fredag den 24. januar 2014

Og det blev lys

Klokken 4 var jeg oppe for at lukke hunden ud, månen skinnede, og der var fine skyer. Det tegnede godt for den nye dag. Ganske rigtigt da vi stod op, rødmede himlen
kort efter stod solen op


og man så fru Høneballe suse rundt med kameraet, jeg fik rigtig mange skønne billeder, det var ikke forgæves jeg fik meget kolde fingre.
Jeg er simpelt hen så betaget af lyset på sådan en klar frostdag. Det var dejligt efter meget lang tid at få solen at se igen. Jeg er nok ikke den eneste, som har nydt det, håber I alle har fået sol i dag.
Spejlbassinet er bundfrosset, tror jeg, det frøs tre grader i morges.
Jeg nyder at finde sommerbillederne frem, det er hyggeligt at sidde og kigge billeder, hver gang tænker jeg, hvad kan der mon være i gruppen med f.eks K
de kommer her:
 lyserød kvæde /Chaenomeles speciosa Moerloosei har de smukkeste blomster
Det lille træ er ikke noget særligt, den skyder rodskud, men blomsterne er det hele værd.
her har jeg købt den.
Kvæsurt er også fin, den har jeg fået foræret af en tidligere kollega, som selv har sået den.
Kæmpeskælhoved har hun også sået og foræret mig, Den har selvsået sig, så jeg håber, jeg bliver ved at have den.
Da jeg ikke gør så meget i buketter er kæmpestenbræk ikke min bedste staude, men den har nu en smuk blomst her først på foråret.
lammeøre Stachys byzantina er smukkest, inden den kommer i blomst


Sidste år havde jeg held med at så lathyrus, det plejer jeg ikke at have. De blev sået i potter udenfor i marts, det var en succes for mig.

Lavendler går jeg ikke så højt op i, men jeg har da forskellige slags, jeg nyder den dejlige duft.
For et par år siden købte jeg staudesolsikken Lemon Queen, den vokser op ved et paradisæbletræ
Leonurus cardiaca 'Grobbebol' købte jeg sidste år i Lille Malunds have en lidt speciel grøn plante.
 Leucanthemum Broadway Lights er en af mine favoritter
 Den er jeg ret vild med og kan anbefale, meget fotogen staude.
Her har vi Banana Cream, som jeg har købt hos Odenia planter
Dagens rose er

Duchesse de Montebello blomstrer kun en gang, men det gør den med manér. Som I kan se dækker den hele den nederste del af pælen i bedet med de kølige farver. Flere beundrede den til blogtræffet 5.7.
Rigtig god weekend, håber I klæder jer godt på og kommer ud at nyde den og forhåbentlig mere sol.

34 kommentarer:

  1. Meget smuk rose og kvæde du viser! Og himlen er heller ikke værst ;-) Her har vi haft gråvejr ... som sædvanlig ... Men det nytter jo ikke noget at klage over det! Så jeg har været ude at gå lang tur og fået masser af frisk luft. Det er altid godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Godt du kan lide både rose og kvæde, ja og himlen :) Synd I ikke har haft solskin, men godt du har gået en lang tur, det er friskt i denne tid.

      Slet
  2. Her har det også været bidende koldt.
    Du viser som altid fine billeder.
    Solen stod også op her, så jeg var ude og tag morgenbilleder, men først kl. 9.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja koldt er det, det må man sige. Tak skal du have - jeg kigger ind til dig, du har nok også fine solbilleder.

      Slet
  3. Også rigtig god weekend til dig, og tak for billeder fra den smukke morgen på Samsø! Jeg synes jeg klart fornemmer at vi går mod lysere tider, og dagene langsomt bliver længere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Selv tak, ja nu når solen skinner, fornemmer vi, at det går den rigtige vej.

      Slet
  4. Det var bare så dejligt at kunne cykle på arbejde i dag og mærke lyset, som er på vej. Og solen indbød også til gåtur efter arbejde.
    Jeg kan godt forstå du er fascineret af lyset. Det spiller så flot især i græssene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja dejligt at det ikke er en af de der grå dage, så får man også mere lyst til både at gå og cykle. Jeg nyder det fantastisk lys, solen sender ned over haven.

      Slet
  5. Hej Lisbeth. Sikke nogle flotte solskinsbilleder. Jeg kan godt forstå, at du måtte ud, selvom det er pivende koldt! Vi fik solen at se ca. en times tid og så var det slut! Jeg håber også du får en god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have, ja det var rigtig dejligt, selvom det også var hundekoldt her, men det hjælper meget, at solen skinner. Håber I får lidt sol i weekenden.

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Ja jeg havde jo også hørt vejrudsigten - men sådan skulle det ikke blive, og det var en kold fornøjelse med havearbejde idag!
    Jo, der var enkelte forrevne huller - men solen fandt dem ikke her - og vinden, ja vinden!.....
    Så er det hyggeligere og sidde inde med sommerbillederne - jeg er selv gået igang med et nyt år der skal tagges:)
    Den er nok lidt for fyldt til mig men ellers ser den jo godt ud -og super sund- din Montebello!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Vi var ikke lovet sol, men det var I måske? Nej jeg synes ikke, det er til havearbejde nu, jorden er jo frossen. Øv at I ikke fik sol, ja vinden, den er meget frisk, men hvis man går godt til og har tøj nok på, så er det fint.
      Jeg bruger bestemt også mest tid med sommerbillederne :)
      Du må finde en ikke fyldt rose, hvad med Jacqueline du Pré?

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Meget flotte "Himmelskud" -skønne farver. Endelig fik vi frost og
    sol- det har jeg længtes efter længe.
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette. Vi er helt enige, jeg er også vældig tilfreds med vejret, men måske noget mindre vind, ville være endnu bedre.
      Kh Lisbeth

      Slet
  8. Så dejligt med sol i dag - men jeg har ikke været meget ud den, men har nu alligevel nyt det. Det giver lige lidt ekstra energi. Go' weekend til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede
      Ja det var skønt med solen i dag, det hjælper vældigt på humøret. Tak i lige måde.

      Slet
  9. Hei Lisbeth
    Så vakkert morgenlys du har fanget med kamera! Kl. 4 var da veldig tidlig å stå opp, men jeg forstår at det var hundene som ville ut ;-)
    Det er vakkert når det er frost. Her bare snør det hele tiden, og jeg tror at vi snart har en meter med snø. Hygg deg inne i varmen!
    God aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit
      Kan jeg ikke få det halve af dit sne :)
      Ja det var et skønt morgenlys, du kan tro, jeg kom hurtigt under dynen igen.
      Du må også hygge dig i varmen.

      Slet
  10. Flotte morgenbilleder. Her har vi også haft en smuk solskinsdag. Ja der er ikke noget bedre end at se sommerbilleder. Dine er som sædvanligt rigtig dejlige.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, dejligt at høre at I også har haft en smuk solskinsdag, det er ikke alle, der har haft det.
      Ja det er altid dejligt med sommerbilleder, tak for det.
      Knus

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Dejligt med en solskins dag men men det er godt nok Pingvinvejr ;-) spejlbassinet er da rigtigt flot når det er frosset til her var det minus 4 i morges. Jeg syntes også at Lammeøre helt klart er kønnest uden blomst. Skælhoved har den sart gule farve som jeg er helt vild med. Har gerne solsikke, tagetes og dahlia i den farve hvert år. Dine lathyrus ser da rigtig fine ud og nu har du jo fundet ud af hvordan du gør det så er det bare igang med frøposerne når foråret nærmer sig uhm kan næsten dufte dem :-) Det første billede af dagens rose ligner næsten vat totter den er meget yndig.
    Knus Anne

    SvarSlet
  12. Hej Anne
    Ja det var lækkert, men ok rimeligt koldt. Så var det lidt koldere hos jer. Den sarte gule farve er nemlig rigtig fin, dem har jeg også nogle stykker af. Jeg regner med at gøre det samme til marts med lathyrus, man skal ikke lave om på noget der virker :) Ja de duftede dejligt.
    Rosen er rigtig skøn ja.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  13. Hej Lisbeth sikke nogle skønne smukke øjebliksbilleder, skøn natur der omgiver dig. Den Duchesse den må jeg vist kigge nærmere på, den er vidunderlig! God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Tak skal du have, ja vi bor smukt her med udsigt til solopgange. Ja Duchesse er meget smuk. Tak i lige måde.

      Slet
  14. Kære Lisbeth
    Flotte solskinsbilleder fra Samsø - vi fik også solen at se i går og kunne nyde en smuk solopgang her til morgen :)
    Kvæsurt er også en af mine favoritter - synes, den er så smuk at putte imellem stauder og roser, og så kan bladene spises i salat - det er nu ikke derfor, jeg har den.
    Dine ærteblomster er rigtig fine - jeg har fået frø hjem - bl.a. af Matucana, som jeg tror, du viser på det sidste billede - den skulle efter sigende dufte helt fantastisk, fordi det er en meget gammel sort. Jeg er spændt på, om jeg får held med dem, da fuglene plejer at snuppe frøene, så snart de er spiret.
    Duchesse er så smuk - den dufter sikkert også, så fuglene synger :)
    Rigtig god weekend - kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tak skal du have - godt I også fik set solen både i går og i dag. Jeg er just hjemkommet fra havet, så kinderne gløder endnu.
      Ja kvæsurt er sød.
      Jeg ved ikke, hvad mine ærteblomster hedder, jeg har byttet mig til dem. Jeg har som sagt mine ude fra marts med en plastikpose over, så fuglene har ikke snuppet dem.
      Ja Duchesse er dejligt.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Super god ide med plasticpose over :)

      Slet
    3. Ja jeg har nemlig haft samme problem som dig, fik aldrig noget ud af det, fordi fuglene tog dem :)

      Slet
  15. Fine billeder du har taget af solopgangen, det er smukt der hvor solen skinner gennem græsset :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vivi, ja græsset med sol gennem er meget fint :)

      Slet
  16. Det var nogle smukke billeder af solopgangen. Her har vi stadigvæk ikke set skyggen af sol, selvom de i vejrudsigten sagde, at vi ville få den at se østpå i dag. Bare den lille tur vi var ud på i dag fik næsten næsen til at fryse af. Så jer er da imponeret over dine morgen billeder. Det må godt nok have været koldt Lisbeth!
    Din kvæde er meget smuk. Men alene orden rodskud, får mine hår til at rejse sig.....det går ikke i min lille have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Bente
      Hvor er det dog en skam, at I ikke får sol hos jer, godt nok varmer den ikke, men det er skønt med ekstra lys.
      Ja det er koldt, men jeg klæder mig godt på, det er værst med fingrene. Er lige hjemkommet fra havturen, det var også køligt, jeg kan mærke det i kinderne endnu.
      Det smukkeste ved kvæden er blomsterne, de holder ikke så længe, jeg er også træt af rodskudene, det vidste jeg nemlig ikke.

      Slet
  17. Hej Lisbeth.Ja! jeg halter som vanligt lidt bagefter.Og her er det også rigtig koldt ...........og uden sol.Har dækket alle mine blomster i udestuen med fiberdug.Håber det er tilstrækkeligt for frosten.
    Jeg er også vild med min Broadway Light........den er bare så smuk.
    Men både lammeøre og lavendler er jeg rigtig glad for.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Bedre sent end aldrig, så kan du lige tage det næste med det samme, så har du indhentet det :I
      Lad os håbe dine blomster i udestuen klarer det.
      Broadway Light er bare dejlig, nu er vi snart nogen bloggere, som har den. Lammeøre og lavendler er også skønne planter.
      God aften og knus
      Lisbeth

      Slet