lørdag den 3. januar 2015

Nattens overraskelser og flere clematis

Solen har igen glædet os ved at kigge forbi





 lidt solbilleder må der til oven på den hårde storm, det har blæst kraftigt og regnet så meget, at der var vand på gårdspladsen i morges
kaprifolien væltede i nattens kraftige vind
Oprindelig var den plantet op af en ahorn, men træet måtte væk, for at det ikke skulle vælte ind over huset, derfor lavede Bent et stativ til den, men det kunne ikke holde længere, så nu er han ved at udtænke noget nyt.

nogen af påskeliljerne i påskebedet er nået ret langt op

De samme to hellerborus står stadig fint i blomst, der er stor forskel på farverne
Den hvide kamelia er sprunget ud i løbet af de sidste par dage, der var tre knopper i, men de andre har ikke kunnet tåle den stærke blæst, de var blevet lidt brune i kanten. Denne her står i nordbedet.
Clematis følgeton
 Justa gror op i et paradisæbletræ i øvrigt sammen med en anden clematis Polish Spirit, som ikke blomstrede i sommer
 Montana Marjorie er på vej op i blodbøgen, det går helt godt nu med den, men den var langsom starter.
 Her har vi Miss Batemann på vej op i et paradisæbletræ, der er godt gang i hende.
 Mon Amour i et fyrretræ
Montana Rubens på vej op i et bøgetræ, nu er der også ved at være godt gang i den
 Mrs. Cholmondelay gror op i et æbletræ i den gamle have
 Nelly Moser i et paradisæbletræ
 Warszawska Nike i en udgået hæg, hægen gik ud, men Nike klarede det
 Niobe i en ahorn
 og Piilu har erobret et hønsenet som var sat om for at beskytte den mod rådyr.
let udsprunget Piluu
jeg har gemt lidt clematis til indlægget i morgen, her er en solbeskinnet gårdsplads
Fortsat god lørdag.

29 kommentarer:

  1. Dejligt solskinsbillede du slutter af med.
    Træls at jeres kaprifolie væltede omkuld, men mon ikke Bent finder en god og bedre løsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det var dejligt med solskin, så jeg kunne tage billeder.
      Det er noget træls med kaprifolien, Bent har vist fundet en bedre løsning.

      Slet
  2. Sikke en masse smukke clematis, du har! Jeg bliver helt inspireret til at plante nogle flere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Ja med alle de træer I har plantet, så kan der blive plads til mange clematis :) men træerne skal selvfølgelig have en vis størrelse først, mon ikke også I har nogle store gamle træer i haven?

      Slet
  3. Her har vi også haft det dejligste solskinsvejr. Men nu længes jeg efter clematis i blomst ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Godt at høre, at I også har haft solskin. Ja man kan godt komme til at længes efter clematis i blomst, når man ser billederne :)

      Slet
  4. Dine klematis er skønne. Jeg håber at indføre flere klematis i min have, men ofte bliver jeg fristet af andre planter:)
    Sikke noget med den væltede kaprifolie - heldigvis er den ikke sart og klarer sig også liggende, men jeg forstår godt at du vil have den op i luften igen, så hvad mon Bent finder på til den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja man kan nemt blive fristet af alt muligt andet, men fordelen er jo, at de ikke fylder så meget, når de kun skal gå i vejret.
      Kaprifolien kan ikke blive liggende der, det er lige foran indgangen til den store have, men en portal der, vil være godt, det er vist tanken nu. Godt med en kreativ mand :)

      Slet
  5. Spændende hvad Bent finder på. Skal den mon flyttes eller måske have et nyt stativ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Han blev helt nervøs, da jeg fortalte ham, at I var spændte. Den skal ikke flyttes, men jeg tror tanken er noget med en portal.

      Slet
  6. Kære Lisbeth.
    Tak for alle de smukke billeder. Dine påskeklokker er skønne.
    Din Camelia skal nok vokse sig stor og smuk, med mange blomster.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak, ja det er fine påskeklokker, jeg glæder mig til der kommer flere.
      Jeg glæder mig til, at kameliaen vokser sig stor og smuk :)
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Også her var vi heldige at få en smule solskin - dog med regnbyger ind imellem. Du har fanget den lave vintersol så flot - især billede tre og fire viser årstiden rigtig fint :) Sikke da noget med den væltede Kaprifol - jeg håber da ikke, at den har knækket nogle grene? Det var godt nok også et heftigt blæsevejr i går aftes og i nat, og det har sikkert været værre på Samsø end her inde i landet. Jeg kan forstå, at Bent allerede er i gang med en ny løsning til Kaprofolen, og det bliver spændende at se, hvad I finder på - du har sikkert allerede udtænkt en god plan :) Jeg er meget imponeret af, hvor langt dine påskeliljer er kommet op - jeg var ude og kigge efter forårsløg i min egen have, og det eneste jeg kunne se, var den yderste spids af hyacinterne. Jeg håber da, at resten dukker op, for jeg satte jo en del både sidste år og i år, men måske er vi bare langsommere her :) Dine påskeklokker er så fine, og Kameliaen med - jeg troede faktisk ikke, at sidstnævnte kunne klare at overvintre ude. Ja, og så har jeg lige forelsket mig i Piluu - den kendte jeg ikke, og hvor er den fin og anderledes både i knop og udspring - den er noteret :)
    Fortsat god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Dejligt at I også har set solen, vi har ikke fået regn i dag, men der kom vist også rigtig meget i nat. Grenene på en kaprifolie er ret fleksible, så jeg tror ikke, at der er sket noget. Nej her er det Bent, der er kreativ og har udtænkt en plan, men det kræver besøg af tømreren med mere træ. Det er nogen af de gamle påskeliljer, som er så langt, de andre har jeg ikke set endnu, det er helt fint :) Dine skal nok komme, det er jeg sikker på, de nye er altid længere om at komme op, og vi er jo kun først i januar. Kameliaen kan tåle ned til 15 graders frost stod der, da jeg købte den.
      Piilu (min fejl med stavningen) er meget smuk og blomsterrig, en af de få jeg har købt i Netto, som jeg har haft held med :)
      Tak i lige måde
      Knus

      Slet
  8. Knus Linda :) - fik vist trykket for hurtigt på udgiv ;)

    SvarSlet
  9. Kære Lisbeth
    Flotte solskinsbilleder du viser (specielt det først er fantastisk) - her startede aftenen med fuldmåne/måneskin, det har bare været så smukt - så i også noget til det på Samsø ?
    Jeg er vild med Clematis og du har bare så mange dejlige af slagsen, glæder mig til at se flere i morgen.
    Mange hilser
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Anita. Ja vi havde også måneskin her, men jeg tror nu ikke den er helt fuld endnu, men smukt var det.
      Ja jeg har mange clematis - der er vist ikke så mange tilbage til i morgen, men lidt er der da :)
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Ja det blev lidt sent idag. Jeg har været til fødselsdag hos min ene bror. Han havde fødselsdag nytårsaften men det er jo ikke lige den perfekte dag at holde fødselsdag på. Jeg har dog været inde og læse dit indlæg tidligere da han har fået en tablet så den skulle jo lige afprøves :-)
    Så blev det heldigvis alligevel vejr til at få kameraet luftet så fine solbilleder du fik skudt. Ærgerligt at kaprifolien er væltet. Den ser temmelig stor ud så den blir vel ikke så let at få bakset op på et nyt stativ men der sker vel heller ikke noge ved at beskære den lidt. Er sikker på at Bent nok skal vinde en god løsning. Det er simpelthen så træls med alt det blæsevejr. Så i formiddags at de lover noget mere til næste weekend men det kan nå at ændre sig der er jo længe til.
    Påskeklokkerne er bare så fine de er ikke til at undvære og så er de så dejligt tidligt på den. Det er første gang at jeg har klippet de gamle blade så tidligt.
    Miss Bateman ser bare godt ud glæder mig til at min forhåbentlig bliver lige så flot. Det et let at blive fristet af alle de flotte clematis du viser. Må se om der kan udtænkes nogle planer så der måske kan blive plads til nogle flere :-)
    Ha en god søndag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jeg kan se, du har skrevet ligesom jeg lukkede computeren. Ja det går snildt med en tablet, hvis bare der er netforbindelse :) Jeg har også set det hos sønnerne.
      I dag ser det også ud til fint vejr, så mon ikke jeg får lidt flere i dag. Jeg regner også med at beskære kaprifolien lidt, inden den skal op igen, nu kan vi jo nå den.
      Der er meget blæsevejr for tiden, så kan vi jo glæde os over, at det ikke sner, for så var det blevet snestorm.
      Jeg plejer heller ikke at klippe bladene af påskeklokkerne så tidligt, men alt er jo anderledes i denne vinter.
      Du skal bare have nogen buer eller andet, så kan du også have flere clematis, hvis du ikke har nogen træer, de kan gro op i :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth

    Ja her har det også stormet vildt - der ligger alt muligt rundt omkring efter sådan en rusketur - også her!
    Flot Warszawska Nike - de polakker kan nu noget!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja og også i dag blæser det en iskold vind, det kan vi godt undvære.
      Ja Warszawskaen er rigtig flot, den er efterhånden også ældre, det hjælper, de får nogen år på bagen.
      Dejlig dag til dig.

      Slet
  12. Hej Lisbeth. Det er nogle fantastiske solskinsbilleder du viser. Sikken frodighed der er i dine clematis. De lyser gevaldigt op med de flotte farver, blomsterne har. Stadig fantastisk, at du kan alle navnene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja solskinsbilleder kan jeg lide at tage. Jeg må somme tider kigge andre steder efter navnene, men de fleste kan jeg :)

      Slet
  13. Hvor er de skønne alle dine clematis. Synd at vinden ødelagde de andre knopper på den smukke kamelia. Her har den også blæst en hel pelikan, men heldigvis har vi nu det smukkeste solskin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Ja mine clematis er jeg glad for, de pynter meget mellem alt det andet. Ja det blæser stadig her, men sol har jeg også haft.

      Slet
  14. Hej Lisbeth.

    Smukke billeder, både fra nu og fra sommeren.
    Mine påskeliljer og vintergækker er også langt fremme.

    Tak for kigget.
    Hilsen Bente Busk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Tak skal du have, ja jeg tror jeg har set, at dine også er langt fremme, det er jo alt for tidligt, gad vide om det kan blive ved på den måde.
      Selv tak for besøget
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  15. Hej Lisbeth.Heldigvis er blæsten løjet af her hos os.............men koldt er de selv om solen skinner..Er sikker på at Bent nok skal finde en løsning til din
    kaprifolie
    .Og der er da godt gang i den hos dig..............både påskeliljer og påskeklokker.
    Mange smukke lematis du har...................en del af dem har jeg også.
    Rigtig god søndag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er heller knap så slemt med blæsten hos os, men det er koldt. Ja Bent skal nok finde en løsning til kaprifolien, det er han god til.
      Det er rigtig, du har lidt af de samme clematis, som jeg har.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet