onsdag den 21. januar 2015

Solopgang og Acer m.m.

ind i mellem har solen skinnet i dag. Det startede med en dejlig solopgang:

 Så jeg måtte tage billeder til alle vi solhungrende

 Der var rim på pavillionen
og i græsset
og bænken var kold
Kort efter den fine solopgang blev det meget tåget, så jeg opgav egentlig at se mere til solen. Over middag tog vi til havet, der skinnede den lidt igen, det blev lidt lunt. Billederne kommer først i morgen, for nu skal vi have planter med A.

 Mon ikke mange af jer husker den fine Abelia, som jeg købte, da jeg var på plantemarked i Århus.
Jeg har en del japansk ahorn/Acer
Jeg er meget glad for min fine Acer Dissectum, jeg har også den grønne

 Acer Flamingo Negundo bliver rigelig stor i staudebedet, men den er fin med de brogede blade.
 Acer Palmatum Bloodgood i efterårsfarver
Acer Tegmentosum er fin med sine nye skud, den har været lidt sølle fra begyndelsen, men nu er den vist ved at komme sig, håber jeg.
 Vinterhårdfør Agapanthus har jeg fået af Helle med bloggen Blomsterhatten
Agavemandstro står i ørkenbedet
 Akebia er flot, når den gror op i træerne
men desværre er den ikke særlig blomstervillig hos mig, dette er den eneste klase, jeg har set endnu, jeg har endda tre planter og haft dem i flere år.
Jeg har mange akelejer, især selvsåede, det kender I.
 Denne her er ikke selvsået, men jeg kender desværre ikke navnet.
 Green Apples
 ukendt navn, men en flot farve
 Black Barlow
Den smukke gule meget grovillige har jeg fået af Ulla og Malcolm fra bloggen frk. Anemone
Akelejefrøstjernen har jeg vist også fået af dem.
 Anemone Greenfingers har jeg købt hos Thyboesminde stauder, den er desværre ikke særlig villig til at brede sig.
 Anemone Nemorosa dobbelt har jeg fået foræret fra flere
 Anemone Leveillei har jeg købt for flere år siden, den er begyndt af så sig rundt om, det må den gerne, der er to i rosenbedet
 Anemone Splendour købte jeg sidste år, jeg håber, den kommer igen
 Dobbelt gul anemone
Anemone Lipsiensis (tror jeg)
Nu vil jeg slutte af, som jeg begyndte, sol og dråber i bronzefennikel.
Der kommer flere planter med A i morgen.
Fortsat god dag

26 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Her fik vi kun tågen - Godt billede du fik der tilsidst med grenene i modlys!
    A er da et godt bogstav, mon ikke dem jeg savner kommer i morgen;)
    Den sidste anemone ligner da bestemt lipsiensis ja!

    Nå, ellers har jeg lige siddet og hygget med en side på polsk :)
    http://kwietnik.com.pl/
    Hvad siger du til Dodecatheon dentatum (sjælden og som igen vist har i dk) til 5.7 Zloty altså under 10kr...
    Ja hvad skal man sige?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg tror da også, vi var heldige hos os. Ja A er et godt bogstav, der er mange endnu, så de kommer nok i morgen.
      Det lyder godt med den polske side, men jeg er en kylling, jeg tør ikke købe noget, når jeg ikke kan forstå sproget. Billigt er det ja. Jeg kiggede på de første sider, der var det ikke så billigt.
      Tak i lige måde.

      Slet
  2. Du har mange dejlige A-planter og lige i denne tid glæder jeg mig mest til anemoner og akelejer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth - ja det bliver dejligt, når de blomstrer igen :)

      Slet
  3. Kære Lisbeth De solopgange bliver da bare flottere og flottere! Men det så lidt koldt ud. Flotte akelejer, kommer altid til at tænke på ballet dansere, de er så fine, elegante med smukt strutskørt. :-) god aften. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Ja jeg var heldig i dag, det var en dejlig tiltrængt solopgang. Koldt var det også ja, men ikke så meget, da vi gik tur over middag. Akelejer er skønne ja.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Da jeg så din solopgang på fb måtte jeg straks smugkikke på dagens indlæg for at se om den var fra idag for her lå tågen tyk imorges og resten af dagen har det været diset :-( Blev straks misundelig :-) Jo jeg husker godt den lille Abelia og sød er den. Så vidt jeg husker har du desværre ikke navnet på den hårdføre Agaphantus. Det ser ud til at den er smalbladet og sådan en har jeg som jeg selv har sået. Den har ikke blomstret endnu og jeg tør ikke rigtig forsøge at plante den ud for jeg ved heller ikke hvad den hedder. Akeleje er en dejlig staude. Green Apples har jeg sået (frø fra Linda) står med fine spirer i drivhuset. Håber de klarer det nu det er blevet frost. Anemone Leveilliei fra dig er også sået men de spirer nok først når det blir forår hvis det da lykkedes. Håber det :-) Er ret vild med den lysegule har noteret navne som jo nok er det rette når både du og Karsten er enige om det :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja solopgangen var fra i dag, jeg blev overrasket, da jeg så, at I ikke har haft sol. Jeg kan godt forstå, at du blev misundelig, det ville jeg også have blevet.
      Det har du ret i, jeg har ikke navnet på den hårdføre Agapanthus. Så vidt jeg husker havde den fine frø, jeg tog dem vist ikke, men det kan jeg gøre i år. Du kan vel godt plante den ud, selvom du ikke ved, hvad den hedder? Ja du har god gang i dine såninger, det lyder godt. Den lysegule anemone kan du købe ved Thyboesminde stauder.
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Hold nu op, nogle flotte skud af solopgangen - ja, så smukt kan det også se ud selv i januar :) Her har der været sol det meste af dagen, men jeg måtte tilbringe dagen inde og kunne først køre hjem, da det var buldermørkt udenfor, men jeg har skam kigget ud af vinduerne i dag og suget til mig :) Hvor er det bare dejligt, at du starter en ny alfabetisk gennemgang - hvis det altså er det, der er din plan? Dine Acer er så fine og letløvede og også her har du stor variation - jeg er begejstret for Dissectum - sikke en farve! Også skønt, at viser de mange akelejer, for det er en af de absolutte yndlingsblomster her :) Den og Digitalis får lov til meget mere end alle de andre og gror nogle gange de underligste steder, men jeg nænner sjældent at rykke dem op. De tre med navn har jeg også, men de to uden er da næsten endnu finere - fantastisk farve på den pink/lilla - det må da være en Høneballeudgave, for jeg har aldrig set en magen til :) Det sidste billede er fuldstændig fantastisk - du burde få lavet en plakat af det.
    Fortsat god aften!
    Knus Linda

    En lille hilsen til Anne: Det kunne være så hyggeligt, om vi kunne mødes igen i maj og se Lisbeths rhodoer :)
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tak - ja det var en rigtig fin solopgang. Det glæder mig,at I også har haft sol, det er der vist ikke så mange andre steder i landet der har. Ærgerligt at du ikke kunne komme ud og gå en tur i det fine vejr. Dissectum er en lækker finløvet sag. Akelejer er fine, du må have frø af min, hvis en sådan viser sig i år. Tak, ja jeg er også ret vild med det billede.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Hej Linda
      Tak for hilsnen og ja der kunne være rigtig hyggeligt om det kunne lade sig gøre :-) som du kan læse spirer akelejerne godt det samme er gældende for Riddersporerne :-)

      Hej Lisbeth
      Når jeg ikke har navnet på min Agapanthus kan jeg jo ikke undersøge om den er hårdfør så den må leve livet i en krukke så den kan flyttes ind. Jeg vil jo ærge mig hvis den går ud for når den er sået går der jo nogle år inden den blomstrer. Håber det bliver i år da den nu er 4 år. Du må rigtig gerne tage frø af din når den tid kommer :-)
      Tak for information om anemonen. Den er ihvertilfald noteret på ønskelisten :-)

      Knus


      Slet
    3. Nå på den måde, ja det er selvfølgelig en satsning at plante den ud så. Vi håber, den blomstrer i år. Jeg skal nok tage frø til dig.
      Ja hun har den endnu deroppe i Thyboesminde stauder.
      Knus

      Slet
  6. Hej Lisbeth. Tusind tak for solskinsbillederne. Så heldig har vi ikke været her. I morges sneede det kraftigt og så har det været gråt resten af dagen og koldt. Den gule akeleje som du har fået af Ulla og Malcolm er godt nok flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Selv tak. Det har åbenbart kun været Østjylland, der har haft sol denne gang. Det er så trist, når det er gråt og koldt, så var det godt, jeg havde et par solskinsbilleder til jer. Ja den gule akeleje er rigtig fin, mon ikke der kan blive noget til dig også, min har bredt sig rimeligt, så det tror jeg.

      Slet
  7. Abeliaen kender jeg ikke. Den ser spændende ud. Er den mon sart? Sidder her og bliver i forårshumør af alle de søde anemoner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Den var også ny for mig, jeg ved ikke, om den er sart, men endnu lever den dag, den står ikke specielt beskyttet. Du kan kigge hos Solhoejplanter. Ja anemonerne får os i forårshumør :)

      Slet
  8. Smuk smuk morgen. Her har vi også nydt solen lidt i dag, så dejligt at se den. Er mest vild med akelejerne, hvor har de fine farver.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var en smuk morgen. Godt I også har haft lidt sol, det har de ikke øst på. Akelejerne er fine ja, der er mange forskellige farver :) Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Akelejer - dem har man næsten glemt, hvor jeg dog glæder mig til de kommer igen, de er så smukke.
    Jeg har haft problemer med nettet, og min hjælper har været på hospitalet, så jeg har "været andre steder"
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det bliver dejligt, når akelejerne igen blomstrer.
      Hvor ærgerligt med dit net og din hjælper, godt du kunne komme på et andet sted, det var jo lidt siden, jeg har hørt fra dig sidst.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth.Smukke billeder af solopgangen du viser.
    Her er det mildt i vejret..................men godt fugtigt.
    Og hvor har du mange dejlige billeder med A.
    Er vild med alle de smukke akelejer og anemoner.
    Den gule akeleje du har fra Ulla er da slet ikke til at stå for.
    Rigtig god dag Knus Jette

    SvarSlet
  11. Hej Jette
    Tak skal du have, ja det var en flot solopgang. I dag er det bare gråt og med rimtåge, så ingen solopgang.
    Ja der er meget dejligt med A, Akelejer og anemoner er der mange som længes efter fornemmer jeg. Den gule akeleje er rigtig fin.
    Tak i lige måde
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  12. Kære Lisbeth.
    Tak for den dejlige tur gennem A. Der er mange fine Acer imellem.
    Anemoner og Akelejer er også skønne planter. Heldigvis har vi en del både Anemoner og Violer.
    Dine solopgange har vi desværre ikke nogen af :)
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak, ja jeg har en del Acer, det er et fint lille træ.
      Ja Anemoner og Akelejer er skønne her i foråret. Godt I også har nogen.
      Det er en skam, I ikke har nogen solopgange :)
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet