klare sig for mesterfotografen :)
      Selv tak og i lige måde.

      Slet
  17. Tror du selv på at du kan få klikfingeren til at feriere. Om ikke andet så ser den ud til at gøre nogle gode indkøb.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske kan jeg få den til det, det er jo sidst på sæsonen, snart jul og næste år bliver den sluppet løs igen :)
      Fingeren har næse for gode billige indkøb.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  18. Virkelig dramatiske og smukke billeder ham Bent har bedrevet........lige til TV2 vejret ;0).....og så er pakker af den kaliber jo aldeles velkomne selv i november......skønt med en løs klikfinger ;0)



    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Ja du har helt ret, men jeg får ham nok ikke til at sende til TV 2 vejret. Ja du har helt ret, pakker med planter er altid velkomne - så pyt med den løse klikfinger :)

      Slet
  19. Sikke pragtfulde og stemningsfulde billeder Bent har taget af det gyldne lys med skifergrå himmel. Vidunderlig kontrast! Smukt fanget med de fine linier i nyspirede marker :) Dejlige planter du blev fristet til at købe her på falderebet :) Jeg blev også fristet over evne og fik skabt to pladser mere til nye roser... det gør vinteren lidt mere spændende, at have noget helt nyt at glæde sig til :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice
      Tak for ros til Bents billeder, det vil jeg give videre til ham, han er en meget beskeden mand.
      Godt du fik plads til to roser mere, man burde ikke kunne få for mange af dem :)
      Det er nemlig dejligt at have noget nyt at glæde sig til henover vinteren.

      Slet
  20. Bents snapshots er bare flotte!
    Det er gode priser på rigtig dejlige planter - mon ikke jeg skulle kigge ind og snuse lidt der i webshoppen!? ;) Min klikfinger er nemlig ikke gået i vinterhi endnu :-)
    Utroligt som roserne bare bliver ved at producere skønne blomster! Læderkrone kender jeg ikke, så den må jeg lige læse lidt om - godt i opdagede den stadig groede!
    Flot du var så hurtig med plantningen.
    God weekend
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja det har jeg også forsøgt at forklare ham, men han er en beskeden mand og dertil jyde :)
      Jo så må du hellere kigge til blomsten&krukken, når du er så heldig at din klikfinger får lov lidt endnu. Jeg har også lige fået nyhedsbrev fra Pæoneksperten, men fingeren er taget af sted :) så jeg måtte holde mig i skindet.
      Læderkrone kan jeg anbefale, hvis du har plads til et større træ, den tiltrækker bierne.
      I lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  21. Øj hvor er Bents biller af den sorte himmel flotte - og lidt uhyggelige, man ku' tro at jorden er ved at gå under..... det er den forhåbentlig ikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ros til Bents billeder, nej jeg håber sandelig ikke at jorden er ved at gå under :) de tanker er der heldigvis ingen andre, der har haft.

      Slet