søndag den 16. november 2014

Roser og indendørs hygge

Det blæser rigtig meget i dag, lysten til at være ude er ikke eksisterende. Men jeg fik da taget lidt billeder af haven og blæsten.


Nærbilleder er ikke nemme at tage i sådan et blæsevejr.
I går blæste det også, men heldigvis knap så meget som i dag. For mon ikke de fleste har gættet, at grunden til, at jeg pjækkede fra at lave indlæg i går var, at vi skulle en tur til Fyn.
Vi skulle selvfølgelig over og se til filuren her, hans forældre og hans gamle oldemor.
Turen gik godt, det var en lang dag, jeg havde glædet mig til at se efterårsfarverne på vej ned gennem Jylland, men det blev der nu ikke meget af, bladene var stort set væk ligesom her på øen.
 men bøgetræer og lærk stod smukt, da vi kom til Fyn, der var farver på
 disse er nu fra min egen have
her er det magnoliaen Yellow River
Dream Queen så smuk i forfaldet

Vi var selvfølgelig også en tur hos Anton for at hente de bestilte roser, jeg skulle ikke have så mange, men inden vi kom derfra igen, var der sneget sig 10 roser ind i bilen, gad vide hvordan det gik til?? 10 roser for 400 kr., det er vildt billigt, og det er vel at mærke sunde og flotte roser, jeg glæder mig til at se dem næste år. Arthur og hans forældre fik den ene af dem.
Der var tre barrodede roser og 7 i potter. Anton har fået lavet for mange roser, så dem i potter bliver solgt for 30 kr. potten, rørende billigt, hvem kan stå imod det, jeg kunne ikke, selvom det også hos mig er ved at knibe med plads.
Det er ikke vejr til at plante i dag, men heldigvis hjalp Bent mig med at få plantet 4 roser, resten står derude i potter endnu. Hvilke roser er så plantet her, ja det er spændende:
Det blev til Kathleen Harrop længst væk, og her foran er det Martha. (begge bourbon roser)
Hvorfor valgte jeg nu dem, Jo fordi de skulle blive 120-150 cm, det passer godt til rosenlysthuset, fordi de har en skøn duft og fordi de er næsten uden torne. Som I ved, har jeg læst en del i mine rosenbøger, disse to er valgt ud fra det, jeg læste i bogen: Roser, inspiration, pleje og sorter af Gudrun Manell. Jeg har før haft Kathleen Harrop, men den gik til for mig, jeg håber, jeg kan holde liv i denne.

 Det milde vejr er godt for krukkeplanterne

her er det småplanter, jeg har fået af Anne, den er rigtig fin den lille græs med behåring
Streptocarpus har jeg fået af Rose, den står fint i pavillionen endnu
også rosenslyngen står derinde og blomstrer

Nogen af jer er nok interesseret i at vide, hvilke andre roser jeg havde med hjem.
Munstead Wood (efter anbefaling fra en del andre)
Souvenir de St. Anne´s  (læst om den i før omtalte bog)
Molineux            (den har jeg også haft før, men den gik til vinteren 12/13)
Mme Pierre Oger (den har lige den form, jeg kan lide)
Thisbe                  (den ser fin ud og var billig:)
Blue for You (så jeg lige et skilt med, jeg mener, jeg har læst om den på en blog)
Deep Secret (blev jeg lokket til, den skulle være dyb rød, så det bliver spændende) Jeg kender en, der gerne vil have den, hvis jeg skulle fortryde købet :)
Der bliver forhåbentlig masser af billeder af dem til sommer.

Jeg havde en lille buket vinterasters med til min mor.
Roser der blomstrer nu i min have:
 Odyssey er lidt forpjusket, det er svært at tage billeder af roser i sådan et blæsevejr
 Redouté
 Wollerton old Hall når nok ikke at springe rigtig ud
 Pat Austin er tæt på
 Astrid Lindgren er næsten overdådig
Barock er bare smuk
Mon ikke mange af jer hygger jer med det nye haveblad i dag. God søndag.

Her er billeder af de fleste mine køb, de bliver slettet i morgen, alle lånt på nettet, og det er  ikke helt lovligt.

 Blue for you
 Deep Decret
 Kathleen Harrop
 Mme Pierre Oger
 Molineux
 Thisbe
Souvenir de St. Anne´s
Munstead Wood kan I se på andre blogge, Martha kunne jeg ikke finde et ordentligt billede af.



25 kommentarer:

  1. Han er ikke til at skyde igennem, den lille fyr. Det bliver spændende med de mange nye roser. Der går vel et par år, før de rigtigt ser ud af noget rent plantemæssigt, i hvert fald for bourbonrosernes vedkommende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Arthur var lidt forsigtig til at begynde med, men som det ses på billedet går det hurtigt over :)
      Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste, at bourbonroserne var sene i optrækket, men det er rigtigt, at de fleste nye roser kun giver få blomster de første år, jeg oplevede det med Constance Spry i sommer.

      Slet
  2. Kære Lisbeth.
    Tak for alle de fine billeder. Arthur vinder i dag:) Kan han gå nu? Jeg kan ikke helt huske hvor gammel han er.
    Det er nogle smukke roser, du har købt. Især Molineux og Blue for You. Smukke klare farver.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak, ja også hos mig vinder Arthur :) Nej han kan ikke gå endnu, han bliver 10 mdr. d. 28.11. Men han kan godt står lidt alene uden at støtte sig til noget, og så kravler han selvfølgelig og går rundt ved alting.
      Ja jeg er spændt på mine nye roser, de er rigtig fine i hvert fald på billederne :)
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  3. Ja jeg måtte altså smile :o) Ham JAS kommer man ikke tomhændet fra eller bare hjem med det man har bestilt. Jeg kender kun Blue for you...de andre ser nu også spændende ud.
    Er det ikke dig der har Twice in a blue moon ? eller husker jeg forkert.
    Lille Arthur han er da så dejlig.
    Her har det også stormet så meget i dag så det er kun blevet til korte lufteture med Alma og sofahygge. Det er nu også dejligt :o) Rigtig god aften til dig og Bent.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Nej det kan ikke lade sig gøre at komme tomhændet fra Jas, han har også meget - rigtig meget. Har du Blue for you, er det hos dig, jeg har set den.
      Jo du husker rigtig, jeg har Twice in af blue moon.
      Ja Arthur er skøn, 2 timer var alt for lidt med ham.
      Jeg har tænkt på dig, du skrev, at du skulle i haven, men i dag har det godt nok ikke været vejr til at være ude. Det er jo også dejligt med sofahygge og en lille hund.
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Tænkte nok, at turen gik til Fyn :) Hvor er Arthur bare dejlig - skønt smil - gad vide, hvad han tænker på :) Her har det både regnet og blæst, men det blev alligevel til tre timer udenfor - mest med kedelige oprydningsopgaver, men det skal jo også gøres, så jeg er tilfreds. Sikke skønne roser, du har købt og prisen er da også helt fantastisk! Måske jeg skulle ringe til ham og høre, hvad han har tilbage af potteroser, men det kræver opgravning af mere græsplæne, og der, må jeg nok indrømme, at lysten er aftagende - det er jo nærmest mørkt døgnet rundt. Jeg er helt vild med Bourbonroserne - sjovt, at både Martha og Kathleen Harrop er en sport af Zephirine Drouhin. De gamle roser er bare så dejlige! Thisbe kendte jeg ikke, men hvor er den smuk - den er noteret, for jeg mangler en stor rosenbusk i forhaven. Dit rosenlysthus bliver fuldstændig fantastisk - jeg tænker, at det hurtigt gror til, for roserne har det godt hos dig :) Fine græsser fra Anne - hun har virkelig grønne fingre! Også her blomstrer Bacobaen overdådigt sammen med tallerkensmækkere, verbena, Petunia og forskellige slags marguritter - og jeg nænner ikke at tage dem op af krukkerne, selv om jeg godt ved, at det er god havetone :)
    Tak for et spændende indløg og god aften til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja jeg tænkte nok, at du havde regnet det ud. Ja hvad søren mon han tænker, den lille gut. Han var lidt forsigtig til at begynde med, men det gik hurtigt over, det ses vist tydeligt.
      Tre timer var længe at gå ude i det vejr, flot klaret når det bare var kedeligt oprydningsarbejde, men det skal jo også gøres, godt du er tilfreds.
      Ja det er superbilligt med roser fra Jas, lige for tiden lover de sol i næste weekend, så måske skulle du, har du ikke yngstesønnen til at grave bede? Jas har vildt mange potteroser endnu, du kan slet ikke forestille dig, hvor mange han har, du er rimeligt inde i roser, der er en del gamle historiske i mellem, men ja mørkt er det for tiden, så går lysten lidt over.
      Jeg synes, det var fint at sætte de to roser sammen, jeg håber, det bliver flot. Thisbe er rigtig fin, og 30 kr. er jo ingenting. I øvrigt står de jo i potter, så de kan vel bare stå til foråret. Tag din mand med på en weekendtur (I kan vel køre derned på godt en time) og lad dig friste af Jas´roser, han har som sagt mange rigtig mange, og han er en hyggelig mand.
      De første år er roserne lidt sene i optrækket, så lad os nu se.
      Hvorfor tømme krukkerne, når de gror godt endnu, vi kan lige så godt nyde det milde vejr og krukkerne, pludselig er det slut, i dag har det været koldt, synes jeg.
      Selv tak og i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Ja græsserne fra Anne er fine, du fik også nogen, håber de lever endnu hos dig, skiltene passer ikke, mon du har fundet ud af det?

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Skønt billede af den lille charmetrold.
    Og du kan da ikke hold dig fra at købe flere roser.Men biligt var det.
    Godt at du har så stor en have.
    Skal vist besøge Jas roser til foråret på vej til Gitte.
    Utroligt så mange roser du stadig har i blomst.
    Jeg synes ikke rigtig jeg har noget vise frem i haven..............så jeg viser skønne forårsblomster i dag.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja ikke - han er en lille munter fyr.
      Nej jeg kan ikke holde mig fra at købe roser, men det begynder at knibe med voksesteder til roser.
      God idé at besøge Jas roser, måske skal du og Gitte tage en tur derned sammen i stedet, det tager jo ikke meget mere end en time fra Gitte.
      Jeg har set dit skønne forårsindlæg.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth, super dejligt med mange nye roser, dem glæder jeg mig til at følge. Der er mange som jeg ikke kender, så når jeg kommer til sommer bliver er jo endnu mere at se på. Hende "Harrop" ser fantastisk ud og såmænd da også de andre :) Det var godt nok billigt hos JAS.

    Arthur er skøn, han har jo alderen nu til at være lidt forbeholden ved besøgende, men du får dig nok hurtigt charmet ind - han ved jo at det er hans Skype-ven, der er kommet :)

    Sikken et stormvejr i dag, det har ikke været vejr til noget udendørs overhovedet, vi har nu også haft gæster.

    Planterne i pavillonen er fine, især Streptocarpus fik mine øjne op !

    God aften :)
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er skønt med mange nye roser, selvom det tog lidt overhånd :) Ja der bliver meget at se på, måske skal I have to ture, nå lad os nu se, I har nok mange planer for sommeren, ellers så får I det i hvert fald. Han er billig ham Jas, det må vi sige.
      Ja Arthur er skøn, men han nu ikke kende mig endnu, heller ikke selvom vi skyper, for han har jo ikke tid til at kigge på sådan en gammel farmor ret længe af gangen. Det var Bent, der førte kameraet, så det var nok ham, der fik sig charmeret ind.
      Frygteligt vejr i dag, vi har heller ikke været meget ude.
      Streptocarpus er så fin, jeg er glad for, at jeg har tiltusket mig den fra Rose, måske kan jeg lave en til dig, jeg har mange i hvid, det kan du i hvert fald få.
      Også god aften til dig.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    På trods af blæsevejret har jeg været i haven et par timer omkring middag hvor det var tørvejr ellers har det snusregnet en del af dagen. Fik gravet nogle Dahila og begonia op og ryddet lidt op. Ja I har da haft travlt med alt det der skulle nåes her på Fyn. Ham Arthur er bare en charmetrold glimt i øjet og måske også fuld af spillopper. Ja jeg ved ikke hvad det er der sker når vi havenørder er på handlen. Nu et det jo midt november så måske det er nisser der er på spil men i så fald har de da gjort deres arbejde godt. Og til den pris det er da bare i orden :-) Det ser da spændende ud det de fik tryllet ind i bilen :-) Blue for you var jo også en af dem jeg fik den glæder jeg mig til skal pynte her hos mig. Jeg er ret vild med de halvfyldte du har fået. Det blir spændende at følge rosenlysthuset til næste år. Ja de der små græsser skulle jo være akelejesøster men så må jeg jo på den igen. Må nok hellere se efter dem et andet sted når det bliver tid for frøbestilling igen. Streptocarpus er super flot og Rosenslynger tror jeg skal prøves til næste år. Jeg vil tro at din mor blev glad for en buket Vinterastets det er jo blomster fra gamle dage :-) Jeg har ikke haft tid til at kikke i havebladet endnu men det ligger klar på sofabordet lige til at gå til når jeg har udgivet min kommentar :-)
    Fortsat god søndag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      I er flittige du og Linda, jeg er imponeret, for det har da været et frygteligt vejr og hundekoldt, men når man kun har weekenderne, er man somme tider nødt til det.
      Ja vi havde rigtig travlt, og vi har nok kørt i hælene på hinanden, I var jo i Årup, men jeg turde ikke skrive det til dig, for hverken jer eller os havde tid til at mødes :)
      Det kan godt være, det er nisserne, der er på spil, måske kan Anton godt ligne en lille havenisse :) hans priser er i bund, må man sige. Nå er det dig, der har nævnt Blue for you, der er vist flere, som har den, men den er da også fin. Ja det bliver ret spændende med rosenlysthuset, det må man sige.
      Det kan godt være, det er klogt at købe frø et andet sted næste år, men jeg er nu stadig glad for de små græsser. Jeg mener også Linda fik af dem. Du skal nok få held med Rosenslynger, du er jo en ørn til frøsåning.
      Ja jeg tænkte også, at vinterasters kunne glæde min mor, hun blev da også glad, men jeg er nu ikke sikker på, at hun opdagede at det var en kendt blomst.
      Jeg har heller ikke lukket mit haveblad op endnu, det fra sidste gang blev læst færdig på færgen i går :)
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Ja vi har nok kørt i rumpen af hinanden igår og ja vi havde også lidt travlt nem det kunne da ha været hyggeligt lige at hilse på. Vil skulle også lige ind om Odense på hjemvejen men vi nåede da det hele. Jeg fik forøvrigt en dobb. gul Valmuesøster med hjem fra Årup så det var da hele turen værd. Jo Linda fik også nogle af de små græsser håber også at hun har opdaget at skiltene lyver :-) Blue for you fik jeg istedet for Twice in a Blue Moon som Jas ikke kunne skaffe. Han er nu tilgivet ham "rosenissen"

      Slet
    3. Ja det tror jeg, vi har. I nåede meget, det gjorde vi ikke. Det lyder godt med en dobb. gul Valmuesøster, den må du lige får til at blive til meget. Min lilla vokser ret godt, har jeg lagt mærke til. Ja lad os håbe, at Linda har styr på de små græsser og opdaget at skiltene ikke er rigtige. Ja den lille rosenisse, kan vi tilgive meget :)

      Slet
  8. Ja, jeg tenker nok at du har hatt en hyggelig helg sammen med din familie! Arthur er da så søt!
    Skal si du har fått kjøpt billige roser :) Gleder meg til å se de til neste sommer!

    Ha en god aften.

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det blev nu kun til et par timer hist og her, vi skal jo hjem igen samme dag.
      Ja roserne er meget billigere, jeg glæder mig også til at se dem næste sommer.
      Tak i lige måde
      Klem

      Slet
  9. Tillykke med de nye rosenindkøb, de er alle smukke. Dejligt med noget nyt at se frem til.
    Arthur tager som altid kegler, han er bestemt en charmetrold.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Tak skal du have, ja det bliver spændende at se dem til sommer, håber du kommer og ser dem.
      Ja ham Arthur er lidt af en charmetrold :)

      Slet
  10. Hej Lisbeth

    Det var godt nok billigt for roserne - Austin plejer ellers at have styr på detaljpriserne oh MW koster vist ret generelt over de 100kr herhjemme, kun i Polen har jeg set den under de 50.-

    Man kan ligefrem se vinden på billederne - forstår godt du trak ind i læ.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var meget billigt for roserne, jeg ved heller ikke, hvordan Jas bærer sig ad med at have dem til den pris. MW fik jeg for 30 kr., han var helt omme bagved på sin store grund for at finde den, den havde stået så længe, at rødderne var groet ned i jorden, han talte om, at de MW var noget spinkle i det.
      Jeg vidste, du kunne se vinden, derfor tog jeg billedet, det har været slemt i dag, så jeg trak i læ ja.
      Du er nok hjemme i DK igen, gætter jeg på.
      Tak i lige måde.

      Slet
  11. Kære Lisbeth
    Jeg tænkte nok, du skulle besøge Arthur, hvor er han sød.
    Fine billeder af haven i blæstvejr -
    Det var da billigt for de roser, jeg kan jo godt lide den røde.
    Rosenslyngen ser spændende ud. Og dine asters er så fine.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det var vist ikke svært at gætte, ja han er dejlig.
      Tak skal du have. Ja det er meget billigt at købe roser hos Jas, han sender også, hvis du vil købe nogen.
      Rosenslyngen er rigtig fin, men kan godt være lidt vanskelig. Asters er gode at have nu, hvor der ikke er så meget andet.
      Hilsen Lisbeth

      Slet