søndag den 11. november 2018

Så falder bladene

Nu er der kun få træer og buske tilbage med løv på:
 Papegøjebusken klarer det heldigvis endnu
det gør Parykbusken også Cotinus coggygria, rosafarvet, den står som I kan se i nordbedet
inde i den store have står den mørkere parykbusk, jeg har opgivet at finde ud af sortsnavnet.
Acer palmatum Bloodgood har tabt de fleste af bladene nu
men Acer davidii har  løvet i behold, flot er den nu, det ser pænt ud, at den er klippe i facon
 Dværgelmen står flot grøn endnu, dog med begyndende gule blade
 Hasselbror/Corylopsis skulle have stået med flot gult løv nu, men tørken var hård ved den, så den har brune rande på bladene.
Zenobia pulverulenta Blue sky blomstrer igen




 igen er det papegøjebusken, der lyser op i haven, når solen ikke vil skinne . Parotia persica



indtil i går stod dråbebedet flot, men de 10 mm vi fik i løbet af i går og i nat har taget lidt af pynten af roserne. Nu regner det godt igen, dejligt med noget regn, selvom roserne ikke bryder sig om det.
De fleste af rosenbillederne er fra i fredags
 Falstaff
 Arc Angel billedet er fra i dag, det ses vist tydeligt :)
 Bent
 Chartreuse de Parme
 Compassion
 Eglantyne
 Englands Rose
 Gertrud Jekyll
 Mia
 Souvenir de Malmaison
 Souvenir de St. Anne
 Summersong
Teasing Georgia
Jeg har haft besøg af venner i dag, i morgen får I at se, hvad de havde med til mig. 
I de sidste dage har mange kigget ind på min blog, trafikken var ellers faldet med ca. 500, det har undret mig. I dag fandt jeg ud af, at den side hvor der er flest sidevisninger fra hedder fazanal.com, når jeg googler den, kommer jeg ind på en fræk datingside, det bekymrer mig ærlig talt lidt. Andre bloggere der er ude for det samme?
Fortsat god aften og god start på ny uge. 

30 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Ja, sådan nogen sider skal man holde sig langt fra og hvis man ved et uheld tjekker, og kommer ind så er det fornuftigt omgående at rense browseren og køre noget antivirus program. Jeg kan ikke lige huske det nørdede ord for det de laver - for det er det, de er ude på - at du tjekker dem. Fornuftigt af dig at google dem i stedet - google plejer at advare!
    Den samme "side" har også været hos mig. Natten til igår så de på en 70 af mine sider og præsis 5 gange på hver enkelt, jeg synes det er svært at bruge hit tælleren til noget fornuftigt!

    Ja løvet falder! Men endnu har du godt med farver at vise, selv på denne grå dag!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg synes, det er underligt, at de fleste sidevisninger går gennem dem, det plejer at være gennem google. Jeg har heldigvis antivirus og et firma til at holde øje med computerne, så jeg håber ikke, der er sket noget. Jeg har kun googlet dem, der står sort side.
      Ja jeg kan forstå, at den tæller ikke er meget værd, så ved jeg det.
      Ja der er heldigvis lidt farver endnu, det hjælper på en grå dag.
      Tak for svaret og dejlig uge til dig med.

      Slet
  2. Min papegøjebusk gør det også godt i år, men blomster har jeg stort set ikke mere :-)
    Den besøgsstatistik, som min udbyder tilbyder, er helt hen i skoven. Den viser alt, alt for mange. Jeg fatter ikke, hvordan de kommer frem til tallene. Jeg har spurgt dem, og de kunne ikke forklare det. Jeg bruger Google Analytics, og har (foreløbigt) indtryk af, at den er bedre. Her kan jeg bl.a. sortere efter land og dermed trække de besøgende fra, der kommer fra lande, hvor der garanteret ikke er mange faste læsere af en lille dansk haveblog.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Godt din papegøjebusk også gør det godt i år, det er ikke nemt at blive ved at have blomster.
      Jeg ved, du har sagt før, at man ikke kan stole på tallene i besøgsstatistikken. Hvordan bruger man Google Analytics, nu har jeg prøvet at melde mig til, hvis jeg altså har gjort rigtigt.
      Tak for svar og hjælp.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Det kan desværre ikke forklares kort, hvordan man bruger det, så jeg vil anbefale dig at gå ind på din side hos Google Analytics. Her viser de MANGE tal, der kan gøre en klogere på sin side. De fleste tal er ligegyldige og nærmest forvirrende for sådan nogle som os, der ikke har fx et firma, men du må zappe rundt (og evt. også google nogle manualer), så du kan finde frem til det, du skal bruge.
      Det helt smarte for mig er imidlertid, at jeg har installeret en dims på min blog, som henter de relevante tal ovre hos Google Analytics og viser dem på bloggen (altså ikke for læserne). Eddersmart!!! Kun de relevante tal.
      Jeg bruger jo Wordpress, og her kan man installere forskellige 'plugins', der kan alt muligt. Jeg har så bl.a. valg en, der kan vise min statistik med tal fra min Google Analytics konto. Mon ikke din kan noget tilsvarende???
      PS inde på Google Analytics kan man fravælge at få sin egen pc talt med i besøgstallet. Man kan lave et filter, hvor man filtrerer sin egen IP-adresse fra. Det kan du garanteret også google en manual på.
      Men indrømmet: Det er ikke nemt, det med statistikken.
      En rigtig god vinteropgave :-)

      Slet
    3. Tak skal du have, jeg har været inde at snuse lidt på google analytics, men ikke overraskende fandt jeg ikke ud af det. Det ser ud som om, jeg skal gå ind i det fra bloggen. Jeg må studere det nærmere eller bede en søn om hjælp, så må vi se, om han gider :)

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Så blir det til slutt høst og vinter hos deg også. Falstaff er dagens favoritt!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja sådan går det, vi må vænne os til det. Ja Falstaff er flot.
      Klem

      Slet
  4. Tja, der er ikke mange blade tilbage - heller ikke her hos mig.

    Jeg må indrømme at jeg sjældent ser på mine besøgstale eller hvor de kommer fra, det har jeg vist ikke meget forstand på. Min blog er vist heller ikke så kendt som din efterhånden er.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nej det er ved at være sket med bladene.
      Det er vist også bare noget pjat, at jeg har holdt øje med tallene, men jeg blev lidt sær tilpas, da jeg så, hvor sidevisningerne kom fra.
      Knus

      Slet
  5. Ja der er farver i haven endnu, selvom man skal lede lidt efter dem. Løvemund og katost har stadig fine blomster. Mon der er en rosenblomst til jul. det har jeg sommetider haft, det må du da osse haft, Samsø er kan jo være ret vinter mild..
    hilsne Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det er der, selvom de sidste par dage har gjort kål på mange af dem. Ja jeg har også vinterasters i blomst nu, men ikke til jul. Derimod kan der godt være en rose i blomst til jul.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Her har bladene også drysset lige så stille de sidste dage, og der er ikke så mange tilbage, så søndag er bla. blevet brugt til at få alle dem på plænen fjernet, og resten revet i bedene. Det har nemlig været tørvejr her indtil efter mørkets frembrud, og sørme om vi ikke også har set lidt til solen. Jeg har også benyttet tørvejret til at få lyskæderne sat op, for det skal jo bedst passe at når tiden er til lys, ja så er vejret ikke til det :-)
    Azer davidii er rigtig fin, både flotte store blade og smuk i faconen, det har du gjort godt.
    Kan se at Voksurten også trives hos dig nu, den har nu også noget at indhente for den var jo nærmest ikke eksisterende i sommers.
    Flotte roser, selv om de har fået lidt sprøjt fra oven.
    Spændene hvad dine gæster havde med.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det svinder i bladene, vi har ikke fjernet blade, det har blæst for meget. Vores gæst syntes også, at de pyntede på plænen, det gør de faktisk også, men bare ikke så længe. Ingen lyskæder her endnu, Bent har travlt indendøre, så det kan være, jeg selv skal i gang :)
      Ja Acer davidii er rigtig flot nu, jeg troede ikke den fik andre farver, det plejer den ikke.
      Voksurten når nok ikke at få blomster, men den er da fin grøn i modsætning til i sommer.
      Ja jeg nåede ikke at få taget billeder, så den måtte vente til i morgen.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Ja der har virkelig været løvfald de seneste dage. Men dine roser holder godt ud, de ser sunde og friske ud og er kun lidt mærket af vejret. Falstaff er smuk med de små dråber på blomsterne.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det må vi sige, men det har holdt længe i år. Roserne har det helt godt, selvom nogle af dem rådner på grund af regnen. Det gjorde de andre blomster på Falstaff også, men den der var flot.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  8. Mine besøgstal har også undret mig, de er faldet markant - til gengæld har jeg i løbet af de sidste dage også haft en del gennem fazanal - forstår ikke rigtig pointen i det. Jeg håber, det holder op igen.
    Ja, det begynder at svinde i løvet i haven - nu ligger det næsten på jorden det hele. Vi har fået lidt regn - og vi trængte, så der er ok, selvom det er meget mørkt i vejret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænkte nok, at andre havde været udsat for det samme, det er lidt ubehageligt, det siges så også, at vi ikke kan regne med tallene, så vi skal nok bare lade være med at se efter dem.
      Ja vi har også fået regn, det er stadig for lidt, men vi tager, hvad der kommer, og så må vi nok se at få revet bladene sammen.

      Slet
  9. Hej Lisbeth!
    Nu ser det ut som om även Höneballehaven tänker ta lite vinterledigt, länge har er trädgård hållit ut. Beundrar dessa rosor som ståndaktigt orkar blomma när ljuset blir så dåligt.
    Har också noterat samma sak på min blogg, besöksstatistiken gick upp och samma sida som du nämner har gjort många besök. Jag har inte vågat kolla vad det är.

    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla
      Ja snart er alle træer bare her også, men der er lidt endnu både blade og roser, de klarer det godt.
      Underligt med blog og net, det er noget vi ikke helt forstår, det gør os lidt utrygge.
      Kram

      Slet
  10. Løvfaldet har efterhånden varet et stykke tid. I går, da vi var en tur i skoven, lagde vi mærke til, at rigtig mange træer stadigvæk stod med gyldent løv. Det er simpelthen så hyggeligt. Nøgne grene kan vi tidsnok få.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja løvfaldet trækker ud i år, det kan vi lide, for du har ret, nøgne grene kan vi tids nok få. Eg og bøg er nok dem, der gløder nu.

      Slet
  11. Her er bladene også næsten væk. I lørdags var der lidt vind og luften var helt fuld af blade.
    Hvor er den Acer, du viser fin. Min Hasselbror har slet ikke blade tilbage.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja med lidt blæst går det hurtigt, så har vi dem i græsset i stedet.
      Jeg har en stor og en lille hasselbror, den lille har for længst tabt løvet.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
    2. Jeg var også lige inde og kigge og kan også se en del trafik fra den side du omtalte.

      Slet
    3. men de bliver jo nok lidt skuffet :-)

      Slet
    4. Ja det er nok ikke lige blomster, de kigger efter :)

      Slet
  12. Jeg har ingen henvisninger fra den side du nævner. I lørdags havde jeg godt 2800 fra Google, et par hundrede fra andre, mindre, søgemaskiner, og resten fra blogs, jeg kender, fra madblogs.dk plus fra min Pinterest side. Så den er god nok.
    Måske er Wordpress bedre end Blogspot til at spærre for den slags. Før jeg begyndte at ville godkende alle kommentarer, fik jeg noget af den slags, men de ryger direkte i spam nu.
    Kh, Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen
      Så kiggede du indenfor, det har også været google, jeg har fået mine henvisninger fra før hen, men ikke for tiden. Måske er Wordpress bedre, jeg ved det ikke, men nu bliver jeg her, det er det nemmeste :) Der er flere andre end mig, som også har set den side i deres maskinrum.
      Ja du har jo opskrifter også, det giver selvfølgelig mange flere hits, det er fint. Nogen bruger opskrifter, andre pynter flot op i haven, nogen skriver humoristisk tekst. Jeg tager mange billeder og sætter ind, sådan er vi heldigvis alle forskellige. Nogen vil se det ene og nogen det andet, og nogle vil se det hele :) Så er der lidt til os alle.
      Kh Lisbeth

      Slet
  13. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet