tirsdag den 28. januar 2014

Jo jo R. Olive kan endnu og flere planter med M

R. Olive har blomstret nu en hel uge, den står stadig flot, så det var da en succes med den knækkede gren.
Bladene visner og falder af, men blomsterne sidder fint endnu. Hver aften bliver den sat køligt, men hele dagen står den i den varme stue.
I dag er det ikke frostvejr (0,2) men gråt og blæsende som sædvanlig dog kun 8.8 m/s
Der er ikke meget ved at tage billeder, så vi snupper lidt mere fra M
Jeg har en Monarda mere, en meget delikat farve, jeg kender ikke navnet på den.
Montbretia fik jeg foræret af en af mine faste besøgende for bare et par år siden. Den kom hurtigt efter det.
Coreopsis Moonbeam har jeg både i lysegul og lilla
Her kommer noget helt andet
Jeg har flere moreltræer i haven, nogen giver bær, andre ikke endnu. Denne her har ikke givet noget endnu.
men fotogene er de op mod den blå himmel. Dette her træ blev beskåret i efteråret, vi kunne ikke nå morellerne. Smukt var det, håber det bliver fint igen.
Månestråle/Kirengeshoma Palmata har smukke blade, når den kommer op af jorden og fine sarte blomster. Jeg har set smukkere eksemplar end mit på bloggen Hortofilia og i Lille Malunds Have.
Nu kommer der planter med N


Jeg har mange forskellige narcisser, men da det snart er tid for dem, nøjes jeg med disse tre billeder.
 Natviol/duftende aftenstjerne/Hesperis matronalis (kært barn har mange navne), den har sået sig ivrigt i haven, så jeg har den flere steder.
Disse fine nelliker har jeg fået foræret af en havebekendt
 New Zealandsk hør/Phormium Tenax Purpureum er meget smuk, den klarer det tilsyneladende godt her hos mig, jeg havde næsten opgivet den, men den kommer troligt igen. Der står, den kan blive 2 m. høj, 
men det er den ingenlunde her.
Nyserod/Helleborus Foetidus hænger lidt med hovedet nu på grund af vinteren, men den har blomstret inden.
Jeg har mange nøddetræer, da jeg holder meget af nødder. De er i øvrigt kønne med efterårsfarver.
Nøgne jomfruer eller høsttidløs
Der var ikke så mange planter med N, så vi går videre til O
Oktoberkirsebær købte jeg sidste år, den har blomstret fint, inden frosten kom, skønt den er lille endnu.
 Orangegrenet Lind er smuk med de fine grene her om vinteren.
Ornithogalum købte jeg sidste år i det tidlige forår, den blev plantet ud, jeg har set, at den er ved at titte op af jorden.
Dagens roser

En af de første roser, der blomstrer er Frühlingsduft

The generous gardener er ganske ny hos mig, så der var ikke så mange blomster i sidste år, men mon ikke der kommer flere i år.
God tirsdag aften


31 kommentarer:

  1. Så kom der endnu et lille planteleksikon fra din side. Utroligt som du kan nævne dem alle sammen med navn! Sjovt at følge R.Olive, den har du fået ud! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gik vist for stærkt, der skulle have stået, - den har du fået meget ud af :-)

      Slet
    2. Hej Karin
      Ja det gjorde der, navne er jeg rimelig til at huske. Til gengæld kan jeg ikke lave dekorationer :)
      Ja Olive har jeg fået meget ud af.

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Ja den har du da fået fuld valuta for - R. Olive! Nu mangler det bare at den også laver lidt rødder?
    Godt at se en gruppe Montbretia - mine led slemt sidste vinter og kom kun sparsomt op - og uden blomster.
    Sjov Narcissis med nærmest pink tragt - ja vi har noget at se frem til - og snart!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det må man sige, og så er jeg jo slet ikke færdig endnu. For derude er der stadig masser af knopper, som venter på at springe ud. Hvis vi skal tro på vejrudsigten, skulle det lade sig gøre, så får vi jo højere temperaturer, sol og ingen frost, så mon ikke jeg kan nyde den derude også.
      Det var ærgerligt med din Montbretia, jeg tror min klarer sig, så der kan nok blive en aflægger.
      Ja den Narcissis har en underlig farve.
      Tak i lige måde.

      Slet
  3. Hei Lisbeth

    Ja, det er en flott blomst du fikk ut av den. The Generous Gardener er en vakker rose! Jeg lengter etter sol og sommer nå... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit
      Ja jeg var heldig, og rosen venter jeg mig meget af :)
      Ja hvor vi længes :)

      Slet
  4. Hej Lisbeth. Ja, vejret lige nu er der ikke meget ved, men jeg synes nu det er godt at der er frost. Forhåbentlig kommer der ikke alt for meget sne i morgen! Du har mange flotte planter med N, det er nogle rigtig informative indlæg du laver og jeg bliver virkelig fristet til at anskaffe mig nogle af de viste planter, men jeg tror, jeg holder fast i selvforsyningen med frøplanterne!! Ellers går det vist helt over gevind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Nej det er kedeligt vejr. Ja fint med frost, bare blæsten ville stoppe. Det er godt at se noget nyt og lade sig friste, men endnu bedre at være selvforsynende, og du er jo helt fantastisk til det. Fortsæt du bare med det.

      Slet
  5. Det var vel nok heldigt du kom til at knække den gren :-) Sikke meget glæde den har bragt i din stue og her i blogland. Tror jeg vil prøve at klippe en gren ind, der er nok en der stritter :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det var held i uheld, at grenen knækkede :) Jeg har bestemt haft meget glæde af den og af at kunne vise den i blogland. Jeg tror, det er for tidligt endnu at plukke ind, denne her er jo meget tidligt blomstrende.
      Knus

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Her har vi også været i plus idag. Da jeg kørte hjem fra arbejde kl 18 var der 0,5 plusgrader. Det lader til at vinteren slipper til weekenden men hvis det så bliver regnvejr hele tiden så ved jeg ikke rigtig om det et bedre. Min orange motbretia er fra min mands barndomshjem og den har klaret mange hårde vintre uden problemer. I sommers fik jeg en M. Lucifer af en veninde en rigtig flot rød en ( røde blomster er ellers ikke noget jeg har så meget af) men denne er jeg dog rigtig glad for. Igen i dag har du fine planter i lys gul uh! de er fotte. Månestråle her hos mig er heller ikke så flot som jeg har set den andre steder måske det har noget med jordtypen at gøre men jeg glædes da ved min når den står med sine voksagtige blomster :-) jeg var ikke klar over at Coreopsis fantes i lys gul og lilla jeg syntes altid at dem jeg ser er orange. Ornithogalum er det en løgvækst? Nøgne jomfruer er en lidt underlig plante men flotte jeg plantede nogle rosa i fyldt udgave sidste år de er super flotte. Det er da fantastisk som Olive kan blive ved. Tusind tak for Lupinfrø. At lægge dem i vand er nok en god ide da det er meget hårde frø men der er jo mange af dem så mon ikke at jeg nok skal få nogle planter ud af det. Er dog i tvivl om de skal have kulde for at spirre. Jeg må prøve mig lidt frem. Håber så at det bliver gule imellem andre farver skal også være velkommen.
    Tusind tak for din gavmildhed
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      De lover da solskin i næste uge, skal vi ikke håbe på, at det holder. Jeg har heller ikke mange røde blomster i hvert fald ikke de postkasserøde. Du kan købe andre Coreopsis hos Staudestedet, der her jeg købt mine. Ornithogalum er fuglemælk, Ja det er nok en løgvækst. Ja jeg tror det er en god idé at lægge dem i vand, håber de bliver til noget.
      Knus Lisbeth
      PS du ser i morgen hvorfor jeg er lidt kort for hovedet :)

      Slet
    2. Tror jeg har gættet hvad der er på færde. Glæder mig til at se om min formodning er rigtig
      Knus og god tur imorgen

      Slet
    3. Ja det har du nok, konen er helt rundt på gulvet :)
      Tak for det og knus

      Slet
  7. Allerførst tak for de tilsendte frø...som kom sammen med det fine kort 1000 TAK søde Lisbeth, du er altså hurtig! Jeg tror jeg følger dit råd og lægger dem i blød i vanden inden udsåning.
    Hvor har du været heldig med den knækkede gren. Sikke en fest at invitere indenfor i stuen. Jeg tænker, du bliver glad hver gang du går forbi din smukke gren.
    Foitidus har jeg to steder i haven, har jeg lige opdaget, altså før sneen dækkede det hele. Hvor heldig har man lov til at være.Jeg er vild med den lysegrønne farve løvet har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Velbekomme - ja man skal være hurtig :) God idé tror jeg at lægge dem i vand.
      Jeg er glad for min fest med Olive den pynter gevaldigt i stuen. Foitidus kommer nok igen, når vi får højere temperaturer.

      Slet
  8. Kære Lisbeth
    Det var da helt sikkert held i uheld med den knækkede Olivegren - utroligt, at den stadig blomstrer :)
    Er ked af, at jeg ikke fik kommenteret i går, men jeg har nærlæst dit indlæg i dag og nydt det.
    Her ligger der stadig sne, men også her har det bare været kedeligt gråt i gråt i dag - i morgen skulle der så igen komme masser af vind, så jeg håber på, at vejret bliver bedre i februar - hørte lige, at der kun har været 17 solskinstimer i januar, og at vi skal helt tilbage til 1969, før det var værre!
    Jeg har endnu ikke Monarda i min have, men har allerede besluttet, at den bliver jeg nødt til at have. Jeg har hørt, at den breder sig meget - er det mon rigtigt?
    Skønne rosenbilleder :) The generous gardener er også ny her og derfor ikke så stor endnu - jeg bruger den som klatrerose og er spændt på, om den også synes, det er en god ide.
    Dejligt også med billeder af Narcisser - jeg har fået lagt en del løg, og du har ret - så er der noget at se frem til inden længe - februar er jo kort :)
    Hav en god aften - kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det er held i uheld med den knækkede gren, den er bare så fin :)
      Det er helt i orden, du ikke kommenterede i går, bare du ser det, man kan jo ikke nå det hele.
      Håber ikke der skal være for meget vind, vi skal med færgen i morgen. De lover sol fra næste uge, lad os håbe, det holder.
      Monarda må du have ja, den breder sig lidt på den gode måde.
      Du kan se i morgen,hvorfor jeg er lidt kort for hovedet i dag :)

      Slet
  9. Det er godt vi har R. Olive i disse dage hvor der bare ikke sker ret meget i haven ;-) - Og også godt at du har dit kæmpe billedarkiv! Det er så dejligt at se sommerbilleder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja både Olive og sommerbillederne er gode at have i denne tid.

      Slet
  10. Godaften Lisbeth.Ja! så er du nået til M.Og dejligt at du har haft så megen glæde af din Olive.For en del år siden havde jeg også montbretia ...........men de forsvandt .
    Min nyserod er også begravet i sne.............men håber da også at den kommer igen.
    Og din lille hørpalme er bare så fin...........ligner min,og er spændt på om den kan tåle frosten.
    Godaften knus Jette
    Dejligt at se lidt narcisser.............længes efter at se alle mine.

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja M, N og O nåede jeg på et indlæg. Ærgerligt med din Montbretia, det må vi se på, når du kommer igen, om der er noget at dele.
      Din nyserod skal nok komme igen. Nå har du også en hørpalme, ja de er fine.
      Ja det bliver skønt, når narcisserne kommer.
      Knus Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Det er da helt utroligt hvor meget glæde du har af dit lille uheld med Olive ;)
    Jeg kunne lige se på dit indlæg fra i går, at i nu også har fået lidt sne, men det er sikkert blæst væk igen.
    Månestråle er så fin, den skal vist på må ha listen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja jeg har meget glæde af mit lille uheld, kan du tro :)
      Nej sneen er her skam endnu, selvom det ikke er meget.
      Ja månestråle er fin, men kunne være meget finere :)

      Slet
  12. Hel i uheld at din R. Olive knækkede. Den har du da haft glæde af indenfor, og den står endnu.
    Fine billeder af dine smukke forårs blomster. Jeg venter efter forår, men for hver dag der går kommer vi jo nærmere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det var held i uheld, jeg har nydt den meget herinde.
      Ja ja nu kommer der snart forår, det er jo stadig vintermåneder.

      Slet
  13. Olive er bare skøn :)

    God onsdag til dig, knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er den. Onsdagen her skal nok blive god, kan du se i mit næste indlæg, som udkommer nu.
      Også god onsdag til dig.
      Knus

      Slet
  14. Kære Lisbeth.
    Jeg har set du er blevet farmor, igen stort tillykke, jeg havde også tænkt på, at det snart måtte blive, for det skulle jo være i januar.
    Jeg er syg i disse dage, så bare en hilsen
    jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak for det, ja det er jeg, han nåede det lige i januar.
      Har da også savnet dine kommentarer, rigtig god bedring til dig Jessie.
      Hilsen Lisbeth

      Slet