onsdag den 1. januar 2014

Høneballehavens årskavalkade del 3

August
Det var stadig lige tørt, varmt og noget var smukt endnu, men meget hang med hovedet på grund af vandmangel. Først i august stod termometret på 30 grader og nattemperaturen var på omkring 20.
Især gik det ud over mine phlox, nogen visnede helt ned og sprang slet ikke ud på grund af tørken.
men solhattene blomstrede på livet løs, for det er lige sådan et vejr, de kan lide det.
 Clematis Jackmanii blomstrede overdådigt
Hortensia Limelight er så skøn
Den 5.8. kom der en stor kasse iris fra Spanien, Jan med bloggen En irismark i Spanien havde iris til salg, der får man rigtig meget for pengene, det bliver spændende at se, hvor mange der blomstrer i år.
Der var masser af blomstrende liljer her først i august.
8.8. besøg på Lykkestrupgaard, hvor vi hilste på deres lille opflaskede Bambi. De har den endnu, den er vokset godt.
 rosen Summersong
 Hjortetrøst blomstrede formidabelt i lang lang tid.
Georginerne havde jeg ikke meget succes med, de knolde jeg havde købt i foråret døde, da de kom i jorden.
Midt i august kom der lidt regn, men ikke noget særligt, desuden blæste det en del, så jorden tørrede endnu mere.
 Tidselkuglerne her er ikke mine yndlinge, men hvor er de smukke i modlys
Grace blomstrede helt fantastisk, indtil rådyrene åd de sidste knopper.
 Solbrud/Helenium har jeg kun i min have fordi Hanne i haven anbefalede den, det er jeg glad for, den er meget smuk sammen med den mørke blærespirea.
 Denne geranium blomstrer helt vildt og gjorde det langt ind i efteråret. Jeg har fået den af Marianne fra Fredericia.
Den 23.8. blev flaget hejst hos Signe og Per, de havde besøg af mormor som fyldte 91 den dag, og en veninde havde født en lille pige samme dag.
September
stadig temmelig lunt, omkring 17 grader. 9. september fik vi 34 mm og hele den uge kom der lidt hver dag, det faldt på et meget tørt sted.
Smukke rosenknopper 3.9.
Clematis Huldine sprang tidligt ud i 2013, i 2012 blomstrede den ikke før i november.
 Syrisk rose blomstrede også flot
Timeviser er så fin, jeg fik frø af Gitte H. fra bloggen Fra frø til blomst. Nu har jeg selv frø.
 Den 15.9. Botanisk have i Århus. Nej hvor det regnede, imens vi gik rundt ved boderne. Heldigvis blev det tørvejr, da vi skulle se frk. Anemones/Ulla og Malcolms have.
17.9. besøg i Cecils have.
 Græsserne er utroligt smukke i solen
Sølvlys er uundværlige, mange er vilde med dem, det er der en grund til
 Penny Lane 24.9. en hel klase af blomster, så flot den var.
Vernonia sprang ikke rigtigt ud på grund af tørken. Den står i regnvandsbedet, og det var blevet for tørt. Planter i et regnvandsbed skal kunne tåle både at stå i vand og at mangle vand. 28.9.
 Til blogtræffet fik jeg foræret Chrysanthemer af Rose, dem har jeg vel nok haft glæde af.
I slutningen af september havde jeg plantesalg, både cykler og crossere blev læsset med planter.
Det blev lidt køligere sidst i måneden, men stadig flot vejr.

Da det er nytårs dag i dag holder vi lige en pause til i morgen, så kommer 4. del.
Håber I er kommet godt ind i det nye år.
Nytårsmorgen så himlen sådan ud, det må da betyde endnu et dejligt haveår.
God nytårsdag til jer.

36 kommentarer:

  1. Godt nytår Lisbeth.
    Dejlige billeder, mine floks dannede heller ikke knopper i år.
    Jeg synes nu den tidselkugle er super smuk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Tak i lige måde. Det var kedeligt med floksen, mine visnede helt ned.
      Ja men de er da smukke tidselkuglerne, de breder sig bare rigtig meget, og så har jeg også mandstro, de er meget flottere, synes jeg :)

      Slet
  2. Hei Lisbeth
    Flott avslutning på din årskavalkade! Penny Lane er en flott rose, og jeg er glad for at du viste meg den. Den blomstret flott her i høst.
    Fortsatt god 1. nyttårsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Jeg er skam ikke færdig endnu, mangler nov. og dec.
      Penny Lane er næsten uovertruffen, godt du har fået den.
      Tak i lige måde.

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Håber du er kommet godt ind i det nye år. Her hos os gik det stille og roligt men jeg syntes godt nok at der var meget fyrværkeri måske på grund af det gode vejr. Så der var meget at samle op i haven idag men så fik vi da lidt frisk luft. Ja sommeren var varm med tørke tilfølge mine phlox led lidt samme skæbne som dine men tilgengæld var mine georginer flotte og på grund af tørken var der ikke ret mange snegle til at spise dem. Georginer er deres yndlingsspise her. Hvad er timeviser? Den kender jeg ikke men den ser spændende ud. Sikke et flot morgenbillede her har det bare været gråt med lidt finregn ind imellem. Fortsat god nytårsdag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Jeg kom stille og roligt ind i det nye år, vi skålede i juice :)
      Der var lidt fyrværkeri, hundene kunne ikke lide det, men det er ikke helt tæt på os.
      Ja det var ærgerligt med phloxen, men man kan jo ikke få det hele. Også her slap vi for snegle i 2012 tog vi 3-400 hver aften og nogen om morgenen også.
      Timeviser er en sommerblomst, som kun blomstrer kort tid, men så kommer der en anden. Den blomstrer overdådigt i solskinsvejr. Jeg har frø, jeg kan sende til dig.
      Det var også det eneste vi så til solen, så forsvandt den helt, vi havde også finregn i middags.
      Jeg fik min tur til vandet efter nytårskoncerten, det kvikker vældigt op.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Frø fra timeviser vil jeg blive glad for at modtage det er sjovt at prøve noget man ikke kender. Hvor høje bliver de? Jeg vil gerne sende dig en kuvert med adresse og Porto på.

      Slet
    3. Hej Anne
      Det skal du få, send bare din adresse på mailen, så sender jeg frø til dig, jeg sender bare som B-post, så er det ikke så galt. Mon ikke de bliver ca. 50-60 cm tror jeg, de skal sås inde i april.

      Slet
  4. Hej Lisbeth

    Det ser rigtig godt ud de Iris du fik fra Jan - er det mest Iris germanica? Og ja så er der jo vores rose: "Summer Song" din ligner faktisk min en hel del;)
    Men ellers er det jo tørken og varmen vi husker sensommeren for - jeg vandede i starten af oktober - det er aldrig sket før!
    Til gengæld overlevede mine Phlox -tror jeg da nok.

    Jeg tror også på at 2014 bliver endnu bedre(!) Vi vil gøre vores:)

    Ha en dejlig nytårsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det var fine sager fra Jan, og ja det er mest Iris Germanica.
      Summer Song tog jeg med lige for din skyld :)
      Jeg tror da også, at mine phlox overlevede, men blomstrede gjorde mange af dem ikke.
      Ja vi vil bestemt gøre vores til et fantastisk 2014.
      Tak i lige måde.

      Slet
  5. Du kan bare det med billeder.
    Tak for kigget.
    Tak. Også en god nytårsdag til jer begge.

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth
    Ser da ind hos dig her igen i det nye år.
    Smukke billeder af din fine have.
    Godt Nytår til dig og Bent. Her starter skole og arbejde igen i morgen men jeg skal ikke klage over fri. der har været mange dejlige fridage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det håber jeg da du gør.
      Tak skal du have, også godt nytår til dig og dine. Starter skolen allerede i morgen, det overrasker mig.

      Slet
  7. Igen må jeg sige sikke mange smukke blomster!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Ja jeg har mange, det er spændende at købe nye slags.

      Slet
  8. Godaften Lisbeth.Dejlige billeder fra den tredje del af din årskavalkade.Det må godt nok være mange billeder du skal igennem.Mit ynglings billede i dag er solhattene..........skal helt klart have nogle flere i år.
    Har lige siddet og kikket alle min frø igennem.........og drømmer om hvordan haven kommer til at se ud.
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Tak skal du have, ja jeg har rigtig mange billeder, det er som du selv siger et kæmpearbejde, men også hyggeligt, så kommer man lidt i sommerstemning. Ja solhattene er jeg også meget glad for, jeg ender nok også med at købe flere.
      Dejligt med drømme :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Mange smukke billeder. Lidt pudsigt, at januar starter med vandproblemer, og denne del bl.a. handler om tørke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det er meget underligt, at der først var for meget vand, og så for lidt, det har været et underligt haveår.

      Slet
  10. Kære Lisbeth
    Igen i dag skønne billeder fra din have :) Jeg havde også problemer med visne phlox, især Blue paradise led voldsomt under tørken, så jeg håber virkelig, at de dukker op igen.
    Jeg kan se, at hortensia Limelight er et must i min forhave - hvor er den bare flot!
    Vi er lidt matte i dag - ikke fordi det var en voldsom nytårsaften, men fordi vi kom for sent i seng, så det bliver lidt hårdt at starte op i morgen, men sikkert også godt med hverdag igen ovenpå en god, lang juleferie.
    Godt, at der ikke var så meget fyrværkeri i nærheden af jer, for det er hårdt for hundene - vi er også altid blevet hjemme for at berolige vores.
    Dejligt nytårsmorgenbillede, du har taget, og du har ret - det bliver et fantastisk haveår :)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tak skal du have. Jeg satser da på, at phloxne dukker op igen.
      Limelight er så smuk, jeg kender en, som har en hel hæk af limelight. Jeg har kun set det på billeder, det var bare flot.
      Ja det bliver nok hårdt i morgen, selv om det ikke går vildt for sig, kommer man jo alligevel senere i seng nytårsnat.
      Hundene kunne heller ikke lide det her, selvom de er gamle og halvdøve. Lige nu er der nogen, der fyrer af igen. Man kan bare ikke lade en hund være alene hjemme nytårsnat.
      Ja det bliver et fantastisk haveår :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Kære Lisbeth
    Totalt imponerende kavalkade her hos dig - det er jo næsten en hel blog i sig selv.
    Kigger lige forbi for at ønske jer på Samsø et lykkebringende og haverigt nytår :-)

    Hjertelige hilsner,
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone
      Jeg kender ikke begrænsningens kunst, når det gælder billeder, men jeg håber, der er nogen der nyder dem :)
      Også godt nytår til dig.

      Slet
  12. Kære Lisbeth
    Hvor er det morsomt at se billederne fra året der er gået --
    Især det du viser nedenfor af din pavillon hvor den lige er opstillet.
    Det hele er jo så dejligt at gense --- men sikke et arbejde du har haft.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Så er du hjemme igen. Ja det er sjovt at kigge tilbage i gamle billeder, men du har ret det var et langt og tidskrævende arbejde, men jeg har jo selv valgt :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Kære Lisbeth.
    Godt Nytår til dig og din familie.
    Det er fantastisk så mange blomster du har, men du har jo også en stor have. Vi har ca 200 krukker på vores terrasse og i gårdhaven, da vi ikke har nogen have. Ingen af os kan holde den, derfor er der munkesten overalt. Vi har købt et stort garagetelt til vinteropbevaring og det ser ud til at fungere fint.
    Det er nogle smukke solop- og nedgange du fotograferer.
    I sommer fik jeg frø af gudeblomst fra dig. Den ene portion blev sået i en krukke og den anden ligger i køleskabet og venter på forår. Så må vi se om noget af det kommer op.
    Jeg læste på Nettes blog, at du har besvær med at komme op fra din oneleg. Jeg har lært af min fysioterapeut, at man skal strække armene frem foran sig og så lave en bevægelse fremad, idet man rejser sig. Det hjælper mig godt.
    Vores floks blomstrede utrolig længe i sin store krukke, men den blev også vandet flittigt. Det er vi simpelthen nødt til når vi vil have krukker.
    Mange hilsner fra Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eliane
      Tak i lige måde. Jeg kan godt huske, jeg sendte frø af Gudeblomsten til dig. De er lidt vanskelige, men lad os håbe, det lykkes. De spirede hos mig, men så gik de ud, det er vist sket for flere.
      200 krukker er godt nok mange, men bedre end ingenting, hvis I ikke kan klare at holde en have.
      Tak for råd om at komme op fra one legen det vil jeg da tage til efterretning.
      Floks skal have meget vand, men jeg havde jo alt det andet, så må man prioritere.
      Mange hilsener
      Lisbeth

      Slet
  14. Du har så mange billeder at vise, at det må være svært at vælge fra.
    Især vil jeg fremhæve dine sølvlys. Jeg blev forelsket da jeg så dine. Selvom jeg kun havde 3 lys på i år, glædede det mig, at jeg havde fået den i haven.
    Så du giver masser af inspiration videre.
    Håber du og Bent kom godt ind i det nye år. Vi var med familien og alle deres dyr, som led under det bragende fyrværkeri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja der er mange billeder, så det var svært, men også lidt hyggeligt.
      Sølvlys er jeg glad for at have introduceret for dig og andre, heldigvis bliver de større for hvert år, men husk at vande :)
      Det er noget værre noget med alt det fyrværkeri og det bliver værre og værre for hvert år.

      Slet
  15. Sikke en smuk nytårsmorgen I havde, jeg synes at det var mørkt og gråt her hele dagen - måske sov jeg lidt for længe:o)
    Der er mange dejlige sideeffekter ved at blogge og lige nu er det de skønne tilbageblik på året der gik, det kan jeg få meget tid til at gå med.
    Sommerens tørke var noget af en udfordring og selvom jeg virkelig nød den har jeg tænkt meget over om jeg kan udnytte regnvand bedre en jeg gør nu og jeg kan forestille mig den udfordring I har i så stor en have og med så mange Rhododendron.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det var rigtig smukt, men varede meget kort, vi havde også en mørk og grå dag hos os.
      Det er rigtig hyggeligt at kigge tilbage hos de forskellige på året, der gik. Mange af billederne er jo ikke set før, for om sommeren har vi ikke tid til at sidde så længe ved computeren.
      Det var en dejlig sommer, men jeg brugte meget tid på at vande. Heldigvis er det ikke dyrt at vande for os, selvom vi bruger vandværksvand. Vi har også regnvandstønder, men det forslår ikke meget med 2-3 måneders tørke. Det er kun nordbedet, der får glæde af regnvandet, jeg orker ikke at slæbe rundt til alle de andre rhodoer.

      Slet
  16. Jeg ved godt du har svært ved at begrænse dig, men der er jo også så meget smukt at vise frem i din have hver måned. Sølvlysene vokser fint hos dig, ser det ud til - måske vander jeg ikke min lille plante nok.

    Ja, jeg husker godt det forfærdelige regnvejr til plantemarkedet og hvordan vi allesammen rendte rundt med planteindkøbene.

    Endnu en skøn kavalkade :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det har jeg svært ved, der er så meget, jeg gerne vil vise, og noget blev måske ikke set i sommer. Din sølvlys skal nok komme, hvis du husker at vande, det er en langsom starter.
      Ja det var et frygteligt regnvejr, men det blev da heldigvis tørvejr, inden vi skulle ud til jer.
      Tak :)

      Slet
  17. Elsker disse skønne tilbageblik.........og din have er jo en skattekiste af guld og åbne op for. Tak for året der gik Lisbeth....tak for brevet som er dukket op og jeg glæder mig til et fantastisk nyt haveår i dit og alle de andre havenissers selskab :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe - det var sødt sagt. Der er mange gode ting i min have, men der er også mange i din, du har da et par ting, jeg kan misunde dig :) Selv tak - håber du får glæde af det tilsendte. Det bliver skønt at tage hul på et nyt haveår sammen med dig og andre havenisser :)
      Knus Lisbeth

      Slet