søndag den 24. august 2014

En tur og en fødselsdag

Fridagen var en tur til Fyn til min mors 92 års fødselsdag, man skal jo være varsom i disse tider med at fortælle, at man forlader hjemmet, derfor var jeg forsigtig og skrev ikke noget om turen. Jeg nåede ikke i nogen plantecentre eller andet spændende, men i september tager jeg revanche :)



Det var den dejligste morgen, da vi tog af sted, men det skal man ikke lade sig narre af. Hele vejen ned gennem Jylland og over Fyn kom der store mørke skyer og kraftige byger. Det var rigtig flot, for solen skinnede jo også, så der var ofte en fin regnbue.
Vel hjemkommet tænkte jeg, fik vi mon noget her, nej det gjorde vi da ikke, men I andre har fået meget, det kunne jeg godt se.
 Penstemon Raven
Den fine iris
Aster Marina Wolkonsky
 Graham Thomas
 Odyssey
Crocus Rose
Det var billeder fra i går morges, her kommer lidt fra i forgårs aftes:

Nordbedet blev rigtig flot oplyst af solens stråler
 Sikken et lys
Efteråret er over denne smukke Euonimus Oxyphyllus
Bronzefenikkel er så fin nu


og græsserne er da også fine
Den hvide indianermynte står flot nu
Den orangegrenede lind er blevet rigtig fin i sommer
Stormhatten er tæt på udspring nu
En ny farve vinterasters er sprunget ud
Ren aftenidyl
 Queen Elisabeth
og til slut Compassion
På fridagen var farmor også heldig at mødes med Arthur og hans far, som var mødt op for at gratulere oldemor.
God søndag til jer.

37 kommentarer:

  1. Dejligt med en fridag Lisbeth, hvor du både kunne mødes med Arthur og være til endnu en fødselsdag med din mor, skønt at kunne have sin mor så længe. Vi var to dage i København først på ugen mellem to dage med havegæster. Har siden været til kobberbryllupsfest med vores ældste og en 70 årsdag med en svoger, så tiden bliver godt udnyttet I dag er afslapningsdag, men dejligt at vi kan. Mange hilsner til dig og dine fine billeder fra Ulla Milbak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det var fint med en fridag og at se Arthur og min mor igen. Det er ingen lykke at blive 92, når man ikke kan noget selv mere, men mentalt er hun rimeligt med.
      Man kan nå meget på kort tid, og du har ret, dejligt at I/vi kan. Hilsen Lisbeth

      Slet
  2. Kære Lisbeth
    Dejligt med ture. Flotte billeder af haven og fine billeder af asters, stormhat, (hvor har du mange forskellige blomster) også fine græsser.
    Hvor er han bare sød og dejlig ham Arthur.
    god søndag.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det var fint med en lille tur, hvor vi heldigvis nåede det hele.
      Ja der er mange forskellige blomster og til forskellige tidspunkter af året.
      Ja Arthur er bare dejlig.
      Tak i lige måde
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Sikken en masse der blomstrer du har - og stormhat. Mine er færdige for i år, har du klippet dine ned?
    Det ser da ellers ud til at du får din regn idag, mon du ikke allerede nu har fået?

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja jeg har mange blomster - det må være en sentblomstrende stormhat. Den blomstrede også sent sidste år, og det er første gang i år.
      Man skal ikke lade sig narre af det Dmi lover, vi fik en byge før, men ikke så meget, at det kunne dække bunden af regnmåleren, det så ellers mørkt ud, men nej nej - vi får ikke noget særligt, mens andre har fået 200 mm. Sådan er det at bo midt i havet :) Jeg skal til at købe mere tørketålende planter, tror jeg.
      Tak i lige måde

      Slet
  4. Hej Lisbeth
    Dejligt med en lille udflugt og samvær med familien, også selvom du ikke nåede at shoppe lidt planter ;)
    Det er da helt utroligt at i ingen regn får hos jer. Her har det nærmest været regntid de sidste 14 dage, så jeg sender gerne skyerne i din retning, da vi har fået så rigeligt her ;)
    Flot du stadig har så mange smukke blomster, her er der til gengæld ikke så meget at nyde i øjeblikket, men jeg kan se at al den regn har gjort haven godt, så måske blomstrer den atter op ;)
    Kan du ha en god søndag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Ja det var dejligt med en tur, skidt med planterne, dem har jeg til gode.
      Vi får ingen regn nej, så som du nok husker er det ret træls at læse om I andre, som har fået rigeligt.
      Nej regnen ødelægger lidt for blomstringen, men måske blomstrer det op igen, det håber jeg for dig.
      Tak i lige måde.

      Slet
  5. Kære Lisbeth
    Dejligt, at du har haft en god fridag med fødselsdagsfejring og tid med kære, lille Arthur - hvor bliver han stor :) Her regner og regner det - kraftige byger - og jeg er ved at have fået nok. Synes, det har regnet og været gråt i gråt de sidste 14 dage. Jeg vil have sol og lune temperaturer, så jeg vil ønske, at regnvejret kommer til Samsø og sol og tørvejr indfinder sig her - kunne det ikke være et godt bytte? Hvor er det bare nogle smukke morgen - og aftenbiller, du har taget, og du har ret i, at lyset er helt fantastisk! Er glad for at se, at den hvide Anisisop arter sig - eller hvid og hvid - den er nok ligeså meget lysegrøn, hvilket ikke gør den ringere efter min mening. Penstemon Raven er så smuk - den var i Ønskebogen, men nu er Aster Marina Wolkonsky og Broncefennikel i hvert fald noteret. Jeg skal have udvidet bedene i forhaven og går og overvejer Graham Thomas, for den varme farves skyld. Er det en sund og grovillig rose? Jeg har jo ikke haft succes med Teasing Georgia. Flot med stormhat i blomst - mine er ikke sprunget ud endnu.
    Sender regn til dig :)
    Knus Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det var fint at komme til fødselsdag og samtidig møde Arthur. Ja han er blevet stor, jeg synes også, at han havde forandret sig, siden vi så ham sidst for 1½ måned siden.
      Du må endelig sende noget regnvejr til os, når jeg har fået 40-50 mm, skal jeg også ønske sol og varme, men jeg tror nu, der kommer sol og varme til alle og ingen regn til os :(
      Ja lyset er bare skønt, så jeg kan ikke lade være med at tage billeder.
      Lige meget med farven på Anisisop, den er fin som den er. Ja Raven er fin, der bliver nok frø, vil jeg regne med.
      Aster Marina Wolkonsky er skøn, den har jeg købt hos Thyboesminde Stauder for et par år siden, den er allerede ved at være stor. Broncefennikel burde selvså sig, men det har den ikke gjort hos mig.
      Ja jeg synes egentlig at Graham Thomas er sund og grovillig, men det synes jeg også Teasing Georgia er, så måske kan man ikke regne med det.
      Så har du også sentblomstrende stormhat, det er dejligt.
      Tak skal du have, du skal lige puste det lidt mere denne vej :)
      Knus Lisbeth

      Slet
  6. Åh, hvorfor har jeg ingen vinterasters?!?
    Hvor bliver Arthur stor! Det var da heldigt for en farmor at løbe ind i ham og hans far :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja det må du da have, de er dejlige.
      Ja Arthur bliver stor, jeg følte mig meget heldig over, at hans far ville tage ned til olde med ham :)

      Slet
  7. Regnen er ulige fordelt i år. her har vi fået rigeligt, stakkels landmænd, og på Sams mangler I stadigvæk. Arthur må kunne glæde selv en træt 92-årig. Er det den samme iris, du før har vist, eller har du flere, der blomstrer nu?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja den er meget ulige fordelt, lige nu får vi en god byge, det glæder jeg mig over. Landmændene herovre har til gengæld fået tørt korn og halm. Der er ikke meget tilbage på markerne mere.
      Min mor glædede sig meget over Arthurs besøg, og over en lille ny hund, som veninden havde med, så det var en god dag for hende, men hun bliver hurtigt træt, det forstår man jo godt.
      Ja det er den samme iris, som jeg har vist før, men med en ny gren, den har tre i alt, det er da flot i anden blomstring.

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Ja i disse tider skal man passe på hvad man skriver banditterne læser jo også med. Ja det var en flot lørdag morgen så op af formiddagen gik jeg ud for at plante og flytte lidt rundt på noget men indimellem måtte jeg styrte i ly af nogle heftige byger 8.5mm fik vi ud af det. Troede da også at det ramte Samsø så det er da øv at komme hjem til. Håber I så får noget idag. Aster Marina er også noteret på min ønskeliste. Nordbedet ser fantastisk ud og lyset er bare flot :-) Bronzefennikel er ny her i år det er en frøplante fra min "haveveninde" mærkeligt at du ikke får frølinger. Flotte græsser den med røde aks hvad hedder den? Indianermynten er rigtig fin håber at det lykkedes mig at få noget ud af frøene fra Linda. Vinterasters er vist noget jeg skal prøve næste år dine er så flotte :-)
    Godt at Arthur og hans far kikkede forbi til oldes fødselsdag og at I alle havde en hyggelig dag.
    Jeg har lidt frøplanter jeg skal have pottet op og det kan jeg passene gå igang med nu for bygerne er begyndt at drive ind over os og det blæser en del men i drivhuset er det jo lunt og godt :-)
    Fortsat god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det skal man nemlig. Det var rigtig flot i går morges, og det var egentlig også en flot køretur, for himlen var meget dramatisk med de mørke skyer og regnbue ind i mellem. Jeg har været spændt på at høre, om I fik regn denne gang, det gjorde I så, nu har I overhalet os. Der er 5 mm derude nu, det har vi fået siden de 18 i sidste weekend, nu lover de ikke meget mere, så vi må nøjes. Og det blæser stadig en masse, så det er snart væk igen. De to af dem har vi fået i dag, så nej det bliver ikke til meget mere i dag. Tak - ja jeg synes det var flotte billeder af aftensolen. Jeg har ingen frølinger set af bronzefennikel endnu, jeg har da haft den et par år. Hende jeg køber planter sammen med har vist mange, så jeg kan nok få, hvis denne skulle dø. Det er en elefantgræs, jeg kan ikke huske navnet på den. Jeg har søgt efter vinterasters i flere år, jeg fik nogen foræret sidste år fra Rose med bloggen min haves Flora, nu har jeg givet hende nogen tilbage for de gik ud.
      Jeg var meget glad for, at Per tog sig tid til at kigge ned til olde, så både farmor og olde kunne nyde Arthur.
      Ja det er godt at stå indendøre, når det blæser og regner.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Tusind tak for alle de dejlige billeder.
    Også tak for den fine plante du havde med til mig. Din søn var så betænksom at komme ud med Arthur på armen, da jeg hentede den. Man får jo helt lyst til at ville holde ham, men det vil jo ikke være morsomt for den lille fyr.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Velbekomme, ja det var en pæn stor plante, du fik der, håber du får held med den, ja det er jeg ikke i tvivl om, for dagliljer er nemme.
      Per var nødt til at tage Arthur med ud, for Signe var desværre syg, men det var så dit held :) Du kunne såmænd sagtens have holdt ham uden problemer, han er vant til fremmede, men han er meget tung, jeg kan knap bære ham mere. I hvert fald ikke længe af gangen.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Tillykke med din mor. Dejligt lige at mødes med Arthur, hvor bliver han stor. Ja det er et meget flot lys der er på billedet, næsten magisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anette
      Ja jeg nød et kort møde med Arthur, han vokser godt.
      Lyset var ret smukt på det billede.

      Slet
  11. Tillykke med din mor. Dejligt at du også kan hilse på Arthur imens. Jette og jeg har været oppe hos Claus Dalby til åben have i dag. Godt der var lidt tørvejr så vi også kunne tage billeder. Bagefter fik vi besøgt Ulla og Malcolm og set deres have.
    Din Euonimus ser skøn ud, og også din hvide indianermynte. Her har vi fået meget regn de sidste 2 uger, så nu må der gerne komme lidt godt vejr igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Gitte
      Ja jeg var glad for at se Arthur et par timer. Jeg ved, I har været i Dalbys have, godt I fik tørvejr. Også dejligt at se Ulla og Malcolms have, den er skøn at se.
      Ja I har fået meget regn, det har vi ikke.

      Slet
  12. Hej igen
    Er der ingen af dine vinterasters der er fuldt hårdføre? Jeg har nogle ved ikke hvad de hedder men jeg kalder dem for staude krysantemum en småbladet med små gul/bronze farvet blomster og en med større blade og blomster i rosa og de er begge fuldt hårdføre. De er meget søde og noget af det sidste der blomstrer i haven. Selv om de fyldte du viser måske ikke er fuldt hårdføre skal de alligevel prøves for de er rigtig kønne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Du skal nok få frø af hvid Indianermynte - jeg har ikke glemt dig :) Planterne blomstrer endnu, så der går nok 14 dage, før der kan tages frø.
      Knus Linda

      Hej igen Lisbeth
      Altså, hvis du får vildt mange Raven frø, og de bare ligger og optager plads i skabe og skuffer, så vil jeg da rigtig gerne have nogle :)
      Er lige kommet ind fra en lille rundtur i haven. Har læst i min nye staudefrøbog, at man kan tage frø af Floks, ligge blomsterstandene på en bakke med køkkenrulle over, fordi frøene kan springe, men, men jeg tror nu jeg har været for tidligt ude at klippe af - godt, der er nok at tage af senere. Det er måske nok lige lovlig ambitiøst at tro, at jeg får held med det, men prøves skal det da :)
      Knus Linda

      Slet
    2. Hej igen
      For mange år siden købte jeg vinterasters eller chrysantemer, men de klarede ikke vinteren. Jeg prøvede to år i træk. Jeg har ledt efter dem lige siden. Sidste år kom Rose med nogen til mig, da de blomstrede viste jeg billeder på fb. Her viste det sig, at ham jeg i sin tid købte de første af var medlem af gruppen. Han skrev til mig, at det var klogt at tage stiklinger og sætte i drivhuset. Det endte med at jeg gravede dem alle op og satte i store potter i pavillionen. De klarede det fint, og pavillionen blev meget fugtig :) I år tager jeg nok ikke så mange ind. Rose tog ingen ind, hendes overlevede ikke, så hun har fået nogen ved mig.
      De små gul/bronze farvede har jeg vist også, de blomstrer sent i hvert fald.
      Måske får jeg så mange, så du kan få stiklinger ved mig.

      Slet
    3. Ja det her bliver lidt rodet, det første var til Anne :)
      Nu er det så til Linda :)
      Jeg skal nok gemme Raven frø, hvis jeg får nogen. Jeg har lige fundet fine frø i nogen af mine floks, jeg vil prøve at holde øje med dem, hvis jeg husker det. Ja det koster jo ikke noget at prøve, så hvis du har mod på det, kan du jo lige så godt.
      Knus Lisbeth

      Slet
    4. Skidt med det blev lidt rodet sådan kan det gå. Jeg kikkede på vinterasters i foråret et sted ikke så lang herfra og jeg tror helt sikket at de har næste år igen. Her kan de jo sagtens stå i drivhuset der er det jo lidt fugtigt i forvejen
      Til Linda
      Jeg er ikke spor nervøs for at du har glemt mig der er jo også længe til de skal såes endnu. Jeg har jo heller ikke alt klart endnu.
      Knus Anne

      Slet
  13. Tillykke med din mor :) Og tak for skønne kig.

    Hjerteligst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, og tak for at du kigger forbi solskinsøen :)

      Slet
  14. Så koselig for din mor å få så mye besøk! Du har fortsatt mye fint som blomstrer. Jeg har en klatrende vinrød storm hatt som blomstrer nå.
    Det er best å ikke fortelle at en skal bort i disse dager ja...

    God kveld!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja jeg tror, at min mor syntes, det var koseligt. Det lyder spændende med en klatrende vinrød stormhat.
      Ja man skal passe på, hvad man skriver på nettet.
      Tak i lige måde.

      Slet
  15. Hej Lisbeth, Peter og jeg siger tak for rundvisningen i jeres spændende og hyggelige have med de mange forskellige buske og træer og de mange specielle rhrododendron. Og de mange roser stadigvæk i blomst. Vi nød vores ophold på Samsø. Gik en lang tur på Langør, godt du fortalte os om stedet. Smukke gamle huse i Nordby, vi syntes så godt om Nordby, at vi kørte dertil igen om fredagen inden sejlturen tilbage til Jylland.
    Knus Hanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne
      Selv tak, godt I nød jeres ophold på Samsø, det er jo også en dejlig ø. Det var hyggeligt, at I kiggede forbi. Tak for planterne. Nordby er en hyggelig landsby, jeg kan godt forstå, at I tog den en ekstra gang.
      Knus Lisbeth

      Slet
  16. Tillykke med din mor og så var det hyggeligt at lille Arthur også kunne støde til:) Det var fornuftigt at du ikke fortalte at du tog afsted. Vores nabo har lige igen haft indbrud lige efter de tog på ferie og det sker faktisk hver gang de er på ferie.
    Det er et smukt lys der spiller mellem buskene og i trækronerne.
    Mine vinterasters er gået helt og aldeles til. Græsserne er især spændende her i sensommeren, i det hele taget er det en utrolig smuk periode vi er inde i:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Lisbeth
      Det var rigtig dejligt, at vi også fik hilst på Arthur og hans far.
      Ja man skal godt nok passe på, hvad man skriver på nettet. Jeres nabo må snart være nervøs for at tage nogen steder.
      Ja det er et smukt lys og en smuk tid, vi har nu, græsserne er lækre i sensommeren.
      Ærgerligt med dine vinterasters, men de er lidt vanskelige.

      Slet
  17. Fint billede af dig og Arthur. Jeg kan fornemme på dig, at du også synes det er dejligt med børnebørn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne - mon der er ret mange, som ikke synes, det er dejligt med børnebørn. Jeg er selvfølgelig vild med Arthur, han kan smelte farmors hjerte :)

      Slet