mandag den 20. september 2021

Ask fældet og flere billeder af hortensiagruppen

 



Tidlig morgen på Bertels bakke. 

solen kom op og strålede lige ind på Penny Lane, det kunne jeg ikke stå for
Fældning af en ask/fraxinus:
Ja Bent gik til saven igen lørdag:
her står asken 
lige ved pergolaen
skraldetaljen er for en sikkerheds skyld sat på, men der blev ikke brug for den
 træet faldt som det skulle, han havde travlt med at få det fældet, da Ida først havde foreslået det, for marken skal jo nok tilsås igen snart, så skal der ikke ligge et træ på den. 
det kom der heller ikke til, han var hurtig
I kan godt se, at den var tæt på pergolaen, så den skulle helst falde ud på marken
ja træet ligger fint
hele dagen gik jeg og frydede mig over alt det lys, der nu kom ind i haven, sikken en forskel det gjorde. Nu håber jeg, at roserne i pergolaen bliver mere villige til at remontere. 
Ulla fra Præstø bad om flere billeder af hortensiagruppen, de kommer her:
de passer godt sammen og står det bedste sted i haven, her er nemlig ret fugtigt, og her var plads, da jeg skulle have plantet. 
der er faktisk kun 2-3 på dette billede. Den røde og hortensia Magical, og det er den bestemt, se alle de forskellige farver på bare en hortensia.

her er det Vanilla Fraise sammen med Magical
jeg mener, jeg fik den et år i Mors dags gave fra mine sønner.
dråbebedet i fuldt flor
sumphibiscus 
til morgen var den nye sprunget ud, den er så fin, men lidt svær at fotografere så højt oppe. ca. 2 meter.
gul vandgran og sumpcypres - så smukke sammen
Roser:
Compassion
Strawberry Field
Sutters Gold
Staudesolsikker Lemon Queen 
I dag har jeg luget i ørkenbedet, det er et stort arbejde, og jeg er ikke færdig
Jeg bliver nøje overvåget af mine to hjælpere :)
solnedgangen fra i lørdag aften, i går var der ingen solnedgang men bare mørke skyer.
nå ja og så har jeg pareret ordre, så Bent mæsker sig i lagkage de næste dage. 
God start på ny uge










18 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Du har så mange flotte hortensia nå. Det er gode hjelpere du har i hagen. Godt at trefellingen gikk bra. Trær på avveie er ikke hyggelig.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja hortensiaerne er fine nu og jeg har mange. Hundene er meget værd som hjælpere, de kigger beundrende på mig :))) Bent er god til at fælde træer og alt det andet, han gør.
      Klem

      Slet
  2. Flot himmel på det første billede.
    Bent har da fortjent sin lagkage. Det er præcionsarbejde han laver.
    På billederne ser det ud som om der er noget forskel på de to hibiscus? Både i farvenuance og facon?
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det var flot i går morges. Han har helt sikker fortjent sin lagkage, han er god til fældning.
      Der er forskel både i farvenuance og facon på de to hibiscus. Det bliver spændende, om der kan laves stiklinger af dem, jeg er ved at prøve.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Kan godt forstå at du glæder over alt det lys i haven nu. De store træer tager en hel del lys. Godt at der er lagkage til Bent efter alt det fine arbejde han har lavet. Det er nogle fine hortensiaer som du har plantet sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Det er så godt med mere lys i haven, roserne og alt det andet skal nok blive glade for det. Bent har fortjent lagkagen. Ja de hortensiaer er flotte sammen, det ser super ud.

      Slet
  4. Det er flot fældet, og det glæder mig, at Bent har fået afregning med lagkage. Den ser lækker ud - det ligner blommemarmelade. Mon ikke dine roser også bliver glade, nu de får mere lys?
    Flotte hortensiabilleder - tænk, at der står få få. Og så kan jeg se, at din sumphibiscus ikke blev dobbelt. Men flot er den alligevel.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja Bent har fortjent sin lagkage. Det er såmænd bare jordbærgrød fra Netto, der er i, men han spiser den med sød mund. Jeg tror og håber, at roserne bliver glade for mere lys.
      Ja de fylder godt de hortesiaer. Nej sumphibiscussen blev ikke dobbelt, men den er i hvert fald anderledes end den, jeg har haft i flere år.
      Kh Lisbeth

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Bent gir den godt nok gas, og han har helt sikkert fortjent en lagkage, og måske han slet ikke skal dele den med nogen denne gang :-) nå men det er jo fantastisk med alt det lys der strømmer ind i haven nu og mon ikke især det er godt for pergolaen.
    Flot som dråbebedet tager sig ud, skønt med sådan et flor her i den sidste del af september. Hortensiaerne blander sig virkelig flot, dejligt at vi måtte se dem igen.
    Den ef sørme fin den “nye” hibiscus, jo farven er meget lig den “gamle” men blomsten anderledes.
    Ja det må overvåges om lugningen går rigtig for sig :-) så du må gøre dig umage :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja han går til både træfældning og lagkage ;) nej han skal slet ikke dele lagkagen med nogle. Det giver virkelig lys i haven, at de to træer er blevet fældet, det glæder jeg mig dagligt over.
      Ja jeg fik jo en bestilling, så jeg måtte tage en flok billeder, jeg glæder mig over dem hver gang, jeg går forbi. Den jeg har fået af dig, ser jeg også meget på, jeg tænker, den bliver lige sådan med alderen.
      Ja farven på Newbiscus ligner meget den gamle, der er to knopper mere, der viser farve, foreløbig er de mere lyserøde i knoppen, men jeg tænker, de springer ud, så jeg kan vise dem, det er jo stadig din fortjeneste, at jeg har dem.
      Du kan tro, jeg bliver overvåget og får bud på at smide en kogle jævnligt ;)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Ljus är a och o och kanske blir det dessutom ett intressantare spel mellan ljus och skuggor efter ni tog ner asken.

    Hortensior är så snygga nu och tacksamma med sin sensommarblomning och höstfärg.

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja lys betyder meget, jeg er glad for fældningen.
      Hortensia er bare så flotte nu.
      Kram

      Slet
  7. Det kommer helt sikkert til at gøre en stor, positiv forskel for planterne i pergolaen, at de nu får meget mere lys. Hver gang sådan noget bliver gennemført, synes jeg, vi undrer os over, hvorfor vi ikke har gjort det for lang tid siden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det tror og håber jeg også. Jeg glædes hver gang, jeg går derud og ser, hvor lyst det er blevet, og ja jeg tænker også, hvorfor skulle det tage så lang tid. Men Bent mente bestemt, den gav læ, men den lær jo ikke med kronen højt oppe.

      Slet
  8. Igen en smuk morgentur. Gad vide, hvem Bertel er?
    Nu hvor der er kommet mere lys til roserne i pergolaen, får du garanteret en overdådig rosenblomstring til næste år. Og Bent udførte træfældningen til punkt og prikke. Det var flot klaret.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det var en smuk morgentur. Ja hvem er Bertel, han har faktisk en gang boet i dette hus, men så fik han mulighed for at købe sit barndomshjem i Langemark. Til gården lå denne bakke, først efter at hans søn har overtaget gården er der blevet adgang til Bertels bakke. Egentlig burde den hedde Mortens bakke, for Bertel er død.
      Ja jeg håber, at det går sådan med roserne, det kan kun blive bedre, men det er også et tørt sted, så man ved aldrig. Det var i hvert fald fint, at Bent fældede træet. Du kan tro, jeg nyder, at der er kommet mere lys ind i haven.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. Tænk at jeg sådan får særbehandling med de flotte billeder af Hortensia-bedet:) Mange tak for de dejlige billeder som vi nok er flere der nyder. Man kan godt se du har fået placeret dem det helt rigtige sted i haven, og uanset hvor mange sorter du har, giver de et meget fint broget og varieret indtryk. De får sikkert også flotte blade snart.
    Morgensolen gennem Penny Lane er også skønt, og nu får pergolaen sikkert også meget mere lys i fremtiden. Det vil roserne sætte pris på.
    Flot arbejde med elmetræet, som nærmest er gået lige ud af lågen til den helt rigtige side, men du får jo også noget fra hånden i mellemtiden. Ser ud som om ørkenbedet kan blive en hård nyser. Godt du kan arbejde i flotte omgivelser Lisbeth! - De gyldengrønne træer og alle blomsterne giver da valuta for pengene, selvom det ikke er varmt mere.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja du får særbehandling, fordi du er noget særligt :) men jeg var da ved at være bange for, at du slet ikke fik set det. Det gjorde du heldigvis, de er så flotte nu, og ja det må være det rigtige sted, de står.
      Det bliver forhåbentlig godt at få mere lys ind til pergolaen, selvom der også er meget tørt der.
      Det var nu asketræet, det gik ud af lågen til den rigtige side, og nu er marken harvet op, det var det helt rigtige tidspunkt.
      Jeg er igennem ørkenbedet nu, det har taget nogle timer og er bestemt ikke finluget, men bedre end før. I dag er det nemlig dejligt at sidde og nyde udsigten, mens jeg luger. Men i morgen må vi nok holde os inde.
      Hilsen Lisbeth

      Slet