tirsdag den 23. oktober 2012

Herfra min verden gik

I dag gik turen til Fyn og til min gamle mor. Vi havde flere ærinder, inden vi tog ind om plejehjemmet. Dem må I høre nærmere om i morgen. For selvfølgelig kom der en del i kurven, men spændingen udløses først i morgen :) Jeg kan dog sige, at kommer I i nærheden af Bilka, så kig indenfor, der er mange gode tilbud.
Vi havde en ½ time i overskud, inden min mor kom op fra middagssøvnen, den blev benyttet til en tur til mit barndomshjem, hvor min mor har boet indtil for 1½ år siden. Det står nu ubeboet hen, og det ses tydeligt. Vi ejer ikke selv gården og har ingen indflydelse på, hvordan den bliver passet.
Men udsigten er der normalt ikke noget i vejen med, lige netop i dag var det desværre meget diset.
 Mod Kertemindefjorden
 Og mod Odensefjorden
Udsigtstårnet og fødehjemmet
Der er også udsigt til det nu nedlagte Lindøværft fra Bakken
Ovenstående billeder er fra en solskinsdag, det var det så desværre ikke lige i dag. Det er et udsigtspunkt på Fyn, som hedder Munkebo Bakke, der er udsigt til både Odense og Kerteminde fjorden.
Som I kan se af nedenstående billeder, var det en trist affære at komme dertil i dag.
Udsigt mod Bregnør Havn et lille fiskerleje
 Udsigt mod Kertinge Nord
Mod noret og Munkebo
Også gården ser trist ud, nu den er ubeboet
Ja tårnet så også ud til at være i forfald
Der er en lille skov bagved, her var da lidt fine blade at se på
Et læhegn med skønne farver var der også
Her kommer den røde kornel til sin ret
Ned ad vejen er der en lindeallé, den var også smuk
Det er et kendt udflugtsmål, i dag var der en børnehave på besøg, de morede sig med at flyve med drager.
Skulle I komme på de kanter en klar solskinsdag, kan et besøg klart anbefales, der er meget smukt.

Efter turen på Munkebo Bakke tog vi på plejehjemmet, hvor min mor sad og ventede på os. Hun har lige overstået/overlevet en lungebetændelse i en alder af 90 år. Vi var hos hende i tre timer, så var hun træt, og vi skulle nå færgen hjem igen, det lykkedes heldigvis denne gang helt uden problemer.
Fortsat god aften

36 kommentarer:

  1. Velkommen hjem igen fra Fyns land.
    Hvor er det dog smukke billeder du viser. Skøn natur.
    Jeg er spændt på at se dit indlæg i morgen.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja der er kønt i solskin og med havblik.
      Jeg skal nok være lidt før med indlæg i morgen :)

      Slet
  2. Det er dog et helt vidunderligt sted din mor har boet, jeg kan godt forstå i skulle forbi og gense det hele, om end vejret har været bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Ja der er ikke noget at sige til, hun var ked af at flytte derfra. Nu var der for en gang skyld tid, så jeg måtte lige derop en tur.

      Slet
  3. Sikke dog en herlig tur og Fyn er jo fin, ingen indvendinger fra min side, der!
    Så bliver det spændende, at høre om, hvad der faldt ned i indkøbsvognen fra besøget i Bilka!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja vi to fynboer synes Fyn er fin :)
      Ja I kan godt spænde sikkerhedsselerne, nej helt så galt gik det ikke, men alligevel :)

      Slet
  4. Godaften Lisbeth.Dejlig tur i har været på i dag.Godt at din mor kom sig over sin lungebetændelse.
    Men smukke billeder fra Fyns land.Er også spændt på hvad du købte i Bilka.
    Var selv afsted til vores,og fik købt en del løg og et par grønne ting til næsten ingen penge.
    Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja det var en fin tur og mor var nogenlunde frisk igen.
      Det er godt at komme i Bilka når der er 40% på varerne, det kan vi lide.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Tak for turen til barndommens land ;O),lidt trist det bare står og forfalder. Dejligt i havde en god tur og din mor er kommet over lungebetændelsen. Glæder mig til at se dine kup imorgen ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Selv tak, ja det er trist at se, at det bare forfalder. Kommunen har overtaget den, men de er fattige nu værftet er lukket, så ingen ved hvad der sker med gården.
      Ja jeg skal nok være lidt tidligere på den i morgen, jeg skal have taget billeder af indkøbene.

      Slet
  6. Så flotte bilder du viser! Jeg har vært på Fyn en gang, og jeg husker at det var meget pent der. Jeg gleder meg til ditt neste innlegg :-)
    Ha en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have, ja det er spændende med det næste indlæg. :)
      I lige måde

      Slet
  7. Sikke da et skønt sted du har trådt dine barnesko, men jeg blev da helt tung om hjertet over at så dejligt et sted bare får lov at forfalde - det er jo lige sådan en gård jeg ønsker mig. Og kan vi så få de der indkøb at se. :o)
    Mange hilsner
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine
      Ja det er et skønt sted og ret trist bare at se det forfalde. Ja, nu er indkøbene i mit næste indlæg :)

      Slet
  8. Kære Lisbeth. Det var dog et utrolig skønt sted og vokse op. Hvor er der flot. Kan da godt forstå, at du er blevet bidt af natur og have, det har du fået ind fra barn af. Sikke et barndomshjem.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      Ja det var et dejligt sted at vokse op, men jeg må tilstå, at jeg ikke tænkte så meget over det den gang.

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Smukke billeder fra dit barndomshjem, ærgeligt at det var diset igår, men heldigvis har du solskinsbilleder:))
    Det var godt at din mor kom igennem sin lungebetændelse selvom det nok er meget strengt for en halvfemsårig.
    Jeg er spændt på hvad der hoppede i kurven, jeg tager i Bilka på fredag og ser på tilbuddene.
    K.H. Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Ja især solskinsbillederne af mit barndomshjem er smukke, jeg var også træt af, at det var så diset, da vi kom derop. Det havde det ellers ikke været på turen dertil.
      Ja nu har jeg skrevet indlægget om Bilkakøbene, håber der er nogen godt ting tilbage til dig på fredag.
      Kh
      Lisbeth

      Slet
  10. Smukke vemodige billeder, som rører mit hjerte. Et utvivlsomt vidunderligt sted det har været - og forhåbentlig igen vil blive som rammen for andre familiers liv.
    Men det skærer i hjertet, at det står tomt! Synes det er stærkt du overhovedet opsøger dit barndomshjem og ikke blot vender ryggen til!
    Mine forældre købte sidste år et landbrug i småland. Det havde været i samme families eje i over 100 år, men de sidste mange stået ubeboet hen, som en slags mindestue for ejeren, der var vokset op på stedet. 10 år tog det for hende at sætte huset til salg og løsrive sig, og selvom huset har lidt under den manglende beboelse, synes jeg der er noget fint i den lange løsrivelsesproces, som heldigvis endte lykkeligt - men sådan en proces er de færreste forundt.
    Huset er nu igang med den store - men nænsomme - renovering og de tidligere ejere har været forbi og blevet både rørt og taknemmelige over den omsorg og fremtid der igen gives til gården.

    Lisbeth jeg håber inderligt, at du en dag vil opleve samme glæde ved at se rammerne for din barndom igen blive værdsat og passet på - det fortjener gården så absolut!!!

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Katinka
      Tak for din søde hilsen. Det var et vidunderligt sted at vokse op, jeg tænkte bare ikke så meget over det dengang. Først efter jeg er blevet voksen, har jeg nydt skønheden, når jeg har været der. Jeg skal altid lige en tur derop, når jeg besøger min mor, udsigten vil jeg gerne nyde, men det er ikke så tit, jeg når det. I går var der tid, men desværre så diset.
      Det var hårdt for min mor at flytte derfra, men hun kunne ikke klare sig alene mere, den første tid græd hun tit, når vi snakkede om det. Det er min fars barndomshjem, han var dog 10 år, da familien flyttede dertil.
      Jeg håber også, at der en gang bliver gjort noget ved gården, for den ligger så smukt, at det er synd, den skal forfalde.
      Jeg tror desværre aldrig, der sker det samme for gården, som for det landbrug dine forældre har købt. Det var godt for den tidligere ejer, at huset bliver nænsomt renoveret. Det kan jeg godt forstå, at hun er glad for.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeht
    Jeg tilslutter mig Katinka s ord og håb om at dit dejlige sted må komme tilbage til fordums storhedstid, for det var da et mageløst sted og kan godt forstå du har haven og naturen i blodet.
    Mange tak for info om Bilka så der må jeg da vist lige forbi på torsdag :O) fedt når man får sådanne oplysninger jubii.
    Glæder mig til at se hvad du fik reddet dig.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja vi i familien er stolte af at være vokset op der og af at have boet der. Min bror og jeg er de eneste, som er født på Munkebo Bakke.
      Nu kan du læse om, hvad jeg har reddet mig, håber der er noget til dig i morgen,når du kommer der. Og tak for linket til jasroser, der fik jeg mig to billige roser. :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. der ser godt nok dejligt ude, man over ligefrem at flytte på landet ;-)

    SvarSlet
  13. Kære Lisbeth
    Hvilket fantastisk sted du har trådt dine barnesko! Vidunderlige udsigter og spændende med det særlige udsigtstårn. Man ville ikke tro, at så skøn en plet kunne stå ubeboet hen ret længe, så forhåbentlig kommer der snart liv der igen. Der må være mange gode minder for dig og din mor :-)
    Glæder mig til at se hvad du fik med hjem i godteposerne!
    Kh
    Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rose
      Ja det var et dejligt sted med en skøn udsigt og udsigtstårnet var også spændende ja. Det kan godt være, det får lov at stå længe. Det er kommunen, der ejer det, og kommuner er jo generelt fattige, Kerteminde kommune ikke mindst, nu værftet er lukket.
      Ja du kan læse nu, hvad der kom med hjem.

      Slet
  14. Smukke billeder, men det gav et helt stik i mit ❤da jeg læste at din mors hjem bare står tomt og ubeboet, det må også være trist at se sit barndomshjem bare stå og forfalde

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Tak skal du have, ja det er trist, at det bare står tomt nu og forfalder.

      Slet
  15. Sikke dog et smukt barndomshjem og -egn du kommer fra. Hvor er det sørgeligt at huset bare står ubeboet hen. Mærkeligt at kommunen ikke prøver at sælge, for huset ligger jo helt fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice
      Ja der er smukt der, kommunen kan ikke lige sælge det fra, de har købt det for en krone af Lindøværftet, derfor er det gået sådan, at det bare står. Man prøver på at lave et eller andet der med frivillige, så vidt jeg har fået at vide. Men alt koster jo penge, og det er meget i forfald, så det er ikke nemt at få penge til materialer.

      Slet
  16. Sikken et dejligt sted at være vokset op. Du har da fået naturen og planterne ind med modermælken. Synd, at gården er ubeboet. Det må være svært for dig at se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christel
      Ja det var et dejligt sted at vokse op, men som barn tænker man ikke så meget over det, det er først kommet senere, men heldigvis kom det.
      Det er meget trist at se, at det hele står tomt og forfalder.

      Slet
  17. Jeg er helt enig i at Munkebo Bakke er et dejlig sted. Jeg er som barn kommet en del i Kerteminde og opland.

    Det er da et fantastisk sted, du er vokset op. Frie omgivelser og en smuk natur.

    Tror nu, at der er mindst lige så skønt på Samsø, selv om jeg aldrig har været der.

    Ha' en dejlig dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katy
      Har du været på Munkebo Bakke og kommet meget i Kerteminde og opland, ja men det er da en overraskelse. Det må du fortælle mere om :)
      Ja det er et skønt sted at vokse op, men du har ret Samsø er også et dejligt sted.
      Håber du kommer over næste år og ser mit lille paradis.
      I lige måde. Det blæser en halv pelikan, men solen skinner.

      Slet
  18. Skønne billeder fra et skønt sted. Ja jeg har aldrig selv været på de kanter, men ud fra dine billeder, så er det godkendt :o)
    Jeg kan godt forstå du brugte ventetiden på at besøge dit gamle barndomshjem, det må da være sjovt at se igen.
    Godt gået af din mor, at klare sådan en omgang lungebetændelse :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er et skønt sted, jeg er vokset op, og hvis jeg har tid, benytter jeg gerne muligheden for at komme derop et smut.
      Så min mor er en sej gammel kone, selvom hun egentlig ikke gider mere. Det forstår man godt, der er ikke meget ved at sidde på et plejehjem og ingenting kan selv mere.

      Slet