fredag den 11. januar 2019

Læhegnet 5. del

I går fik vi ikke meget solskin, men det blev alligevel til en flot solopgang og en smuk stjernehimmel fra morgenstunden, græsset knirkede, vi fik vinterens første frost, og i hvert fald årets.

Det blev igen en flot himmel, da jeg tog første billede, regnede jeg ikke med, at det blev flottere, men det blev det.
Da jeg gik rundt ude i haven, fik jeg øje på dompappen, næsten samme farve som solen, det er selvfølgelig en han.
R. Grugaperle, som står i den anden ende af læhegnet har de flotteste knopper, det fik jeg ikke vist i det første indlæg.
 Men her i 5. del er vi nået ned i den modsatte ende af læhegnet, træet længst væk er en af de tre opstammede cypresser

 her har vi så cypresserne set bagfra
Suaveolens gror også ud til hegnet
der også står en rhodo i denne ende af hegnet, det er R. P.J. Mezitt, som I måske kan se, er den ret flot i solskinnet med sit bronzefarvede løv
den blomstrer ret tidligt, billedet er fra 19.4.
 Vi går bagom cypresserne og ud på græsset, det lader sig gøre nu, men er straks sværere resten af året, når der er blade på træerne. Træet I kan se foran thujaen til venstre
 er en syren, vi har plantet syrener her,
men nogen succe er de ikke blevet, de skyder rodskud og blomstrer i toppen, så vi kan ikke se dem og slet ikke fange den dejlige duft. Derfor ser de nu lidt amputerede ud, vi håber de vil skyde længere nede.

selvom det er ægte syrener skyder de desværre alligevel rodskud, dem har vi ikke været heldige med.
her er de flotte, billedet er fra 2016
under cypresserne står Helleborus sternii og nogle små rhododendron
kun to af dem har blomstret endnu
 R. Schneeperle
og R. serendipity
der står også et par træpæoner fra Ole Larsen, men jeg har stadig blomstringen til gode.
stammen til højre er en røn, som har sået sig selv, jeg plantede den herhen.
 og har forsøgt at få clematis montana Marjorie til at gro op af den, jeg har to mere af dem i skoven.
op af birken gror Clematis Gladys Picard
og fra 2017
ved siden af birken står Birkebladet spirea/Spiraea betulifolia, den er smuk i blomst
og med fine efterårsfarver
Marie nævnte i går, at deres læhegn ikke så ud som mit. Det gør andre læhegn herovre heller ikke, det er Hedeselskabet, der laver mange af læhegnene, og med mindre man har særlige ønsker, er de ret ens. Vores læhegn ligger mod syd og er godt nok lidt utraditionelt, til gengæld har jeg mange flotte planter imellem, men det er nok heller ikke så godt til at lave læ, som de andre er. Vi startede med at plante fuglekirsebær (de fik lus) og ildløn imellem alt det andet, sidstnævnte groede for voldsomt.  Senere hen interesserede jeg mig mere for at få plads til forskellige sjældne træer og buske, for ikke at tale om clematis og roser.

Næste gang går vi langs læhegnet inde i haven, der er flere spændende planter.
Inde mellem træerne står Clematis Alpina Alba, den blomstrer ret tidligt.

I må have en god weekend.

18 kommentarer:

  1. Dejligt at se I gør noget ud af læhegnet.Der er så mange buske og træer,der er pæne og velegnede.Har du navnet på den hvide dobbelte syren?
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Og jeg er så glad for at se, at du følger med. Ja et læhegn behøver ikke at være kedeligt.
      Skiltet er blevet væk, men så vidt jeg husker er det Mme Lemoine
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Det er nu en flot fugl!
    Poder man ikke ofte syrener på en rod der ikke laver rodskud?
    Din sternii er helt anderledes end min, morsomt!
    Du kunne da invitere hedeselskabet - det kunne være de kunne lære lidt:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja dompappen fangede straks blikket med de flotte farver.
      Jo i dag mener jeg, at man poder på en rod, der ikke laver rodskud, men sådan en har de åbenbart ikke brugt på mine.
      Altså helt ærlig så har jeg fået den sternii foræret uden skilt, men jeg synes, det ligner lidt, så jeg har kaldt den det.
      Ja det kunne jeg da prøve :) det bliver så nok til andre priser.
      Tak i lige måde

      Slet
  3. Flot billede af dompappen. Vi kan nu engang ikke få alt, selvom vi gerne vil have det, og så må vi jo vælge og gå på kompromis. Hedeselskabet efterkommer helt sikkert specielle ønsker, som du skriver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Nej man kan ikke få alt, jeg har valgt at få plads til så mange som muligt, dermed måske ikke så meget læ. Jeg tror bestemt også, at de efterkommer specielle ønsker, en af vores venner har det flotteste hegn med smukke efterårsfarver, han har selv valgt, hvad han ville have i det, men Hedeselskabet har sørget for resten.

      Slet
  4. Hei,
    Kjempe fine bilder fra hagen din. Den hvite clematisen var utrolig flott.

    Vivi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Tak skal du have, ja den er flot.
      Lisbeth

      Slet
  5. Det er noget af en vandring, du tager os med på. Hvor har du mange spændende planter i dit læhegn, i mit hoved består læhegn kun af få slags planter. Den hvide Clematis på det nederste billede er meget smuk.
    God weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna
      Ja det er en lang vandring, der er meget at vise, det er ikke helt, som man forestiller sig et læhegn, men vi holder meget af det.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Smukke billeder du starter med, så er interessen vakt. Ja han er en flot fyr ham Dompappen. Sjovt at hannerne er de flotteste i fuglenes verden, da det jo slet ikke er tilfælde i menneskets verden :-)
    Smukke syrener, og dem med dejlig duft. Ærgerligt med rodskud, men syrener er måske lidt svære at styre. Nu har vi fulgt med rundt i læhegnet i nogle dage og der dukker nye planter op i hvert indlæg. Idag er jeg glad for at se flere smukke clematis.
    Fortsat god aften og god weekend.
    Her kommer lørdagen til at gå med en 50 års fødselsdag.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak skal du have, ja jeg forsøger da at få folk interesseret :) Jeg forstår heller ikke, hvor hannerne er de flotteste i dyrenes verden, heldigvis er det jo anderledes hos menneskene :)
      Ja syrenerne er ikke så nemme endda og det er jo kun kort tid, at de er flotte, så jeg er lidt skuffet over mine.
      Clematis er heller ikke altid nemme, men godt vi lykkes med nogle af dem.
      Tak i lige måde og god fornøjelse med fødselsdagen.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Det er meget lidt frost vi har haft endnu, men det ser ud til at det måske kommer nu.
    Dompappen er så fin, jeg har ikke set den i år, men vi plejer dag at have en han og et par hunner.
    Da vi flyttede herud og bestemte os for at sætte juletræer var der første der blev plantet læhegn og det samme da vi udvidede haven. Hvis vi ikke gjorde det kunne vi lige så godt lade være med den blæst, der er en gang imellem. I marken brugte vi Østrigsk Fyr og i haven Sitka. I haven er der en række mere med lidt blandet blandt andet Maitræ, Nauer og rød Hyld. I Parken er den yderste række Syrener og den inderste skiftevis Hæg og Kvalkved.
    Men det er da mere spændende når man sætter forskellige planter, hvis ellers forholdene er til det.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja her lover de også frost i næste uge igen.
      Vi ser ikke dompappen så tit hos os.
      Læhegn er virkelig nødvendigt, endnu mere oppe hos jer sikkert. Det lyder som et fint blandet hegn hos jeg. Det er sikkert flot, når det blomstrer, det er også godt med nogle fyrretræer imellem.
      Jeg har jo ikke helt så meget plads, så det er min måde at få flere spændende træer ind i haven. Det går nogenlunde med forholdene :)
      Hilsen
      Lisbeth

      Slet
  8. Jeg starter bagfra med dit femte indlæg om læhegnet og arbejder mig bagud:-)
    Da jeg så dine syrener, slog det mig med ét, hvor mine kommende syrener skal placeres. Jeg har jo en laaang liste over planter som jeg SKAL have, men en lille have som skal indeholde dem - nu er jeg glad for at jeg ved hvor syrenerne skal plantes.
    Der er stor forskel på dit læhegn hen over året, men det er også charmerende. Det ser meget varieret ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det lyder godt, måske kan du have lidt fornøjelse af at læse om læhegnet.
      Godt du har fundet ud af pladsen til syrenerne, mine står mod syd.
      Ja der er meget forskel på læhegnet hen over året, og det er bestemt varieret. Der er lidt af hvert i det :)

      Slet
  9. Det er et utroligt varieret læhegn, og det giver vel læ nok til jer?
    Dompappen måtte jeg tilbage og kigge på et par gange. Nej hvor flot.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det fungerer ok som læhegn til os, men det er jo lidt anderledes end et læhegn normalt er :) Vi er tilfredse, det er hovedsagen.
      Jeg var heldig med dompappen.
      Kh Lisbeth

      Slet