mandag den 4. juli 2022

Naturbilleder og naturligvis rosenbilleder

 Tja, jeg har ikke meget andet at vise i dag end rosenbilleder, men der er da et par af den samske natur fra min morgentur i går. Nå ja jeg fandt også lidt andet.


smukt så det ud med den flotte himmel og den flotte natur
en tur langs vandet nåede jeg også. I går morges regnede det, så jeg nåede ikke så langt. 
Lidt stauder har jeg også billeder af:
brændende kærlighed/Lychnis
og kærlige tanker til en kær blogven, som har det svært. Kattehale/Lythrum har jeg fået fra hendes have.
Den blå lærkespore står lige ved Kinesertræet, som I beundrede, da I var på besøg i vores have. 
Clematis:
Julia Correvon
har jeg to steder i haven
Til venstre Henry Martin til højre hækbedet, herfra kan vi se kaprifolien, fuglenes bedste gemmested. Henry Martin sender den fineste duft, når man går der på stien og strejfer dens blomster.
Et husløg i blomst
den første gule lilje sprunget ud, sjovt nok går det ikke så hurtigt med liljernes udspring i år, men mange er tæt på.
Klatreroser:
Pirouette klatrer op i figentræet, den fylder godt i træet
Smuk er den også - og med duft, den kan jeg anbefale, hvis du mangler en klatrerose. Jas kan skaffe den, du kan ringe til ham om aftenen og aftale en tid.
Op i tujaen klatrer the generous gardener, der er godt gang i roserne
Et par rosenbede:
her har vi bedet ved magnoliaen
i det bed står bl.a. Gram Slotsrose, som jeg har fået af fru Friis
og Anne Boyleyn

Her har vi yin bedet, det med de kølige farver, i det bed står bl.a.
Audrey Wilcox med flotte store blomster
Blackberry Nip
Comte de Chambord
og Sharifa Ashma, som har den dejligste duft
Den sidste uægte jasmin er nu sprunget ud, den er ganske flot idet den har brogede blade
Solnedgangen 2. juli, i aften er himlen mørk, vi fik nemlig en tordenbyge her til aften. Knap så godt for roserne. 
Jeg har haft besøg af de to rosennørder, som har været her to år i træk, i dag var så tredie gang, så hyggeligt, de elsker roser, og prøver at gætte rosernes navne, ja de hjalp også med at deadheade. De var som altid meget begejstrede for haven, og mente det var den flotteste rosenhave, de havde besøgt i år, ja de havde været flere steder 😄
Der er smil og latter, når de er på besøg. Håber I hygger jer på øen nu. 

Rigtig dejlig dag til alle. 








16 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth,
    Jeg sidder her og nyder regnen, lige hvad vi har brug for. Vi har ikke rigtig fået noget regn de seneste dage. Har lige fået plantet nogle stauder fra min plante pusher, høstfloks mv. Smuk, smuk solnedgang du viser. Er din fasanbusk i blomst?, syntes det lignede på et af billederne?
    Kan godt forstå at rosen nørderne nyder at besøge din have, du har så mange forskellige roser som er smukke. Har aldrig prøvet mosroser, det kunne jeg godt tænke mig at prøve til næste år.
    Det var så den regnbyge, så må jeg ud igen og arbejde videre, god aften til dig.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte
      Det er så dejligt, at du lige kommenterer trods travlheden, det sætter jeg pris på. I får da ofte regn, mere end vi gør, men vi fik da lige 6 mm i aftes. Jeg kan godt lide, når det kommer i små portioner, det vigtigste er, at det kommer. Dejligt med nye stauder hos din plantepusher. Ja det er en fasanbusk i blomst, jeg har to, en mørk og en lys.
      Ja der er mange roser at kigge på her i haven, det tog to timer at gå rundt ;) Mosroser er lige dig, tror jeg, de er så fine, mosknoppen dufter af harpiks.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Ja himmelerne er så flotte nu med alle de skyer og byger. Selvom bygerne godt kunne indeholde mere væde. De generer mere end de gavner.
    Et godt navn til en klatrerose, Piroette,. Dejlige roser du har, der er jo osse et par stykker at vælge imellem, hihi. Kan godt forstå rosennørderne er i slaffenland, når de besøger dig.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja himlen er flot nu med alle de skyer og byger. De damer jeg havde besøg af havde fået mellem 35 og 50 mm i mandags, det var mere end os. Vi fik et par småbyger, mens de var her.
      Ja det er et rigtig godt navn. Der er rigtig mange roser at vælge imellem, de var bestemt i Slaraffenlandet for roser.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Nydelige himmelbilder og farger hos deg. Den sjasminen har jeg også, og bladene er så fine på den. Hyggelig med besøk av andre som også liker roser.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak for det, ja det er en sød jasmin, det er fint med de brogede blade.
      Ja det er hyggeligt med rosenelskere, der besøger en.
      Klem

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Ja roserne er det dominerende lige nu, men jeg syntes da at du fandt en del andet du også kunne vise os :-)
    Flotte naturbilleder, ja det kan du nu altid finde frem og så er de altid helt nye og friske :-)
    Den lyserøde lychnis er fin, jeg har engang sået den men det var en af de få missioner der ikke rigtig lykkedes.
    Kattehalen er også super fin, ja nogle gange sender man kærlige tanker, af den ene eller anden årsag tilbage hvor planter kommer fra.
    Så hyggeligt med rosen glade gæster og dejligt med lidt hjælp til at deadheade :-)
    Vi havde tordenvejr i aftes og et par byger er det også blevet til idag, så vi har nok fået godt 15mm, kunne nu godt have brugt lidt mere, men vi må være glade for hvad vi kan få.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det må vi sige, det er nu, de skal nydes. Ja der var lidt flere billeder, som ikke var af roser, end jeg lige havde regnet med.
      Ja morgennaturbillederne er som regel dugfriske :)
      Jeg tror da, min lychnis kan deles, tænk at du ikke havde held med at så den.
      Ja det gør man nemlig.
      Ja damerne deadheadede på livet løs.
      Vi havde også tordenvejr i aftes, men vi fik kun 6 mm, i dag har vi også fået lidt byger, men vi når ikke de 10 mm, så du skal ikke klage ;)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Det passer mig fint at den kvælende varme er aftaget, og landskabet er så flot med de mange grønne nuancer og vældige skyer i mærkelige formationer. Du har fanget det så fint!
    Dine roser er helt på toppen, og jeg forstår du tiltrækker rosen-nørder til din have - I ser ud til at have hygget jer vældig godt! Også duften må være dejlig nu, når du sværmer fra den ene rosenbusk til den næste:) Jeg er jo helt vild med kaprifolien når den dufter om aftenen!

    Knus fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja vi er heller ikke til kvælende varme, men så slemt synes jeg nu ikke, det har været i år. Det er nemlig så fint med de mange grønne nuancer og den flotte himmel.
      Her er en dejlig duft, i aftes fik vi regn, så jeg kom ikke til at nyde kaprifoliens duft, men roser og løvfældende rhodoer sender også dejlige dufte ud.
      Knus

      Slet
  6. En kornmark under en blå himmel med hvide sommerskyer - det kan næsten ikke blive smukkere.
    Jeg har nydt alle dine rosenbilleder. Det er en overdådig rosenblomstring, du har lige nu. Jeg vil gerne tro, at dine havegæster ikke har set flottere rosenhave i år. Mange rosenhaver er (desværre) indrettet, så der er lange bede kun med roser. I din have skaber buske, træer og stauder perfekte rammer for roserne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Nej det har du helt ret i, det er dansk, når det er dejligst.
      Det glæder mig, at du nyder mine rosenbilleder. Ja der skal være andet end lange bede med roser, det er der her. I har godt nok været på Samsø før, men I er velkomne igen, hvis I har lyst. Desværre er det meget dyrt at komme herover i sommerferien, men her er også fint i juni eller august.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Tak Lisbeth. Vi har både været i Skagen og København, og vi skal på et par rejser mere, så jeg er bange for, vi ikke når til Samsø i sommer. Det frister ellers. John har corona, så foreløbig rejser vi ingen steder.
      Hilsen Elna

      Slet
    3. Selv tak - ja så har I nok at se til, men I er velkomne også til næste år. God bedring til John - øv at vi ikke kan slippe af med det Corona, håber ikke at han er særligt syg af det.

      Slet
  7. Piruette og Generous Gardener er nok mine favoritter i dette indlæg. De kommer godt til deres ret i deres støttetræer. Hvor heldigt, at du får gæster, som hjælper til med at deadheade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja de klarer sig fint med støttetræer de to roser, det har jeg også andre, der gør. Gæsterne kunne slet ikke lade være med at deadheade ;) jeg havde ikke nået det på grund af regnen.

      Slet