Ja nu har jeg brugt en times tid på at læse blogge, det er da ganske hyggeligt for en gang skyld, når det nu ikke vil være havevejr. Jeg fandt min sandten også ud af at sætte jer på mit sidepanel, så nu kan jeg rigtig følge med på bloggene med det samme, jeg har tid.
Jeg var forudseende i går og tog flere billeder i det dejlige vejr, de kommer her:
Arctic Queen, den er meget smuk, men jeg kan ikke få den til at komme med mere end en blomst, skønt den er flere år gammel.
Her er Clematissen blevet rigtig gode venner med en rhododendron, det ser da sødt ud.
De første høstanemoner lige der i skoven
Parykbusken, som måtte klippes ned efter vinteren, nu er den smuk igen.
Rølliker de er så fine
Tre åkander blomstrer på en gang, smukt!!!
Denne smukke rose med den dejlige duft hedder Claret
Og Ritausma med frugtduft i løvet
Sally Cane ikke meget duft, til gengæld holder den meget længe i vasen
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
fredag den 8. juli 2011
Regnvejr og bloglæsning

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejlige billeder på en regnvejrsdag:) God weekend Anne Gine
SvarSletDejlige billeder - altid rart med lidt ekstra billeder til en regnvejrsdag.
SvarSletHa´en god fredag.
Knus Hanne Bente
Sikke dejlige planter du viser igen :-)
SvarSletJeg har også ladet en Clematis kravle i en rhododendron i år... det er bare sådan en god idé :-)
Jeg elsker også rølliker, men de er ikke så glade for min have. De bliver rigtigt store, men ofte klarer de ikke vinteren. Jeg tror jeg vil prøve med noget grus eller sand omkring dem.
Vi fik en ordentlig gang vand igen idag... heldigvis kun udenfor! Men der er bare så meget som er væltet i haven, så jeg er ved at være godt træt af regnvejr nu.
Tak for jeres kommentarer.
SvarSletJa jeg kan godt forstå, du er træt af regnvejr Hanne. Vi fik også en del ca. 17 mm, så vi mangler heller ikke noget. Den eneste fordel er, at vi slipper for at vande.
Mine rølliker står ikke tørt, tværtimod når det regner meget, står de temmelig vådt. De breder sig en hel del, så jeg skal passe på, at de ikke tager overhånd.