Her hos mig er roserne godt i gang med / eller på vej til at remontere. Det er godt nok, for det er netop nu, de skal i gang med det. Men jeg fornemmer i flere af jeres kommentarer, at sådan er det ikke hos jer. Det undrer mig meget, derfor spørger jeg nu jer med roser, er der ikke godt gang i 2. blomstring?
Jeg ved godt, at flere af jer snakker om tørke osv.
Mine roser er blevet vandet en gang, da jeg skulle gøde dem, ellers har de kun fået vand ovenfra, og det er ikke meget. Helt nøjagtig 61 mm i juni og juli, og det var tørt i forvejen. I august er der kommet 45 mm indtil nu, så hos os er der bestemt også tørke.
Her kommer billeder af nogen af mine mange blomstrende roser:
James Galway
Big Purple
Ghita Renæssance
Mary Rose
Schneewittchen
Odyssey (men mon ikke alle ved det :)
Crocus Rose
på vej med et nyt flor
Crownprincess Margaretha
King´s Macc
Graham Thomas
Pegasus
St. Cecilia
Sutters Gold
Rosenbedene
og den fine Buddleia i rosenbedet
Papegøjebusken med rosenbedet i baggrunden
En af mine gæster tog dette billede af min hjælper og mig :), ingen tvivl om, at han er dygtig.
Til slut Jacqueline du Pré som også blomstrer igen
Jeg synes, det er godt klaret af mine roser, men er nu lidt bekymret for næste års blomstring, mon det hævner sig til næste år?
Fortsat god onsdag
Høneballehaven blev påbegyndt på Samsø for 24 år siden, den ligger der stadig. Bloggen blev lavet i 2011. I januar 2023 flyttede vi til Fyn, der er stadig lidt billeder fra Samsø, men vi har nu lavet en ny have på vores nye sted. Knap 900 m2 har vi at råde over, men der er plantet meget nyt For nemheds skyld bliver bloggen ved at hedde Høneballehaven, da det er min blog. Jeg håber, I vil blive ved at følge mig og bloggen. Jeg viser mange billeder fra min nye have og omegnen.
onsdag den 20. august 2014
Remonterende roser?
Velkommen til min blog, det vil glæde migl hvis du lægger en kommentar, jeg svarer på alle kommentarer.
Jeg hedder Lisbeth og bor på Fyn. Jeg er pensionist og har blogget i mange år fra 1.4.2011.
Jeg har to små hunde, blandinger mellem Schipperke og Pomeranian, de sniger sig ind på en del af billederne.
Jeg bruger al min ledige tid i min have og her på bloggen, som handler om den have jeg havde på Samsø og den jeg er ved at lave her på Fyn. Jeg er plantesamler rhododendron og roser er favoritterne, men der er meget andet som sjældne træer og buske, en del stauder, clematis, pæoner og træpæoner.
Om vinteren tager jeg billeder i den smukke fynske natur.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mine er igang med blomstring tre for nogen af typerne andre gang to. Mine er tit en del efter dine, men tror det skyldes en del skygge.
SvarSletDine er smukke :)
Kh
Marianne
Hej Marianne
Slet3. blomstring ja så kan du da ikke klage :) Jeg kan jo heller ikke forstå, at nogen virker overraskede over så mange roser, der er i blomst.
Hvis de står i skygge, er de senere ja, men så kan du nyde dine egne bagefter :)
Kh Lisbeth
Jeg har ikke så mange remonterende roser, men dem der er det, blomstrer nu - dog slet ikke som første gang.
SvarSletGodt du har en havehjælper :-)
Hej Nana
SletDet overrasker mig, at du ikke har så mange remonterende roser. Mine blomstrer lige så flot eller flottere nu, de har kraftigere farver i eftersommeren. Men selvfølgelig er der ikke så mange, da jeg jo også har en del ikke remonterende.
Ja han er til stor hjælp :) i dag løb han med min træsko.
Hej Birgitte
SvarSletDet glæder mig at høre, at roserne remonterer hos dig. Ja det har været tørt, det er det stadig her hos mig :( men de blomstrer heldigvis alligevel :)
Hilsen og tak for dit svar
Lisbeth
Kære Lisbeth
SvarSletFint med en hjælper , hvor er den sød---
Joooo, Lisbeth, jeg har sandelig en lille knop i min Peggy Lane, som jeg passer på.
Dineroser bliver jo passet og plejet, så de er jo smukke i lang tid.
Hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa det er en værre lille hjælper, han løber med potter, blomster og sågar træsko :)
Godt du har en knop i Penny Lane, der er ikke mange i mine endnu, men der er nyvækst, så de skal nok komme.
Næ, mine roser bliver såmænd ikke plejet så meget.
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletDet var en rigtig rosedag idag!
Min rose "Summersong" har blomstret stort set siden en gang i maj. regnen de sidste dage for det til at se noget hængende ud - men det gavner jo på sigt!
Og generelt synes jeg jo det rundt omkring ser helt ok ud. Nu regner det for vildt men jeg ser senere om jeg har billeder.
Dagens favoritter er selvfølgelig Odyssey og Jacqueline...
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa kun roser i dag, men der er da et par af dine favoritter imellem, men det har du opdaget :)
Ja så har Summersong da været ihærdig må man sige.
Regn hvad er det for noget, vi blev snydt for det de havde lovet os i dag - ikke at det er noget nyt.
Tak i lige måde
Kære Lisbeth.
SvarSletHer er det sølle med remontering. Goeff Hamilton og Crocus Rose har hver én blomst. Mine Claus Dalby Roser har rigtig mange knopper og Glamish Castle blomstrer hele tiden. Takket være mine solhatte, chrysanthemum og Asters så er der mange blomster i haven.
Hvor er han sød, din lille hjælper.
Kærlig hilsen Eliane
Kære Eliane
SletDet overrasker mig, for jeres bliver da vandet og plejet efter alle kunstens regler, gad vide om det er varmen, der gør det, men andre steder som hos Linda Irving kan jeg se, at der er fin blomstring.
Godt I har blomster alligevel. Måske skal jeg overveje Glamish Castle.
Ja han er sød og en lille bandit.
Kærlig hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth, her i Slagelse må jeg indrømme at der er blevet vandet hele sommeren og gødet lidt en gang om mdr, det har resulteret at næste alle mine roser har stået mere eller mindre med blomster det meste af sommeren og de blomstre stadig. Det er en fryd for øjet at se alle dine rosenbilleder synd man ikke kan få duft på.
SvarSletRigtig dejlig aften til jer alle der ovre på Samsø.
Hej Linda
SletBåde vandet og gødet - ja det giver åbenbart bonus, jeg gødede mine sidste gang midt i juli og vandede.
Tak - ja der blev mange gode billeder i dag.
Tak i lige måde.
Hej Lisbeth
SvarSletI dag kan jeg ikke yde kun nyde det er også dejligt for dine roser er så flotte. De par roser jeg har har der ikke været meget fest ved og når jeg kikker lidt ind i naboernes haver er der nu heller ikke noget at råbe hurra over. Juni og Juli gav også kun 40mm her. Her i August har vi dog fået 51mm indtil nu så det kan jo være at der kommer lidt gang i dem. Du har også stadig sommerfuglebuske med en del blomst her er det næsten slut. Ja det er en dejlig lille hjælper du har fået der det syntes han nok også selv :-) Jeg så jo selv at han stjal en potte og løb afsted med men at stjæle din træsko hvor stor tror han at han er :-)) den lille bandit.
Tak for rådet ang Iris det er noteret.
Fortsat god aften
Knus Anne
Hej Anne
SletGodt du så kan nyde mine billeder, for ja bortset fra Schippo og mig er der kun roser :)
Ja vi har fået alt for lidt regn, nu er vi ved at være bagefter jer, det de lovede i nat, blev vi snydt for :( De fleste af mine sommerfuglebuske er også afblomstret, men den i rosenbedet er ihærdig. Schippo har slet ikke fundet ud af, at han er lille. I aftes slogedes han gladeligt med hunde, der var 3-4 gange større end ham.
Det var godt med det med iris, det er nok nu, du skal bestille, hvis du skal have i Spanien, vi fik sidste år ved denne tid.
Tak i lige måde.
Knus Lisbeth
Dejlige billeder af dine roser og de ser da i hvert fald fine ud.
SvarSletMine roser har nu også ydet godt i år. Vi har vandet en del, men har så sandelig fået masser af vand fra oven den sidste tid. Jeg synes næsten mine roser har blomstret hele sommeren, men jeg kan se at dem jeg har fået klippet lidt i står med nye knopper på spring. Så der er nok blomster lidt tid endnu.
Endnu en gang tak for hjælpen, nu håber jeg, at jeg slipper for alle de anonyme kommentarer.
Med venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Tak Lene
SletJa I har været meget heldige med vand hos jer, det samme gælder ikke hos os, heldigvis blomstrer mine roser alligevel.
Selv tak for det - det hjælper helt sikkert, det har det gjort hos mig. Læg lige mærke til om du får flere sidevisninger, det har jeg gjort, det har nok noget med de koder at gøre.
Hils Lisbeth
Det er sånn her også, for mine roser remonterer veldig godt. Jeg har kjøpt så mange nye i år og jeg gjødslet de i juli når jeg plantet de
SvarSletDet har gitt gode resultater for nå kommer de igjen. Det er ikke.mye regn du har fått nei. Får håpe du får noe mer snart. Din lille hjelper er så søt!
Hej Marit
SletGodt at dine roser også har det godt, dem som har problemer har nu ikke glemt at gøde, så jeg ved ikke, hvad det skyldes.
Ja jeg håber også på mere regn, men der loves ikke noget, desværre.
Hvor har du dog mange smukke roser.
SvarSletHej Lisbeth En dejlig billedestrøm af roser, fantastisk genblomstring! Jeg tror ikke , at du behøver at være bekymret for næste år såfremt du gøder. Mine nye Austin roser blomstrer flittigt! Jeg har vandet flittigt men fordi de var nye. De historiske roser som remonterer , genblomstrer også flittigt her på Amager. God torsdag.
SvarSletKære Lisbeth
SvarSletHvad Søren skete der? Jeg skrev en kommentar til dig i morges, men da jeg ville udgive den, kom der en side, der fortalte, at din blog ikke eksisterede mere. Så gik jeg ind på min mail for at skrive til dig - der var så en mail fra "dig" på ubehjælpsomt dansk med en historie om, at du var strandet i Bristol og var i bekneb for 15.000 kr.! Er glad for, at bloggen er tilbage, men tænker også, at du har haft en helt forfærdelig dag.
Stort knus fra Linda