søndag den 12. september 2021

Regnroser

 Regn gør godt, men vi kunne godt have brugt mindst 30 mm mere, det får vi ikke, det regn der blev lovet i næste uge er væk igen. Vi vågnede i går morges ved et ordentligt tordenbrag, bagefter hørte vi, at regnen piskede ned, jeg nød lyden. Nu var det spændende at komme op og se, hvor meget vi havde fået. Regnmåleren i vejrstationen stod på 0, det var skuffende. Selvfølgelig vidste jeg, at det ikke passede, men hvor meget havde vi fået. Vi har en gruppe på fb for Langemark, så jeg spurgte her og fik heldigvis at vide, at der var kommet 11 mm i nat. Efterfølgende kom der 4 mere. På sydøen fik de 25 mm tidligt i  går morges, sikken en forskel på vores lille ø. Desværre står regnmåleren ikke til at redde, så den gammeldags er kommet frem igen.

Vi er desværre mange, der ikke får ret meget regn. Til gengæld fik jeg billeder af roser med regndråber, det ser som altid godt ud.

efter regnen kom solen
her lidt tættere på den gule vandgran og sumpcypressen, de er så flotte sammen.
Himlens 7 sønner
drager også kameraet
Kiwien går helt amok og gror vildt
jeg har den ikke for at få frugter, det får jeg heller ikke, men fordi jeg synes, det nye løv er så fint. 
Her kommer regn roserne:
nogle af dem kunne ikke bære deres regntunge hoveder












det er da smukt 😍
I må have en god søndag, egentlig ville jeg have undladt at lave indlæg søndag, men jeg måtte lige fortælle, at vi har fået regn, det er nemmest at gøre med billeder af de våde roser. 
Til slut havens lokale bus har en passager med 😂






25 kommentarer:

  1. Det var skønt med lidt regn, og du må trøste dig med, at du fik mere end vi fik (9 mm). Og roserne rettede sig sikkert hurtigt og viste igen deres smukke ansigter.
    Den lokale bus er sød. Man skal nok tage tidligt hjemmefra for at nå færgen ;-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja denne gang fik vi lidt mere end jer, og roserne har sikkert rettet sig igen. Vi er lige kommet hjem fra tur til Fyn.
      Ja jeg tror også, at bussen skal tidligt hjemmefra, vi må håbe at der ikke er nogen, der kører den ned på turen :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Det kommer ikke mye regn her heller, og vi har kun fått 4,7 mm siden i går. Det er så tørt her at det mått kommet minst 30 mm hvis det skulle hjelpe.
    Flotte roser med regndråper på. De blir jo ekstra fine etter regnet.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nej det er ikke meget regn I har fået, vi kan nemt bruge meget mere regn de fleste steder.
      Ja man må trøste sig med, at regndråberne pynter på roserne.
      Klem

      Slet
  3. Skønt sneglebillede og hvor dejligt at I trods alt fik lidt regn.
    God søndag til jer.
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja vi glæder os over det lidt vi får, mens vi krydser fingre for mere.
      Ja vi har været udenøs, mere om det i næste indlæg.
      Knus

      Slet
  4. Jeg er af og til læser af din blog, som har fantastisk flotte billeder i massevis. I dag har jeg et specifikt spørgsmål, idet du viser en kiwiplante. I juleferien såede jeg sammen med et barnebarn nogle kiwifrø, som vi havde pillet ud og tørret. Jeg har nu en halv snes planter, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved, eller hvor de kan gro. De er i mit drivhus nu. Kan jeg plante dem ud? Eller skal de blive i drivhuset og til vinter opbevares frostfrit? På forhånd tak og god søndag.
    Venlig hilsen Bodil Riis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bodil
      Det glæder mig at høre, at du følger med på min blog jævnligt. Jeg må tilstå, at jeg ikke har meget erfaring med såede kiwi, men det er da flot med 10 planter. Jeg har aldrig haft frugter på min kiwi. Når du har så mange, ville jeg plante nogle ud og lade resten stå i drivhuset til foråret, så må du se, hvordan det går. Jeg har prøvet at spørge google, men det blev man ikke klogere af. Vi har jo mildt klima hos os, jeg ved ikke, hvor du bor.
      Selv tak og undskyld mit sene svar, vi har været fra øen.
      Vh Lisbeth

      Slet
    2. Bodil Riis Christensen15. september 2021 kl. 09.15

      Tak for svar. Jeg prøver dit forslag af. Vi bor i det kolde Midtjylland, og når den første nattefrost melder sig, kan vi være sikre på, at det rammer her. Men når jeg har 10 planter at tage af, så gør det ikke noget, hvis nogle af dem går ud.
      Mvh. Bodil.

      Slet
  5. Härligt att ni fått regn! Det regnade rejält i stunder här igår och det har regnat i natt. Hur mycket? Ingen aning har aldrig skaffat nån mätare. Men det stöttar den vattningen jag gjorde i veckan av träd och buskar jag flyttat. Om hösten blir torr ska jag nog ta några dagar och vattna mina rododendron rejält. Det är bra att vattna upp dem inför vintern tydligen. Har dock aldrig gjort det tidigare.

    Kram, Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina
      Ja det var dejligt med regn, vi trængte meget. Hvordan kan du leve uden en regnmåler, når du har have, jeg kan ikke undvære min. Ja når man flytter med planterne er man nød til at vande.
      Kram

      Slet
  6. Det var dejligt, at du fik 15 mm regn, Lisbeth - det er lidt mere, end vi har fået her.
    Sikke nogle smukke billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja endelig fik vi lidt, men I har jo fået meget mere de sidste 14 dage, så I klarer jer nok.
      Tak skal du have.

      Slet
    2. Jeg kan slet ikke stå for dine billeder af roserne mad dråber.
      Mine egne ser skrækkelige ud, men det er jo nok for sent i år at gøde dem.

      Slet
    3. Nej det er flot med dråber på roserne, når der ikke kommer så meget, at de drukner. Jeg var ikke hjemme i går, så nu må jeg ud og se til det hele.
      Ja det er for sent at gøde roserne nu, mine har ikke fået meget gødning, fordi vi ikke får regn. Ellers skal jeg vande med flydende gødning, det er for stor en opgave med så mange roser.

      Slet
  7. Endelig regn på Samsø👍 Skægt billede, det af jeres lokale bus. Vores himlens syv sønner viser ikke farve endnu, men er derimod begyndt at smide af sine blade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var dejligt. Bussen kunne jeg ikke stå for. Er jeg virkelig kommet foran jer, den må da snart blomstre hos jer, vores smider ikke bladene endnu, men de krøller noget.

      Slet
  8. Lidt regn er bedre end ingen regn bliver vi nok nødt til at sige. Vi fik 20 mm i løbet af ret kort tid og så var det slut. Jeg skal love for at Himlens 7 sønner pynter. Herlig sneglebillede!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sydney
      Ja det må vi sige, så fik du alligevel mere, men jeg ved ikke, hvor du bor.
      Ja Himlens 7 sønner er flot.
      tak :)

      Slet
  9. Godt, at I endelig fik noget regn, og lidt er da bedre end ingenting :-)
    Nu nærmer sig vel tiden, hvor vi får rigtig meget regn, og så må vi huske på denne smukke og solrige tid i september, som jo har været fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Ja det var dejligt med regn, vi er ikke tilfredse men trods alt bedre en på Sjælland kan jeg se.
      Ja vi glæder os over de dejlige dage vi har haft og håber, der kommer mere regn længere hen.

      Slet
  10. Lidt regn er bedre end ingenting. Vi fik med lidt god vilje en halv mm. Så der har I da fået noget mere denne gang.
    En snegl på snegl, sjovt. men gad vide hvor den agter sig hen??
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Så blev I snydt igen, det er rigtig træls.
      Ja hvor mon sneglen skulle hen? :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Så er jeg tilbage på min pind :-) missede lige et indlæg. Jeg har været heldig at få 14mm mens jeg ikke har været hjemme. Godt at der også blev noget til jer denne gang, men lidt surt at der var ulige fordelt på øen.
    Forstår godt at du er glad for Kiwien selv om den ikke givet frugt, et flot bladværk er ikke af vejen. Himlens 7 sønner er så fin, ville gerne engang se den live.
    Dejlige billeder af roser med regndråber, det har jo hørt til sjældenhederne.
    Blomster og gave har jeg ikke set så meget sg de sidste par dage, men maden har været pyntet med bl.a. Katost og morgenfrue blomster, jo det har været fint mad vi har fået. Det var nu helt godt at komme hjem igen, og jeg glæder mig til at sove i min egen seng igen :-)
    Fint billede af sneglene, sådan en drønnert :-)
    Håber du har haft en god søndag.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det er sørme godt, du var savnet i sidste indlæg :) men jeg vidste jo hvorfor, ligesom du ved, hvorfor jeg svarer så sent i dag.
      Kiwien er voldsom men også flot. Ja så må du komme en gang i september for at se Himlens 7 sønner :)
      Ja det hører til sjældenhederne med regndråber på roserne.
      I har helt sikkert hygget jer og fået god mad i godt selskab, men at komme hjem i sin egen seng er bare det bedste efter sådan en tur :)
      Vi har haft en fin dag med familien.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet