I går læste jeg på Karsten F.´blog Grønne nedslag om liljedeling, jeg så hvor mange løg, han havde gravet op, og kom til at tænke på, at min lilje Anastasia var meget stor i sommer, så jeg spurgte Karsten til råds, om det var en god idé at grave op og dele. Det mente han, det var, så i dag gik jeg ud med spaden.
Jeg skal da love for, at jeg blev overrasket, alle disse løg sad samlet i en stor bunke, det var svært at skille dem ad, og hvor blev der mange. Så nu er der plantet tre store løg og et utal af små løg kom i potter. Jeg har 6 potter med mindst 4 mindre løg i hver. Det var et stort arbejde, men sikkert en god idé. Jeg har rigtig mange liljer rundt om i haven, og det bliver nok ikke i efteråret, jeg når dem alle.
Jeg har før haft besøg i haven, hvor en spurgte om jeg ikke havde nogen liljeløg til salg. Det kan jeg så have nu. Her må jeg så spørge Karsten, hvordan skal potterne opbevares?
Sådan til en forandring har vi også flyttet rundt med rhododendron, vi skal jo nødig kede os :)
Forleden blev disse to ovenstående byttet rundt, og i dag blev der flyttet to mere.
Det var bl.a. denne Variegata som kom længere ind i skoven, den var ikke glad for forårssolen, dens blade blev så grimme, så nu er den kommet i skygge og den løvfældende frem i lyset. Man må jo lære af sine planter og sine fejl.
Som I kan se her, har Bent også haft tid til at tage billeder i dag, så de næste er taget af ham
Blåbær
Floks
Høststenbræk
Så er det min tur igen, denne daglilje blomstrer stadig
En elefantgræs, jeg kan ikke huske navnet, den har ikke aks endnu, den er ikke så gammel.
Fontænegræs står stadig smukt
Ja og hostaen her står også stadig upåvirket af frost og efterår, forstå det hvem der kan.
Dette fyrretræ står smukt her i skoven, det var det, der blev flyttet i forrige uge
Pennisetum rubra
Trods frosten er Penstemon Raven på vej med nye blomsterstængler
Nu er bærrene blevet blåsorte på denne Viburnum
Et par enkelte roser fandt jeg også, omend de var lidt forfrosne ovenpå nattefrosten
Og til slut aftenhimlen
Rigtig god aften og start på den nye uge.
Kære Lisbeth. Hvis du slår dig på liljesalg, så er jeg klar køber til den du har gravet op og delt nu. Du må bare sig til:) hvor er den smuk. Jeg går og tænker over om man også kan dele Iris nu eller det er for sent. Har en stor flot mørkeblå der rigtig har bredt sig, men ved ikke om jeg tør gør det nu.
SvarSletDejlige billeder af haven - igen. Jeg har sået græs i dag, syntes det lignede din Fontæne græs. Den var i en buket fra Arne og så gemte jeg frøene. Spændende om det bliver til noget.
Kh Lise Lotte
Kære Lise Lotte
SletDu må meget gerne få en af potternes indhold. jeg tør ikke love, at de blomstrer næste år, men lad os høre, hvad Karsten siger, når han ser indlægget.
Det er bedst at dele iris i august, så du må nok vente til næste år.
Tak skal du have, det lyder som en god idé, at du har sået den græs, jeg har haft rigtig meget glæde af min, siden jeg fik den i maj af Marianne. Vi håber, det er den samme og at den bliver til noget.
Kh Lisbeth
Kære Lisbeth. Tusinde tak det vil jeg glæde mig til. Den er utrolig flot.
SletJa jeg håber græssen er den samme, den er så fin.
Kh Lise Lotte
Sikke flotte løg der gemte sig i jorden, godt du har fået dem delt, så du rigtigt kan nyde dem til næste år. Øhh Lisbeth er du helt sikker på at den hosta ikke er lavet af plastik ;O) det er da helt vildt så upåvirket den er af årstiden. Hvor har vi da bare nydt denne skønne dag i haven, dem tager vi gerne flere af ;O)
SvarSletHej Heidi
SletJa det var vist meget godt at få den delt, men det er en stor opgave, så jeg tænker med gru på alle de andre, som også trænger til deling. Nå en ting af gangen. Jeg ved bare ikke lige, hvor jeg skal opbevare alle de overskydende, som jeg sætter i potter, men det er da et godt salgsobjekt.
Der lurede du mig alligevel :) plastik nej jeg tror det ikke, men jeg kan godt forstå, hvis man tænker det, for det er da underligt, at den er ganske upåvirket af frosten.
Ja mere klart vejr med solskin, det kan vi lide.
Det er sikkert, fordi liljeblomsterne kan se så sarte og eksotiske ud, at man bliver overrasket over at se de kraftige løg, de udvikler.
SvarSletRhodoflytning er en neverending affære, og man synes hver gang, st nu står de bare helt perfekt, lige indtil man igen er nødt til at gå i gang med spaden igen. Men de må jo trives godt.
Hej Marie
SletNej jeg tror snarere, at det er fordi jeg sammenligner med f.eks. tulipanløg, dem kommer der sjældent flere af, med mindre det er de røde :)
Jeg er glad for, at du skriver det om rhododendron flytning, for jeg var bange for, at det var mig, der var mærkelig, fordi jeg vil have flyttet rundt med dem så ofte. De gror meget, og så bliver de for store til det sted, de står på.
Det første jeg hørte fra Claus Rhododendronhaven, var, at man altid kan flytte rundt med rhododendron, de elsker det. Det er selvfølgelig fordi de får nyt spagnum hver gang.Heldigvis er de nemme at flytte med, det er jeg nu ikke sikker på Bent vil skrive under på :) han er ved at være træt af at flytte rhodoer.
Du har altså en skøn have, med så mange fantastiske træer, buske og planter. Sikke nogle blade blåbær har, og hostaen... mums :o)
SvarSletHvor er det godt man kan lære af hinanden her på bloggen. Din lilje er så smuk, og hvem ville ikke gerne ha flere af dem :o)
Ha en go aften...
Hej Bettina
SletTak skal du have, ja blåbær og den ene hosta er stadig smukke.
Det er rigtig godt med bloggene, for vi lærer rigtig meget ved at sidde og læse på dem.
Liljer ja der er vist flere, jeg skal have kigget til.
God dag til dig.
Det var da helt utroligt så meget du kan få ud af en enkelt stor lilje - kan godt forstå hvis du vil prøve at dele flere andre også.
SvarSletJa, rhododendronflytning, pyha I må da snart være færdige med omplaceringer for i år?
Smukke billeder også af frostmorgenen i går.
Knus Ulla
Hej Ulla
SletJa det var meget jeg fik ud af den, så det skal vist prøves med de andre også. Jeg kan jo få en hel liljepark på den måde, og så har jeg noget at bytte med og noget at sælge.
Jeg har lovet Bent, at det var de sidste rhodoflyt-ninger for i år :) Jeg kan godt forstå, han er ved at være træt af det.
Tak skal du have, god dag til dig.
Knus Lisbeth
Sikke en dejlig overraskelse at liljen har fået så mange sideløg. Den er rigtig smuk og sådan een kan man da ikke få for mange af. Tillykke med det :)
SvarSletHej Alice
SletJa det var en af de gode overraskelser, og så lærte jeg noget nyt i blogland, så der er flere, der skal deles, men ikke i dag. Sikken et vejr. Det er vist bedst at være indendøre i dag.
Sikke dejlige billeder fra en endnu dejligere havedag :-)
SvarSletJeg deler også mine liljer, men det er mest når jeg flytter dem. Det var bla. sådan en bakke med sideløg af de orange, som jeg har haft stående til dig. Jeg er ikke nået ind bag ved endnu hvor den står, så jeg tør ikke sige om de har overlevet sommerens fravær. Men ellers laver de jo hele tiden nye.
Jeg tror at jeg ville sætte potterne tørt hvis du kan, under et udhæng eller lign. Jeg ved faktisk ikke om de tager skade af for meget væde om vinteren. De er vist ret seje de små løg også.
Hvor er det et smukt billede af den lyseblå floks.
Hej Hanne
SletTak ja det har været en skøn havedag, i dag er til gengæld kun til at være indendøre i, det passer mig fint. Så skal der ryddes op og gøres rent :)
Ja liljer er da noget, der kan blive til noget, så kan man ikke sige, at det er dyrt for et løg. Ja der er nok nye til foråret eller sommer, når du skal en tur til Samsø :)
Tak for råd om at sætte potterne tørt, men frost kan de så godt tåle? Jeg tror de kommer ind i skuret, jeg har ingen halvtag.
Jeg måtte lige kigge på den "lyseblå" floks, sådan en har jeg nemlig ikke. Denne her er hvid, men jeg kan godt se, hvorfor du mener, den er lyseblå.
Så flott at du tok opp din lilje og fant så mange små liljeløk. Din hosta ser virkelig flott ut. En skulle ikke tro at det hadde vært frost hos deg. God aften!
SvarSletHej Marit
SletJa det var lækkert med så mange liljeløg, jeg må se efter flere andre steder i haven.
Ja det er utroligt med den hosta, en rigtig overlever, nu er der i hvert fald ikke flere, som ikke er i forfald.
God dag til dig, her er det regn og meget rusk.
Hvor er din hosta dog smuk endnu.
SvarSletDet ser ud til, at du kan få mange liljer næste år. Dem får man aldrig for mange af.
Dejlig aftenhimmel.
Ha´en god aften.
Hej Aase
SletJa den hosta er helt fantastisk endnu.
Nej liljer kan man ikke få for mange af, de er skønne.
Tak og god dag til dig.
Godaften Lisbeth.Ja! jeg siger også....sikke en skøn hosta.Den må du da være glad for.Den fontæne græs,breder den sig meget?Jeg kan se at din ruba også står fint endnu. Men du har da også stadig meget at glæde dig over i din dejlige have.Knus Jette
SvarSletGod morgen Jette.
SletDu kan tro, jeg er glad for min hosta, mon ikke jeg skal købe flere af netop den der, det tror jeg.
Fontænegræs er desværre kun etårig siges der, så jeg kan ikke sige om den breder sig, men utroligt, at den er smuk så længe.
Ja der er stadig meget at glæde sig over, men i dag er det regn og rusk, så jeg bliver inde og rydder op og gør rent. Vi skal have gæster i morgen :)
Knus Lisbeth
Wouw... for en gang liljeknolde der kom op af jorden, og du har jo god plads i din store have til at sprede ud af glæderne. :o)
SvarSletHej fru Friis
SletJa der var mange liljeknolde, og hvis jeg deler alle dem, jeg har, så er det lige før, det kniber med pladsen :)
Hej Lisbeth
SvarSletRigtig godt at læse rhodoer sagtens kan tåle at flyttes rundt - det er jo altid det man er lidt nervøs ved, når man omplanter noget. Som Marie skrev et andet sted, kan f.eks. clematis ikke li det og det er også min erfaring.
Fantastisk med liljeløgene. Det er skønt når man kan se det trives ;) Jeg har plantet min første asiatiske lilje i år i rosenbedet; Medina tror jeg det er.
Sikken kulør blåbæren har! Jeg har to der skal flyttes, da de bliver trådt under pote, når hundende løber til naboskellet. Jeg har hlet glemt at se om de står så flot i farven som dine.
Ellers er jeg meget godt med ifht. at vinteropbevare og flytte planter for vinteren. Men min have er jo også ingenting. Jeg kan godt se du stadig har meget du skal nå ;-)Rigtig dejligt som altid, at følge din færden i dit llille eden:)
Rubrum græssen, fortalte en veninde, havde hun set i portugal i sommer og meget store planter. Der tager de akset fra græssen og farver det, og derefter sælger de dem som pynt, da de holder rigtig længe. Sjovt ikke !?
God dag :-)
Kh Rose
Hej Rose
SletJa det har jeg ikke tænkt på, men det er da en god oplysning at få, hvis man troede, de ikke kunne tåle det. Jeg har også dårlige erfaringer med at flytte clematis, Madame le Coultre stod lidt for mørkt, så vi prøvede at grave den op, men det gik slet ikke, fordi de skal graves så langt ned, så vi kunne ikke finde den.
Det er med at få flyttet dine blåbær, hvis de bliver løbet ned af hundene, det kender jeg jo.
Godt du er med ifht. vinteropbevaring, jeg har ikke så meget af den slags, jeg må jo kende min begrænsning, men vil dog forsøge endnu en gang med dahliaerne. Jeg har ikke meget, der skal nås, synes jeg, men jeg går gerne og nusser lidt derude, hvis det er vejr til det, men det er ikke lige i dag.
Jo det er en sjov historie om Rubrum græsset, jeg synes nu, det er synd at farve det fine aks.
I lige måde.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletDet lyder som om du har fået styr på liljeopbevaringen, mener også det var sådan de sagde ved plantesamlingen. Og de foredrag jeg har været til siger man kan dele dem hvert 3 år, det er jeg nu ikke noget til det bliver tit når de alligevel skal flyttes og ja de laver hurtigt små nye løg.
Jeg vil også i år prøve og ligge de tørre dahlia i en flamingo tønde( jeg slog jo alle mine ihjel sidste år, trode de kunne være i drivhuset :O()De er vasket og ligger nu og tørre på de rengjort hylder i drivhuset( jeg var nemlig meget flittig i går) Har også fået hentet en trailer hestemøg til Gunnera og roser( syntes nu ikke den er så slem skal bare have blade eller hestemøg og så gran og en pressing over så den ikke får så meget vintervand min er ved at være, Jan mener 4 og jeg 7 år gammel det må jeg vist lige tjekke)
mange hilsner Helle som er glad for alt det jeg nåede i går.
Hej Helle
SletDet lyder godt at du kan huske du har hørt det ved plantesamlingen. Der har jeg også købt mange af mine liljer.
Jeg har lige været af sted for at købe en flamingo kasse, som de selvfølgelig ikke havde hjemme, men de har lovet at få den hjem i løbet af ugen. Vasker du altid dine? Det gjorde jeg sidste år, men de rådnede senere, jeg tror ikke, det var af at blive vasket, men fordi jorden jeg plantede dem i i foråret måske var for våd.
Ja det lyder fristende med Gunnera, måske skal jeg lige tale med Bent om det igen. Hestemøg skulle jeg nok kunne få fat i. Og hvis man kan nøjes med det og gran, ja så er det galt.
Du har jo helt ret i, at jeg bør have sådan en i haven.
Ja det var en dejlig dag i går, hvor vi nåede meget, i dag når jeg meget inde :)
Lisbeth
Så fandt jeg ud af det . Den mammutten/ Gunnera, er nok købt i 2oo5 og flyttet i 2007 ned hvor den står nu så den har da klaret en del vintere.
SvarSletLidt fordi jeg syntes du bør have en i din have det er en pragtfuld plante og med sådan en stor have kan den sagtens bære den..:O)
Helle
Hej Lisbeth
SvarSletJa sikke mange fine løg, det ser rigtig godt ud. Nogle af de små vil kunne give enkelte blomster næste år. Krukkerne ville jeg opbevare koldt, tørt og frostfrit.
Liljer er ellers ikke sådan at drive frem - de har ligesom et indre ur, i år spirede de vildt i forårets frostvejr. men de tar jo ikke rigtig nogen skade.
Hej Karsten
Sletså kom du på banen :) Ja jeg var også helt stolt over, så mange der blev ud af det. Koldt tørt og frostfrit, især det sidste er et problem, du mener det er nødvendigt, at det er frostfrit?
Jeg har lige læst hos en, som begravede sine potter i jorden og lagde blade over, det var ganske vist ikke liljer, men mange andre planter. Tror du ikke det kan går an på den måde?
Jeg kunne tænke mig at sætte dem i pavillionen, men det går slet ikke, der er ikke frostfrit.
De overlever jo også ude i jorden, så hvis jeg graver dem ned i potterne, må det næsten være samme vilkår.
Hej Lisbeth
SletJa præsis hvis du graver potterne ned så skulle det være ok - det vigtigste er at løgene ikke får rigtig frost - og krukker har så mange sider - når de sådan bare står for sig selv, så de gennemfryser hurtigt.
held og lykke:-)
Tak jeg må ud og grave, men ikke lige i dag :) det er et frygteligt vejr med regn og rusk.
SletHvor ser der stadig dejligt ud i din have :-) Andet sidste foto er da helt forrygende - det ser virkelig hyggeligt ud!
SvarSletKh. Marlene