mandag den 20. januar 2014

Gråt og gråt derude, men her kommer lidt farver

Allerførst vil jeg beklage, at bloggen driller, det gør den i hvert fald hos mig.
Ja farver er vist lige, hvad vi trænger til - også i dag. På vores vejrstation (lyder flot ikke) fremgår det, at det skal gå fra halvskyet til solskin, det kan jeg bestemt ikke se noget til, det bliver mere og mere gråt for hver dag. Jeg tog nu alligevel turen til vandet, men der skulle lidt overtalelse til, bagefter var jeg frisk  og glad for, at jeg gjorde det:) med det rigtige fodtøj og overtøj kan det sagtens lade sig gøre, og vi har så godt af det, siges der.



Stadig mange bølger og meget skum
Nu kommer farverne, der er lidt tilbage endnu med bogstavet H

En af de planter jeg holder rigtig meget af i sensommeren er Hjortetrøst/Eupatorium, den er fantastisk. Den var længe om at gro til, men nu skal jeg love for, at den er kommet efter det. Den er smuk både i medlys og i modlys, og så står den så fint i regnvandsbedet.
 Hjortetrøst chokolate har en imponerende mørk farve i løvet, den har fortjent sit navn.
I 2013 lykkedes det at få blomsterne at se, det er vist første år, det er sket, hurra for den varme sommer. I foråret skal den deles, så der kan komme noget af den ned til den anden i regnvandsbedet.
Hornvioler fylder meget i mine rosenbede, det ser godt ud, indtil de løber for meget i vejret, det er ikke sjovt at kravle rundt mellem roserne for at fjerne dem, skal jeg hilse og sige.
Jeg har en del hyld i have og hegn
 Black Beauty var den første mørke jeg fik, den er jo smuk
 Men Black Lace så jeg på andre blogge, jeg kunne ikke leve uden, så den blev købt hos Blomsten og krukken.
Den almindelige hvide står i hegnet rundt om den gamle have. Jeg har også en brogetbladet, men den ser ikke ud af meget endnu.

Jeg har mange høstanemoner i skoven, de er vanskelige i begyndelsen, men når først de har fået fat, breder de sig som ukrudt. Jeg har også købt andre, men de er ikke nær så ivrige til at brede sig.
Pamina er dog efterhånden ved at vokse til
Høststenbræk blomstrede i sept./okt. den vakte meget opmærksomhed hos bloggere og andre havefolk.
Så starter vi på planter med I
Iberis også kaldet sløjfeplante (det vidste jeg så ikke)  er en skøn forårsblomstrende stenbedsplante, jeg har den flere steder, den er nem.
 Indianermynte/Agatache/Anisisop (kært barn har mange navne) har jeg efterhånden en del forskellige af. Jeg er så heldig, at jeg bytter planter med en på øen, som samler på dem.
jeg får nok endnu flere i år, for jeg har ladet dem stå med frøene, fint så er der lidt at forære væk, bytte  eller sælge af.
Dagens rose





Crownprincess Margareta, skulle gerne sammen med Teasing Georgia dække pælen, men da der har været en del sygdom i mine roser, har det knebet lidt. Derfor har jeg plantet Alchymist op af pælen også, så håber jeg det hjælper. Det er en rigtig klatrerose, så der skulle være en chance. Det er 3. gang, den skal blomstre hos mig i år, så jeg regner med den kommer efter det, den er i hvert fald godt på vej. Der var så mange skønne billeder af kronprinsessen, så det var svært at vælge :)
Fortsat god mandag.

42 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Smukke billeder fra Samsø. I al den gråhed er vi ved at tørste efter farver.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørn
      Ja det er forfærdeligt gråt, lad os håbe på lidt sol.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Havbillederne er helt utroligt skønne, siger en som bor midt i landet, mit "hav" i tiden er oversvømmede enge, men det er også imponerende. Har det også sådan at gåturene er en nødvendighed, specielt meget i "vintermånederne". Har også en indianer mynte, min smager af lakrids/kongen af danmark agtigt, bierne flokkedes om den :-) er spændt på hvordan hjortetrøsten vil arte sig her, har plantet den noget tørt, Et fantastisk" job" du gør her på bloggen, TAK for at du deler ud af din viden,. Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ja det er dejligt med havbilleder, hvis man er til det. Men oversvømmede enge kan også være fine, det er bare ikke det samme, kan jeg godt forstå, du tænker. Man må simpelt hen ud og have luft, og så håbe på det ikke bliver regnvejr.
      Ja bierne er vilde med indianermynten. Min hjortetrøst fik også for tørt i sommer, der går nogen år inden de får ordentligt ved, men mon det så ikke kører. Det håber jeg for dig.
      Tak for din ros, bloggen er på en måde mit job, og jeg kan lide det, men det er nu rart at vide, at den bliver værdsat :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Tak for farvebilleder. For det bliver da, som du siger, bare mere og mere gråt! Måske kommer der en lille-bitte smule solskin i morgen ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det er uhyre trist så gråt det er. Her lover de ikke sol før sidst på ugen, men jeg synes, det er godt, hvis I får lidt :)

      Slet
  4. Ja farve kan vi godt bruge i disse dage. At dagen er blevet længere er simpelthen umuligt at får øje på så gråt og trist det er. Sådan som det blæser, er det også umuligt at få en rolig nats søvn. NU må den blæst godt snart lægge sig!
    Jeg tror da heller ikke jeg kan leve uden Black Lace pga de smukke blade. Black Beauty har jeg og den er jeg glad for. De er så smukke de lyserøde skærmblomster.
    De orange roser er dagens hit. Godt med lidt god farve til øjnene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja man går og bliver helt deprimeret over alt det grå, vi plejer at tage julebelysningen ned her omkring d. 20. men niks ikke i år. Black Lace har utroligt smukke blade, jeg kan godt forstå, hvis du vil have den også.
      Ja det er godt med gul/orange roser til øjnene, de/vi trænger :)

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Det har været en utrolig lang dag på arbejde - jeg nåede slet ikke at opleve dagslys udenfor - heldigvis har vinden lagt sig her!
    Jeg vil gerne sende et par billeder til dig, men de er på min Ipad, og her må jeg indrømme min manglende snilde og forståelse, så jeg skal lige have nogen til at vise mig, hvordan jeg gør :) Lidt flovt, men jeg er bare ingen ørn til IT - nærmere et teknologisk nul!
    Jeg fik fat i Hjortetrøst på plantemarked, men har nok sat den for tørt - det må jeg lige have gjort noget ved.
    Jeg har hvid indianermynte, og den er jeg ret vild med - dufter dejligt og fylder fint ud.
    Jeg har også plantet en Crownprincess Margareta i foråret - den skal vokse op af søjle på trappen op til den ene terrasse, men den er ikke kommet ret langt - ser faktisk lidt skvattet ud - så jeg håber, den får ordentligt fat i denne sæson - ellers må jeg jo supplere med Alchymist ligesom dig, for det lyder som en fin kombination :)
    Skønne billeder fra havet - bare det var mig, som havde været ude i vejret der - kan godt forstå, du nyder det!
    Hav en god aften - kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Det var da ikke sjovt med sådan en lang dag. Der var nu heller ingen dagslys, jeg tror snart, det er det mørkeste, det har været endnu. Vinden har også lagt sig noget her.
      Pyt med at du ikke er en ørn til IT, så længe du ikke skal leve af det. Mon ikke en af dine børn kan hjælpe dig med det lille problem, ellers klarer jeg mig nok uden at se billederne. Så kan du nok noget andet :)
      Har du et mere fugtigt sted, vil din hjortetrøst nok blive glad for det. Det lyder godt med din hvide indianermynte, de er nu fine.
      Roser er ikke så hurtige til at komme i gang, men ellers er der jo muligheden med Alchymisten ved siden af, de er smukke sammen i hvert fald, og der er noget mere gang i den.
      Det ville nok have været godt for dig at blive blæst igennem ved havet, jeg sender lidt havluft til dig :)
      Kh Lisbeth

      Slet
  6. Sikke smukke billeder fra havet og haven - her savner jeg også lyset - lidt høj himmel, frost og sol, tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede
      Ja man bliver desperat af mangel på lys, jeg slutter mig til koret: høj himmel og frost, tak!

      Slet
  7. Hej Lisbeth
    Jo, det var usædvanlig gråt idag. det var svært nok at opdage at dagen var begyndt. Nå, imorgen er vi gennem de mørkeste 2 måneder:)
    Jeg er spændt på hvor længe den lovede frostperiode vil vare, de er jo ikke sikre meteorologerne, slet ikke!

    Jeg vil også kugge lidt på sidste års billeder nu - måske bliver der et tema til et nedslag?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det bliver mere og mere trist, lad os håbe, det hjælper nu vi er kommet igennem de mørkeste to måneder :)
      Efter det jeg har set på DMI så er det de næste 14 dage, men lad os nu se, det er før sket, de har taget fejl, af og til faktisk.
      Ja mon ikke du kan finde noget til et nyt nedslag, du har nok også mange billeder.
      Tak i lige måde.

      Slet
  8. Fine billeder fra havet og gode billeder af dine smukke blomster.
    Her har vi haft gråvejr og det har været bidende koldt. Kun et par graders varme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Aase.
      Ja det er ubehageligt med alt det gråvejr og kulde. Vi havde også kun knap et par graders varme.

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Ja, det er meget gråt, men mon ikke snart vi får sol.
    Jeg kan godt lide dine billeder fra vandet. De er rigtig fine, selvom de er taget i gråvejr.
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jo lad os håbe, vi snart får sol.
      Tak for det, ja det er flot ved havet - også i gråvejr.
      Kh Lisbeth

      Slet
  10. ... åh, de smukke mørke hyld :)

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth
    Det har stort set været mørkt hele dagen. Vores vejrstation står også på sol jeg ved ikke rigtigt hvad der er gået galt. Dejligt når krydderurter også har en flot blomst. Jeg har købt appelsin og lakrids tagetes hos Albinusfrø det er jeg lidt spændt på. Hjortetrøst vil ikke trives her måske mine bede er for tørre kan se at din er rigtig flot i regnvejrsbeddet. Det problem har jeg så til gengæld ikke med høstanemone
    Den røde hyld er utrolig flot. Flot skumsprøjt på stranden idag. Flot rose den lyser op på en mørk dag. Er det en svampesygdom du har i dine roser?
    God aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har været en forfærdelig grå dag, underligt med de vejrstationer.
      Hjortetrøst vil gerne have det vådt ja, vil dine høstanemoner godt brede sig eller???
      Ja den røde hyld er skøn. Der var godt med bølger i dag igen ja. Det er rosenstængelsyge, der er i roserne, jeg har haft det to år i træk, så skal de klippes helt ned nærmest i roden. Heldigvis kommer de som regel igen.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Jeg plantede i sin tid en lyserød høstanemone ved siden af en klokkebusk og idag fylder den stort set lige så meget som busken så jeg må bære over den hvert år. Den skyder også i græsplænen. Har også en hvid den er noget lettere at styre. Måske de nye sorter ikke er så vilde?
      Anne

      Slet
    3. Ja når de almindelig lyserøde får fat, så er de ikke til at styre, men de nye sorter er sværere at få til at gro. Jeg har to af samme slags, dvs. havde, den ene er gået ud. Den hvide har jeg ikke kunnet få til at gro, men Ulla på bloggen frk. Anemone havde en masse, så jeg fik en pæn klump med hjem fra hende, nu håber jeg bare, at den vil gro hos mig.

      Slet
  12. Godaften Lisbeth.Flotte billeder fra vandet...........håber jeg snart kan tage ligeså flotte billeder.
    Er vild med alle de mørke planter.Fik jo en Black Lace af Gitte til min fødselsdag.
    Dine hjortetrøst er også rigtig flotte..........har kun den almindelige.Men den chokolate ønsker jeg mig også.
    Smuk rose du viser..........fantastisk farve.
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Tak skal du have. Du skal nok komme efter det, øvelse gør mester, det er svært med ny teknik, jeg har jo Bent til at hjælpe mig.
      Ja de mørkbladede planter er skønne.
      Rosen har en dejlig farve ja.
      God aften til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth. Sikke en flot hjortetrøst du har i regnbedet. Den er imponerende. Min er også vokset godt, men er ikke lige så "prangende" som din. Jeg tror dog, at den kommer efter det.
    Flot roser du afslutter med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja den er flot, men den er også af ældre dato, det er først de sidste tre år, den er begyndt at være så flot. Så din skal nok komme efter det, det er en langsom starter.
      Ja det er en flot rose.

      Slet
  14. Hei Lisbeth

    Så flotte bilder av bølgene! Her er det mange mil til havet, så det ser jeg ikke så veldig ofte. Deilig å se masse farger hos deg, for her er alt bare hvitt så langt en ser. Ha en fin kveld!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit
      Tak - ja det er flot ved havet, jeg ville savne det, hvis jeg ikke kunne komme derned hver dag her i vintertiden. Hvidt er bedre end gråt, her er det helt gråt, bliver knap nok lyst.
      Tak i lige måde.

      Slet
  15. Stranden og naturen bliver man aldrig træt af, og du har ret - når man først er ude i det, så er det dejligt med al den friske luft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det har du ret i, det er godt at komme ud, selvom vi mangler solen.

      Slet
  16. Hej Lisbeth
    Ja - det blev endnu en grå og mørk dag, nu må det gerne snart lysne lidt igen vi trænger til det.
    Godt du kan løfte lidt på den grå stemning, med masser af farver og sommer ;)
    Den lovede sne blev kun til lidt regn sidst på dagen. Det lyser jo ikke ret meget op eller beskytter mod den kommende frost øv øv

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja hvor vi trænger til lys i stedet for det grå, det er ikke til at holde ud. Jeg gør mit bedste for at løfte stemningen :)
      Ja det regn kan det være lige meget med, nu vi skal have frost, bare der da så kommer sol.

      Slet
  17. Kære Lisbeth.
    Ja, vejret er da trist - men der er jo ikke noget at gøre ved det, så er det godt du sender nogle farver til os.

    Godt du tog dig sammen til turen til vandet, jeg har skam også været i skoven med hunden.

    Det hele er jo fint --
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er godt at komme ud, selvom det er gråt, vi må gøre hvad vi kan for at holde humøret oppe.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  18. Hej Lisbeth
    Dejlige billeder både fra din tur til vandet og af dine mange flotte planter/blomster.
    Det ser ud som om du har mødt en strandet hval på din tur.
    Hvor er den fin din høststenbræk, den kender jeg ikke, så den er super at blive introduceret til.
    Held og lykke med roserne.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Tak - ja stenen ser lidt spøjs ud, men det var en sten :)
      Høststenbræk vakte stor opmærksomhed på bloggen i efteråret, mange vil gerne have fat i den.
      Tak for det.

      Slet
  19. Skønne farver, lige hvad vi trænger til. Der ser godt nok koldt og blæsende ud ved vandet, men med den rette påklædning, var det helt sikkert friskt.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette
      Ja det har du ret i, man bliver træt af alt det grå. Ja det var en frisk tur til havet.
      Knus

      Slet
  20. Skønne billeder og alcymisten er jo flot Lisbeth men den blomstre jo kun en gang på året, hvad siger du til det...men flot er den helt sikkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Grethe
      Ja den er så flot, så den er tilgivet, at den kun blomstrer en gang, det er heldigvis over ret lang tid - smuk er den.

      Slet