lørdag den 20. december 2014

Det regner, men her er heldigvis solbilleder

I går glemte vi en hundesnor i Lilleøre, så vi var derude igen i dag, denne gang uden kamera. Igen var vi heldige, for det var koldt men dog solskin, da vi var der. I eftermiddag har det regnet og stormet til den store guldmedalje, så det er bedst at opholde sig indendøre. 
Jeg nåede dog lige et par solbilleder, inden det rigtigt gik løs, de kommer her:
 den lave sol var god for haven
både i pavillion
 og i græsser
 ja det ser fint ud, men det blev det ikke ved med, sådan så det ud mod vest
her kigger vi mod øst
det blæser 12 - 14 m/s hele tiden, så det er en kold fornøjelse at komme ud
 lidt roser fik jeg også fanget, nu er Morten Korch ved at være færdig
mens the Generous Gardener først er ved at begynde
Sutters Gold er blevet træt
nu vil jeg straks springe over til rhodoerne

i hjertebedet står der to små skønne rhodoer (krybende) R. Purple Pillow, det er noget for jer, der er til blåt. 
Den løvfældende Arpáge står i samme bed, den har den fineste duft. Jeg har nogle af blomsterne liggende i en lille skål hele vinteren, de dufter stadig af sol og sommer. 
i et af bedene ud for læhegnet mod vejen står tre perler, ja det kan ikke ses på dette billede, her er det bare løvfældende rhodoer, men solen skinnede så flot på bedet i dag, så I får det med.

R. Schlippenbachii er bare fantastisk, så hvid og fin, den blomstrer ret tidligt
ved siden af den står R. Vasey, den er også en fin lille sag. Jeg har købt en tredie i år, men den har ikke blomstret endnu, den hedder R. Reticulatum og er lilla. 
ved plantemarkedet i Århus købte jeg denne lille finde sag R. Diamant Variegata ved siden af lidt for tæt står en anden købt på plantemarked i Kolding, den må flyttes.
 de er i fint selskab
idet den står sammen med R. Rex (i baggrunden med sol i løvet) og R. China

R. China er den eneste af dem som har blomstret endnu, den er meget smuk
men måske kommer R. Rex i 2015, den har flotte knopper, så jeg håber. Sammen med dem står også R. Calophytum (som heller ikke har blomstret endnu) og R. Dear Barbara, som først er købt i år, så den har jeg ikke set i blomst endnu. 
 her er de løvfældende i ørkenbedet
R. Narcissiflora
her er den i blomst
 R. Gibraltar
og R. Glowing Embers
og R. Daviesii
 solnedgangen i aftes med fugl
Det var ikke en prangende solnedgang, men let og fin. 
Fortsat god weekend

20 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Ja vejret var ok i formiddags selv om det var blæsende men fra middag gik det da helt galt. Mogens satte mig af oppe i byen så jeg lige kunne få købt de sidste julegaver og så skulle jeg gå hjem. En tur på 1 km og en meget frisk af slagsen. Jeg var nærmest gennemblødt og iskold da jeg var hjemme og har næsten ikke kunne få varmen igen :-( De smukke solbeskinnede billeder luner da lidt :-) Morten Korch har sørme gjort det godt og så kan Generous Gardener tage over selv om det er noget sent men det gør jo ikke spor. Jeg behøver vel ikke at afsløre hvilken Rhodo det er den foretrukne for det har du nok gættet :-) Jeg vil gerne fremhæve Schlippenbachii og Gibraltar begge i meget flotte rene i farven. Kan rigtig godt lide billedet med fuglen.
    Rigtig god lørdag aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja ok men blæsende, men det gik da over, surt når du skulle gå en km. Det er så svært at få varmen igen, når man først er blevet våd og forkommen. Jeg havde også svært ved at få varmen i går, og jeg blev ikke en gang våd. Godt billederne kunne lune lidt. Jeg synes også, at Morten Korch har holdt meget længe, det er ikke sikkert the Generous Gardener holder lige så længe. Nej denne gang havde jeg faktisk ikke gættet, hvilke rhodoer du bedst kunne lide, jeg troede, det ville blive Purple Pillow, havde slet ikke gættet på Gibraltar, men den er flot - også noget skrap i farven.
      Ja jeg var heldig med fuglen, den flyttede sig ikke, så kunne jeg lige så godt tage et billede eller tre.
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Hej igen
      Selvfølgelig er det Purple Pillow der er farvoritten men var sikker på at du havde gættet det :-) syntes bare at de andre er meget smukke. Jeg kan faktisk godt lide den skrappe orange farve og så er den helt hvide bare så yndig.
      Har nok formuleret mig så det kunne misforståes. Sorry
      Knus

      Slet
    3. Hej
      Nå ja det kunne jeg da bedre forstå :) men den hvide er rigtig yndig. Gibraltar er lidt hidsig, den har jeg en gang købt i en pakke fra Rhododendronhaven, de første rhodoer jeg købte. Jeg er bange for, at den er på retur, den ser lidt træls ud i år.
      Nej det er vist mig, som ikke har været opmærksom, da jeg læste det, det var jo meningen, jeg skulle gætte :)
      Så det er mig, der skal sige sorry, men jeg gættede i det mindste rigtigt, så må vi se, om Linda er enig med dig, men det er hun nok.
      Knus

      Slet
  2. Vi havde nogenlunde det samme vejr i dag. I går kunne vi genkende landskabet med udsigt til Besser Rev og kan sagtens forestille os, at der kan være koldt og blæsende derude. Dejlige tre perler du har at se frem til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er godt nok omskifteligt vejr og ikke rart at være ude i, når det hagler. Det er et karakteristisk landskab mod Besser Rev, så jeg kan godt forstå, at I kunne genkende det, det er et dejligt sted, men i går og i dag var det koldt, værst i dag, det bed noget i kinderne.
      Ja jeg glæder mig til mine tre perler blomstrer.

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Vejret har ikke været meget bedre her, jeg tror endda jeg hørte torden i det fjerne.
    Flotte Rhodoer idag også - De løvfældende og schlippenbachii - flotte!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Vejret er ikke særligt godt, koldt og blæsende, gad vide om vi virkelig får det frost de lover. Færgen måtte kapitulere og returnere til Jylland, den kunne ikke komme i havn her på øen. Godt jeg ikke var med.
      Ja det er nogen af din yndlinge, jeg viser i dag.
      Tak i lige måde.

      Slet
  4. Godaften Lisbeth.Må heller få skrevet en lille hilsen her til aften ............for i morgen står den på en stor rund fødselsdag hos en af vores nærmeste venner.Vejret er ikke værd at gå ud i.............kun når jeg skal ud og handle.
    Godt at du har dit store arkiv så du kan vise lidt smukke billeder for os.Men nu varer det jo kun et par dage før dagene går den anden vej................og det tror jeg vi er mange der glæder os til
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja i morgen får du nok ikke tid, når du skal til rund fødselsdag, træls tidspunkt at holde fødselsdag, min bror fylder også år i morgen.
      Jeg er kun ude, når jeg skal lufte hunde og tage billeder, det er dejligt friskt.
      Ja heldigvis går det snart den anden vej, det ser alle vi havenørder frem til.
      Knus Lisbeth

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Flotte rhodoer du viser igen igen, den R Schlippenbachii er jo skøn, håber det også lykkedes mig at få blomst i den.
    R. Purple Pillow er da fin, hvis den står de rette sted.
    Flotte billeder af en let og fin solnedgang.
    god weekend
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er skønne rhodoer, har du ikke haft blomster i din Schlippenbachii endnu, det var da underligt. Er det den din svoger har sået?
      Ja måske skal min Purple Pillow lidt op i stedet, der er lidt lavt der, ofte dør de af vandmangel, der bliver for tørt, og de er ikke til at vande, når de kommer i et stenbed.
      Tak ja det var en fin og let solnedgang.
      Tak i lige måde Jessie.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Kære Lisbeth
      Min R. Schippenbachii bliver spist af rådyrene, det er nok derfor jeg ikke har haft blomst, MEN nu har jeg jo 3 stk, og de er overdækket med ret, så måske.
      Ja, jeg tror den ene er sået.
      Hilsen jessie

      Slet
    3. Nå ja selvfølgelig bliver de spist af rådyrene, øv hvor ærgerligt, jeg håber, det hjælper at du har dækket dem med net.
      Du har i hvert fald skrevet, at din svoger har sået en af dem.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  6. Det er et blandet vejr, og meget vådt! Men vi lader os da ikke kue... nu går det snart mod lysere tider og vi kan lige nu tillade os at koncentrere os om julen.
    Jeg nyder dine dejlige Rhodo-billeder, tænk om blot nogle få måneder så er det tid igen at se dem ude i haven.
    Rigtig god 4. søndag i advent.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er meget blandet, i dag bliver det vist ligesådan, men heldigvis går det den rigtige vej igen fra i dag.
      Dejligt du nyder mine rhodobilleder, ja det bliver herligt, når det igen går mod forår og rhodoerne vil blomstre.
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Så er de sultne tropper fodret af - utroligt, hvad unge mænd kan spise :) Tak for de skønne solskinsbilleder - I var heldige, at I fik den at se, for i går var regnede og blæste det her stort set hele dagen. Nu er det heldigvis næsten vindstille og tørvejr, så jeg må lige ud en runde og rydde lidt op. Billedet med solen i græsserne er så flot! Du har helt ret - Purple Willow er meget smuk, men der er bestemt også andre, der gør opmærksom på sig selv i dag, nemlig Arpage og China, men det er jo altså svært at vælge, for de er alle fine. De orange er da helt usædvanlige - jeg var ikke klar over, at man kunne få rhodoer i så livlig en farve, men jeg lærer jo hele tiden nyt her på din blog :) I dag vender det så, og vi er på vej mod lys og forår, så der er meget at glæde sig til. Min Ghislaine de Feligonderose blomstrer helt vildt, og det er altså et livsbekræftende syn på denne tid af året :)
    Dejligt solnedgangsbillede med fuglen - det er lige til et solhvervskort :)
    Rigtig god dag til dig!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja der skal meget til at fylde maven på de unge mænd, jeg kender det :) Ja det var heller ikke meget sol, vi så her i går, men nok til billeder. I dag er det hundekoldt, jeg fryser mine tæer.
      Purple Pillow er en lille fin sag, men ja Arpage og China er nogen af yndlingene hos mig. De løvfældende kan have ret prangende farver, så lærte du også det :) Ja det er dejligt, at det vender nu, det må vi glæde os over. Det lyder godt med Ghislaine de Feligonde rosen, jeg har set knopper hist og pist på mine, men springer ud tror jeg næppe de gør. Jeg har ikke Ghislaine, det lyder til at være en fejl.
      Tak - ja det kunne det godt være.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Hej Lisbeth.Det er et godt billede med fuglen. Jeg er imponeret over alle dine rhodoer og forstår ikke hvordan du kan holde styr på dem. Det er flot! Jeg ved jo, at der er ligeså meget styr på dine roser. Det bliver spændende, hvordan næste sæson bliver og også hvordan de næste par måneder bliver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have. Ja der er mange rhodoer at holde styr på, jeg kan de fleste, men det kniber somme tider med de nyeste, så må jeg kigge på skiltet.
      Ja det er spændende hvad der sker i vinter, får vi sne og frost, vi får se.

      Slet