torsdag den 14. august 2014

Dejlig morgensol og stille vejr

Desværre holdt det ikke så længe med det stille vejr, men solen har vi stadig sammen med vinden.

Så dejligt så det ud i morges
Her er en af mine sidste nyanskaffelser, det er Anisiop/indianermynte Heat Wave købt hos Staudestedet. Den er rigtig fin her sammen med en gren fra Himlens syv sønner Heptacodium miconioides, som snart skal til at blomstre.
 Clematis Blue Angel blomstrer stadig i syrenen
nedenunder står phloxen, de passer perfekt sammen i farven
Klokkeranken blomstrer endnu, men den er højt oppe, så det er svært at tage billeder.
Hjortetrøst er fantastisk flot, i baggrunden ses den røde kvan, Vicars Mead, som jeg nu er ved at skære ned, den er nemlig ved at drysse. Er der nogen, der har erfaring med om den går ud efter blomstring eller kommer igen året efter? Jeg tror ikke, den kommer igen, men er blevet i tvivl. Den vil være flot at lade stå til vinterfotografering, men gad vide hvor mange der selvsår sig rundt omkring.
Nu er denne her i hvert fald klippet ned og fjernet, men de andre står endnu.
 Hostaen Guacamoles blomster er stadig så fine
Høstanemonen fra bagsiden
 Ligularia får flere og flere blomster
Lavatera/mamelukærmebusk White Angel har også mange blomster
 Mirakelblomst/Mirabilli købte jeg som knolde i Netto
 Penstemon Raven som jeg selv har sået af egne frø
Farven er meget forskellig på billederne, men i virkeligheden, synes jeg ikke, at de er så forskellige. Det er sidste billede, som er mest rigtigt.
Violfrøstjernen Hewitts Double er så fin med den grønne baggrund
 Skal vi have en lille skovtur
på vejen ud af skoven møder vi den skønne solbrud
Her er min iris, skægget set tydeligt, så der er en grund til, at den kaldes en skægiris, den dufter fint.
Her kommer roser, nogen af dem med regndråber, men vi har nu kun fået en lille byge
 Acapella i selskab med Jernurt/Verbena
 Burgundy Ice
 Willestrups Eden Rose
 Mme Alfred Carriére genblomstrer fint nu
 Queen Elisabeth
 Redouté
Reine des Violettes
The Generous Gardener
 Clarét endnu en gang
Braithwaite
Til slut den lille havfrue en skønhed uden lige/ Little Mermaid.
Fortsat god torsdag

26 kommentarer:

  1. Her har vi også solskin men det er meget blæsende. Til morgen fik vi en ganske lille regnbyge, under 5 minutter.
    Violfrøstjernen Hewitts Double er vel nok smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Godt der blev lidt solskin til jer også i dag, men blæsten vil vi gerne være fri for.
      Ja violfrøstjernen er smuk.

      Slet
  2. Hej Lisbeth!
    Hvor er det nogle skønne morgenbilleder i bor meget skønt. Alle andre blomster billeder er jo selvsagt også smukke.
    Her skiftes det mellem regn og sol, og god vind, og jeg skal alligevel vande.
    Ha en god aften
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja vi bor skønt her med udsigt til marker.
      Nå du skal alligevel vand, ja så må det ikke være så meget regn, I får.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Her til aften er det blevet stille vejr igen dejligt. Du har altså både hvide og blå klokkeranker, kan jeg se. Blå og lilla blomster er sværeat fange, som man ser dem,men det afhænger jo også af, om de stor i sol eller skygge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Det er først nu, at det er ved at være lidt mere stille, men ikke helt, det er ikke så indbydende derude, når det blæser sådan. Jeg er stadig ikke sikker på farven på mine klokkeranker, da jeg ville tage billeder af den samme igen, var den blevet blå, synes jeg. Ja især de blå blomster, synes jeg er svære.

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Flot morgen også her men som hos dig kom der hurtigt alt for meget vind men det ser ud til at vi lige så godt kan vænne os til del ØV!! Fin klokkeranke men lidt ærgerligt at den er kravlet så højt. Jeg har sørget for at mine ikke har fået den mulighed. Har for øvrigt den først blomst idag. Kvanen vil helt sikkert stå som en flot skulptur til vinter hvis du lader den stå men det er jo ikke til at vide om du så har en million frølinger til foråret men det kunne jo komme an på en prøve. Mirakkelblomster er meget søde. Jeg har sået dem så det bliver spændende om der når at komme knolde ud af det. For en sikkerheds skyld er jeg begyndt at plukke frøene af. Mine er også gule og tofarvede. Penstemon Raven kan du godt være stolt af den er rigtig fin. Dejligt med en skovtur :-) Det var en stor nydelse selv at gå der Så skønt det var i sommervarmen :-) Little Mermaid er så smuk. Er vild både med det enkle og farven.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er dejligt med en flot morgen, men bare den blæst da ville holde inde, det er så deprimerende - også fordi vi ved hvor meget det tørrer med sol og vind. Jeg hader, når bladene på træerne visner ned, inden de får efterårsfarver. Hvis min klokkeranke ikke kunne kravle til vejrs, tror jeg ikke, den havde blomstret, jeg har flere, der ikke er så høje, hvor der ingen blomster eller knopper er i. Ja kvanen vil være rigtig flot til vinter, den er allerede begyndt at drysse. For to år siden havde jeg også en, jeg lod drysse - ikke en eneste plante blev der ud af det. Så måske vover jeg det. Ida min haveveninde har også tofarvede mirakelblomster, så heldig har jeg ikke været. Ja Raven er jeg stolt af, tænk der var noget såning, som lykkedes. Ja skoven var god der i sommervarmen. Ja Little Mermaid er bare så skøn.
      Tak i lige måde

      Slet
  5. Jeg trodde at kvann var toårige, men det finner du ut av til neste år. Jeg sådde den i fjor, men min har ikke blomstret enda. Du kan få riktig mange frøplanter hvis du lar de drysse ned ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg tror også, at de er toårige, jeg såede dem for 2 år siden, først i år blomstrer de. Jeg har prøvet at lade en drysse for to år siden, der kom ikke en eneste frøplante op, så jeg satser :)

      Slet
  6. Hej Lisbeth

    Ja, jeg har jo problemer dette efterår med at så meget er brændt af. så er det jo godt at gå på "blogvandring" og blive lidt inspireret, der er jo ting der blomstrer:)

    Allertydeligst er det selvfølgelig med roserne.....

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja så må du rundt og kigge hos vi andre. Solhattene er jo gode nu, omend også de er ved at hænge med næbbet, de har ikke været så flotte som de plejer.
      Nej så går det bedre med roserne. Der kan du godt finde et par favoritter. Solbrud har du da, er den også svedet af?
      Er der i grunden ikke liljer som blomstrer her sidst i august?
      Tak i lige måde
      Tak i lige måde.

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Tak for tur gennem skoven - jeg ville ønske, at det var netop dér, jeg skulle være i morgen :) Her har det også blæst, og det er træls! Til gengæld har aftenen været fin, og jeg har siddet på min bænk i haven og kigget blomster og forsøgt at finde roen og freden igen - det hjælper heldigvis - godt, at man har en have :) Jeg mener også, at Kvan er toårig - så den spreder jo nok frø ligesom de andre toårige. Nu blomstrer min Hjortetrøst også - et dejligt syn. Hvor er Penstemon Raven bare fin - jeg har skrevet den op og vil forsøge mig til næste år, for sikke da en farve. Mirakelblomsten er også meget smuk. Måske du husker, at jeg satte Gladiolusknolde for en ti dage siden - de er allerede oppe på 30 cm, så måske når jeg alligevel at få blomster - man har da lov at håbe :)
    Dine roser er så flotte og sunde at se til, at det er en lyst!
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Selv tak, ja du kunne nok godt tænke dig en tur i min skov i morgen :) Ja det er træls og deprimerende med det blæsevejr. Her er det desværre ikke stille endnu. Ja jeg tænker også, at kvanen spreder frø som de andre toårige, men derfor er det ikke sikkert, der kommer noget op. Ja hjortetrøsten er skøn. Der er frø på vej i min Penstemon Raven, så jeg kan tage nogen fra til dig.
      Flot med dine Gladiolus knolde, jeg har også sat nogen i år, gad vide hvor? :)
      Ja det er dejligt med roserne, men de er nu ikke alle lige flotte i løvet.
      Knus Lisbeth

      Slet
    2. Ja, tak til Penstemonfrø - det vil jeg rigtig gerne have :) Spændende, hvor dine Gladiolus dukker op - du må på opdagelse efter dem :)
      God dag til dig i morgen med forhåbentlig mindre blæst!
      Knus Linda

      Slet
    3. Jeg regner med, at der kommer så mange, så jeg kan dele. Ja lad os nu se med de gladiolus, jeg tror da for resten, at de blomstrede inde i skoven for længe siden :)
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  8. Jeg mener at Vicars Mead er en staude og kommer igen, hvorimod Angelica Gigas er toårig.
    Jeg er ret lun på din ligularia, hvad hedder den mere? Den matcher også den flotte solbrud på smukkeste vis.
    Ha det godt:o)

    SvarSlet
  9. Hej Lisbeth
    Ja men det har du åbenbart ret i, jeg googlede det lige, og kan se at Claus Dalby skriver, at den kommer igen, det var da en god oplysning. Jeg har kun fjernet en endnu, der var gode røddder, så det er nok rigtigt. De andre får lov at stå, så må vi se, hvad der sker.
    Ligulariaen hedder Ligularia dentata desdemona, tror jeg, det ligenr i hvert fald den. Den står nu ikke sammen med solbrud, men du siger noget, jeg må have flytte noget af solbruden ned i regnbedet :)
    Tak i lige måde :)

    SvarSlet
  10. Kære Lisbeth.
    Tak for alle de fine billeder fra haven. Ja, du viste nogle meget smukke gladiolus tidligere på året, så dine har blomstret. Ang. din Kvan, kan du Google den, der står nøjagtig, hvad du skal gøre.
    Mirakelblomsten kan ikke overvintre, så du skal tage knoldene op. Kan du ikke få lidt frø fra din haveveninde, så du også kan få to-farvede??
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  11. Kære Eliane
    Selv tak. Det er rigtig, at jeg viste nogle smukke gladiolus, jeg har nogen, der overvintrer i jorden, men de nyplantede var ret tidligt i blomst. Jeg har googlet, men ikke liget fundet det med nøjagtig, hvad jeg skal gøre, vil du sende mig et link?
    Ja med mirakelblomsten ved jeg godt, at jeg skal tage knoldene op. Jo jeg må tigge lidt frø af Ida.
    Kærlig hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth.
      Ja, nu synes jeg heller ikke jeg kan finde det omtalte sted.
      Claus Dalby skriver at den kommer igen og igen, men Kirsten fra Thyboesminde Stauder skriver at den er 2 - 3 årig og den skal have lov til at kaste frø.
      Ja, det blev vi jo ikke klogere af.
      Kærlig hilsen Eliane

      Slet
    2. Kære Eliane
      Jeg har spurgt Ulla, som jeg har fået frøene af, hun siger den frøsår sig en del, men jeg har ikke fået svar på, om den kommer igen, så nej vi bliver ikke klogere, jeg må bare satse :) Men tak for, at du prøvede igen.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
    3. Kære Lisbeth.
      Nu fandt jeg det fra i går:http://www.albinusfro.dk/shop/kvan-roed-angelica-544p.html
      men jeg ved ikke om det er den du har??
      Kærlig hilsen Eliane

      Slet
    4. Tak skal du have, desværre er det ikke den, jeg har, det er Vicar´s mead, jeg må lade det komme an på en prøve.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  12. hej Lisbeth.
    Din mirakelblomst når den giver de her knolde - kan du sige noget om evt. opbevaring af dem graver du dem op og behandler dem som georginer....Det er spørgsmål fra min nabo ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe
      Jeg har ikke haft dem før, men jeg ved at de skal opbevares som dahliaknolde, ellers kommer de ikke igen. Hils naboen :)

      Slet