fredag den 8. juli 2022

Hurra for roserne og parykbusken i nordbedet

 Ja ja, jeg ville måske lade der gå tre dage, men selvfølgelig kunne jeg ikke vente, der er så mange billeder, hvorfor skulle jeg dog brænde inde med dem, der sker nyt hver eneste dag. Jeg er allerede i gang med at tage nye billeder, det går jo ikke. Der er nok altid nogle som vil nyde mine billeder.


Jeg bliver tit fascineret af det dejlige landskab på mine tidlige morgenture, med lidt mørke skyer og sol på markerne, er det dejlige motiver
men også parykbusken i nordbedet, tiltrækker mit kamera og mig
ikke mindst i aftensolen, hvor der er en hel særlig stemning over bedet.

også rødbirken er flot i aftensolen
ja det er cornellen i pavillionbedet også
den hvide astilbe blomstrer nu
fasanbuskens blomster er fine nu
Indianermynte
og Violfrøsjerne /Thalictrum Elin er meget høj og blomsterrig, den vajer godt i vinden, derfor er billedet lidt uskarpt.
Ja og så er der jo alle roserne, som er sunde og fine i år. Min gruppe på facebook Høneballehaven og rosengruppen er en stor succes, jeg får mange likes og søde kommentarer, det animerer mig til at tage flere billeder. Her kommer billeder fra i går:
Acapella
Belle de Clermont
Big Purple
Charles Austin
Hansestad Rostock har mange blomster og knopper
Hot Chocolate
Perpertually Yours
Souvenir de doctor Jamain
Strawberry Hill er meget blomsterrig
og for en gang skyld har jeg været tæt på The generous Gardener, en flot Austinrose, som blomstrer i tujaen, men da jeg var i gang med at luge i bedet under den, kunne jeg passende tage et billede.
Jeg slutter af med en stribe dagliljer:
Måske er dette Joan Senior

Moonlit Masquerade
Jeg ønsker jer alle en dejlig weekend.




13 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Ja, det "problemet" med for mange bilder kjenner jeg godt til ;)
    Du har så mange flotte roser, og ditt milde klima gjør at de blir ekstra fine. Her kommer mine roser senere i gang enn hos deg, men sånn er det bare :)
    Ha en god weekend, klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er et stort problem :) så må vi bare sætte dem ind og håbe, at nogle vil se dem. Jeg er foran dig med det meste, men det er jo ikke så mærkelig, din sommer er også kortere end vores.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  2. Ork, smukke billeder kan man da ikke får for meget af. Du har jo de skønneste motiver lige omkring dig, både i haven og udenfor haven.
    Ja parykbusk er flot nu. Min er faktisk for stor, jeg burde klippe den godt og grundig ned, men så mister jeg jo " parykken".
    Og rødbirk, den kender jeg ikke, måske en fejl fra min side. Den ser flot ud.
    Findes der ikke osse to farver fasanbusk. En med mørke blomster og mørke blade, og en med lysere blomster og lysere næsten gullige blade?? Jeg mindes at ha set dem sidste år i en have, og personlig kunne jeg bedst lide den mørke. Den lyse så sygelig ud med det gullige løv.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. Hej Gunvor
    Ja der er mange skønne motiver både uden for haven og i haven. Min parykbusk er kæmpestor, det er jo en stor busk det hele, jeg klipper af den, når den breder sig for meget, men det holder ikke længe, så er den stor igen.
    Ja du burde kende rødbirken fra dine besøg herovre, ligesom du også har set de to fasanbuske her hos mig. Ja der er mange, der har den idé, at de gule blade ser sygelige ud, sådan har jeg det ikke. Jeg har mange træer med gulligt løv, men jeg husker diskussionen med andre, der har noget imod det gullige løv.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  4. Det er godt du er så glad for både din have og din fotografering! Det nyder vi andre jo også godt af. De rødbladede buske og træer gør noget særligt ved haven, og de stråler i aftensolen så man bliver helt varm om hjertet. Forstår du sætter pris på dem, og navnlig parykbusken i nordbedet, som supplerer det blomstrende så fint.
    Flotte billeder af alle roserne og det omgivende landskab!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det giver mange motiver, som jeg gerne deler med jer. De rødbladede er helt sikkert et plus der, hvor de står, især når aftensolen rammer dem. Parykbusken optræder i lang tid, hvorimod birken taber bladene allerede i september.
      Tak skal du have.
      Knus

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Tænkte nok at du måtte nøjes med 2 dage, de billeder står jo i kø for at blive vist :-)
    Super flotte røde nuancer i aftensolen, og ja Cornellen ligeså.
    Violfrøstjernen er også super flot, de trives ikke rigtig her, så de er opgivet, kan jo så bare nyde din.
    Jo der er da mange der nyder dine rosenbilleder, og det er måske lettere tilgængelig for nogle i en fb gruppe, Det er jo bare skønt at der er flere muligheder at vælge imellem og nogle af os kigger jo med begge steder :-)
    Hvor er din strawberry Hill flot, min er stort set færdig med første blomstring. Mærkeligt at der er sådan en forskel.
    Jo det kunne godt ligne Joan Senior, både den og Monnlit masquerade er også i blomst her.
    Rigtig god weekend til j’et
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja selvfølgelig kunne jeg ikke klare tre dage med alle de billeder, jeg fyrer bare løs, det er lidt dumt, men der er så meget flot, og når bare der er nogle, der følger med, så går det fint.
      Ja der er rigtig mange, der følger med i rosengruppen, de er så glade for navnene.
      Ja Strawberry Hill er meget flot, men snart er de fleste færdige med blomstringen, så må vi vente til remonteringen. Dine roser begyndte også før mine.
      De følges måske mere ad de dagliljer.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Du kan jo ikke lade være med at tage mange billeder, og det imponerer mig faktisk, for når jeg har gang i havearbejdet i større stil, og det har jeg nu oven på en mindre pause, så får jeg ikke taget billeder. Aftensolen gør ellers sit for at skabe motiver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nok ikke så koncentreret om havearbejdet som du er. Ofte går jeg en tur rundt om morgenen og ser, hvad der skal laves, kameraet er i lommen, så er det jo nemt. Ja aftensolen er god.

      Slet
  7. Hej Lisbeth,
    Igen er jeg en dag bagefter, men som sædvanlig nyder jeg alle dine billeder. Flotte billeder fra din gåtur. Hvor er din rødbirk flot, og parykbusken er altså også en dejlig busk, jeg har også en grønbladet, den synes jeg faktisk også er køn. Hold nu op hvor har det blæst i dag, men jeg har alligevel været flittig synes jeg, jeg har fået en masse klippet ned, for buske og træer vokser jo helt vildt. I aften plukkede jeg en dejlig buket af kaprifolie, roser (Willestrup) og lyslilla floks, og sikke en duft, jeg elsker kaprifolie, den minder mig om min tid i Irland.
    Der er meget at gøre i og omkring haven for tiden, men heldigvis er jeg nogenlunde med, bortset fra skoven.
    God weekend til dig.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Ja jeg var da også ved at savne dig, der er ikke mange, der kigger med for tiden, ferien er over os. Ja rødbirk og parykbuske er fine, jeg har ikke den grønne. Det er rigtigt, det hele gror vildt nu og skal holdes i ave, så der er nok at lave hele tiden, godt du er med i haven. Skoven er nok ikke helt færdig, jeg tænker, du mangler at plante mange rhodoer endnu.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Det er jo helt vildt - har du nogen ide om, hvor mange (forskellige) roser du har?
    Mine violfrøstjerner vil ikke rigtig komme; de er klejne og sarte - skal de stå i fuld sol? For det gør ingen af mine tre, og det er måske en fejl ...

    SvarSlet