søndag den 20. juli 2014

Tropenætter?

Det er ret varmt, næsten mere end vi danskere bryder os om. Da jeg gik i seng i aftes 23.30 var der over 20 grader, og da jeg stod op før kl. 7 var der også 20 grader. Nu er der 27 grader, heldigvis lufter det lidt, men jeg forsømmer ikke noget ved at sidde ved computeren. Det er simpelt hen for varmt derude. Alt hvad jeg skal lave foregår om aftenen.

I øjeblikket falder mit blik ofte på dette bed, marguritterne kan noget helt særligt med den hvide farve og formen. Her er bedet set fra to sider.
Stien op i stenbedet fra den ene side, som I kan se gror trædebregnerne godt her.
Her er bedet set fra den anden side
En spydverbena har sået sig flere steder i bedet, jeg synes, den er smuk, så det gør ikke noget.
Forleden viste jeg denne plante, men var ikke sikker på navnet, det fik jeg af Anne Marie, Lønbæk. Det er en Ambra, den har en dejlig duft og er god i buketter.
Ambra (Artemisia abrotanum) er en flerårig plante med smalle, stærkt duftende blade. Ambra hører til i bynke-slægten, hvor man også finder malurt og esdragon, og ambra anvendes lige som disse som krydderi, f.eks. i snaps og absint.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Ambraen er en halvbusk, der kan blive omkring 50-80 cm høj og er hårdfør under tørke. Stilkene er stive, og langs dem vokser de meget smalle, dildlignende blade. Når de berøres, afgiver de en duft, der minder om citronBlomsterne er små og gule.
Den står på et af de tørreste steder i min have, men det ser ud som om, det er noget, den godt kan lide, den ser meget frodig ud.
Blommetræet har om muligt endnu flere blommer i år, jeg frygter lidt hvepsene, når de bliver modne. Blommerne er blå og smager dejligt, det er ikke sveskeblommer. Jeg burde tynde ud i dem, men har endnu ikke haft tid.



Dagliljerne blomstrer om kap, de er så skønne.
 Clematis Arctic Queen blomstrer med nye knopper
 Etoile Violette

Viticella Purple P. Elegans
Af mine overvintrede dahlia knolde er der kun denne, som vil blomstre. Mon ikke det er Eveline, selv om den er noget hvid?
Denne her er efterhånden meget flot, men det er ikke en jeg har overvintret, og slet ikke en jeg har købt med vilje
Bronzefennikel og indianermynte

Sumpcypressen gror godt, vi har fornylig opstammet den, så der er bedre plads til fontænegræs og Gunneraens blade
 jeg har en del phlox
 rundt omkring, jeg tror de 40 mm nåede af redde blomstringen, men der er andet, der snart trænger til vand igen, der loves ikke regn den næste uges tid, så det må vi nok selv klare.
liljen bonbini og phloxen er fine sammen i aftenlyset
Bonbini står to steder i den gamle have

Snart starter det stor show med solhattene, de er meget fotogene
Røde roser? Jo nogen har jeg
 her er den engelske rose Braithwaite, den har ikke meget duft, men er flottest om efteråret
Claret er en dejlig rose med en dejlig duft, remonterer men blomstrer desværre ikke så længe nogen af gangene.
 Extravaganza hedder denne rose, det er godt nok en flot blomst, men den blomstrer ikke længe.
 Det gør derimod Flora Danica
og King´s Macc
Det var alt for i dag, fortsat god søndag.


30 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Flot bed med marguritterne. Jeg blev glad for, at du skrev spydverbena selvsår sig. Det håber jeg også mine gør, for jeg har dem for første gang i haven i år og synes også, de er så fine! Sjovt at du har røde blomster - det er slet ikke så tosset HIHI. Dine dagliljer er meget flotte. Mine blomstrer også flotte nu, jeg har fire forskellige slags.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak for det. Jeg fik en spydverbena for 4 år siden, da jeg var i Lønbæk Planteskole. Nu har jeg den rigtig mange steder, så mon ikke den også selvsår sig hos dig. Ja sådan kan det gå, så jeg får røde blomster ind i haven :) Godt dine dagliljer også blomstrer nu, dem har Lene mange af, har du ikke fået nogen af hende?

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    Ja det er nogle varme dag vi har gang i og det lader til at det fortsætter mange dage endnu. Nu da jeg har ferie kan jeg heldigvis sætte mig i skyggen og lave ingenting :-) så det bliver værst om natten. Stenbedet ser så flot ud og spydverbena er rigtig fine. Hvor høje bliver de? Ambre ser spændende ud rigtigt fint løv. Det ser ud til at være et godt blommeår med mange hvepse tilfølge. Af samme årsag har jeg ikke blommetræ mere for når haven ikke er så stor så var der hvepse overalt. Der bliver da en del clematis vi kan beundre på tirsdag. Hov hvad er dog det!! Røde blomster. Du kan da håbe at knolden ikke klarer vinteren :-) De 22mm vi fik er vist forduftet og det er stort set lige så tørt igen så vandslangen må snart i brug igen. Tak for gode forslag til turen på tirsdag har kikket lidt på det og det ser ud til at det lige er noget for os :-)) Jeg har fået samlet det sammen jeg skal have med over til dig nu skal det bare vandes godt op så det kan klare turen. Jeg har en phyhelius/kapfakkel stående måske det er noget for dig hvis du ikke har. Har også stadig et par hyacintprimula måske det er noget for Linda. Mon hun læser med nu hun er på ferie.
    Fortsat god dag
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det er rigeligt varmt for os danskere. Godt du bare kan sætte dig i skyggen om dagen, det samme gør jeg, så må vi lave noget om aftenen. Spydverbena bliver ikke over 50 cm mener jer. Det er meget træls med hvepsene, Sidste år var det ikke galt, men det bliver det i år. Ja der er en del clematis i blomst, så dem skal I nok få lejlighed til at beundre. Jeg tror også, at jeg skal i gang med vanding igen i aften.
      Det var godt, forslagene til turen passede til jer. Jeg tror, jeg sender det nye indlæg tidligt i luften, så hvis I er færdige før, kan I bare komme, men det er nu ikke for meget tid til turen, afhængig af hvor lang tid man har lyst til at bruge hvert sted.
      Uha jeg håber, jeg har noget til dig, det er ikke det hele, som jeg har fået gravet op endnu, jeg regnede med, at det havde det bedst i jorden. Men valmuen har jeg da stående. Jeg vil gerne have phyhelius/kapfakkel, den ser spændende ud. Jeg tror ikke, Linda læser med nu, men mon ikke hun gerne vil have sådan en.
      Tak i lige måde
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Her er knap så varmt som i går - det blæser og er overskyet - men der er varmt nok til en strandtur! Det er godt oven på de seneste dages knoklen med halmballerne - se dét har været varmt! Jeg vandede også nyplantninger i går, ellers går de ud i denne hede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      I formiddags var det slemt, men så blev det overskyet og blæsende, ja det er stadig ikke koldt.
      Jeg er ikke i tvivl om, at det har været varmt at knokle med halmballer. Jeg har lige vandet rhodoerne i nordbedet, det er bestemt nødvendigt at vande og især nyplantninger.

      Slet
  4. Jeg trives nu godt med varmen ;-)
    Jeg er ret vild med den måde dine clematis vokser i træerne!
    God - og forhåbentlig ikke alt for varm - søndag aften til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja du er jo til varme :) så du må rigtig nyde det. Jeg vil gerne have mere regn :)
      Jeg er rigtig glad for mine clematis, når de er så ivrige for at klatre i træer.
      Ja og god varm søndag aften til dig :)

      Slet
  5. Ja der er godt nok blevet varmt, ikke fordi jeg klager over varmen, men hold op hvor er alting tørt. Jeg synes slet ikke vi kan følge med, med at vande. Der ser nu ellers godt og frodig ud hos dig, flotte dagliljer og floks ja og også alt det andet :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene
      Ja det er rigeligt varmt til mig, og ja det er tørt i den grad. Jeg har lige vandet alle rhodoerne i nordbedet. Men det er svært at følge med til vandingen, det har du ret i.

      Slet
  6. Hej Lisbeth.
    Hvor er der meget som blomstrer hos dig. Mine planter mangler vand og jeg vander kun det som jeg kan se ikke kan overleve uden vand.
    Jeg burde også vande mine rhododendroer , men der er ikke så Tørt på nordsiden.
    Håber du må ha`en god sommer.

    Hilsen Bente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja især stauder mangler vand nu, så kniber det med blomstringen. Jeg vander mine rhododendron af hensyn til det nye løv, som bliver ødelagt i tørke. Jeg har også vandet de vigtigste stauder som solhat og stormhat.
      Tak i lige måde Bente
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  7. Så fine dine spydverbena - kan du huske at jeg fik nogen af dig - de blomstrer også fint her, selvom de ikke er så store.... så jeg sender dig en venlig tanke, når jeg kommer forbi dem i min have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja mine spydverbena er fine, jeg tænkte såmænd på dig, da jeg tog billederne og da jeg satte dem ind. Dejligt at få en venlig tanke :)

      Slet
  8. Hej Lisbeth

    Ja de 40-50 mm vi fik i starten af ugen var bare super!
    Nu laver de igen vejrudsigten om - regn fra lørdag - det ville egentlig ikke gøre noget - måske eftersommeren bliver som sidste år - med regn sådan ca hver 14 dag?
    Det ville da egentlig være ok - og du slipper for at bruge den halve dag på at vande!
    Og haven ser jo godt ud og præsenterer sig flot!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja heldigvis at vi fik dem, ellers havde det hele da set endnu mere træls ud. Jeg syntes, at sidste års eftersommer var helt uden regn langt hen, gad vide hvem af os, der husker rigtigt :) Det ville være godt, hvis der kom regn til næste weekend, men DMI lover det ikke hos os. Jeg vil meget gerne slippe for at vande.
      Ja det er godt, at den præsenterer sig flot, for det skal den gerne de næste par dage.
      Tak i lige måde.

      Slet
  9. Hej Lisbeth
    Så fine margueritter. Det er værd at huske til næste år. De ser også ud til at klare varmen fint.
    Vh Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja marguritterne er fine, når de bliver til en ordentlig klump, og de står ikke og hænger med hovedet i varmen.
      Vh Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth.Ja !!! så driller mine to computer igen............har siddet fire timer for at lave et indlæg.
    Men håber det hele lykkes igen.Her er det også varmt og tørt..........så manden har vandet her til aften.
    Sjovt nok viser jeg også spydverbena i dag............de er bare SÅ smukke.
    Har held med at plante to klematis op af træerne..............efter inspiration fra dig.
    Og de smukke margeritter er jeg også meget glad for.........de står utroligt længe.
    Glæder mig også til at solhat skal blomstre for alvor.
    Smuk hvid dahlia du viser...............ligner den jeg har.Så har jeg da navnet.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Hvor træls med dine computere, tror du ikke, det er dit net, der driller i stedet? Siden det er begge computerne.
      Ja vi må vande igen og igen, mit nordbed fik en tur i aftes, tanken var heldigvis fyldt.
      Ja spydverbenaen er så fin. Godt du haar held med dine klematis op i træerne.
      Nå dine solhatte er heller ikke rigtigt i gang, jeg måtte vande mine igen i aftes.
      God varm dag til dig
      Knus

      Slet
  11. Hej Lisbeth!
    Ja til der er varmt, jeg bliver så dorsk;-) Utroligt dejlige billeder holder meget af det ind i stenbedet over trædebregnerne, og clematis i træer. Har selv tre der villigt kravler op i træerne, og det er en fornøjelse at se hvordan de snurre sig fast, noget anderledes end dem på rionet/tråd, men de er jo også forskellige.
    Ha en dejlig mandag
    Mange hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja man bliver dorsk af varmen, men det er jo også for varmt at lave noget, jeg tog så et ordentligt tag i aftes. Godt du også har clematis op i træerne, det er dejligt, når det lykkes.
      Tak i lige måde Anette

      Slet
  12. Godmorgen Lisbeth.
    Tak for alle de smukke billeder. Jeg er sikker på, at din smukke Dahlia er en Eveline, den er en anelse lilla i midten. Fint billede af din lyslilla phlox.
    Jeg har vandet krukker både lørdag morgen og søndag eftermiddag, så håber jeg, at John kan vente til i morgen med at vande.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. God morgen Eliane
      Selv tak. Jeg er også ret sikker på, at det er Eveline, men synes ikke helt den er så lilla, derfor var jeg i tvivl.
      Desværre er jeg ikke sikker på, at John kan vente med at vande til i morgen så varmt, som de lover også i dag. Men nu er det sidste uge, du ikke er hjemme, så mon ikke I glæder jer til, du er hjemme igen for alvor. Godt du har haft gavn af kurset.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet
  13. God morgen Lisbeth :-)

    Ja, det er alt for varmt nå, og det er mer varmt enn selv vi her i Norge liker om også. I dag kl.06.00 hørte jeg på radioen at et sted i nærheten her var det 25 grader 06.00, og da må det jo bli langt over 30 grader i løpet av dagen. Jeg håper det ikke blir så varmt her...
    Rosene dine er så vakre, men det er trist at de blomstrer så fort av i varmen. Sånn er det her også. All blomstring har gått så hurtig i år, så det kan ikke bli mange igjen når det er August... ;-)

    Ha en deilig dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nu er det vist ikke morgen mere, men jeg har været oppe i over 3 timmer :)
      Ja det er uhyggeligt varmt, det er faktisk ikke til at være i haven hele dagen, men om aftenen går det an.
      Roserne blomstrer desværre hurtigt af i sådan en varme, men mon ikke der er nogen til senere også, mine er ved at danne nye knopper.
      Tak i lige måde.

      Slet
  14. Kære Lisbeth
    Så er jeg med igen :) Vi havde lidt problemer med nettet, men nu fungerer det fint. I går aftes var vi ude på en lille køretur til Ballen og så op langs østkysten, og det var faktisk rigtig godt, for jeg fik spottet Høneballevej, så nu ved jeg, hvor jeg skal hen - hvad tid, vil du gerne have, at vi kommer? Jeg har lidt planter med til dig, og de klarede turen trods varmen i lørdags - jeg var lidt bekymret, for solen var meget hård, da vi ventede på færgen. Varmen er noget voldsom, og det er så svært at sove - det er dog bedre her ved havet end hjemme i Silkeborg :) Det er i det hele taget så dejligt at være på Samsø igen, og jeg glæder mig så meget til at se din have!!
    Kh Linda

    SvarSlet
  15. Kære Lina
    Nå du er med igen, jeg troede ikke, jeg hørte til dig hele ugen, bortset fra i morgen. Godt du kan finde vej hertil nu. Jeg har aftalt med Anne 13.30-14.00 alt efter, hvornår de har set det de ønsker af øen. Anne spørger om du har hyacintprimula, ellers vil hun tage med til dig.
    Godt I nyder at være herovre, der er rarere ved havet, men det er også meget varmt her, især at gå rundt i solen i min have, men vi må være let påklædte, så vi kan klare det :)
    Og jeg glæder mig til at vise dig den.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  16. Kære Lisbet
    Ja, det er ikke så meget man kan lave ude i den hede. Jeg vander
    for her er meget tørt! Indianermynte og broncefennikel er et fantastisk match.

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette
      Nej vi kan ikke holde ud og lave ret meget, heldigvis er det om aftenen, vi skal vande. Ja de to ser godt ud sammen.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet