søndag den 8. januar 2012

Havekold og strøtanker

Kender I det udtryk? Nå ikke det er nok fordi, jeg selv har opfundet det. Jeg synes nemlig, at jeg er gået havekold. I dag har jeg kun været ude i kort tid, jeg synes det var for vådt og for koldt. Måske er jeg blevet magelig af at sidde her ved min computer hele dagen, mens jeg arbejdede på rhododendronfanen.
Ved at kigge på de forskellige blogge, er jeg kommet til at tænke på, at det egentlig ikke er vinteren, man er kørt træt i, men derimod det mørke vejr. Alle I som arbejder uden for hjemmet  tager af sted i mørke og kommer hjem i mørke, det er ret frustrerende. Jeg husker endnu hvor træls, jeg syntes det var. Heldigvis tiltager lyset dag for dag, og pludselig er det forår. I år er vi endda så heldige, at vi kan se det spire frem allerede her først i januar måned.
En anden ting jeg har bemærket på bloggene er, at mange tror, at når bare det bliver frostvejr, så kan vi forhåbentlig slippe af med al kravlet, så som snegle, lus osv. Sådan er jeg desværre bange for, at tingene ikke hænger sammen. Kan I huske hvor meget frost og sne, vi havde sidste år? Kan I også huske, hvor mange snegle vi myrdede sidst år? Ikke for at gøre jer kede af det, men vi kan roligt igen belave os på en sommer med de små bæster, desværre.
Når det er sagt, så elsker jeg også en høj frostklar himmel med sol og masser af lys, men ikke for streng barfrost.
Det var lidt af dagens strøtanker, mon ikke jeg kan knytte et par billeder til.


Bispehue

Hestetunge

Vortemælk Fireglow
James Galway

Magnolia Sieboldii

Miss Batemann

Dagliljen Green Flutter

Liljen Big Brother

Nelliker

Åkande 

St. Cecilia



Ja sådan kunne jeg blive ved, men nu stopper festen. God start på endnu en uge med mørke både før og efter arbejdstid. Håber disse billeder kunne muntre lidt op :o)

26 kommentarer:

  1. Tak, jeg er opmuntret, Lisbeth!
    Har været på arbejde i denne weekend :-)
    Clematis Miss Bateman - det ser ud som om den står i skyggen af et træ - tåler den skyggen godt? Jeg tænker jo på mine nye bede, og suger inspiration overalt ;-)
    Hej fra line

    SvarSlet
  2. Hej Line
    Det er jeg glad for at høre, godt med opmuntring ovenpå arbejde i en weekend.
    Alle mine clematis er plantet op af træer, de er altid plantet nord for træet, og så lader jeg dem gro en i mod solen. Som regel fungerer det godt, der er dog nogen, som ikke gror så hurtigt som andre, men ingen er døde endnu, det håber jeg heller ikke de gør :o)

    SvarSlet
  3. Ok, så tror jeg nok, den skal med på min (efterhånden lange) liste...

    Det var nu ikke arbejdet som gjorde, at jeg trængte til lidt opmuntrning, nærmere det faktum at det er for lidt jeg får set til min have i dagslys ;-)

    Så er det jo godt, at man kan blive fanget i blogland og suge energi ud af skærmen :-D

    SvarSlet
  4. Jeg forstod godt, at det ikke var arbejdet, forhåbentlig har du fri en eller to andre dage i stedet :o)så du kan nå at se haven i dagslys.

    SvarSlet
  5. Hej Lisbeth,
    Ja det er vådt og koldt derude.
    Du har været flittig med din rhododendron fane. Jeg glæder mig til at se forbi.
    Skønne billeder og sad smilende/glad da dine liljer kom frem. God uge til dig.

    SvarSlet
  6. Jamen vi skal jo holde lidt pause fra haven, netop for ikke at gå havekold, men mon ikke også du gør det? Jeg er så småt ved at blive "varm" igen, kan se at andre har været i haven idag, håber det bliver tørvejr på onsdag hvor jeg holder fri, - så skal der flyttes et æbletræ. Men regner det, så bliver jeg indedøre og nusser med lidt oprydning :o)

    Ang. clematis op af træerne, giver du dem bare en snor rundt om stammen, eller hvordan holder de sig oppe??

    SvarSlet
  7. Hej Anne
    Godt jeg kunne glæde dig med mine liljebilleder, den er også fantastisk den Big Brother.
    Hej fru Friis
    Jeg er glad for, at der er andre end mig som har holdt pause fra haven, men andre har været flittige, måske er det koldere her midt i havet :o)
    De viser en sol på onsdag, så måske er du heldig.
    Ja mine clematis får en snor rundt om stammen med på vejen op, ofte flere steder op af stammen efterhånden som de vokser.

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth.
    Ved det med lyset og er MEGET følsom,når jeg skal undvære det.
    Ved du, at Vinbjergsnegle æder Dræbersnegle æggene?
    Jeg er meget facineret af de små "hurtigløbere" og har måske 4 af dem i min have. Ser dem kun i det spæde forår. Resten af sommeren/efterår gemmer de sig under alle planterne.
    Om vinteren graver de sig ned, hvor frosten ikke kan nå dem.
    Hilsen Skipper

    SvarSlet
  9. Lisbeth for "hunnen-da"... jeg har lige været inde på din rhododendronfane, - aldrig nogensinde har jeg set noget lignende, du kunne jo udgive en helt bog om rhododendron!! Jeg håber sandelig at de blomstrer den 19. maj - eller bare nogle af dem!! Orv hvor jeg glæder mig til at komme til rhododendronland, min eneste spekulation er hvor alle de rodoer skal stå, som jeg bliver fristet til at købe efterflg... ;o)

    Stor respekt fra fru friis - dælme godt gået!!

    SvarSlet
  10. Hold da op Lisbeth, jeg har lige været igennem din Rhododendronliste!!! Holy Makrel du har mange, og sikke et arbejde. Jeg kan rigtig godt lide rhododendron, men jeg er glad for jeg ikke har så mange når jeg skal lave min liste ;-D
    Flot arbejde.
    Nu vil jeg gå i seng og drømme og dine smukke rhodoér.
    Havehilsner fra Marianne.

    SvarSlet
  11. Ja, jeg er vist også gået havekold herovre. Jeg gider faktisk ikke rigtigt være derude, når man ikke kan undgå at fryse, selvom det jo er mildt for årstiden.
    Jeg har faktisk aldrig været meget i haven i januar når jeg tænker efter. Men jeg synes det er skønt at lige kigge til det hele, når jeg alligevel skal fodre kaninerne hver eftermiddag.
    Idag var jeg da også et lille smut i drivhuset. Men selv der er der koldt for solen skinnede næsten ikke hér idag.
    Så hyg du dig bare inde i varmen. Vi tager stærkt revanche meget snart :-)
    Skønne billeder du viser. De ser også dejligt varme ud :-D

    SvarSlet
  12. Kære Lisbeth. Sikken nogle smukke billeder. Hvor dejligt her i den mørke tid. Og selvom dagene er tiltaget er det godt nok mørkt.

    Og sikken dog et imponerende arbejde du ligger for dagen med dine smukke Rhododendron. Du har godt nok mange. Dem skal jeg have kigget noget mere på. Det er en plante vi først nu har fået indført her på matriklen, så der kan læres meget.

    Ha´ en god dag.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  13. I forhold til puslen i bedene har jeg holdt pause siden november hvor de sidste løg blev lagt og krukkerne båret ind. Her får jorden en pause og især når det er så vådt som det er er der fornuft i at lade være med at trampe for meget rundt i jorden. Hvis noget skal beskæres - hæk, træer eller buske så kan det gøres i januar - marts, men jeg gør det først i marts. Snart skal der sås og her kom Hanne jo med et supergodt råd forleden og det tror jeg jeg vil prøve med nogle af alle de frø jeg har fået i bytte.
    Jeg håber at du nyder dine dage, du får i hvertfald taget en masse skønne fotografier ude i naturen:0)

    SvarSlet
  14. Dejlige billeder i en kold tid.
    Glæder mig til torsdag, da skal vi på plantemesse i Odense(indendørs) og fristes og hilse på kolleger.
    Spændende om der er nogen nyheder med.
    Her til morgen blev hundeturen lidt kort, da det hele er sjasket til med tø-sne.
    Den smukke blå plante på foto3 hvad er det for en?
    Den nysgerrige
    Anne Marie

    SvarSlet
  15. Ja jeg har det som dig, det længste jeg kommer ud er lige en runde i haven, og så ind i udestuen og pusle om de planter, der er der. Jeg er også blevet inspireret og er begyndt at så lidt - plejer jeg ikke at gøre så tidligt.
    Jeg er stadig dybt facineret over det store arbejde, du har lavet ved at liste dine rhododendron, og mange kan og vil få glæde at det!
    Dejlige billeder, som altid fra din hånd - det er godt nok en kæmpe clematis, du har der.

    SvarSlet
  16. Hej Skipper
    Ja det er ikke rart slet ikke at få dagslys, men heldigvis går det den rigtige vej nu.
    Jeg har ikke rigtig kunnet få fat i nogle vinbjergssnegle, men ville gerne have nogen i min have, jeg havde hørt om, at de spiser snegle.
    Hej fru Friis
    Jeg må indrømme, jeg blev lidt bagud med kommentarer i blogland, da jeg rigtig gik i gang med rhododenfanen. Jeg lover dig, at 19. maj er det tidspunkt, hvor der er flest i blomst. Tidspunktet er nøje valgt :o) Du finder nok en plads, hvis du brænder for det, der er mere græs endnu, så jeg på dine billeder :o) Tak for hilsenen, det varmer.
    Hej Marianne
    Ja jeg har rigtig mange, håber du sov godt og drømte skønt :o)
    Hej Hanne
    I dag regner det, så der er ikke andet at gøre end at holde sig indendøre i varmen. Det er da også bare fordig det er så mildt, at jeg synes jeg skal være ude, men det er også meget vådt, så der er ikke så meget ved det.
    Hej Lise Lotte
    God fornøjelse med læsningen, man kan nemt blive fristet :o)
    Hej Lisbeth
    Det er nok også kun, fordi det er så mildt, at jeg synes jeg skal være derude. Nu regner det, så bortset fra en hundeluftetur, vil jeg holde mig indendøre.
    Hej Anne Marie
    Teksten VIL ikke blive hængende på de sidste billeder, øv. Men nummer tre billede er en hestetunge købt i lille Malund. Den er meget smuk i forår og forsommer. Det bliver spændende at høre om der er noget nyt på den plantemesse og rart at komme ud og hilse på kolleger.
    Her regner det også, og jeg skal ud med hundene :o(

    SvarSlet
  17. Hej Bente
    Jeg plejer også at gå mindst en runde om dagen, men i dag når jeg nok ikke en gang det. Det begyndte at sne/småregne allerede i morges, da jeg var inde og handle. Så det er ikke så tillokkende.
    Dejligt hvis nogen kan få gavn af min rhododendronfane, jeg havde selv stor glæde af at lave den :o)

    SvarSlet
  18. Hej Lisbeth
    Helt bestemt nogle billeder man bliver i godt humør af.
    Jeg er vildt imponeret over din store samling af rododendron. Hvor er de flotte, og sikke et syn der må være i din have, når de blomstre. Håber at kunne komme og se dem til maj.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  19. Tak det liver en op med disse skønne billeder på sådan en grå og våd dag.

    SvarSlet
  20. Sødeste Lisbeth....mon ikke du snart er varm igen.....med alle de lækre billeder du byder på kan man jo næsten ikke blive andet ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  21. Hej Kirsten
    Ja du kan tro det er flot, når de blomstrer. Jeg håber også, du kan komme med til maj :o)
    Hej Aase
    Godt der er noget, der kan live op, trist er det i hvert fald.
    Hej Dorthe
    Jo nu er det ved at hjælpe, jeg sidder jo her med brændeovnen lige bag ved mig. Har du set rhododendronfanen?
    Knus

    SvarSlet
  22. Hej Lisbeth. Jeg forstår godt dit udtryk. Jeg er én af dem, der cykler afsted i mørke og kommer hjem i mørke og det er rigtig nok, at det er værre end kulden. Men jeg er godt nok glad for, at vi ikke har sne (endnu). Det gør det hele så besværligt. Jeg bliver rigtig opmuntret af alle de dejlige billeder, du viser og også som alle andre viser. Så bliver man helt i forårshumør og mærker forventningens glæde om noget godt. Med hensyn til sneglene, så mener jeg at have læst, at det antal vi kom op på sidste år, skulle være nogenlunde gennemsnittet af hvad vi kan forvente fremover og såvidt jeg ved, var mængden noget mindre end de forrige år. Måske er det en trøst? Selvom det er nogle ulækre bæster! En anden ting, der også gør mig glad her i mørket, er bøger og stearinlys. Det hjælper også på humøret. Jeg er lige gået igang med (igen igen) Claus Dalbys bog "Mit haveliv" Der er så mange spændende planter i den!
    Tusind tak for et godt indlæg!

    SvarSlet
  23. Hej Birgitte
    Ja mørke og næsten aldrig lys, det er slemt, men sne er heller ikke rart, så vi må glæde os over det, så længe vi slipper for det. Jeg havde rigeligt med snegle sidste år, men jeg har heldigvis gode redskaber, så møder jeg nogen, er de hurtigt døde. Havebøger og stearinlys er gode til at opmuntre. De lover kulde til weekenden, til gengæld kommer der måske så mere sol og lys, så må vi trøste os med det.
    Selv tak

    SvarSlet
  24. Januar er og bliver bare ikke den skønneste måned ;-). Ikke en gang sidste år, hvor sne og frost lyste op.

    Jeg nyder at være i haven et par timer og gøre lige hvad jeg vil. Lige så meget,fordi jeg går mørkekold, hvis jeg ikke får noget frisk luft og lys :-)

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  25. Hej Birgitte
    Nej du har ret, januar er lang og træls, kold og mørk.
    Min have er så våd, så det bliver mest til at gå en tur rundt og se, hvor langt det hele er nået.
    Men jeg kommer ud i lyset, så meget som der nu kan fremskaffes i disse dage, for det er også vigtigt for mig med lys. Heldigvis skal jeg også lufte mine hunde, den ene gang er ca kl. 13.30, så er det lidt lyst.
    Også god aften til dig.

    SvarSlet
  26. Hello There. I found your blog using msn. This is an extremely well written article.
    I will make sure to bookmark it and return to read more of your useful information.
    Thanks for the post. I will definitely comeback.

    Visit my page :: click here

    SvarSlet