tirsdag den 26. april 2016

Regn nej, men en pakke.

For første gang i år har jeg ønsket regn, jeg har jo ellers fået så rigeligt, men som jeg skrev i går, så vil jeg gerne have lidt regn, inden jeg skal gøde rhodoerne. Fik jeg så det, tja byger hele dagen, så man ikke kunne være ude ret længe, men mere end 5 mm er det ikke blevet til.
Skimmia japonica Rubella blomstrer så fint nu
Mørke skyer kommer der hele tiden og koldt er det, men meget vand gav det ikke her, jeg ved, at I andre har fået en hel del regn, men ingenting her af betydning.
Gad vide om det er den her Marie skrev om forleden Frit. camschatcensis? For så er jeg alligevel så heldig, at den dukkede op i år, jeg troede, at det var en lilje.
 Jeg har stadig forskellige anemoner på vej
 her er det den franske, som er ved at blomstre
også den tidlige geranie er så småt i blomst
 Heuchera står flot
og hostaen Sagae er godt på vej, jeg tror i hvert fald, at det er den.
klatrehortensiaen nu med løv, det ser stadig godt ud, bortset fra stolene som vælter rundt for vinden.
lige foran er træpæonerne, de er fine i solskin, jeg tror, der er tre knopper i hver, plus de 5 i P. delavayi.
 Pilebladet pære med fine knopper / Pyrus salicifolia
 Påskeklokken i et øjebliks solskin
 R. Jacksonii
 R. Makinoi x Paschysanthum er meget tæt på udspring
 R. Prostratum er også tæt på
 her blev jeg snydt, det var Ribes, der havde tabt blomster ned i en rhododendron, jeg kiggede da noget, jeg havde ikke set blomster i den før :)
 R. Songbird
R. williamsianum
 Trilliummen her vil ikke springe ud i den kulde
 denne her er desværre væltet, nærmest knækket :(
Vibeæg
Nu kan jeg vist ikke trække den længere, her kommer lidt om pakken, den er købt her
her er hvad der var i pakken plus lidt ekstra. Jeg havde som sædvanlig købt sammen med Rikke Due, jeg var nede hos hende for at aflevere de planter, hun skulle have.
Jeg var så heldig, at hun havde rigtig mange selvsåede kobjælder/Pulsatilla i denne smukke farve, så jeg fik en med hjem, en viol fik jeg også.
Resten af planterne er fra Staudestedet:
Dodecatheon 'Media' - Gudeblomst
Epimedium warleyense - Bispehue
Meconopsis paniculata - Valmuesøster
Monarda 'Ou' Charm' - Hestemynte
Paeonia lactiflora 'Black Beauty' - Silkepæon
Papaver orientale 'Harlem' - Valmue
Helleborus orientalis 'Yellow' - Julerose / Påskeklokke

Gode råd om hvor jeg skal plante Dodecatheon modtages gerne, de sidste jeg har købt, er gået til for mig. 
Mon ikke I har skimtet en særlig smuksak blandt planterne, den kommer her:
Meconopsis paniculata 35 kr. Et fund for de penge, jeg tror bestemt Anne har flere.
Jeg glæder mig til at plante dem i morgen.
Fortsat god aften.

28 kommentarer:

  1. Så håber jeg også mine stauder kommer.
    Den kobjælle tror jeg ville pynte svært i min have. Men så skal jeg vist have et alpebed lavet først. Det er på programmet til efteråret.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Ja det må vi håbe, men jeg kan se på hendes hjemmeside, at det kniber at følge med. Ja tænk Rikke havde så mange kobjælder, jeg håber min sår sig selv, så gemmer jeg en plante til dig. Det bliver nok først næste år, så passer det, at du har alpebedet færdig.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Og straks måtte der googles! Jeg måtte jo lige have styret min nysgerrighed om hvad du har fået med hjem.

    Dybt, henført suk... Det er godtnok lækre sager. Er decideret ved at savle over pæonen, valmuen og hestemynten. Og hvor heldig kan man lige være, at have så mange selvsåede kobjælder at man forærer væk af dem. Og så i så lækker en farve...

    Det må være en super dag på trods af vejret :-). Tillykke med rovet!

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det kender jeg godt, nysgerrige er vi jo.
      Ja det er ret lækre sager. Pæonen og valmuen får jeg nok ikke blomster i de første par år, men så er der noget at glæde sig til. Ja jeg troede heller ikke mine egne øjne, da jeg så alle de smukke kobjælder, Rikke og jeg bytter tit planter.
      Ja det har været en fin dag, vi har ikke haft det så slemt, selvom det ikke var havevejr.
      Tak for det.
      Vh Lisbeth

      Slet
    2. Det er nu ikke sikkert, at du skal vente med at se blomstring. Jeg har (7-9-13) aldrig prøvet at nyplantede pæoner ikke blomstrede med det samme. Men på den anden side plejer jeg også kun at dele eller nyplante om efteråret. Fik tre aflæggere sidste år, så venter spændt på om min fine statistik holder :-).

      Slet
    3. Vi får se, Do Tell tog det 4 år for, inden den blomstrede, så jeg er ikke lige så heldig som dig. Ja det bliver spændende, det må du huske at fortælle :)

      Slet
  3. Den peonen har jeg også kjøpt i år.
    Vi har veldig lik smak :)
    Den blomstrer sikkert ikke i år, men så har vi noe å glede oss til.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Det var sjovt, ja vi har meget lik smag :)
      Det er nemlig det, rart at have noget at glæde sig til. Denne er knap nået ovenfor jorden.
      Klem

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Her har vi haft endnu en dag uden de helt store nedbørsmængder. Vi fik også lidt i nat men det var nu ikke nok til at opløse gødningen på græsplænen. Blæsende og koldt har det været. Ikke ligefrem udevejr så jeg har ikke sat noget til ved at passe mit arbejde :-)
    Jeg skal da lige love for at den Hosta her stukket næser godt i vejret. Her er de dårligt kommet op endnu.
    Dejligt med et nærbillede af Songbird smuk farve ja jo en af mine farvorit farver men det ved du jo :-)
    Godt med en pakke. Fine sager du har fået. Kobjælden i den rødlige farve købte jeg sidste år og den har heldigvis klaret vinteren.
    Uha for en Meconopsis den er da underskøn. Så blev man da lige misundelig :-)
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Vi har heller ikke fået så meget, som jeg kunne tænke mig, mest irriterende er at man ikke kan komme ud alligevel, fordi det småregner og er koldt. Nej du kan bestemt roligt passe dit arbejde, du går ikke glip af noget.
      Nå nej mine hostaer er ret langt. Ja det ved jeg, hvorfor tror du jeg viser den :) jeg synes lige, at den stod så flot i solen, og så tænkte jeg på dig.
      Ja altid godt med en pakke. kobjælden har en fantastisk farve, nu håber jeg, den klarer flytningen.
      Ja den Meconopsis er bare skøn, nu må vi se, om den blomstrer og får frø. Har du googlet den, fantastiske billeder.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    En sød fr. anemone, er det ikke tidlig,
    Og din Geranie ser dog frodig og fin ud, faktisk godt at have noget der blomstrer tidligt.
    Dejlige rhodoer du viser. Og en fin kobjælde du der fik foræret.
    Dejligt med pakker, det får jeg også snart fra Anne Marie.
    Hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja den er sød, jeg ved ikke, om det er tidligt, jeg har flere der er ved at blomstre nu.
      Ja det er skønt at have noget, der blomstrer tidligt.
      Jeg var meget heldig med den kobjælde.
      Godt at høre, at du nu får den rhodo.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Kære Lisbeth håber at du fik gødet som du havde planlagt, for vejret har måske været til det hvert fald i forhold til regn, men det har ikke været nogen fornøjelse. Det har været vandkoldt - lidt bidende endda, så vi har haft tændt op i brændeovnen - det kan jeg ikke huske er sket før her på det her tidspunkt.
    Dejligt med pakke med flotte planter - fik også en her for små 2 uger, men det viser jeg senere.
    Lad os håbe at der snart kommer en vejrforandring af en anden art end det der er lige nu med sne, regn, hagl og øv vejr.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten
      Nej jeg har ikke fået gødet endnu, der var ikke kommet nok vand, men det er der nu, til gengæld blæser det for meget i dag. Vi har fyret i brændeovnen hele dagen her hos os, godt vi har den, det bliver værre og værre, nu må det snart ændre sig.
      Ja skønt med en pakke.
      Her til morgen er det regn og storm nærmest, ja det er øv vejr.
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Mmmm! Pæon! Mmmm! Gul påskeklokke.... Jeg er ellers ikke det store surbunds menneske, men bliver vist nødt til at have en skimmia i en potte.....jeg gik forbi en kæmpe i går. Og de dufter fantastisk! Hilsner!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Horta
      ja det er nogle lækre planter, jeg har fået fat i. Du må have en skimmia Rubella, det er den flotteste af dem, synes jeg, og de dufter skønt ja.

      Slet
  8. Det er bestemt camchatensis, oven i købet omgivet af frøplanter, så det kan ikke være bedre. Det må være et smukt syn med masser af selvsåede kobjælder. Jeg er nødt til at tage frøene og så dem. Vores lermuld er nok for tung til, at de kan selvså sig her. Sjovt at du er blevet hooked på de monokarpe meconopsis med det flotte løv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja først nu kunne jeg se, at det måtte være en camchatensis, det er lækkert med alle frøplanterne udenom. Ja det var så fint, så jeg måtte tigge en plante, nej hun tilbød den nu selv, efter jeg havde stået og beundret tilstrækkeligt. Vi bytter af og til planter. Det er rigtigt, at for tung lerjord er nok ikke godt. I må have et ørkenbed :) Jeg bestilte meconopsis, fordi den havde gule blomster, jeg vidste slet ikke, at den havde så flot løv.

      Slet
  9. Godmorgen Lisbeth

    Super med lidt nyt - og de har helt ok rimelige priser må jeg sige. Kan godt lidt hendes udvalg af Monarda, ligesom der er andre sorter hvor hun tydeligvis specialiserer sig - det er vejen frem!

    Ha en dejlig onsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Godmorgen Karsten
      Ja det er altid godt med lidt nyt, og Staudestedet har meget rimelige priser. Ja hun har en del monarda, men specialiserer sig også i andre sorter, det er sikkert en god idé.
      Tak i lige måde - havevejr er det nu ikke.

      Slet
  10. Dejligt med en pakke. Jeg har også bestilt fra Staudestedet, men hun trækker den lidt, da planterne stadig var små. Jeg har også mange knopper i mine franske anemoner, men har lige dækket dem lidt med noget gran. Jeg kunne godt undvære alt det regn, og kulde. Staudestedet har mange lækre planter, det er svært at begrænse sig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja det er godt med en pakke med planter, hun har vist meget stående endnu, som ikke er klar til forsendelse. De her ser fine ud. Jeg har ikke dækket mine franske anemoner, vidste ikke de var sarte. Ja vi kunne alle undvære regn og kulde, hvor er det koldt. Ja det har de, og de er ikke dyre.

      Slet
  11. Altid dejligt med nyt til haven.
    Her regn og blæst og kun 3 -4 graders varme.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er skønt med nyt til haven, men det er for koldt at plante. Her blæser det også meget og er koldt, vi har godt nok 7 grader, men det kan man ikke mærke med den blæst.
      Tak i lige måde

      Slet
  12. Hej Lisbeth.Så er det lysnet lidt op hos os........fik 28 m. i går og i nat.Så nu så jeg gerne lidt sol og varme.Men planterne kan da godt lide regnen.Vores kartofler gro da fint.
    Utroligt at du allerede har de smukke franske anemoner i blomst.
    Og det var da en dejlig pakke du der fik dig.Os havefolk bruger vist alle vores penge på planter.........det siger manden da her hos os.
    Skal med til Jas på søndag med Tina og Linda.Så der kommer da nok lidt flere roser hjem til det lille gods.
    God dag på Samsø Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Dejligt at høre, at det er lysnet op, for en gang skyld har I fået mere regn end os, det gør ikke noget, sol og varme ville være rigtig dejligt.
      Ja vi bruger alle pengene på planter :) nu kan du så bruge nogle flere på roser, glæd dig til besøget, men pas på roserne hopper selv ind i bilen.
      God aften til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth
    Dejligt og få pakke, det elsker jeg også. Er spændt på om jeg får plads til flere nye planter i de nye bede. har lavet mig en deadline der hedder den 19/5 må se om det holder.
    dejligt lige og kigge med ved dig i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Ja det kan vi lide, især når der er planter i. Ja spændende om du kan få plads til flere planter, men det gør du nu nok.
      Ja og hyggeligt at du gjorde det.

      Slet