Jeg kan godt mærke, at ferien er ved at begynde, så der er ikke så mange, der læser med. Til gengæld får jeg rigtig meget opmærksomhed på min facebookgruppe Høneballehaven, det er jeg meget glad for, og det er noget nemmere end at lave blogindlæg. Jeg håber dog, at I vil blive ved med at kigge med på bloggen, det betyder meget for mig at holde liv i bloggene, vi er desværre ikke mange tilbage. Her på bloggen viser jeg mange billeder, dem der ikke kommer med her, bliver til gengæld præsenteret i Høneballegruppen. Her på bloggen er der lidt mere tekst på.
Vi starter som sædvanlig med et billede fra min morgentur, det har blæst rigtig meget de sidste mange dage, men det giver til gengæld en smuk himmel.det er Jackmanii også, her står den sammen med Penny Lane, de klæder hinanden.
denne er med duft og minder om kongeliljen, som jeg viser længere nede
kongelilje/lilje regal
Alfred Dalmas
Gräfin Diana - høj og flot, men duft er der ikke så meget af.
Lady Emma Hamilton
Lovely Green
Marie Curie
Mia fra fra Rosenmageren, den rose kan jeg anbefale, den er meget flittig til at blomstrePergolaen er helt fin nu
Smukt, jeg må til at følge dig. Vh.Inger
SvarSletTak skal du have Inger.
SletAltid en fornøjelse at se dine smukke plet skud. 👏 ghitta
SvarSletMange tak Ghitta
SletHej Lisbeth
SvarSletDer er vi forskjellige, for jeg poster ikke på fb. Jeg synes fb er så overfladisk, så jeg liker bloggene mye bedre. Det er jo bra at du poster på begge steder :)
Lovely Green var helt nydelig!
Klem
Hej Marit
SletNej du poster ikke men du liker, det er jeg glad for. Der er rigtig mange, der følger med på fb.
Jeg synes, den er lidt kedelig ;)
Klem
Lækre liljer. Nu hvor der er så mange der har overlevet herhjemme, og du viser så mange skønheder, er jeg blevet så forelsket i dem.. Jeg vil have flere.
SvarSletOg tak for oplysningen forleden om flytning af dem, forresten.
Nøjj, allerede blomst i plox. Så langt er mine slet ikke. Et par er ligefrem kun lige oppe.. Men de er osse plantet i efteråret, så de er tilgivet. Men der bliver holdt skarpt øje efter snegle i dem, når de er så små.
Ja blæsten er rigtig dum. Vi var på et gårdbesøg i nærheden i dag, og gik derover. På landevejen var det vindjakke på, men så snart vi nåede i læ, så var det varmt og dejligt.
hilsner Gunvor
Hej Gunvor
SletJa hvis de ikke bliver spist af musene, må du have flere liljer, de er skønne nu, når roserne holder pause.
Jeg har en hvid og den phlox, der er i blomst, men de andre er snart klar. Ja vi må holde øje med sneglene.
Vinden har været slem, men i aften har det været godt her, vi har siddet ude til kl. 10 i aften, det har man ikke haft lyst til den sidste uge.
Hilsen Lisbeth
Alle liljerne giver en fantastisk farvepift sammen med alt det grønne i haven. Meget flot med Jackmanii og Penny Lane sammen. Sikke en flot farve på Lady Hamilton.
SvarSletHej Sydney
SletJa det fint med liljerne imellem alt det grønne. Lady Emma Hamilton er min søns yndlingsrose, den har nemlig en flot farve.
Hej Lisbeth
SvarSletFlot Blue Angel, her er den en trist historie. Jeg har to der gror op om en jernbue og da de begge stod og var klar til at blomstre, fik den ene visnesyge og den måtte så klippes i bund, heldigvis ser den anden stadig frisk ud og blomstrer :-)
Lækre liljer af begge slags, der er rigtig gang i dem nu,
Her er phlox og høstanemoner også godt igang, mon det er lidt tidligere end det plejer, den første høstanemone sprang ud her for ca. tre uger siden. Solhatte kan jeg dog ikke være med på endnu.
Din Lovely Green er også længere fremme. Ja pergolaen er rigtig fin.
Her er søndagen blevet brugt i haven, og vinden har ikke været helt så slem som igår hvor det nærmest var koldt :-(
God nat herfra
Knus Anne
Hej Anne
SletJa Blue Angel er rigtig flot, ærgerligt med din ene. Ja nu er det liljetid, og du er før med phlox og høstanemoner, det varer ellers lidt, inden det er høst.
Nej det har været ok i vejr i dag, vi har siddet ude og grillet til kl. 22, godt du kunne komme lidt i haven. I går var det hundekoldt.
Godnat og sov godt
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth,
SvarSletDråbebedet med de skønne roser er en fornøjelse at se. Jeg var lige på besøg i dag hos min lejer og var på haverundvisning med et glas rose i hånden, det er ingen dårlig ide. De har virkelig en parklignende kæmpe have med den største blodbøg jeg nogensinde har set, hun er ved at gå til i høstanemoner, så hun lovede mig nogen, jeg kan simpelthen ikke få dem til at gro hos mig. Jeg var i statsskoven i formiddag og plukke kantareller, der var masser, og i aften har jeg været ude og finde vilde hindbær, som ikke er vilde, det må være nogle buske som er kommet fra en have, for det var store fine bær, så efterhånden lever jeg af det jeg har i haven og finder i naturen, skønt og næsten gratis.
Det har været rigtig skønt solskinsvejr og behagelig varmt i dag.
Kh
Dorte
Hej Dorte
SletJa det er et dejligt bed, som jeg er meget glad for. Det lyder hyggeligt med haverundvisning og parklignende have. Ja høstanemoner er svære, først vil de ikke - bagefter bliver de for meget, det kender jeg. Dejligt at du kan leve næsten gratis og ved hvor de lækre kantareller findes, jeg har aldrig smagt det.
Ja i går var en dejlig dag i modsætning til de forrige blæsende dage.
Kh Lisbeth
Sjovt nok trives de to klematis, du starter med, ikke ret godt hos os, mens dine planter derimod er rigtig frodige. Blæsten har godt nok været strid. Under voresæbletræer ligger der tæt af små æbler.
SvarSletHej Marie
SletJa det er sjovt hvor forskelligt, det kan være fra have til have, du har i hvert fald meget andet, der fungerer godt eller bedre hos dig.
Ja det har været et frygteligt blæsevejr.
Det går så stærkt nu Lisbeth, og der er så meget man gerne vil nå midt om sommeren... Jeg er i fuld gang med at klippe stauder ned, vande og jorddække, så det tager megen tid, men der er da stadig lidt tid til bloggen:)
SvarSletDet er skønne sager du viser fra haven, og det allerførste billede er så dejligt med den karakteristiske himmel og blæsten i græsset! Blæsten er jeg efterhånden lidt træt af - og den udtørrer jo også - men din have ser frodig og dejlig ud!
Knus fra Ulla
Hej Ulla
SletJa det går stærkt, jeg har til gengæld travlt med at klippe roser :) men godt du har tid til bloggen, det er rart med en kommentar og et nyt indlæg.
Ja hvem er ikke trætte af blæsten, til morgen var det dejligt stille, men jeg var ikke en gang nået uden for døren, før det begyndte at blæse.
Knus