mandag den 22. oktober 2012

Ja men det regner da i dag

Så selv jeg er ved at komme i bekneb for billeder, næsten da. Lidt fik jeg taget, men jeg nåede ikke langt, før det regnede igen, igen.
Formiddagen gik med besøg af Rikke, som i silende regn gravede planter op, hun er sej, det generer ikke hende med en smule regn, og så kunne det jo heller ikke noget, at jeg var pylret. Det var jeg så ikke, jeg måtte jo vise, hvad hun kunne få :) Da vi var færdige stoppede regnen, men kun for kort tid.
Heldigvis er der stadig fint efterårsløv til at muntre op på en regnvejrsdag
Gåsefoden har stadig blomster, men det kønne er nu ved at gå af den
Denne er også blevet lidt fugtig
En høstanemone kunne det også blive til
Jeg tog et billede mere af cypressen, det er nemmere at se på billedet, om der skal klippes mere af, det mener jeg, der skal, hvis den skal være kugleformet.
Syrenhortensiaen Hydrangea macrophylla 'Ayesha
får også høstfarver nu
Kongelys var igen fotogen, så den smuttede også i kameraet.
Paradisæbletræet har frugter nok til fuglene for et stykke tid, jeg håber, der kommer silkehaler og mæsker sig, og at jeg ser dem.
 En Viburnum sargentii Onondaga
Og en mere Viburnum nudum, læg mærke til de fine bær
Det er stadig et smukt syn op mod skoven
Dette her er heller ikke dårligt, det er i den gamle del af haven
Fuglekirsebær har fået skønne høstfarver
Det samme har klatrehortensiaen
Roserne blev plukket ind på grund af regnen, så dem får I samlet i dag.
Her snyder jeg lige lidt og bruger et arkivbillede. Charles Austin er det.
I morgen går turen til Fyn, så hvis der kommer et indlæg bliver det sent. Vi skal over og se til min gamle mor, og ja jeg kommer da også lige en tur forbi Bilka, mon ikke der hopper nogle løg i kurven.
Rigtig god aften til jer.

31 kommentarer:

  1. Godaften Lisbeth.Den regn kan da bare blive ved.
    Jeg synes cypressen skal klippes lidt mere-den stritter i toppen,men det er lidt svært at se hvordan resten ser ud.
    Godt at der er lidt til fuglene.Mit lille paradisæbletræ får gule æbler,og jeg bruger nogle af dem til at lave en krans.
    Har lige læst at Bilka giver 50% på løg,så det er bare om at få købt ind.
    Også rigtig god tur til Fyn i morgen.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette.
      Det må nu godt blive tørvejr til i morgen. Vi er helt enige, jeg synes også, der skal klippes mere af cypressen i begge sider, er det også det, du mener?
      De bær der er på min paradisæble er så små, at de ikke kan bruges til andet end fuglene, synes jeg.
      50 % på løg, ja men det er lige det, jeg har gået og ventet på :) det er derfor jeg altid tager af sted på dette tidspunkt lige inden de lukker ned.
      Tak skal du have. Også god aften til dig.
      Knus

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Den du kalder syrenhortensie, har du navn på den?
    Den rødbladede viburnum tror jeg er V.sargentii Onondaga, og den med de fine frugter og blanke blade kunne være V.nudum.
    Dejligt at se alt trives hos jer.
    God tur udenø's
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Syrenhortensiaen hedder Hydrangea macrophylla Ayesha.
      Du har helt ret i, at det er V. sargentii Onondaga, sedlen var blevet væk, og jeg vidste, at hvis du læste med her, ville du nok fortælle mig, hvad den hed, tak for det. Ja og den anden hedder som du siger, den blev købt hos Kridtvejen i sommer, da vi var oppe og se på pavillionen.
      Hvad med cypressen, mener du ikke at der skal klippes i begge sider på den?
      Tak skal du have, det bliver en lang dag. Af sted kl. 8 og hjemme igen 20.45.
      Lisbeth

      Slet
  3. God tur til Fyn i morgen! 50% på forårsløg? Mon ikke de nærmest vælter over hinanden for at komme ned i kurven :)
    Hilsen
    Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Alice jo jeg tænker også der ryger mange i kurven, og et par roser fra jasroser :)
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  4. Du har så mye spennende i din hage! Alltid noen nye flotte sorter du viser. Den hortensiaen var fin. De trives nok godt i ditt milde klima.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit. Ja hortensiaen er fin, men har ikke blomstret i flere år. Nu er den ved at se sund ud igen, så jeg håber den blomstrer næste år.

      Slet
  5. Sikke et farvespil du har i haven, det er smukt :o)
    God tur til Bilka, mon ikke vi kan læse her hvad du får puttet i vognen imorgen ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Bettina. Ja om ikke i morgen så i hvert fald i overmorgen, så skal I nok få at høre om turen :)

      Slet
  6. Det var smart, at vente med at tage over og shoppe løg, til de bliver sat ned. Og du har jo plads til masser :-)
    Hvor er det skønne efterårsfarver på dine billeder. jeg har også stået og beundret farverne flere gange i dag, for her har det nemlig heller ikke været havevejr.
    Har du en Hortensia Annabelle? Den købte jeg nemlig da jeg var i Anchers, og jeg er meget spændt på den.
    Rigtig god tur imorgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Det var nemlig rigtig smart, husk at kigge på indlægget i morgen :)
      Nej det var heller ikke havevejr her i går, men farverne er heldigvis skønne alligevel.
      Ja jeg har to hortensia Annabelle. Den er rigtig fin, den kan du godt glæde dig til.
      Tak det var en fin tur, du kan læse om den i mit indlæg i dag.

      Slet
  7. Gode billeder trods regnen.
    Så er det ikke kun os der har fået regn i dag.
    God tur til Fyn.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak vi havde en fin tur.
      Nej for en gang skyld var det ikke kun jer, der fik regn :)
      Selv tak

      Slet
  8. Godt med noget regn: vi har endelig fået noget her i denne weekend :)
    Din kongelys er rigtig flot, men i det hele taget står din have utrolig flot nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan
      Godt at høre, at I også har fået regn nu, det holdt da også hårdt.
      Tak skal du have.

      Slet
  9. Jamen sikke skønne billeder du stadig kan fremvise! Din Viburnum sargentii Onondaga, er det en busk? Den er godt nok flot.
    Vi har været på tilbudsjagt i dag. John havde set, at de havde sat pileflet-hegn til halv pris i Bauhaus. Så afsted det gik, med traileren bagpå.
    Da vi kom hjem regnede det, så vi kom først i haven ved 16-tiden og måtte stoppe pga. det blev for mørkt. Det er til min plantekrog - og der hvor komposten bliver gemt af vejen, der trængte til nyt hegn.... og minsandten om jeg ikke lige faldt over et par planter og lidt løg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Tak skal du have. Ja Viburnum sargentii Onondonga er nærmest en busk købt hos Lønbæk Planteskole. Ja den er blevet rigtig fin i år.
      Godt med nyt pile-flethegn og ja så kan der godt smutte lidt planter og løg med i kurven, hvilken havenørd kender ikke det :)

      Slet
  10. Kære Lisbeth. Hi hi tænk sig og have sin helt egen planteskole-have og kunne komme og grave op i. Gad vide om der findes sådan en i nærheden af mig :) Hvor er du sød sådan og dele ud af herlighederne.

    Uhh hvor jeg håber min nysåede Kongelys bliver lige så flotte som din. Hvor er den altså smuk.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Ja det er ikke dårligt, men Rikke får nu kun det, jeg ikke selv skal bruge mere, og så bytter vi lidt. Man ved aldrig, hvad der findes i nærheden, men husk nu, at du ikke har plads til mere :)
      Ja den kongelys er rigtig smuk, så fin bliver din helt sikkert også.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  11. Dejlige stemningsfulde efterårsbilleder i en utrolig sand tone - for regn og snusk er jo årstidens sande væsen!!! Sejt med graveopgaver i regnvejr - håber tæerne blev holdt tørre og varme!

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katinka
      Tak skal du have, du har ret der er ofte regn og rusk på denne årstid. Ja Rikke er sej, så det betyder nok ikke en gang noget om tæerne var tørre og varme.
      Lisbeth :)

      Slet
  12. Tak for hortensianavnet. Der er en del forvirring omkring,hvad 'syrenhortensia' dækker over. Derfor mit spørgsmål. Min Ayesha har blomstret to gange. 2.gang med delvise alm.blomster som en macrophylla.
    Annabelle kan du glæde dig til, Hanne. Den er forrygende blomsterrig og sikker.
    Håber du har haft en god tur,Lisbeth.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Selv tak, ja min har nok også blomstret to gange, selvom den er gammel, den stod i regnbedet, det kunne den ikke lide.
      Det er nemlig rigtig med Annebelle.
      Vi havde en fin tur tak.
      Hilsen lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth.
    Dejlige efterårs billeder du viser.
    Mine Ayesha Hortensiaer står med de flotteste blomster lige nu. Håber du fik en masse løg i Bilka og nød besøget hos din mor.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margrethe
      Tak skal du have. Det lyder godt med din Ayesha, jeg håber min vil blomstre næste år.
      Du kan tro jeg fik en masse i Bilka, og vi havde et fint besøg hos min mor.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  14. Hej Lisbeth. Det er nogle smukke billeder. Din have er stadigvæk utrolig flot og det var dejligt at se alle dine billeder. Roserne er fine, men nu synger de nok på sidste vers! Jeg er kommet helt bagud med at blogge, men håber jeg får indhentet bare en lille smule. Du har sandelig vist mange fine billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja regnen i går slog roserne noget ud, i dag har jeg slet ikke kigget derud, så jeg er spændt på, hvordan det ser ud i morgen, om de kønne farver er der endnu. Det er ikke nemt at nå at blogge, når man skal passe arbejde og have.
      Tak skal du have.

      Slet
  15. Hej Lisbeth
    Jeg har også gået og småkigget i Bilka flee gange så jeg ligesom havde styr på det, venter nemlig også til de bliver sat ned, sidste år fik jeg C.D kasser til halv pris , så det håber jeg også på i år, lidt nærig er man vel.
    Jeg var til Foredrag med Jørn fra Havetid, tænkte det havde været noget for dig og skal da straks have hans blog set efter.Han klipper en del må man siger så meget tror jeg ikke vi behøver ,men man behøver vist ikke og være så bange for at tage skridtet og man kan jo se på din Cypres at det godt kan pynte.:O)OG man må gerne bruge tid på det siger han og netop det med at tage billeder tror jeg er rigtig godt.
    Tror måske du kan få refaret fra Malene " lad romantikken blomstre" det er hun nemlig en ørn til.

    Hilsen Helle
    P:S jeg vandt en Viburnum Tinos :O)

    SvarSlet