fredag den 19. oktober 2012

To nye roser og andet godt

Det har været skønt stille vejr her i dag, men dog også med byger ind i mellem. Så alt var meget vådt, men det var fantastisk dejligt at gå derude og flytte rundt og plante i mellem bygerne. Vi var heldige også at se solen, så det har været en rigtig god havedag.
Vi nyder de smukke farver på røn og hjortetakstræer
Fra flere vinkler
Skulle nogen gå forbi ude på vejen, kan de også nyde det, hvis de har sans for det.
Her et skovkig se hvor blommehegnet hos sommerhusnaboen lyser op i baggrunden.
Den vingede benved er så fin nu, i baggrunden er det en jasmin, der har fået høstfarver
Acer Bloodgood bliver mere og mere rød
Denne cypres som blev opstammet for en måned siden er i vejen for, at vi kan se de skønne høstfarver inde fra pavillionen. Den er lidt for tæt, men jeg kan ikke helt finde ud af, om det er synd at fælde den. Den er blevet stor og flot (lidt for stor til pladsen, måske) og har en fin stamme. Hvad mener I? Skal vi fælde den eller er det synd?
Se så fint min ensian står og blomstrer
Som I kan se, er sumphibiscussen meget tæt på udspring nu.
Her står en stor kornel, som giver godt læ ind i haven, hvis I trykker på billedet, kan I skimte at foran står en Sorbus Dodong. Den står tæt på den anden lille  sorbus vi har, men er ikke vokset nær så meget. Derfor er den nu blevet flyttet op i skoven. I morgen kommer der billeder af det og af andre flytninger. Vi håber så den får mere løv og bedre kan lide at stå der.
Her er endnu en kornel, den står i regnvandsbedet og ser lidt speciel ud, vi ved ikke hvilken slags, det er, men den får fine efterårsfarver.
En ny kongelys er på vej trods efteråret
Også astrantiaen blomstrer smukt endnu
Regndråber var der nok af
I foråret købte jeg rosen Morten Korch, desværre viste det sig, at det ikke var den. Den er købt hos Planteshop, jeg klagede min nød. Ja og nu har jeg så fået en ny Morten Korch, det er den i potten.
I sækken ligger en barrodsrose, jeg hylder jo princippet at få noget med, når andre betaler fragten :) Barrodsrosen er Jacqueline du Pré, den er jeg blevet forelsket i.
Jeg har flere gange oplevet god service fra planteshop.dk, hvis der er noget, der ikke gror eller er forkert, får jeg en erstatnings-plante.
Nå men nu vi er ved roser, så får I dem, der er i blomst i dag
 Se det er farver, der vil noget :) Twice in af blue moon sammen med papegøjebusken
 New Dawn kan stadig være med
Odyssey
 Sutters Gold
 King´s Mac
 Lady Emma Hamilton
Crocus Rose
Så slutter vi af med en hilsen fra Høneballehaven :)
Rigtig god aften og weekend

34 kommentarer:

  1. Du har simpelthen de skønneste efterårsfarver i din have, og man skulle da være et skarn hvis ikke man nød det som forbipasserende også :o)
    Go service med fejlrosen, men sådan sku det også gerne være... og så fik du jo også lige en mere til samlingen... som godtnok er ved at være stor ;o)

    Ha en go weekend...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina
      Godt at se dig igen og med kommentar, det er hyggeligt. Ja du har ret i, at man skulle være et skarn, hvis man ikke nyder efterårsfarverne, men nogen går jo sovende gennem naturen :)
      Ja det var god service, og jeg fik en mere ikke dårligt :)

      Slet
  2. Det må være skønt at gå rundt i din have med alle de flotte farver. Din Bloodgood er skøn, og også Crocus rose. Man kan slet ikke lade være med at tage billeder lige i øjeblikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det er skønt at gå rundt i haven nu, og du har ret billeder kan vi ikke nok af lige nu, vi kan bare blive ved.

      Slet
  3. sumpcypressen, sådan en har jeg aldrig set før.

    Smukke billeder af dine hjortetaktræet. Mit der stod i en krukke bukkede desværre under i vinter.

    God weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte H
      Ja det var en trykfejl. Det er en sumphibiscus denne her. Jeg har også en sumpcypres, men den ser helt anderledes ud.
      Et nyt hjortetakstræ er nemt at få fat i, de laver jo rodskud overalt. Men alligevel ærgerligt med dit træ. Planterne er ikke glade for at stå i krukker om vinteren, synes jeg ligesom, at jeg fornemmer på andre blogge.
      I lige måde.

      Slet
  4. Hvis jeg boede nær din vej, så ville jeg vandre frem og tilbage bare for at nyde det smukke syn ;O). Mens du overvejer at fælde din opstammede cypres, kunne du så ikke starte med at give den en kraftig beskæring for at se om det ikke ville hjælpe på udsigten... Heldige jer, tænk at i har set solen idag ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Og hvis du vandrede frem og tilbage her, så ville jeg invitere dig indenfor i haven :)Det kunne oven i købet være hyggeligt.
      Vi har talt om at opstamme cypressen yderligere, men den er ret tæt i det og står desværre og lukker af for et helt område af haven set fra pavillionen.
      Vi prøver det nok alligevel i morgen.
      Ja trods alt var vi mere heldige her end i Jylland, men jeg tror sjællænderne har haft endnu bedre vejr. Men alene at det var stille vejr var skønt.

      Slet
  5. Hvor har du mange smukke farver i din have.
    Heldig at i fik solen at se. Her har det stort set regnet mere eller mindre det meste af dagen.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Jeg føler mig også meget heldig, når jeg ser hvor meget regn I får dagligt. Det er træls for jer.
      I lige måde.

      Slet
  6. Godaften Lisbeth.Dejlige efterårsbilleder fra din skønne have.Flotte astrantian du har.
    Jeg ville give cypressen en chanse mere.
    En studsning af alle de lange grene tror jeg ville hjælpe.Og så måske stamme den lidt mere op.
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Jette
      Tak skal du have. Vi prøver at studse cypressen lidt i dag, så må vi se om, det kan gøre det.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Nå... så kom Jaqueline du pre. Den bliver du GLAD for !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Det tror jeg også, den ser skøn ud.

      Slet
  8. Godmorgen Lisbeth.
    Tak for din kommentar på min blog... Sikke smukke billeder og sikke en dejlig blog du har. Har meldt mig som fast læser på din blog så jeg kan følge med i din smukke have..
    PS.. FLOT astrantian.. Kan du navnet på den??

    Mvh Tine Vogt
    www.haveglaeder.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Tine
      Selv tak og tak for ros, du er velkommen som fast læser.
      Navnet på astrantia er Star og Beauty indlysende navn ikke :)
      Havehilsener
      Lisbeth

      Slet
  9. Hej Lisbeth.
    Jeg ville nok også forsøge at klippe de lange grene ind, så der er lidt nåle tilbage på hver, så bryder den normalt igen med nye skud. Måske kan det blive en kugle engang.
    Fælde den helt ville næsten være synd, da træet er imprægneret mod råd, så stammen kunne måske være stativ for en rose eller slyngplante af de mindre voldsomme.
    Dejlige høstfarver. Det er livgivende i denne tid.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Dejligt med en kommentar fra dig igen, så kan jeg se, at du følger med :)
      Vi vil prøve i dag, om vi kan finde ud af at klippe i den. Jeg har også tænkt på en rose eller slyngplante, men Bent er ikke meget for sådan noget, så der må nok lidt overtalelse til :)
      Ja det er så skønt med høstfarver inden det hele siger farvel og går i dvale.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth, kors hvor er der smukt med efterårsfarver i din have nu - kan godt forstå at du er glad for den og nyder at tage billeder, det gør vi også - nyder dine billeder.

    Jeg ville IKKE fælde cypressen. Har dog ingen erfaring/mening om yderligere beskæring, men jeg synes at det er en fordel, at man ikke kan overskue/se helt til havens ende fra pavilonen, for så aner man jo et haverum mere, som gemmer sig lidt.

    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak skal du have, ja jeg har også svært ved at begrænse billederne, og pludselig er de smukke farver væk, så det er med at benytte sig af de, jeg er glad for, at I også nyder mine billeder.
      Cypressen er pelset nu, i næste indlæg kommer resultatet. Der er nu god udsigt fra pavillionen, måske en fejl, men jeg så først nu, hvad du har skrevet her. Til gengæld nød vi udsigten, da vi spiste frokost :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth,
    Mener også du skal lade Cypressen stå, men klippe kronen ind.
    Det kan blive meget dekorativt i et vinter landskab.
    Hvor ser haven smuk ud nu i de gul/røde farver.
    Dejligt at roserne kan endnu.
    Klippede min "Dronning Ingrid" lidt ned og satte 3 roser i en vase.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Vi har opstammet cypressen nu, så må vi se, hvad I synes om det :)billedet kommer i nyt indlæg.
      Ja haven er fantastisk lige nu med alle de skønne efterårsfarver.
      Jeg har også taget lidt roser ind til vasen.

      Slet
  12. åh så skønt så skønt med efterårsfarverne Lisbeth. Kongelys og hibiscus......altså jeg er misundelig på den gode måde ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Tak ja det er skønt med efterårsfarverne og de fine blomster. Det kan jeg godt forstå :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Kære Lisbeth

    Hvor er din have skøn med alle de efterårsfarver!
    Nej jeg synes ikke du skal fælde dit træ, det ser så flot ud, du kan vel opstamme det en lille smule mere, hvis det er!
    Også dine roser er flotte endnu ---- hvor du kan!!!!!!
    god lørdag i dette skønne efterårsvejr!!!
    Helt sommerligt!!
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have. Vi har opstammet cypressen en hel del, så vil tiden vise om den klarer det. Der kommer billede i det næste indlæg.
      God lørdag også til dig, her er det stille, men gråt. I har bedre vejr på Sjælland. Men vi ligger midt i mellem, så her er det ok.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  14. Skønne efterårsfarver,man bliver glad af alle de farver.
    farverne giver også inspiration til et maleri, men naturen gør det bedst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt ret i, jeg holder som du nok kan gætte meget af farverne om efteråret. Ja det er inspiration til et malere, men vi kan ikke klare os for naturen.

      Slet
  15. Hej den cypres du har opstammet klip den ind så der stadig er grønt tilbage og kugleform den det har jeg gjort flere gange se dem på min facebookside de er ca 5 år gamle
    Hilsen Carlo Nielsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carlo
      Tak for gode råd, jeg vil gerne kigge på din facebookside, men der er mange, som hedder Carlo Nielsen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  16. Godt du fik lidt sf vores fine vejr, i morgen bliver det sikkert endnu bedre, det er med at få udnyttet varmen , det er nu mest behageligt frem for blæst og regn, flotte billeder fra din have
    Rigtig god søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja lidt blev det til, i dag er det gråt, men jeg kunne se, at det også var fint på Sjælland i dag. Vi glæder os bare over, at det ikke regner og at det er stille vejr.
      Tak og i lige måde god søndag.

      Slet
  17. Synes at det er godt at cypressen er blevet klippet. Det giver mere luft og udsyn fra pavillionen.
    Flot at Pestemon Raven fortsat blomstrer og ikke har tænkt sig at give op foreløbig :). Papagøjebusken er trolig flot.
    Og så skal de dejlige billeder med alle de flotte efterårsfarver også fremhæves. Nyder selv alle de flotte farver, som der er i naturen p.t.
    Hilsen Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke
      Det er jeg glad for, at du synes, det er nemlig rigtig, at det giver mere luft og udsyn fra pavillionen, cypressen var alt for tung før klipningen.
      Ja jeg er meget imponeret over Penstemon Raven, det er da utroligt. Papegøjebusken laver et show hvert år, og jeg er lige betaget hver gang :)
      Ja men hvor skal vi være glade for, at vi kan nyde de skønne farver i naturen. Nogen bemærker det slet ikke, eller synes det er trist og tænker på vinter.
      Tak for din hilsen Vibeke.

      Slet