Træt

Jeg var allerede oppe 5.30 i morges for at rydde op i skabe og skuffer. Det er hårdt arbejde både fysisk og psykisk, men i morgen går det atter hjemad til den lysegrønne ø og min dejlige have, og nu er jeg meget træææt. Apropos lysegrønne så er det hele sprunget meget mere ud her på Fyn end på Samsø. Det føltes som en dejlig lysegrøn mur hele vejen hertil, på Samsø var der stadig grå pletter, hvor det ikke var blevet grønt endnu. Min mor er selvfølgelig meget ked af det, men jeg synes nu hun er sej og tager det pænt. I dag kom hun pludselig gående med rulatoren ned til sin nye stue, hvor vi arbejdede. Det var et langt stykke at gå for hende. En lille have historie, som rørte mig dybt: Min far havde ude bag staldbygningerne en fin have, som var groet til for min mor. Derfor har dem der passer det nu, pløjet det hele ned og sået græs i stedet. Da jeg kiggede derud i dag, hvad så jeg så midt i græsplænen: jo såmænd en pæon, som flot satte sit løv op og viftede i vinden. Kan I gætte hvad den skal? Ja rigtig den skal med mig hjem, det har den fortjent inden de slemme mænd klipper den ned igen. Jeg ved ikke hvilken slags det er, men den har den dejligste duft. Der var ingen knopper i, men måske til næste år. Jeg har hjembragt flere aflæggere fra den, men denne her kommer også med og et par smukke iris.