torsdag den 18. januar 2018

Høneballehaven 1. kapitel

Solens første og eneste stråler i dag.
I 1999 købte vi det lille hus på prærien, en gammel landarbejderbolig, som før havde huset en vejmand og hans 7 børn (så vidt jeg husker var det 7 børn) Efter 3 år midt på hovedgaden i Tranebjerg, trængte vi til ro og fred, det er der her.
Huset blev bygget om næsten fra A-Z kvist, nyt tag, nye vinduer og en tilbygning som ses her til højre. Varme i gulvet i køkken og bryggers, så var der ikke råd til mere, resten måtte komme senere.
Skønt jeg ikke var særligt haveinteresseret, begyndte jeg lige så stille at få interessen, bl.a. gennem min haveveninde Ida.
I 2003 fik vi mulighed for at købe marken ved siden af, det var kun en lille parcel, da vi flyttede ind, var der korn på marken. Senere var der heste og et gammelt grimt skur og til sidst får. Jorden skiftede ejer og han var villig til at sælge til os. Det blev sprøjtet, da der var fyldt med brombær og brænde-nælder. Senere blev der pløjet og harvet et par gange.
Den store bare mark virkede lidt uoverskuelig, heldigvis havde jeg Ida til hjælp, hun lavede en tegning til mig, derefter startede vi ud fra den.
 Det første der blev lavet var et stenbed og petanquebanen, som var drengenes store ønske. Den blev senere nedlagt igen, fordi de sjældent var hjemme og kunne benytte den. De lavede den stort set selv.

 Der skulle mange sten til stenbedet og senere til ørkenbedet
heldigvis havde Bent den gang en landrover, som kunne bringe stenene hjem
vi havde også god hjælp til at få bragt stenene hen til bilen
senere blev der plantet små barrodstræer i læhegnet og i skoven samt 3-4 større træer, en Sorbus Dodong, en lærk og et par paradisæbletræer. Forrest på dette billede er plantet gyvel, det var ikke sagen, så de kom væk efter nogle år. Derefter blev der sået græs i resten af stykket, der blev sået, revet og tromlet et kæmpearbejde.
 2004
 2004 små bitte cypresser
  staudebedet blev lavet
2004 fra øst
 2005 set fra vest, det forreste er skoven :)
 2005 fra øst - alle de små træer til højre for gyvelen er malus sargentii, de er fjernet igen og noget mere spændende blev plantet

i 2005 blev det første rosenbed lavet, altså skulle græsset fjernes igen, der blev lagt dug og flis, det var ikke nogen god idé, roserne fik stråleplet, så det blev fjernet igen.
Rosenbedet med de kølige farver blev forberedt i oktober 2005, desværre ingen billeder af dem begge samlet i 2006.
 cypresserne i 2005
2005 ørkenbedet  blev lavet
2007 ørkenbed og stenbedet bagved, men det er stadig lidt bart og træerne er ikke så store endnu
 2008 - fru Høneballe skuer ud over haven

 2008 Sorbus Dodong er vokset godt til
Det er cypresserne også
2010 ørkenbedet er ret flot 26.6.
 2012 udsigt fra førstesalen, pælen er en gammel telefonmast, som blev brugt til 3 klatreroser i hvert bed
2012
2013 nu begynder det at ligne noget, og pavillionen er kommet til, det kommer der mere om i et af de næste indlæg.
set fra oven 2014

2015
2016
2017
Det har været et stort arbejde at stykke dette indlæg sammen, så jeg håber I har nydt forløbet.
God aften til jer.

43 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Så morsomt å få sett alt fra begynnelsen! Det er litt av en jobb dere har gjort. Utrolig å se hvor mye alt har vokst på de årene.
    Jeg vet hvor mye jobb det er å sette sammen et sånt innlegg, og det er flott laget!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Godt du synes det, for som du siger, det er noget af et job at finde alle de gamle billeder. Det er vokset rigtig meget ja.
      Tak for det.
      Klem

      Slet
  2. Jeg har stornydt indlægget! Du har før vist noget lignende, og igen bliver jeg overrasket over, hvor forholdsvis ung store dele af din smukke have er. Der er godt nok sket meget i de år - der er ikke meget plæne tilbage! Og hvilken planterigdom!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Jeg var ret sikker på, at du ville nyde det, selvom jeg har vist noget af det før, jeg tror, der er mere kød på denne gang. Ja der er sket rigtig meget, jeg har ingen penge, jeg planter dem i jorden, plejer jeg at sige til mine besøgende :)

      Slet
  3. Rigtigt spændende at følge haven i opvæksten og til nu. Tak for tilbage kig.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Godt du fik set det. Selv tak.
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Ja, det var noget af et super forløb:)
    Spændende at se hele den fantastiske udvikling!
    Også godt at du nævner ting der ikke lige gik så godt. Dug troede man jo på dengang, idag bruges det vist kun under fliser og flis som stjæler en masse næringsstoffer mens de nedbrydes. Vi lærer hele tiden!

    Liljen 2010 i ørkenbedet ser lækker ud - hvad er det for en?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja der er sket noget på de 19 år.
      Det med roserne var noget værre noget. Det var endda Knud Pedersen, der anbefalede det, han har siden spurgt, om jeg ikke synes, det var en god idé, han kunne slet ikke forstå, at jeg sagde nej til det. Jeg kom til at tænke på, at dugen jo blev lagt lige oven på græsset, og så skulle man lave hul i dugen for at plante. Det næste bed blev fræset, det var nemmere at passe og at plante i.
      Jeg tror, liljen er Sweet Surrender, den har i hvert fald stået i ørkenbedet. Den ser anderledes ud, fordi der står en lyseblå iris lige bag ved.
      Tak i lige måde.

      Slet
  5. Jo,da, jeg har bestemt nydt forløbet, og det håber jeg, du også selv har. Tænk at det startede med en åben mark! Der ville vi også have haft behov for hjælp. Dodong husker jeg godt, du har nævnt som et af de allerførste og største og dyreste træer, I købte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja men det har jeg da, det er altid sjovt at se de gamle billeder.
      Ja det var en åben mark og jeg vidste ikke noget om noget som helst, heldigvis er jeg blevet meget klogere bl.a. ved at følge med på din og andres blogge. Ja og så havde jeg jo Ida, nu er det hende, der spørger mig til råds :)
      Ja Dodong var den første, senere købte vi to mere af samme slags.

      Slet
  6. Fantastisk rejse at følge. Glæder mig meget til de næste afsnit. Jeg fik aldrig taget mig sammen til at fotografere her, da vi startede vort projekt. Det ærgrer mig i dag, men det står ikke til at ændre nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ella
      Godt du tager med på rejsen, jeg skal se, om jeg kan gøre de næste afsnit lige så spændende :) Jeg mangler også billeder fra den første tid, der tog jeg nemlig ikke selv billeder, så det er kun, når Bent har husket at tage nogle. Jeg kan godt forstå, at du ærgrer dig nu.

      Slet
  7. Jeg har også stornydt indlægget Lisbeth. Tak fordi du tog dig tid til at lave det. Jeg er så imponeret over hvad I har nået. Specielt det første billede med den bare mark virker helt uvirkeligt ift hvordan haven ser ud i dag. Tak for dejlige billeder. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette
      Det lyder godt, jeg er glad for at vide, at du fik set det. Somme tider kan jeg heller ikke forstå, at det er den samme have :) Godt du har været her og set haven.
      Selv tak
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Jeg elsker at læse om en haves tilblivelse, så mange tak for et spændende indlæg :)

    Det er så sjovt at se billeder af en "flad have/mark" - og så se hvad den har udviklet sig til. Det er altså kunst at kunne forvandle en mark til sådan en have - havekunst :)
    Og du har helt ret; det ørkenbed blev meget smukt ret hurtigt, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Dejligt at høre, godt du fik læst det, selv tak :)
      Jeg forstår såmænd heller ikke, at vi selv har lavet det, især ikke når jeg ser de første billeder :)
      Ørkenbedet var vist smukkest i 2010, nu er der meget, der er groet fra mig.

      Slet
  9. Hej Lisbeth. Det var spændende at se og læse om din have helt fra begyndelsen. Kan jo se at det var ni år siden, den var på begyndt, da vi så den i 2012. Skal blive spændende at se den til sommer. Jeg skriver til dig på mail, for at høre om det passer dig med besøg. Hilsen Ulla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Dejligt at du har set med, tænk var det helt tilbage i 2012, at I var her. Der er sket en del siden da. Jeg glæder mig til at vise jer haven til sommer, hvor der så forhåbentlig er lidt bedre tid, så du rigtigt kan nå at se dig om. Vi skrives ved om dato og tidspunkt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Her har vi ikke set skyggen af sol i dag. Så der var I lidt heldigere :-)
    Det er godt nok noget af en forandring både hus og have har gennemgået i årenes løb. Spændende at se det hele fra ingenting og til den skønne oase I er ejere af idag. Det må være med stolthed I kan kigge tilbage på hele forløbet og glæde jer over hvad I har skabt der på Høneballevej :-) og det bliver jo nok udtænkt flere nye tiltag i de kommende år for en have bliver aldrig het færdig.
    De sidste billeder er fra tiden hvor jeg har lært haven at kende. 2014 var vidst det første år hvor jeg var på besøg.
    En stor fornøjelse at være med på haverejsen.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej det var også kun skyggen vi så :)
      Ja der er sket meget siden 1999, jeg synes også, det var spændende at finde billederne. Mon vi snart kan finde på flere tiltag, endnu har vi ingen planer, de kommer først til foråret :)
      Jeg tror, I var her første gang i 2013, jeg kan huske, at I var her lige efter, vi var kommet hjem fra Tims bryllup, og det var i 2014, da havde I været her en gang før sammen med Linda.
      Godt at høre at du nød haverejsen.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Alletiders at se haven fra start. Jeg troede den var meget ældre. Som I dog har knoklet :-)
    Spændende at se udviklingen og både succeser og ommere.
    Jeg ser frem til næste tur.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja så ved man lidt mere om haven og hvordan det hele startede. Når jeg ser på billederne, tænker jeg mest på alt det Bent har lavet, men det med plænen, var han slet ikke med til, det var en af vores venner, som hjalp mig med det. Ja man drager jo sine erfaringer med det hele, så en gang imellem bliver der ommere.
      Næste tur er virkelig knokkelarbejde for Bent.
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Fantastisk 'rejse' i har været på med anlæggelse af haven. Det er faktisk utroligt så hurtigt det går, selv om det selvfølgelig ser noget bar ud de første år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rita
      Ja det var et stort arbejde og blev mere og mere spændende med tiden. Folk der kommer her kan slet ikke forstå, at det meste er lavet i 2003.

      Slet
  13. Sikke et spændende indlæg, som jeg virkelig har nydt at læse. Sikke en forandring, og hvor interessant at du ikke var specielt haveinteresseret, da I købte huset. Det kan jeg nikke genkende til, for da jeg flyttede til Solbakken havde jeg heller ikke været specielt haveinteresseret før, men nu tænker jeg ikke på andet:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Det glæder mig at høre, at du har læst med. Ja det var en stor forandring, du kan så skrive under på, at man bliver bidt af det med tiden :) ja så går det hen og bliver en passion, en dejlig en af slagsen.

      Slet
  14. Intressant läsning! Jag har aldrig sett en plan över trädgården och därför var det här jättebra för att få en överblick. Visst växer det, när man ser tillbaks, fortare än man tror och känner där och då...

    Det måste ta tid att leta bilder om bildnamnen bara innehåller datum. Jag taggar mina bildfiler när jag importerar dem och det underlättar letandet helt otroligt.

    Ha en fin helg! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Det glæder mig at du synes indlægget var interessant. Ja pludselig vokser det hurtigt, det gør ikke noget.
      Det er kun de ældste billeder, det tager lang tid at fine, de nye har jeg mere styr på.
      Tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  15. Er du vimmer Lisbeth.
    Det er virkelig spændende at se. Der er sket så meget.
    Fra i købte huset, marke ja det hele.
    Var slet ikke klar over at du ikke altid har elsket haven.
    Fantastisk at læse om.
    Giver et helt andet syn, indblik og viden.
    Super fint altså.

    Smuk weekend
    Klem

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Jeg vidste du ville synes, at det var spændende at se opstarten af haven. Haveinteressen har ligget i generne, men den blev først sluppet løs, da jeg blev 50 :) I min barndom hjalp jeg min far, når der skulle sås sommerblomster.
      Tak i lige måde
      Klem
      Lisbeth

      Slet
  16. Et fantastisk flot forløb, du viser her. Jeg var sikker på jeres have var meget ældre, og er helt lettet over at se hvor langt man kan nå på 15 år. Men sikke et arbejde...
    Jeg er meget inspireret af din beretning og glæder mig til at komme i gang på vores lille matrikel.

    Tak for din fine havehistorie!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla
      Ja heldigvis går det stærkt, selvom jeg syntes, det gik langsomt de første år. Ja man når langt på 15 år, du kan roligt være fortrøstningsfuld, men du har ret, vi kommer ikke sovende til det :)
      Held og lykke med jeres matrikel
      Selv tak fordi du kiggede med
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  17. Hej Lisbeth!
    Vilket fantastiskt inlägg. Så intressant att kunna följa från start till nu. Trodde nog att trädgården var mycket äldre. Får en annan syn över trädgården med dina överblicks bilder. Vilket jobb ni gjort och vilket jobb med att få ihop inlägget.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika
      Tak skal du have, ja der er sket meget på få år. De fleste kan ikke forstå, at trädgården ikke er ældre, når de kommer og ser de store træer.
      Vi kommer ikke sovende til det, men det har været spændende at lave haven og indlægget.
      Tak i lige måde

      Slet
  18. Hvor var det spændende at følge Høneballehaven fra år nul til i dag. Hvor har I brugt mange timer, hvor har I brugt mange penge, men ikke mindst hvor har I fået mange haveglæder.
    Jeg forstår godt, det har været et stort stykke arbejde at få samlimg på alle billederne til indlægget.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Jeg er glad for at høre, at du syntes, det var spændende at følge starten på haven. Ja vi har brugt mange timer og mange penge, men det har været det hele værd.
      Ja der har været lidt arbejde med at finde billeder, men det gør ikke noget, når bare folk synes, det er spændende at læse.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  19. Go morgen fru Høneballe
    Hvor er det et SPÆNDENDE indlæg, jeg er vild med den slags hvor man kan se hvad der er sket over en årrække. I har skabt et helt igennem fantastisk PARADIS <3
    Dit indlæg sætter også tingene i perspektiv, når man kigger på egen matrikel, hvor tingene stadig er små. Det billede hvor du sidder og beundree haven, siger så meget, om den glæde og begejstring og lyst der er. Jeg kan mærke mig selv i det billede, når jeg sidder og stener og funderer og beundrer og glædes over egne "ting".
    Tak for at minde mig om dette indlæg, da jeg så overskriften troede jeg at den del havde jeg set, men dette indlæg er helt anderledes end det sidste, i alle tilfælde som jeg husker det. Det her er endda meget bedre:-))) Tak for at dele!
    Ha den dejligste dag
    Kæmpe KNUS fra fru Nielsen

    SvarSlet
    Svar
    1. PS også dejligt at høre om de ideer der ikke virkede, for sådan er det bare. Sjovt nok klør man bare på, for det nye syn man pludseligt har fået, forbedre det hele:-)))) elsker at høre om den slags erfaringer.

      Slet
    2. Go morgen fru Nielsen
      Jeg vidste jo, at du ville synes om dette indlæg, så jeg måtte gøre dig opmærksom på det. Ja du ville også nyde at sidde der på bænken en lun sommerdag. Jeg sidder der nu ikke ofte, men det er en god ting at stene lidt og tænke over tingene.
      Jeg mener også, at indlægget er lidt anderledes end de andre jeg har lavet, jeg er gået mere i dybden med at finde billeder.
      Ja der skal også stå om det, der ikke virker, så andre kan drage erfaringer ud fra det.
      Kæmpeknus til dig også fra Høneballefruen :)

      Slet
  20. Hej Lisbeth, her har du så mig, rosinen i pølseenden... :) Jeg har virkelig også nydt at læse din havehistorie og se billederne fra længe før du blev haveblogger. Det er vildt imponerende hvor meget I har lavet helt fra bunden af og hvor er det sjovt at se alle træerne som små.
    Jeg husker godt ørkenbedet som noget at det der blev flot hurtigt og som du vist stadig var i gang med at udvikle da du påbegyndte bloggen ?

    Nu fortsætter jeg så til de nyere kapitler.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja heldigvis ved jeg, at du kigger tilbage i tidligere indlæg, når du har været væk et stykke tid. Selvom vi har fulgtes ad på bloggene fra start af, kan der nok alligevel være noget, du ikke
      kan huske, jeg har jo ofte lavet indlæg om det hele, men jeg tror, der er lidt flere billeder denne gang. Ja det skal nok passe, at jeg stadig var i gang med ørkenbedet, da vi startede med at blogge.
      Det lyder godt
      Knus

      Slet
  21. Kære Lisbeth
    Hvor er det bare spændende at følge haven og huset tilbage til 1999. Det er jo helt utroligt, så meget, der er sket, og det er svært at forestille sig, at der nærmest kun var åben mark til at begynde med. når man besøger haven i dag, hvor alt er opvokset og står så frodigt og flot! I har grund til at være stolte over alt det, I har udrettet og ikke mindst din sans for indkøb af spændende planter og talent for planlægning af havens udformning - det er dybt imponerende! Ikke noget at sige til, at det har været et kæmpearbejde at sammenstykke indlægget, men hvor er jeg glad for, at du gjorde det :)
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Godt at se, at du er med igen og er gået lidt tilbage, så du kunne komme med fra starten i kapitel 1. Ja der er sket rigtig meget, siden vi startede på bar mark. Der er sket meget bare de år, du har kommet her. Tak for ros til planter og planlægning. Det er et stort arbejde at sammenstykke indlægget, men det er jo også sjovt og det hele værd, når jeg ser, hvor mange der er interesserede.
      Knus Lisbeth

      Slet