I dag synes jeg, at der er for meget blæst og kulde til, at det gør mig noget godt at være i haven. Jeg var ude i formiddags i et par timer, men så havde jeg fået nok. Jeg fik sat dahliaerne i potter i pottemuld, og vandet de nyomplantede rhodoer, det var, hvad det blev til. Resten af dagen bliver tilbragt her med brændeovnen i ryggen, bortset fra hundeturen kl. 18.30.
Jeg fik taget billeder, men det var nu ikke mange, der blev gode, for med den storm er de fleste slørede.
Denne stamme har jeg kigget på mange gange og tænkt, og jeg ville tage et billede af. Det blev så i dag i mangel af bedre. Det er en hvidtjørn, jeg synes den har en fantastisk stamme.
Denne ask er pyntet på anden vis, et af de første år plantede jeg en efeu op af det, det har taget lang tid, inden den nåede op, men nu går det godt.
I er nok ikke i tvivl om, at dette er en birkestamme
Denne her er stammet op, det er min blodlomme. Læg mærke til græsset th. for træet, så kan I se, hvor meget det blæser.
Her er en fyrrestamme med en clematis
Her er det meste af kronen, beklager jeg ikke var langt nok tilbage.
Her er et andet fyrretræ, den var længe om at komme i gang, men nu er den pænt stor.
Denne her er blikfang i min have, desværre ved jeg ikke, hvad det er for en slags fyr.
Himalayacederen lægger folk også mærke til
Kejserbusken er så småt ved at blomstre
To roser lykkedes det mig at fange i dag: Comte de Chambord
Crocus Rose, den er nu plukket ind
Hostaerne er i forfald nu
Her er den Krea Lone kalder Big Daddy, den er hjemført fra min fars have
Men se nu denne her, den står stadig upåvirket hen
Til slut tre billeder fra arkivet af rhododendron Golfer en knop, busken med knopper og en blomst
Indendørs hyggehilsener fra Samsø og god dag til jer
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
torsdag den 1. november 2012
En kold og stormfuld dag
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja nu er det ved at være tid til indendørs syssler, for det er godt nok blæsende. Fik dog plantet gaverne fra dig i går( blev plantet i går) Og idag er mine daliaer også sendt på vinterferie.;O)og de sidste roser plukket ind ( af de pæne)der var nu kun 2. Men jeg ser nu også meget på stammerne her om efteråret så dejligt du viser dine :O)
SvarSletMange hilsner fra Helle som har pakket frø i dag..
Hej Helle
SletJa der er ikke meget ved at være ude i dag, dagen har været grå og kedelig, synes jeg.
Når først løvet er væk får vi øje på stammerne. Godt du har fået plantet og fået to roser, der er ikke meget tilbage at finde derude.
Det er har både været koldt og blæsende, som dine billeder også giver udtryk for. Himalayacederen er er et utroligt graciøst træ, men også meget pladskrævende for rigtigt at komme til sin ret; men det har du jo også masser af.
SvarSletHej Marie
SletJa det har været en rigtig kedelig kold dag i dag. Det er en af de værste, vi har haft hos os.
Himalaycederen er godt nok meget pladskrævende, måske bliver vi nødt til at flytte noget af det, som står tættest på, men skøn er den.
Kære Lisbeth. Her har det også været blæsende og hundekoldt og en smule regn. Men jeg har stadig en del løg der skal lægges, så jeg måtte ud alligevel. Blev dog ikke så længe, ligesom dig var det nu lidt for koldt til mig også :)
SvarSletDen smukke Himalayaceder har vi også kigget meget på, men den bliver frygtelig stor til vores lille have. Vi var ellers ude og kigge i planteskolen, men kunne ikke få den, da de fortalte at de fleste af træerne var døde af frost og de ikke kunne skaffe den.
Kh Lise Lotte
Kære Lise Lotte
SletSå har vi haft samme slags vejr, og så gråt det har været i dag, det er lidt søvndyssende, når man ikke har lyst til at gå ud på grund af kulden. Nå men mon ikke du får mulighed for at sætte løg en af dagene, det tænker jeg.
Jeg er også bange for at Himalayacederen bliver for stor, men hvis de ikke kunne skaffe den, er det jo ingen problem.
KH Lisbeth
Du har så mange flotte trær og busker i din hage! Den asken med eføy på var virkelig flott. Eføy er fint til å dekorere andre planter. Ha en god aften!
SvarSletHej Marit
SletTak skal du have, jeg gør mig umage for at finde nogle der bliver flotte med tiden. Efeu er gode til at kravle op af træerne, men det kan også blive for voldsomt. Man skal holde øje med den.
Det er sjovt når man pludselig får øje på noget, som for eksempel dine stammer.
SvarSletHej Rikke
SletJa det er sjovt at gå rundt og prøve at finde noget, som kan interessere andre bloggere :) idag var det stammer i går sten :)
Super lækker struktur den hvidtjørnstamme har! Er vild med sådanne porøse overflader:0)
SvarSletOg brændeovnen sukker jeg efter her, for det ville da være et lyspunkt nu hvor min (hade-)måned er kommet tromlende med sit mørke og al sin væde...
Mange varmende hilsner fra Katinka
Hej Katinka
SletJa jeg synes også den er meget fin den stamme, jeg er også vild med den. Den står lige i indkørslen, så jeg ser den hver gang, jeg går forbi.
Ja jeg er bestemt heller ikke vild med november, og sikken en start på den mørkt, koldt og trist, vi må håbe det bliver bedre. Til gengæld er jeg vild med brændeovnen, den er næsten uundværlig.
Jeg sender lidt brændeovnshilsener til dig :)
Velkommen som fast læser Katinka :)
SletSjovt, jeg har altid kigget efter flot bark og smukke stammer i det hele taget, men hvidtjørn har jeg ikke fået øje på før. Den er noget så flot.
SvarSletHej Ulla J
SletJeg har flere hvidtjørn, der er lidt specielle, men ingen så flot som den. Så det er dejligt, jeg ser den hver gang, jeg går ind.
Det er da utroligt, at du har en rhodo, som blomstrer eller er det meningen, at den skal blomstre nu? Hmm - er ikke så stærk i rhodo'er, så hvad ved jeg!
SvarSletHej Susanne
SletJeg må tilstå, at her har jeg været i arkivet for en gang skyld, heldigvis er der ingen rhodoer i blomst nu. Min plan er at tage billeder med af rhodoer næsten hver dag.
Så blev jeg rolig igen ;-)
SletDin Golfer er meget smuk, især når den står i knop.
SvarSletHavehilsen
Ole
Hej Ole
SletJa og den er også smuk uden knopper på grund af den hvide belægning på bladene.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth. Ja, her har det også blæst kraftigt og været koldt, så jeg gik ikke ud i dag. Forhåbentlig kan jeg komme ud i morgen eftermiddag, når jeg kommer hjem. Det kribler lidt i hænderne efter at få klargjort det sidste bed og revet blade sammen. Det lyder til, at du har haft en god dag indendøre!
SvarSletHej Birgitte
SletI dag var det bedst at holde sig indendøre, vi håber det bliver bedre i morgen, det er lidt kedeligt bare at sidde herinde. Jeg har også flere ting, jeg gerne vil have lavet endnu.
Hyggeligt med en stak billeder, selvom de er efterårsagtige.
SvarSletHa´ en god aften.
Hej Hanne Tilst
SletJeg tager altid mange billeder og sætter ind, men det bliver selvfølgelig lidt sværere at finde motiver efterhånden som det bliver vinter.
I lig måde
Hvor har du dog mange smukke træstammer/træer i din have.
SvarSletUtroligt at din hosta stadig er upåvirket af vejret.
Fine efterårsbilleder.
Ha´ en dejlig aften.
Hej Aase
SletJa der er mange smukke, det har du måske også, man skal bare lige få øje på dem.
Det er ikke til at forstå med den hosta, det har du ret i.
Tak
I lige måde.
Godaften Lisbeth.Flotte træstammer du viser.Vi måtte jo fælde vores store hvidtjørn.Jeg synes din runde fyr er utrolig smuk.Har været på rundvisning på Christiansborg,og spist i snapstinget med vores venner. Det var meget spændende.Vi var næsten helt oppe i
SvarSlettårnet....sikke en udsigt over København.
Godaften til dig knus Jette
God aften Jette
SletTak skal du have, vi havde også en hvidtjørn, vi var nødt til at fælde, men vi har mange, så det gjorde ikke noget. Der er mange, som synes, at den runde fyr er smuk, den bliver de betaget af.
Det lyder da spændende med en rundvisning på Christiansborg og med udsigten over Kbh. Jeg har en gang set ud over Kbh., men det er mange år siden, og jeg kan ikke huske hvorfra. Jeg har været i Rundetårn, så det har jo nok været der fra.
Også god aften til dig.
Knus Lisbeth
Hold da op der har været sus på Samsø idag :o)
SvarSletDen første stamme er da noget speciel, på den gode måde altså :o) Jeg er vild med graner, og din fyr er rigtig flot. Jeg kan godt li fyr, men tror de blir meget store - passer det ikke for mig?
Ha en go aften...
Hej Bettina
SletJa der var sus i den i går og såmænd også lidt i dag. Ja den første stamme er noget speciel, men også flot. Jo fyrretræerne bliver store, men de er langsomtvoksende, vores er først ved at blive store her 10 år efter plantning. Det var barrodstræer alle sammmen.
Husk at sende mig din adresse: lisbethklastrup@gmail.com
Smukt at focusere på stammer også, for de er altså specielle og meget smukke. Jeg skal altid lige røre, når det er sådan en dejlig kroget en af slagsen.
SvarSletJeg så en udsendelse med Elin Reimer og Søren Ryge engang, hvor hun viste lækre stammer ja og træer, omkring hvor hun bor i Virum, det facinerede mig.
Her har vi haft regn og rusk det meste af dagen!
Hej Bente
SletJa pludselig tænkte jeg i dag skal det være stammer og så greb det om sig. Jeg kan også godt lide og røre dem eller ae dem.
Jeg kan godt huske den udsendelse, den var spændende.
Her er også regn og rusk i dag.
Smukke stammer, sjovt lige at få fokus på dem også. Himalaya-cederen er altså smuk - jeg husker også min betagelse af den til blogtræffet. Ja, for et blæsevejr i går - det ser da bedre ud i dag. Her er solen lige kommet frem til en fridag for mig, men vist mest med indendørs sysler. Jeg synes efterhånden at der er flere ting, som trækker indendørs. Ha' en dejlig dag, Lisbeth :)
SvarSletHej Ulla
SletTak skal du have, ja jeg fik pludselig fokus på dem. Ja der var mange som kiggede ekstra på himalaya-cederen den dag.
Jeg synes nu ikke det er meget bedre i dag, det har regnet to gange nu, men jeg har alligevel været ude i dag, man kan altid gå og pusle lidt derude, bare man har det rigtige tøj på.
God fridag til dig.
Knus Lisbeth
Kære Lisbeth.
SvarSletFlotte billeder af træstammerne - jeg holder meget af fine gamle træstamamer, jeg lader dem stå - når jeg fælder træer nede på stranden.
Der kan altid gro noget op af dem!!!
Det er utroligt med "den Hosta" - den vil bare ikke visne!
Rhodo Golfer er smuk - det er forhåbentlig et gammelt billede!!!! ellers!!
Ja, vejret var ikke for godt i går - vi skulle til middag i Nordsjælland, og kørte derop i regnvejr - og i lange bilkøer på motorvejen!!!!
Hilsen jessie
Kære Jessie
SletTak skal du have -ja jeg kan også lide fine gamle træstammer, god idé at lade dem stå dernede, så kan du få en klatreplante op i dem.
Ja man forstår det ikke med hostaen, men jeg roser den dagligt for udholdenhed, måske er det derfor :)
Ja det er arkivbilleder af golfer. Det må jeg vist hellere skrive ved billederne, for der er åbenbart flere som har misforstået det.
Det er træls at køre i bilkøer og ikke mindst på motorvejen.
Hilsen Lisbeth
Jeg var også i haven et par timer i dag, men modsat dig syntes jeg, at det var forfriskende :o)
SvarSletSmukke stammer. Godt emne, du dér fandt på.
Godt, at du kan få glæde af roserne inde.
Kan godt forstå, at folk lægger mærke til den kugleformede fyr og Himalayacederen.
Din Golfer er også smuk.
Hej Christel
SletHer var det ikke forfriskende, det var mørkt og gråt hele dagen, slet ikke opmuntrende at komme ud, jeg plejer ellers ikke at lade mig slå ud, men hvis det er mørkt i det, mister jeg lysten.
Ja jeg synes også, det var en god idé med stammerne.
Det er ved at være sket med roserne, når det blæser så meget.
Ja både fyren og Himalayacederen er smukke. Ja og en rhododendron i blomst frisker lidt op, selvom det er et arkivbillede.
God dag til dig