søndag den 14. december 2014

En fødselsdag, en gave og flere rhodoer

Solen stod smukt op i morges
så Bent har været sød, desværre holdt det ikke så længe, efter en times tid blev hele himlen dækket af skyer, det var ikke så godt, men der må vel være andre som har fødselsdag i dag, vi kender da to andre.
 fødselsdagsgaven, en pælespade, blev han glad for. Sikken en masse pæle med rionet, vi nu kan få sat.  Han kunne ikke finde ud af at ønske sig noget, så kan han lære det. :)
 Jeg har fundet en gren med svampe og pyntet den med mos, den ligger i nordbedet
her er vores tørstetræ, der er flot mos på det nederste af busken, naturen kan selv.
I går var vi en tur ved Vesborg Fyr, det var rigtig flot vejr, så jeg tog nogle billeder.






lidt forskellige billeder fra turen
 da vi kom hjem var der en anderledes solnedgang, så jeg gik op på bakken bag huset, herfra kan man se havet
 og den flotte solsky
sådan endte dagen i går inden mørket og stjernerne tog over.
Rhodoerne:
I går glemte jeg denne løvfældende rhodo, den dufter fantastisk. R. Viscosum er navnet
 R. Oreothrepes har det ikke så godt, den er blevet noget vissen i løvet, mon det er tørken?
jeg håber, den kommer igen, for smuk er den, der er duft i løvet.
 i midten af skoven står der to Luteum, denne er Luteum Basta
de dufter fantastisk
 R. Scintillation lidt ranglet, den skal nok have fjernet et par grene næste år efter blomstring, så den igen kan blive tæt
 her er blomsterne tæt på
og busken i hel figur
 R. Fastuosum Flore plenum
har smukke dobbelte blomster
Ved siden af den står R. Mogambo, de to klæder hinanden godt, de er begge sent blomstrende
Det var de sidste i selve skoven, men der er mange endnu
Endnu et billede af solopgangen.
Fortsat god søndag, vi skal have gæster i aften.

30 kommentarer:

  1. Til lykke til Bent og tak for mange skønne billeder!

    SvarSlet
  2. Kære Lisbeth
    Stort tillykke til Bent! Jeg er sikker på, at morgensolen kom for at glæde ham - at andre så har været slemme i årets løb, kan han jo ikke gøre for :) Det var en rigtig god gave, du gav ham - sådan en, som I begge får glæde af ;) Kender godt det med, at de her mænd ikke ønsker sig noget, men så må de tage, hvad der kommer. Tak fordi, vi lige kom med på en dejlig tur til Vesborg fyr. Det er også et af yndlingsstederne, og hvert år har jeg en ide om, at jeg vil gå turen på stien langs havet helt ned til Lushage - hvis den da ender der - men jeg kommer aldrig helt så langt, for tilbagevejen skal jo også indregnes :) Det er sådan et dejligt sted, og selv i uge 30, kan man være helt alene med naturen, når man er en kilometers penge nede ad stien. Flot gren med svampe, du har fundet - den er meget dekorativ med mosset på. I bor altså på en perfekt plet - tænk, at kunne se havet fra en bakke bag huset og alligevel have den frodigste have - det er altså noget helt særligt! R Mogambo vinder i dag med det mørke indeni og de hvide støvdragere, men de andre er også flotte. Selvom Charles Dickens bliver 1.30 høj og bred, har jeg besluttet, at der SKAL findes en plads til den, for den er da helt uimodståelig.
    Fantastisk flot solopgang! Rigtig god fødselsdagfejring af Bent!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tak for det. Ja mon ikke morgensolen var for at glæde Bent, det vælger jeg også at tro :) Ja først dagen før hans fødselsdag kommer han i tanke om noget, han kan tænke sig. Det var nede i gårdbutikken i Permelille, så måtte han købe det selv :)
      Det er faktiske næsten ikke til at gå turen ved Vesborg længere, vi måtte opgive og vende om, slåen buskene er næsten groet sammen, så der er ikke længere nogen sti. Det var en skuffelse, havde jeg vidst det, var vi i stedet taget til Brattingsborg.
      Bakken bag huset er faktisk sået til, så jeg må egentlig ikke gå der, men en gang i mellem gør jeg det alligevel. Ja heldigvis er havet ikke så tæt på, så planterne ikke vil gro her. Mogambo er jeg også meget glad for. Godt du vil finde en plads til Charles Dickens, det varer jo også lidt, inden den bliver så stor. Du kan selvfølgelig få den her http://www.rhodobutik.dk/shop/search-1.html?keyword=charles+dickens til foråret, når Claus lukker op igen.
      Tak skal du have - vi havde en hyggelig aften.
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth.Et stort tillykke til Bent................godt at du kan finde på noget til ham.Min mand kan heller aldrig finde på nogle ønsker.
    Skønt vejr vi har haft i dag................så har da lige været en tur i haven og taget lidt billeder til dagens indlæg.
    Men dejlige billeder fra jeres gåtur til vandet.
    God aften med jeres gæster.Knus til jer begge Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak for det. Ja det var en god gave for os begge, nej mænd er ikke gode til ønsker, de køber det bare selv.
      Godt I har haft godt vejr, det har vi ikke.
      Tak skal du have.
      Knus Lisbeth

      Slet
  4. Tillykke med HR Bent, han har i alle tilfælde mere end sød at dømme efter det første fantastiske billede, for det er FLOT:-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anette
      Ja det var da i hvert fald en flot solopgang :)

      Slet
  5. Hej Lisbeth
    Den smukke solopgang må da ha været ti ære for Bent de efterkommende skyer må da være de andres skyld :-) et stort tillykke til Bent herfra. Super gave den skal du nok blive glad for :-) sikken en masse espalierer det nu kan laves til roser og clematis. Mon ikke at Bent også er lidt glad for den det er jo trods alt et nyt stykke værktøj :-) Svampegrenen pynter rigtig fint i nordbedet sådan grene er bare så smukke. Det er omgivelserne ved Vesborg Fyr sandelig også. Det må ha været en dejlig tur i det smukke vejr. Farvorit rhodoen idag må være Fastusum. Super flot. Håber sørme også at Oreothepes kommer sig den er så yndig.
    Her er juletræet blevet hentet og så har jeg fået sået lidt flere stauder bla Ridderspore og Solhatte. Selv om solen ikke har skinnet så meget idag så var det ok at være i drivhuset der er det jo vindstille for der har været en kølig dag i det fri.
    Ha en rigtig god aften med fødselsdags gæster.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Tak skal du have, ja solopgangen må have været for hans skyld. Jeg glæder mig til alle de roser, jeg kan få til at gro op af espalier :) Jo Bent er skam rigtig glad for den, han har prøvet den på gulvtæppet flere gange.
      Næste gang I kommer herover, må I en tur til Vesborg fyr og kigge.
      Godt du kunne stå inde i drivhuset i læ og så stauder.
      Vi havde en hyggelig aften
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Tillykke til Bent fra os begge. En super fin gave til 'have'manden.
    Per kan slet ikke forestille sig ikke at have en pælespade.
    Jeg har lige brugt den i dag, da der skulle plantes en ½ trillebørfuld påskeliljer i skovkanten. Den kan let lirkes ned mellem trærødderne, og hullet passer lige til 5-7 løg.
    Dejlig tur til vandet. Vi planlægger en tur til Blåvand til mine forældres grav med en buket, men det må godt blæse lidt mindre til strandturen.
    Ha' en god aften.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anne Marie
      Ja han er også glad for pælespaden, tak for råd til at plante løg med den, det havde jeg ikke tænkt på, det blev givet videre til gæsterne.
      Jeg troede, at du gerne ville have havvejr, men du vil alligevel ikke have for meget vind. Vesterhavet skal have bølger ellers er det ikke spændende.
      Jo tak i lige måde
      Lisbeth

      Slet
  7. Til lykkke med fødselsdagen. Mænd og ønskesedler er næsten uforenelige størrelser. Så er det godt, man selv kan få gode ideer. Det er en dejlig natur, i har, når I bevæger jer uden for "reservatet" - og indenfor også, selvfølgelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marie
      Ja det lader til at damerne her er enige om, at mænd ikke kan skrive ønskesedler :) Ja så må vi selv finde på noget, det gik jo meget godt. Ja det er jo ikke meget, vi er udenfor reservatet, men om vinteren går det bedre med at komme ud, om sommeren har jeg nok i haven.

      Slet
  8. Kære Lisbeth Stort tillykke med Bent. Han er nok født om morgenen med det fantastiske vejr vi havde. ;-) dejlige naturbilleder du har taget, lyset er helt specielt på denne tid. Den dobbelte rhodo er bare fantastisk. Skøn mos du kan fremstille. God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina
      Tak skal du have, han ved ikke, hvornår han er født, så vi vedtager at det er om morgenen :) Tak skal du have, ja lyset er specielt især her så tæt ved havet.
      Mosset er fra skovturen.

      Slet
  9. Hej Lisbeth og tillykke til Bent

    Det er da en dejlig gave til handymanden. Den er da også super til at lave huller til løg eller planter med rodklumper.

    Rhodoen luteum findes vist også i en orange version - har du den?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak skal du have. Ja det går op for mig, at gaven er endnu bedre end jeg lige har forestillet mig, det er ikke så tosset.
      Nej jeg har ikke Luteum i den orange version, den der hedder basta er lidt mere varm gul end den anden.
      Tak i lige måde.

      Slet
  10. Kære Lisbeth.
    Tak for de smukke billeder.
    Tillykke med fødselsdagen til Bent. Jeg tror også at den smukke solopgang var til ære for Bent.
    Min svigersøn ønsker sig også " ikke noget ", så det havde jeg pakket ind til ham. Han kikkede noget ned i den tomme æske, men jeg fastholdt, at der lå det, han havde ønsket sig. Senere fik han dog en gave, men jeg er spændt på, hvad han ønsker sig næste år:)
    Kærlig hilsen til Jer begge to, Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak.
      Tak skal du have, ja mon ikke solopgangen var til ære for Bent.
      Ja det bliver spændende, om din svigersøn kan finde ud af at ønske noget næste år :)
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  11. Kære Lisneth.
    Hils Bent og sig tillykke med fødselsdagen.
    Gaven var da ikke så tosset, jeg tror den er uundværlig til al det Bent laver.
    Tak for fine billeder fra jeres tur, og de smukke rhodoer, ja, nogle har det med at blive ranglet, men jeg tror faktisk de kan blive pæne hvis man lige studser dem lidt.
    hilsen Jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Det skal jeg gøre. Ja gaven er god for Bent, så er vi fri for at skulle låne os frem.
      Selv tak for billeder, rhodobillederne ved jeg, at du nyder. Jeg har studset fleret efterhånden, et par grene af gangen, så skyder de nede fra igen, det pynter.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Tillykke med din mand! Smukke billeder fra din tur!

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
  13. Tillykke med Bent :-)
    Skønne billeder fra turen til vandet.

    SvarSlet
  14. Gratulerer til din mann! Det var en flott gave du ga han :)

    Så vakre soloppganger og solnedganger du har! Skulle ønske det var sånne flotte her også. Det hender at det er sånn her, men det er mer sjeldent enn hos deg. Jeg nyter dine bilder .)

    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit
      Ja det var den perfekte gave :)
      Ja vi har mange sol- op og nedgange hos os, jeg kan huske, at du havde en for nylig. Godt du nyder mine sol billeder.
      Klem

      Slet