mandag den 28. februar 2022

Sidste februar dag

Himlen søndag morgen 

Til trods for blæsten fredag fik jeg alligevel taget nogle billeder, de første er fra min gåtur om formiddagen.

denne gang gik jeg langs havet ved Strandskoven
færgen var på vej - ja og solen med
ved Strandskoven ligger Festival pladsen, godt der ikke skal være festival nu, det ser fugtigt ud
Himlen begynder at blive blå. Når der er Samsø Festival er denne mark fyldt med biler, det er parkeringspladsen. 
Februar blev en meget våd måned selv her på Samsø, vi har fået 114 mm, det er rigtig meget for os. Det har også været en blæsende måned med op til flere storme, stormvarsler og aflysning af færgeafgangen. Ja det har været en barsk måned både for mennesker og planter. Mine rhododendroner har fået knækket en del grene. 
Cornus mas er tæt på blomstring, den står i regnvandsbedet
som ikke længere har en bæk, til gengæld står der vand højere oppe i haven, og der er ret mudret. 
Magnolia soulangeana står klar med store knopper
I sidste indlæg viste Marie sin Tyrkiske hassel, her er min
den har en flot stamme og mange rakler, men har aldrig givet nødder.
denne sjove gran har fine mossede grene
ørkenbedet 
Primula
og flere påskeklokker




disse står i rosenbedet
påskeliljerne ved husmuren har store fine knopper
R. calophytum
R. Daurilut
er ved at være klar til blomstring, men den må nu godt vente lidt endnu, vi har nattefrost for tiden, det er ikke sagen for dem. R. February Dawn er færdig for i år, forrige nat blev blomsterne brune, men vi har nydt den næsten en måned
R. fictolacteum er i familie med R. rex, den har store blade, men klarer at stå i et bed uden at de bliver alt for ødelagte af vinden. 
R. Praecox 
I må have en rigtig god dag og god start på marts måned, vi får se, om den bliver forårsagtig. I går var det ikke forårsagtigt her, selvom solen skinnede, slap vi ikke for vinden, der kom fra sydøst. Så er det svært at rive blade sammen, men jeg forsøgte 😏
Brombasserne er vågnet op 😃





16 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Så deilige bilder du viser nå! Jeg får ikke sett nok på dine vårblomster, for nå lengter jeg veldig etter våren her.
    Godt at vannet har trukket seg tilbake da, men det blir sølete etter det ja.
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Dejligt du nyder mine vårblomster, senere kan jeg nyde dine.
      Ja der er mudret mange steder derude nu.
      Klem

      Slet
  2. Skønt billede af brumbassen der vælter sig i blomsterstøv! Her har jeg endnu ikke set nogle humlebier, men vores krokus er heller ikke åbne endnu.
    Vejret er en fornøjelse ovenpå regn og blæst, og dine påskeklokker ser ud til at nyde tilværelsen i det flotte vejr.
    Jeg har stået og kigget op på vores tyrkiske hassel, som har masser af rakler, men jeg kan ikke få øje på en eneste hunblomst (hvis den ellers ser ud som på almindelig hassel), og så skal det jo gå galt. Det påstås ellers at træet er selvbestøvende... Gad vide om det er et generelt problem?
    Nu går vi ind i foråret og så må vi se hvad vej haven og verden tager, men vejret har i hvert fald artet sig her på tærsklen.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja jeg blev noget overrasket, da jeg så brumbassen, mon ikke de kommer hos dig også, når dine crocus åbner sig.
      Jeg må desværre sige, at nok er det solskin her, men det blæser op gennem Kattegat fra syd, så det er koldt her, solen kan ikke varme det op, når det blæser så meget.
      Nej det er ikke nemt at finde hunblomster på den tyrkiske hassel, slet ikke hos mig, når den er så høj, jeg har set nogen, der har fået nødder på den, men det er ikke her. Som du nok kan regne ud, er den ret gammel efterhånden.
      Ja solen har da skinnet, vores bedste dag var lørdag. De næste dage lover de ikke sol. Vi får se.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    2. Den kolde blæst ser man ikke på billederne, og vi har nok ligget lidt mere i læ her, men jeg håber på det bedres snart.
      John lod sig provokere af min påstand om at der ingen hunblomster er i vores hassel, og viste mig faktisk et par stykker i går, så den må jeg æde i mig igen:) Han rager jo også lidt mere i vejret end jeg gør...

      Knus fra Ulla

      Slet
    3. Ja I har ligget mere i læ, ser det ud til. I dag har det været ekstra koldt, så jeg har pakket tøj til Ukraine, nu vil jeg ud og se, om det er blevet lunere, håbet er lysegrønt :)
      Jeg tror også, at jeg har set en enkelt hunblomst, men træet er så højt, at det er svært at se. Bent er jo ikke meget højere end mig, så det hjælper nok ikke ;) at han kigger efter.
      Knus

      Slet
  3. Åh en dejlig brumbasse - foråret er sandelig på vej, og det er ikke kun os, der glæder os.
    Det har været en pladdervåd måned - heldigvis (i denne sammenhæng) løber vandet lige igennem vores jord. Bare vi kunne gemme det.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja jeg blev også glad, da jeg så brumbassen. Forår er skønt bare vi da kunne slippe for blæsten, men I ligger nok mere i læ inde i byen, vi er meget generet af den. Kun lørdag var en god stille dag.
      Jeg regner med, at regnen bliver lagret i jorden her, lige nu er det ret sumpet, så vi er glade for, at vi ikke får noget i øjeblikket.
      Kh Lisbeth

      Slet
  4. Jeg så også en bi i dag, men den så desværre ikke ud til at have det særlig godt.
    I morgen er det forår! I hvert fald er det forår på kalenderen, og nyder vi lige det? Jeg gør, og lur mig, om ikke også du glæder dig til mange aktive timer i haven :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen
      Nej det er nok for tidligt for bierne endnu, men det kommer nok snart.
      Ja forår på kalenderen, jo det nydes bestemt her, men det blæser lidt rigeligt, så det er koldt. Jeg begynder så småt at vænne kroppen til at arbejdet igen :)

      Slet
  5. Så smukt det første billede. Ja, alså osse de andre.
    Det er ved at blive forår. Jeg har ikke set brumbasser endnu. Men hvepsedronning. Den var krøbet ind i lillefingeren på mine hansker, og bæstet stak noget så nederdrægtig.
    Solen har været fantastisk de sidste dage, dog har det blæst noget, og frostvejr om natten. Så jorden er begyndt at tørre lidt, men det er stadig for vådt at rode rigtig i bedene. Jeg laver stier med fliserester de steder der har været mest glidebaneagtig.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  6. Det gør mig lidt misundelig at se billeder fra din gåtur, for jeg humper stadigvæk rundt, og sidste gang jeg forsøgte mig med en lille gåtur, hævnede det sig omgående med en hævet fod til følge. Derfor har jeg lært at dosere mine skridt med forsigtighed. Vejret har ellers været fremragende de sidste tre dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Jeg kan godt forstå, du er misundelig, hvor er det træls med sådan en skade, hvor det ikke lige går over. Jeg humper nu også, men "kun" på grund af permanent dårlige følger, men jeg forsøger at holde mig i gang, det vil du sikkert også gerne. Ja solen har skinnet flot, men vi har haft meget vind både i dag og i går.

      Slet
  7. Hej Gunvor
    Ja jeg er også lidt vild med det første billede.
    Foråret er bestemt på vej, men av med hvepsedronningen, det gør nas længe, sådan en dum en at kravle op i dine handsker.
    Nå det har også blæst hos jer, her synes jeg, det blæser fælt, så kuldefaktoren er ikke god, men mon ikke jorden snart vil tørre lidt mere. Her er også fedtet mange steder, god idé med fliserester til stier.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth
    Det er nu dejligt med solbeskinnede billeder, og blæsten ses jo ikke, det ser bare dejligt ud på din rundtur. Nej festival er der heldigvis ikke tid for nu, men jeg kan da huske nogle år på Roskilde festival hvor det hele har været en stor våd pløjemark, så man skulle tro at der var kommet 114mm natten over, men nok lidt lunere end nu :-)
    Håber at rhodoerne holder sig lidt i skindet, så de ikke når at blive svidt inden de blomstrer, mon ikke de sidste nætter har været hårdt for February Dawn.
    Åhh så fint med en brumbi i krokus, både bi og krokus nyder solen.
    Flot langt fremme de påskeliljer er, men mon ikke de står beskytte der ved muren. Jeg tror da mine dårligt er kommet op af jorden endnu :-)
    Fortsat god aften
    Knus Anne


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det kan vi lide, og blæsten ses ikke, men jeg kan love dig, at den kan mærkes, kuldefaktoren er slem. Det er rigtigt, der har været regn og mudder på mangen en festival også vores, men jeg skulle heldigvis ikke være der.
      Jeg håber også, at rhodoerne venter et par dage endnu med at springe ud. February Dawn har gjort det godt, så det var ok, at frosten tog lidt, den ventede pænt med at ødelægge noget.
      Jeg har så heller ikke set en brombasse siden.
      Ja du har ret, de står ved muren, så er de lidt længere, men jeg har en enkelt i blomst i læhegnet, det kommer først hvert år. Mon ikke også dine snart viser sig.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet