søndag den 7. oktober 2012

Træer og buske med efterårsfarver

Da jeg stod op i morges, så himlen sådan ud
Solen har skinnet det meste af dagen, men den ½ pelikan var også på besøg, så jeg var glad for, at håret sad fast i den anden ende.
Jeg har været flittig i haven i dag igen, det bare bed hvor jeg har fjernet gyldenris fra, det som jeg også kalder mit påskebed, såede jeg frøene i går, og i dag har jeg plantet forskellige planter i det, bl.a. sommerfuglebuske (3 stk) fra rosenbedet og jeg fandt også nogle hostaer, som jeg har plantet der. I morgen finder jeg flere planter til bedet, hvis vejret tillader det.
Jeg var ude med kameraet for at tage billeder af træer og buske med efterårsfarver. Flere har spurgt interesseret,  så her kommer en lang kavalkade, sluttende med dahlia og roser.
Acer Negundo Flamingo, et fint lille træ, læg mærke til at det hvide er ved at blive lyserødt.
Surbær/aronia får fine efterårsfarver. Den er god at have i et læhegn. Det var noget af det første ,vi satte i haven for at danne læ. Der kommer fine bær på, som i øvrigt er meget sunde.
Birkebladet spirea var noget af det første jeg plantede i haven, inden jeg interesserede mig for have.
Om foråret er den også smuk
Bispehuen beholder sit smukke løv hele vinteren
Egebladet hortensia har meget fine efterårsfarver, min har endnu ikke blomstret
Den gule vandgran er  endnu smukkere nu
Hjortetakstræerne er også smukke om efteråret, men skyder desværre mange rodskud
Mit judastræ er fint lige nu
Den kinesiske kornel bliver endnu flottere om nogle dage, tror jeg
Den almindelige kornel får også efterårsfarver nu, den er god i læhegn, gror hurtigt og bliver stor. Om vinteren ses de smukke røde grene tydeligt.
Hvis man er til rhododendron kan de løvfældende anbefales, de fleste får fint efterårsløv, her er det guldazalie eller Luteum.
Magnoliaen har også fint efterårsløv og dejlige saftig grønne bløde blade efter afblomstring.
Pagodebusken bliver ikke så høj, men den er smuk både forår og efterår.
En gren fra papegøjetræet, sikke farver den har.
Paradisæbler med gule blade og røde bær, det ser så fint ud.
Ønsker I en røn i haven, kan jeg klart anbefale Sorbus Dodong, den får de skønneste efterårsfarver
Se bare mit efterårshjørne: i midten Sorbus Dodong, tv. hjortetakstræerne og th. cypres
Tretorn får smukke gule farver
Troldel tv. og blåbær til højre. Jeg kan klart anbefale blåbær, de får de skønneste efterårsfarver og så giver de dejlige bær, som smager så godt. De skal have lidt spagnum i plantehullet.

Om foråret ser troldel sådan ud i blomsterne. Den hedder også Fothergilla Major.
Til jer der bor i nærheden af Nørre Snede er det en god idé at kigge indenfor hos Solhøj Planter
her de har også netbutik og sender gerne ud. Her kan I også få meget mere at vide om hvilke træer og buske, der får smukke efterårsfarver.
Til slut lidt blomsterbilleder




Jeg håber, at jer som mangler efterårsfarver i haven, kunne bruge mit indlæg.
Fortsat god aften.


29 kommentarer:

  1. Sikke en smuk farvesymfoni du har udsigt til i efteråret. Og så mange forskellige træer og buske - både i løv og farver. Billedet af din røn er helt eksotisk at se på. God søndag aften, Lone fra Aitos Have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone
      Ja her er også meget smukt om efteråret. Jeg køber oftest træer og buske, der får høstfarver. Rønnen er ret flot i sin opbygning.
      I lige måde.

      Slet
  2. Hvor smukt, Lisbeth. Det er det gode ved efteråret - farverne.
    Fine blomster hos Troldellen og flotte høstfarver, men blåbærren er også flot her om efteråret. Den har jeg allerede på min ønskeliste.
    Dine roser er også stadig smukke.

    PS: Jeg tror, at den anden halve pelikan var her forbi i dag :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. PPS: Dine valmuefrø er klar. Vil du sende mig en mail med din adresse?

      Slet
    2. Tak Christel
      Ja det er dejligt med de glødende efterårsfarver, det er det bedste ved efteråret.Blåbær og deres høstfarver er ikke til undvære, husk du skal have mere end en busk for at få blåbær. Men alene høstfarverne er det hele værd og smagen den er også god :)
      Jeg har sendt en mail med min adresse.

      Slet
  3. Ja det var et godt og lærerigt indlæg om smukke planter/træer med flot løv. Jeg kunne godt hoppe på et par stykker af dem du viser! Det gælder om, at finde dem der ikke bliver for høje. Men sjovt nok, er mine blåbær, klatrehortensier mv slet ikke gået i efterårsløv endnu. Det falder åbenbart også der meget forskelligt på det område. Tak for et godt indlæg!🍂

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Det er underligt så forskelligt planterne reagerer rundt om i landet. Ja men jeg håbede på at inspirere nogen med mit indlæg. Jeg er glad for, at du kunne lide det. Selv tak.

      Slet
  4. Tak for de smukke billeder af de skønne efterårsfarver.
    Ja efteråret kan også være smuk.
    Endnu har du dog smukke blomster. Her er blomsterne ved at være kedelige at se på p. g. a. al den regn vi har fået og stadig får.
    Ha´ en dejlig søndag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Aase
      Det er noget af det, jeg holder mest af, når vi tager udenøs, nemlig at nyde skovene med de smukke farver og når vi kører over Vejlefjordsbroen og Lillebæltsbroen.
      Ja regnen ødelægger desværre de sidste blomster, det kan de ikke rigtig lide.
      I lige måde.

      Slet
  5. Jeg skal love for der er kommet efterårs farver på ,,,,,her har også været flot vejr hele dagen
    Ipsen har. Været lidt i haven , jeg har bare været ude i mit atelier,malerpenslerne trækker :-

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja nu kommer de frem høstfarverne. Mon ikke I også har haft blæsevejr, det har i hvert fald blæst voldsomt her.
      Ja men så har I jo syslet med hver sin interesse :)

      Slet
  6. Fine billeder.
    Efterårsfarver nyder jeg bedst i skoven.
    Har idag tænkt på, at jeg slet ikke har tænkt efterårsfarver ind i min have. Men også kommet frem til, at jeg synes det hele er for trist, al det forfald.
    Så jeg får ikke en efterårshave, men vil søge ud i skoven hvor det ikke giver mig triste tanker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Tak skal du have. Du har ret, det er godt at nyde efterårsfarverne i skoven, men hvis man nu ikke lige har tid til at gå i skoven, kan man godt nyde dem i haven. Også selvom man har en lille have, jeg synes ikke efteråret er trist, ikke før bladene er faldet af, først vil jeg nyde farveeksplosionen.
      Du kan godt have et par blåbær i din have, de fylder ikke meget ej heller troldellen fylder meget, så kan du også nyde farverne i din have :)

      Slet
  7. Åh ja jeg ønsker mig bestemt en Sorbus Dodong - og har gjort det længe... Meget, meget hyggeligt og spændende at kigge ind hos dig næsten dag for dag og se, hvad dit øje er faldet på! Helt enig i, at Blåbær er smuk om efteråret! Min er ikke nået til det endnu. Og generelt er efterårsfarverne her kun lige begyndt at vise sig så småt.

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Zep
      Jeg kan godt forstå, at du ønsker dig en Sorbus Dodong, den er fantastisk. Tak for ros til min blog, du har helt ret i, at jeg tager billeder af hvad mit øje lige falder på :)
      Jeg kan forstå, at øst for Storebælt er farverne ikke er startet endnu og slet ikke på Bornholm. Så har I noget at glæde jer til.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Min troldel er endnu ikke begyndt at vise nogen form for efterårsfarve, men hvor ser dine fine ud - ih dens blomster dufter så dejligt, jeg fremkalder helt automatisk den dejlige duft, når jeg ser dit fine billede.
    God aften
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Sjovt så forskelligt farverne kommer i vores lille land. I Jylland tror jeg, at der er godt med farver nu. Jeg har ikke tænkt over, at blomsten på troldel dufter, de er så langt nede, så jeg får ikke duften i næsen uden at gå i knæ :o)
      I lige måde.

      Slet
  9. Godaften Lisbeth.Hvor har du mange smukke træer og buske med efterårsløv.Jeg har desværre ikke plads til flere træer og buske i min have.Men jeg er nu stadig vild med den lille pagodebusk.Vi har også været flittige i haven i dag.Vejret var godt,og der var meget der skulle ryddes og drivhuset skulle også ordnes.Jeg har også sået flere forskellige akelejer.Så nu er vi næsten klar til vinteren.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette.
      Ja jeg har en del med smukke efterårsfarver, det er det jeg kigger efter, når jeg køber nyt. Pagodebusken fylder ikke så meget, så måske kan du få plads til den.
      Det er rart at være klar til vinteren, jeg skulle gerne have flere dage derude endnu.
      Knus Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth, Der var mange ting jeg godt kunne overveje til efterårshaven. Især sorbus dodong, men jeg har jo sandet jord, så jeg ved ikke om den ville trives. Blåbær og troldel står nu på ønskesedlen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Jeg synes, du skal tage hen til Solhøj Planter, Linda ved alt om hvad der kan trives hvor, og da I bor tæt på hinanden har I nok samme klima. Det var faktisk til dig, jeg skrev om Solhøj Planter, du bor jo i nærheden. Linda har også blåbær, og troldel mener jeg også hun har. Det er en spændende planteskole at besøge. Du kan sikkert også nøjes med at ose :)

      Slet
  11. Hej Lisbeth, flotte billeder du har taget. Jeg ser også altid frem til efterårets farve-orgie. Alle årstider har deres helt specielle at tilbyde os i haven og naturen, og det er endnu et plus, altid i forandring - det er bare at gå ud og udforske og opdage. Jeg kommer aldrig til at kede mig, jeg elsker naturens skiften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Ja bortset fra forår og fuglesang, så er efteråret min foretrukne årstid, alle de skønne farver, det er fantastisk. Du har helt ret jeg holder også meget af naturens skiften. Håber Gitte kommer hen til dig, jeg har sagt, hun godt må ose, du har mange skønne ting at vise frem:o)

      Slet
  12. Kære Lisbeth

    Dejlige billeder med efterårets farver -----
    det er da også en dejlig årstid - du har mange flotte buske, hvor man rigtig kan se efterårets komme!!!!!
    ikke værst ----
    Og stadig roser---- Hvor du kan!!!!!
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er dejligt med efterårets farver, vi har lige siddet i pavillionen og nydt det, der var rimelig lunt i dag og så var der en skøn udsigt.
      Ja stadig roser, du må have crocus rose, det er den der blomstrer længst.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Det er en herlig kavalkade af efterårsløv, du har sammensat. Papegøjetræet og egebladet hortensia kendte jeg ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have May. Nej det er ikke så kendte planter. Har du set mit indlæg om blogtræf? Måske kunne du tænke dig en tur til Samsø næste år og mødes med andre bloggere.

      Slet
    2. Jo tak. Invitationen til blogtræf er helt bestemt fristende. Det kunne være spændende at se haven både når rhododendronerne og når roserne står i fuldt flor. Det kunne også være rigtig hyggeligt, at møde nogle af Jer allesammen. Jeg tør dog ikke love noget allerede.

      Slet
    3. Hej May
      Du behøver bestemt ikke at love noget endnu, men det er rart at have datoerne i mente. Så kan du jo altid se, om det kan lykkes at mødes med os.

      Slet