torsdag den 10. januar 2019

Læhegnet, del 4

Vi tager lige endnu et bette nøk i læhegnet, jeg følger stien ud på den anden side af hegnet, altså den der vender ind mod haven.
Men først skal vi have lidt billeder fra den fine dag i går:
Det blev heldigvis en fin solskinsdag igen, men hold da op hvor det blæste, det kan vi vist lige så godt vænne os til, der kommer mere i løbet af den kommende uge, lover DMI. Men i dag er det stille, jeg nød stjernehimlen og rimfrost i græsset.


Blæsten forhindrede mig nu ikke i en tur til havet, det var dejligt friskt, jeg fik min ungpigekulør igen. Når bare man er godt klædt på, går det fint.
jeg må også lige vise min gule helleborus, der stråler i solen.
Så starter turen:
 Sidste år flyttede vi Prunus subhirtella autumnalis til denne plads, hvor den blomstrede flot sidst i april, den stod for tæt på den gule Buddleia, så en bedre plads var ønsket
Også den tyrkiske løn blev flyttet, den stod for tæt på Bents rose. Det var hårdt for begge træerne at blive flyttet, for efter det kom tørken, heldigvis klarede de det.
 til venstre står endnu en aronia og ret fremme ligger en sten, der ligger en hund begravet, nej to. Ved den grønne pæl efter aroniaen
står Maigold, som blomstrer som navnet siger allerede sidst i maj
Lidt længere inde på midten står en af bærmisplerne, til at begynde med var det mest buske, men nu har Bent fået dem formet som træer, der gror en clematis op i nogle af dem, de er flotte både i blomst og om efteråret. Bærene er spiselige, men smager ikke af noget særligt.
her er den omklamret af en clematis, den gror fantastisk der i bærmisplen
Osmanthus står også her, den har jeg haft i mange år
i de sidste år har den blomstret sidst i april, men den var længe om at gå i gang, blomsterne dufter.
 Her er thuja, bøg og gran, men der er også roser ud til hegnet
og taksen som jeg tiggede fra en oppe i byen, den stod helt forkert hos dem op af en mur, men den var nu ikke glad for flytningen, jeg tror, den er ved at komme sig
 lige ved siden af taxen står Ghislaine de Filigonde
og Prosperity, som i øvrigt har en enkelt blomst nu.
 her er ikke meget sti mellem granerne
 Den hvide stamme i baggrunden tror vi er en himalayabirk, som jeg har fået forærende af en gammel dame herovre, hun har selv et meget flot eksemplar, det er en frøplante fra den.
en clematis blomstrer på hegnet
 denne tørre busk
er en Weigela, der er kun en tilbage i haven, jeg syntes, de groede for voldsomt, der var også en rød, den blev flyttet ud i diget.
Her ved hegnet gror også nogle roser
Champion of the World
Blanche Fleur
og mosrosen Blanche Moreau, de to sidste har Bent rykket lidt ind, så han kan komme til at slå græsset helt ud til hegnet.
Vi slutter af med gårsdagens solnedgang
God dag til jer.

16 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Flott å se alt som vokser i ditt lehegn. Jeg har også en Taxus her, og i vinter har den nesten blitt spist opp av et rådyr. Etter det har jeg ikke sett flere spor etter den. Håper den har blitt forgiftet... 😈
    Fantastisk clematis som gror der!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det går rigtig godt med det læhegn. Rådyret er nok dødt nu, siden du ikke har den den igen :)
      Klem

      Slet
  2. Der er godtnok skum på bølgerne, flot. Der har osse været flot vejr men blæsende her indtil middagstid, så blev det skyet.
    Den er tidlig på færde, den gule helleborus. Jeg glæder mig til min kommer, den er nemlig ny i haven. Eller faktisk har jeg haft den i et par år, men den har været lidt pisten, men forleden opdagede jeg at der er en lille blomsterknop nede i "reden".
    Jeg troede faktisk bærmispel var mindre buske.,, Men dine ser da godtnok store ud. Det må være flot i blomstring og efterår.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor
      Ja det var et ret skummende have med gode bølger, her var det flot og stille i dag indtil godt middag, men solen forsvandt nu hurtigt i formiddag.
      Min gule helleborus er vel ca. 3 år, den er også lidt slap i blomsten, den kan absolut ikke lide frost, den ikke bare lægger sig ned, den rejser sig bare ikke igen.
      Hos os er bærmisplerne blevet pænt store, de er meget flotte, når de blomstrer, men svære at fotografere.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Vejret var også fin fra morgenstunden, her hos os, men i løbet af dagen blev der overskyet og en overgang kom der lidt hvidt ned. Da jeg kørte hjem ved 18 tiden var der blevet temmelig tåget.
    Maigold er så fin en rose, den første og den sidste her hos os.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja den gode sol forsvandt hurtigt igen, sne har vi ikke set noget til og heller ikke tåge.
      Blomstrer Maigold hos jer igen senere på året, der kan jeg ikke være med.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    læhegnet ser super ud - godt at se og høre overvejelserne bag det i gør!
    Super med et mere stille vejr - nordpå brager en storm frem 'Jan' har de døbt den og på søndag fåpr vi vist selv smage på endnu en gang hårde vinde - godt er det at vandet i østersøen bliver fornyet.
    Og lige om det Marit skriver - Rådyr er da vist drøvtyggere så mon ikke de kan nedbryde den gift taksen indeholder? Her spiser de ihvertfald lystigt af netop taks - harer vildsvin og heste skal nok vare sig:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja vi skal have det hele med, måske kan nogle lære af det og ikke lave samme fejl :)
      Ja det var vist ikke længe, inden det blæser op igen, sådan skal det åbenbart være i januar.
      Tak for det sidste, det var godt at vide, også at de gerne spiser det hos dig..
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Ja det var bare at nyde de få fine solskinsdage som igår, der er jo ikke så mange fortiden. Idag startede også med sol men skyerne tog hurtigt over her, og sørme om vi ikke fik et par enkelte snefnug i eftermiddags. Dejligt at du kan finde noget positivt ved blæsten, ungpige kuløren blir det vidst ikke svært at holde ved lige de næste dage :-)
    Flotte billeder fra den mere lukkede del af læhegnet, der er jo fine kig ind imellem det hele på denne årstid. Fantastisk flot clematis i bærmisplen, det var da godt at Bent fik den ommøbleret fra busk til træ.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Nej der er mere blæsevejr end solskin, men alligevel har jeg da fået lidt solskinsbilleder. Snefnug så vi ikke noget til, nej men jeg skal nok holde på ungpigekuløren :)
      Ja der er gode ting og sager i det læhegn, og bærmisplen er en af de bedre.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Godt at høre historien om hegnet. Bærmisplerne er rigtig flotte som træer :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det glæder mig, at du kan lide historien om læhegnet. Bærmisplerne var ikke pæne fra start, men de er vokset sig kønnere :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  7. Vinden bed i kinderne i går, skal jeg love for. Bærmispel er i grunden en alsidig plante og fungerer fint både i et vildt hegn og i den mere friserede del af haven. Det er sjovt at gå rundt i jeres læhegn; vores er langt mere traditionelt, men nok også tættere, gætter jeg på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Her var det koldere dagen før, i går var det vindstille, men ikke varmt af den grund, nærmest vandkoldt. Ja det er nok rigtigt, at jeres læhegn er tættere. Der er meget forskelligt i vores, for hvis jeg vil have mange spændende planter, er jeg jo nødt til at finde et sted til dem :) så det er måske mere et bed i læhegnet.

      Slet
  8. Ja, hvis man ikke kan lide blæsevejr, så har man et problem, når man bor i DK.. :)

    Det var saftsuseme koldt igår...med frostgrader og strid blæst. Til gengæld var det nærmest lunt i dag. Ikke nemt at iklæde sig det rigtige tøj - godt jeg oftest går i lag-på-lag-tøj, så jeg kan tage en trøje af eller på alt efter, hvor varmt der er. Det er ret praktisk, da skolens klasselokaler ikke altid har helt den samme temperatur. Nogle får nemlig masser af sol, andre intet. (i skoletiden.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja det er svært at undgå blæsevejr. Sjovt her blæste det ikke så meget i går, men i dag er den der igen. Ja så er det godt med lag på lag tøj.

      Slet