tirsdag den 14. september 2021

Et besøg på Fyn og et plantemarked

 Søndag drog vi med morgenfærgen og videre til Fyn. Vi havde aftalt at mødes med min søn Per og resten af familien til plantemarked på Sanderumgaard. Hold da op der var mange biler og dermed også mange mennesker. 

Flot så det ud med hovedbygningen i baggrunden
der var en del boder
Arne Jakobsen var på pletten
masser af heuchera til billige penge, Per og jeg ventede med at købe, det fortrød vi, for da vi vendte tilbage var de sorte udsolgt, så lærte vi det.
planterne blev nøje undersøgt, her er vi ved at lede efter Susannes bod på Pers telefon
Heldigvis fandt vi Susanne, du kan se hendes blog Solbakken ved at klikke på navnet. Hun er ikke så flittig til at lave indlæg, men måske kommer der snart et :) Vi blev enige om at ses i hinandens haver næste år, det er længe siden, vi sidst har gjort det. Susanne havde en plantebod der, hyggeligt at få sludret lidt. 
Bagefter var vi på besøg i mormor og morfars nye have, der var heldigvis gyngestativ til børnene og mange fine planter. 
jeg havde en del hostaer med til Per, de ses i baljen i baggrunden
vi gik selvfølgelig også rundt og kiggede på hans have, han har mange planer og mange planter, han skal have plantet ud her i efteråret. 
Men det er jo snart Marthas fødselsdag, derfor var vi på besøg. Tænk nogle søde børnebørn jeg har, hvor er jeg heldig 💓
Efter turen til Fyn var det dejligt at komme hjem igen, der er altid sket lidt siden dagen før :) nye roser er sprunget ud, mens andre trængte til en afpudsning.
Cariad
Silver Cloud
Eden Rose
Elaine Paige
Koko Loco
St. Cecilia

Aster Marina Wolkonsky er endelig i blomst
min brogetbladede blåskæg/Caryopteris er nu også ved at blomstre
Der er efterhånden en del cyklamen i blomst rundt omkring
Pavillionbedet er flot og med højde nu
Himlens 7 sønner står flot og tiltrækker både min og biernes opmærksomhed
Troldel Fothergilla Major er gået i efterårsmood
Vernonia blomstrer i toppen af den to meter høje staude, så jeg må bøje den ned for at tage et billede.
Her er den gulfrugtede Viburnum opulus Xanthocarpum, som Lisbeth refererer til i sit nye indlæg.

Ja så var planen at holde et par fridage, vi må se, om jeg kan holde det. Jeg er allerede i gang med at tage nye billeder, jeg er uforbederlig. 
Rigtig god dag til jer. Meteorologen lover regn onsdag, i morges stod der 10 mm, nu er det ændret til 7 mm, gæt om jeg tror, vi får noget særligt. Ganske vist ser det ud til på kortet nu, at det regner her, men det gør det ikke, så ud i haven med mig. 







22 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Hvor er det hyggeligt, at du kan tage med sønnen på plantemarked, for ellers var du måske ikke taget dertil? Og det har været hyggeligt at se Susanne og hendes bod.
    Det er utroligt, at man kan se forskel i haven, bare man har været væk få dage. Nu er Himlens 7 sønner ved at være flot, kan jeg se. Vi kunne jo mest se de millionvis af knopper, da vi var der, og det må dufte vidunderligt når de alle springer ud.
    Din troldel kan lave de flotte farvesammensætninger med orange og bordeaux helt alene ;-))) Smart!
    Tak for billedet af den flotte Kvalkved og linket.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det har du helt ret i, jeg havde egentlig andre planer for at ses, men Per ville gerne på plantemarked, så det gjorde vi. Det var også et plus, at jeg havde set, at Susanne var der.
      Ja man kan tydeligt se forskel på et par dage, der sker noget hele tiden. Himlens 7 sønner er i fuldt flor nu og lyser vældigt op i haven.
      Troldellen er fantastisk, jeg havde for nogle år siden en stor flot en, som desværre gik ud. Denne her har jeg fået af Harry, han delte simpelthen sin med mig, det har taget nogle år, før den blev rigtig god, men nu hjælper det heldigvis.
      Ved siden af kvalkvedden stod en Lonicera, den er blevet beskåret kraftigt, så vi bedre kunne nyde synet af kvalkvedden. Nu står den så flot. Selv tak og i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Ja, jeg vil tro at de heuchera forsvant hurtig. Ja, da lærte dere det!
    Søte barnebarn og vakre roser.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det gjorde de, vi gad ikke slæbe rundt med dem, heldigvis bor Per i nærheden, så han kan købe på lørdag :)
      Tak
      Klem

      Slet
  3. Sanderumgaard kender jeg ikke. Det ser spændende ud, med et stort fremmøde. Sorte Heuchera forsvinder vist altid hurtigt. Osse hos min plantepusher.
    Uhmmm , himlens 7 sønner, så flot og tætte. Jeg kan næsten mærke duften. Mins spinkle blomst dufter en lillebittesmule, så jeg glæder mig til de kommende sensommre.
    Jeg kan huske din mørke asters, Marina W, Den er så god med de mørke lidt trådformet kronblade. Mine sene sene asters er lyslilla, søde, meen den mørke kan noget særligt. Indtil nu, har jeg nu ikke fundet den hos pusheren.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Det ligger lige på vej ud til Per, så det var oplagt at kigge forbi, selvom der var rigtig mange mennesker. Per bor i nærheden af dem, der sælger Heuchera, så jeg tænker, han får kriget os nogle.
      Ja Himlens 7 sønner er fantastisk nu, jeg kan godt huske, da min var lille, men de gror hurtigt, kan jeg trøste dig med.
      Det må vi huske, når du kommer næste år, så skal du have en bid af Marina W. med hjem.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Der sker da noget med tur til Fyn, familien og fødselaren, og når det hele kan kombineres med plantemarked er det jo slet ikke tosset:) Også sjovt at udveksle planter og planer med sønnen, det kan man jo bruge megen god tid på.
    Tænk at du kan se forskel på haven på bare et par dage! Jeg synes jo nok der er gang i mange fine sager hjemme på Samsø, fra de største til de mindste stauder. Wow! Men også buske og træer er ved at markere sig med farver og blomster. Endnu et wow! Der er da noget alle vegne!
    Hyg jer med at samle visne roser og vande. Her får vi heller ikke en snus af den livgivende regn og jeg har ikke megen fidus til i morgen heller, desværre.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja vi når meget på en dag, men med hensyn til at udveksle planter og planer med Per, er det alt for lidt tid. Han slægter mig på ;)
      Ja der skal ikke gå mere end en dag før der sker noget nyt i haven, men det får nok en ende til vinter :)
      Vi har lovning på 24 mm - 33 til Ebeltoft. Jeg kan godt se, at I kun skal have 6 mm, så tror man altså ikke rigtig på det. Selv om der står 24 her, tror jeg ikke på det, måske får vi også 6 mm.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Hyggeligt med en tur til Fyn til familiebesøg og plantemarked. Det så ud til at være et meget stort og flot marked. Også dejligt at komme hjem igen og tage en runde med kamera!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det var hyggeligt både med familiebesøg og plantemarked. Ja det var et pænt marked, men i Geografisk have i Kolding Grundlovsdag, er der mange flere stande. Ja det var godt at komme hjem igen, der sker stadig meget i haven.

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Ser ud til at I havde en dejlig søndag i det fynske. Fik I så slet ikke købt noget når I nu blev snydt med heuchera. Syntes også at jeg kan huske at jeg lige skulle vente lidt med at købe og så få en lang næse når jeg endelig havde besluttet mig, mon vi nogensinde lærer det :-)
    Det er da bare dejligt at se hvordan Per har arvet din have glæde og dejligt at du kan være behjælpelig med nogle planter, have interessen er jo en dyr en.
    Hvor tiden dog bare flyver. Martha er jo en stor pige efterhånden. Fint at I også lige fik tid til at fejre hende også, ja der er meget at nå :-) Ja det er altid godt at komme hjem igen og selv om vi er sent på året så dukker der stadig nyt op som skal foreviges, lige fra det lave til det høje skønheder :-)
    Ja men så må vi se hvor mange fridage det bliver til :-) og også hvor meget regn der kommer.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det havde vi. Jeg havde bestilt lidt planter ved en af boderne, det skriver jeg om næste gang. Heuchera kan man købe ved Beyers Plantesalg til 35 kr. pr stk. Det ligger i Broby, måske er det noget for dig, jeg regner med, at Per kommer derhen på lørdag og får købt nogle, hvis han får tid. Ja det er en dyr interesse, så han er heldig at få lidt af hvert her fra.
      Ja tænk at Martha bliver 4 år lige om lidt.
      Ja der var lidt af hvert, som blev foreviget.
      Ja begge dele er spændende. Nu skal vi kun have det halve regn i forhold til, hvad de først lovede.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Det var hyggeligt at mødes og jeg skal hilse fra Thorben:) Himlens 7 sønner er da et fantastisk træ, men du viser mange spændende planter og smukke roser roser:) Jeg har to gange købt sorte alunrod, men de overvintrer ikke, så det er jeg stoppet med - mange af sorterne kan man vel nærmest kun kalde for et-årige! Vi ses til næste år:)
    Kh Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susanne
      Ja det var det, desværre nåede jeg ikke Tina, det var hun ikke helt tilfreds med. Det er ikke nemt at nå det hele. Himlens 7 sønner vil passe fint i jeres have, den må du have fat i. Så var det måske meget godt, at vi ikke fik købt sort alunrod, jeg havde ellers tænkt at sende Per hen og skaffe en, måske skal vi prøve en enkelt for at se, om det går. Flot er den og heldigvis var det ikke dyrt.
      Ja det gør vi, jeg har din mail her ved siden af mig, jeg skriver til foråret.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Dit indlæg giver mig abstinenser i forhold til plantemarkeder. Først fik Corona forpurret dem, og i år er familiebegivenheder kommet i vejen for de markeder, jeg havde kig på. Heuchera ser man efterhånden overalt i alle mulige variationer, og de er da også velegnede til at dække jorden hist og pist.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja sådan et plantemarked kan man godt komme til at savne, ærgerligt at det ikke har kunnet lade sig gøre for dig. Der var nu ikke det store fristende her udover heuchera.

      Slet
  9. Man kan vist godt se på antallet af plantemarkedsgæster, at der ikke var nogen sidste år. Det bedste går først, og som jeg skrev i et tidligere indlæg, så kan det være meget godt, at de beder os om at fordele os over dagen ... men venter man, så er alt det mest interessante altså også væk :-(
    Jeg er fuldstændig begejstret for den orange kvalkved, som jeg først lærte at kende sidste år! Jeg har jo dog nok set den før på afstand, og så troet, at det var en slags røn, men sidste år kom jeg for første gang helt tæt på en.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja der er ingen tvivl om, at folk har savnet plantemarkeder. Jeg sagde netop også, at det ikke havde været så slemt med folk, hvis vi havde ventet til over middag, til gengæld havde der nok ikke været meget at komme efter :)
      Ja den orange kvalkved er flot, jeg må nok tilstå, at det var Lisbeth fra Ebeltoft, der fik mig til at blive ekstra glad for den.

      Slet
  10. Det lyder som en rigtig hyggelig tur til Fyn. Det er altid dejligt at komme ud at se på haver og planter, og når man kan møde familien ved samme lejlighed, er det jo helt perfekt. Og så må det være godt at komme hjem igen og gå en haverunde og konstatere, at der fortsat er brug for ens arbejdsindsats 😉.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det var en rar tur og dejligt at se familien igen. Der er næsten altid noget nyt at se, når vi kommer hjem igen, om ikke andet kan jeg tage billeder på min morgentur :)

      Slet
  11. Härligt med växtmarknad och besök hos barnbarnen. Och jag hoppas att ni fick lite mer än 7 mm till slut. Här regnade det mycket och länge igår och jag såg att skottkärran var full - det är bra :)

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det var dejligt både med plantemarked og med regn, vi har ikke fået meget.
      Kram

      Slet