I aftes begyndte det at regne, det har været en grå og trist dag igen igen. Vi fik 13 mm, temperaturen står på 4.3. grader.
I dag vil jeg starte med at vise nogen af mine stedsegrønne, dem har jeg ret mange af, de træder rigtig i karakter i haven nu, hvor der ikke mere er blade på træerne.
ud mod vejen står også disse to mørke cypresser, de er ved at dække godt, så man ikke lige kan kigge ind.
Her står også den store flotte himalayaceder, den er også groet godt og bliver beundret af mange
og tre Omorica graner
mellem birketræerne har vi også plantet et par grantræer
og et stort fyrretræ, det var nu ikke stort, da det blev plantet, men det er det blevet. Vi startede i 2003 med at plante en masse barrodstræer, især fyr og gran voksede meget langsomt, men jeg må sige, at de er kommet efter det. Om sommeren er der lukket for indkig ude fra vejen.
I går tilmeldte jeg mig Haveselskabets åbne have arrangement d. 30. og 31. maj
I kan læse mere om det her åben have på Samsø
Det var svært at vælge billederne, jeg vil her vise, hvilke billeder jeg havde udvalgt, om ikke andet så for, at vi kan få nogen forårs- og sommerbilleder:
fra 1. salen 12.6.
clematis op i træerne 16.6.
16.7.
12.10.
14.6.
17.6.
20.10.
23.6.
26.6.
17.6.
29.6.
9.7.
12.5.
aftensol 6.7. Twice in a blue moon
26.6. Ghita renæssance
18.6.
1.6.
7.6.
Nu håber jeg, at I fik lidt solskin ind i både sind og hjerter :) så I kan få en god weekend.
Arghh, jeg kan ikke tåle at se de sommerbilleder, Lisbeth! Jeg LÆNGES efter sol og lys og blomster! De billeder må da trække mange besøgende til. Åh hvor jeg glæder mig til maj! - De stedsegrønne er skam også pæne :-)
SvarSletHej Nana
SletJa det var synd, men det bliver heldigvis sommer igen. Ja man skulle tro, at billederne vil trække mange besøgende, vi for se. Ja de stedsegrønne er gode at have nu :)
Kære Lisbeth
SvarSletJa, tak det var dejligt med solbilleder og det er dejligt med stedsegrønt, det glemmer man let i sommeren.
god weekend også til jer, i denne mørke tid, men snart vender det igen.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletGodt du nød solbillederne, stedsegrønt lægger man mere mærke til om vinteren, godt der er noget til vintertiden også.
Heldigvis vender det snart igen.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth du kan tro der kom solskin i sindet og hjertet! Skønne billeder, så dejligt at se på denne årstid. Dine cypresser er rigtig flotte i formen og cedertræet , kan godt forstå det bliver beundret. God weekend end.
SvarSletHej Tina
SletDet glæder mig meget, jeg synes vi trængte til lidt sol. Cypresserne er også fine - især her om vinteren.
Tak i lige måde
Hej Lisbeth
SvarSletJeg blev da helt glad da jeg så dine sommerbilleder, hvor har vi meget at glæde os til :0) og over. Her har det om muligt været endnu mere mørkt end det plejer så det var lige nogle solskindsbilleder vi har brug for. Jeg er startet op på job igen så det kan godt mærkes, det betyder at bloggen holder lidt ferie. Men jeg er da inde og se dine indlæg så godt som hver dag.
Rigtig god weekend fra Linda
Hej Linda
SletDet er godt at høre, at du blev glad for sommerbillederne, det gjorde jeg også. Det er meget mørkt i denne tid, så må vi finde solen i vores billeder i stedet. Det er nok lidt hårdt at starte på job igen, så må du lade bloggen holde ferie, det går jo nok. Godt du følger med :)
Kh Lisbeth
Der er heldigvis ikke længe til at det ser sådan ud igen.... ;)
SvarSletHej Fru Friis
SletNej heldigvis, sådan tre-fire måneder kan hurtigt gå :)
Kære Lisbeth, det er så dejligt med stedsegrønne planter på denne årstid, de giver så meget og du har mange fine forskellige slags.
SvarSletJeg skal også have meldt mig til åben have og kan sagtens forstå dit dialemma omkring at skulle vælge billeder, det er så svært og du har jo rigtig mange skønne billeder at vælge imellem. kh Margit
Kære Margit
SletJa de stedsegrønne kan ikke undværes her om vinteren.
Ja det er svært at vælge billeder, jeg kan godt huske, at du også har mange fine billeder.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth.Dejligt at se alle de skønne billeer fra din sommerhave..............mine ynglingsbilleder er det fra d.23/6 og det med Ghita roderne.
SvarSletOg det bliver da spændende med din åben have.
Men dejligt at have stedsegrønne planter og træer her om vinteren.
Jeg nyder også mine.
Rigtig god aften Knus Jette
Hej Jette
SletJa det er godt med lidt solbilleder. Ja det er også et dejligt kig ind i haven d. 23.6. og Ghita roserne er forrygende på det billede.
Det er altid mere spændende med åben have på fastlandet, her kommer ikke så mange hos mig.
De stedsegrønne kan vi ikke undvære - slet ikke på denne årstid.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletJa, det kan da ikke være nemt at vælge billeder - mellem de mange tusinder. Men det er da gået godt må man sige:
En lille minikavalkade fra den første del af sommeren.
Flot præsentation af de stedsegrønne nåletræer, de ser ud til at være i god vækst!
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletNej det er ikke nemt, hvis jeg kiggede igen i dag, ville det måske være nogen helt andre, jeg ville vælge. Ja det blev en minikavalkade for første del af sommeren, hvor det endnu var frisk og grønt.
Tak ja de stedsegrønne har det heldigvis fint.
Tak i lige måde
Dine sommerbilleder vækker minder om en dejlig sommer fuld af gode oplevelser:-)
SvarSletDe stedsegrønne har især deres tid nu og der er så mange dejlige. Din himalayaceder er så flot og velproportioneret og så har jeg en svaghed for omorikagraner.
Det er tidligt der er havefestival i 2015, lige før roserne kommer rigtig igang. Jeg håber at du får et stort rykind - jeg tænker også at holde åben have til den tid.
Hej Lisbeth
SletJa det gør de, og vi har et fælles minde om det :)
Det er godt med stedsegrønne nu, himalayacederen er blevet beundret af mange.
Ja jeg synes også, det er tidligt med havefestivalen, men det er godt for mig, for så er der stadig gang i rhodoerne. Godt at høre at du vil være med til åben have igen.
Kære Lisbeth.
SvarSletHvor ser din have skøn ud, den må vi helt bestemt besøge næste år. Men de billeder der tiltaler mig mest, er fra sidste halvdel af juni, hvor roserne rigtig blomstrer.
Din cypres og omoricagraner er meget smukke.
Kærlig hilsen Eliane
Kære Eliane
SletTak skal du have, ja jeg synes selv, jeg har en dejlig have, men det var dejligt at få genopfrisket billederne, for jeg havde næsten glemt det. I skal selvfølgelig komme, når roserne blomstrer, så må vi håbe, der er et par rhodoer i blomst endnu, som John kan nyde :)
Tak ja de stedsegrønne er også smukke.
Kærlig hilsen Lisbeth
Dejlige sommerbilleder, de må bestemt tiltrække havefolk til maj - selvom vi er godt inde i den mørke periode så bliver det jo forår igen inden vi ser os om.
SvarSletHimalaya cederen er bare min yndlings :)
Knus, Ulla
Hej Ulla
SletTak - ja mon ikke nogen bliver tiltrukket, ellers får vi nok besøg af nogle bloggere også :)
Tiden går utrolig hurtigt, så lige pludselig er det forår igen.
Ja du og Bente var ret vildemed himalayacederen, det husker jeg godt.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletHer har det også været gråt med regn. Hvis det ikke har været regulær regn har det været sådan noget snus.
På denne årstid er de stedsegrønne meget værdsat. Dem lægger vi jo ikke så meget mærke til om sommeren. Dejligt at vi kan se dem nu for i sommers var det jo nok alt det andet vi havde focus på. Himalayacederen er utrolig smuk.
Sikke nogle smukke billeder du har valgt til åben have det må da helt sikker give mange lyst til at se din have. Åh hvor jeg dog glæder mig til at valmuerne blomstrer igen :-)
Twice in a Blue Moon og Ghita Rænessance varmer da det lidt kølige december hjerte :-)
Nu har jeg fået ryddet så meget op at nisserne og mit "guld" til vinduerne er kommet til syne så nu bliver der nok pyntet lidt op i morgen men da der næsten er gået 1 uge af december tror jeg nu at jeg vil sparre lidt på pyntningen. Så er der jo heller ikke så meget at pakke ned når det hele er slut :-)
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletJa det har været kedelig vejr i dag, det regnede igen her til aften, gad vide om vi virkelig får sol i morgen, man tør næsten ikke tro det.
Nej de stedsegrønne skal være der på denne årstid, jeg er glad for, at vi har så mange, og at Bilka havde himalayacederen billigt til salg for nogen år siden.
Jeg var også helt henført, da jeg sad og valgte billeder, især rosenbedene med valmuer er helt fantastiske.
Ja så må du i gang med pyntningen. Jeg kan godt lide den med, at så er der ikke så meget at pakke ned, når det er slut, sådan har jeg det også :)
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
De stedsegrønne kan vi bestemt ikke undvære, dine er da rigtig flotte og træder fint frem nu.
SvarSletDejlige sommerbilleder der får smilet frem :-)
Rigtig god weekend.
Hej Anette
SletNej de stedsegrønne kan ikke undværes, jeg er glad for, at vi satte så mange i sin tid, da fyldte de ikke meget.
Ja det er herligt med sommerbilleder :)
Tak i lige måde
Og så leverer de stedsegrønne materiale til juledekorationerne ;-) På sommerbillederne bemærker man dem i grunden slet ikke. Godt du melder dig til åben have. Sidste år fik vi ikke set så mange, som vi plejer; men det er ellers altid en fornøjelse at komme rundt og se, hvordan folk har indrettet sig, også dem, der gør noget helt anderledes end en selv.
SvarSletHej Marie
SletJa det gør de nemlig, og det har vi to meget brug for :)
Jeg sad også og kiggede på sommerbillederne efter de stedsegrønne, jeg bemærkede dem heller ikke. Jeg har meldt mig ind i Haven for at være med til åben have, så det må jeg gøre. Heldigvis så I så i hvert fald min have, det var jeg glad for.
Kære Lisbeth
SvarSletDet er da et helt vidunderligt indlæg, du har lavet i dag :) Det gør bare så glad på en tung, grå dag, hvor ikke engang udsigt til weekend - og mandagsfri formåede at løfte humøret, men dine sommerbilleder gjorde sit til, at humøret steg :) Det bringer mindelser om et skønt besøg i din have, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg stod og beundrede Big Purple, som jeg kun har set hos dig.Sikken fantastisk frodighed - farver, lys og dufte er næsten glemt nu, hvor alt står frostbidt i min have - hortensiaerne er helt slatne, men det bliver jo godt igen - dejligt, at du minder os om det :) Himalayacederen er så fin i formen, og de lyse cypresser er så stærkt grønne, at de lyser op mod det grå. Jeg kan huske, at vi stod ved Fyrretræet, og du talte om, at få det opstammet - det ser rigtig fint ud. Det var skønt at genopleve en varm og dejlig solskinsdag i juli - tak for det! Jeg er sikker på. at du får et kæmpe ryk ind, nu du er med i Haveselskabets åbne haver - de billeder kan ingen modstå :)
Fortsat god aften!
Knus Linda
Kære Linda
SletTak skal du have, ja da jeg sad og valgte billederne, tænkte jeg, at det kan glæde mange at se de billeder - og især dig, for du trænger til solskinsbilleder. Det lyder træls med din frostbidte have, heldigvis bliver det forår og sommer igen, men det kan man godt glemme på en grå decemberdag, hvor man meget længe ikke har set solen.
Ja nu kan jeg godt huske, at du virkelig reflekterede på Big Purple, den er også fantastisk på det billede, jeg har sat ind. Jeg er nu ikke sikker på, at jeg får et kæmpe rykind, for jeg har været med i Haveselskabets åbne haver i flere år, folk kommer ikke lige herover til åben have, til gengæld kigger de på Haveselskabet, hvis de skal til Samsø, og så ringer eller skriver de, om de må komme. Det er helt fint. Hvis ikke du havde fundet min blog, havde du nok heller ikke set min have i sommer :) men godt du gjorde det.
Tak i lige måde
Knus Lisbeth
Så deilige bilder fra i sommer du viser! Det er bare å drømme seg bort :)
SvarSletDu har så mange vintergrønne flotte planter. Sammen med dine rhodoer har du jo en veldig fin hage om vinteren også! Her har det vært 0 grader med sludd og regn i hele dag
Jeg savner sommeren...
Klem
Tak Marit
SvarSletJa det er slet ikke til at forstå, at det har været så skønt i sommer, men så må vi drømme lidt.
Ja min have er fin men anderledes om vinteren.
Jeg har det fint med vinteren, bare vi kunne få lidt sol.
Hej Lisbeth!
SvarSletKan se der er håb for de små barrods fyr vi plantede sidste år, som støjværn.
Himalayaceder beundrede jeg også inden jeg læste teksten;-)
Utroligt flotte billeder du viser som appetitvækkere til din åbnehave, de får mundvandet til at løbe:-P Du er en meget meget rig kvinde, tænk at du går rundt i sådan en rigdom dagligt.
God lørdag
Hilsen Anette
Hej Anette
SletJa sådan nogle fyrretræer gror meget langsomt de første år, jeg troede aldrig vores var blevet til noget, men det gør de heldigvis.
Jeg kan godt forstå, at du beundrede himalayacederen, den er også flot.
Tak skal du have - ja det var fine billeder, jeg fandt der, og jeg kan forsikre dig for, at jeg føler mig meget rig, når jeg sådan en sommerdag skuer ud og haven, det gør jeg nu også en vinterdag, når solen skinner på det hele.
Tak i lige måde
hilsen Lisbeth