onsdag den 16. juli 2014

Modlysbilleder, festival og en speciel himmel

I aftes var der et dejligt lys i haven, så jeg kunne selvfølgelig ikke holde fingrene fra kameraet.


Det blev der nogle fine billeder ud af, synes jeg selv :)
Senere kom der store mørke skyer, som blev oplyst af solen.

Da jeg gik ud lidt senere for at tage det sidste solnedgangsbillede, så himlen mod øst sådan ud. Et fantastisk syn med den blå himmel nedenunder skyerne, der kom en lille byge efterfølgende.
Her kommer så mit solnedgangsbillede. Mens jeg tog alle billederne, lød der hyggelig musik fra Samsø festivalen. Det er ellers først i aften, den starter, men jeg tror næsten, at den hyggeligste aften er dagen før starten :)
Jeg tog selvfølgelig også andre billeder både i aftes og i morges:
I forgårs havde jeg besøg af en af vennerne fra facebook, hun forelskede sig i min blærenød/Staphylea pinnata, den er nu også flot. Heldigvis (i dette tilfælde skyder den mange rodskud), så hendes mand gravede et op, som de fik med hjem.
Clematis Xerxes er nu nået helt op i æbletræets top.
Warszawska Nike laver selv krone i det udgåede træ
 Green Flutter står så flot med mange blomster, så den måtte jeg tage endnu et billede af
måske er denne alligevel ved at blive lidt dobbelt, three tears, jeg fandt for øvrigt et spændende link her
Kæmpeskælhoved holdt for en gang skyld ikke helt til regnen, så den hænger lidt
 Bonbini dufter fantastisk, den kommer nu flere steder i haven, jeg delte den sidste år
 Denne her dufter også, navnet kender jeg ikke.
Liljen Dimension har de smukkeste orange støvdragere, den er ved at være afblomstret for i år.
Parykbusken stråler, her i morgenmodlys
R. Hydon Velvet med det flotte nye løv
 Smuk violfrøstjerne
Virginsk Ærenpris/ Veronicastrum Virginitum Lavendelturm, i baggrunden ses
Phlox Sherbet blend (en langsom starter, men i år er den endelig ved at være fin)
I regnbedet står Pileurt og astilbe flot og blomstrer
roserne er stærkt på retur, men der er da nogen endnu
 bl.a denne fynske, som måske er King´s mac
 Lady Emma Hamilton har masser af knopper og blomster endnu
 Den røde melde er fin her sammen med Golden Celebration, blomsten er blevet lidt slidt af vinden. Den sidste i denne omgang.
Sally Kane
 Det er på stien her i stenbedet, jeg står op

for at tage billede af min udsigt :)
oppe på stien har jeg
flere spydverbenaer, de selvsår sig, men det gør nu ikke noget.
Til slut et billede af et af mine staudebede
Fortsat god onsdag, jeg vil være at finde i haven i aften, hvis jeg er heldig, kan jeg høre musikken fra festivalen :) det kommer an på vindretningen.

28 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth. Gode solnedgangsbilleder, især det med den smalle strimmel blå himmel. Et fint udsigtspunkt du kan stå på. Ja roserne er også på retur hos mig, men nogle af dem er så småt igang med 2.blomstring, der er i hvert fald en del knopper.
    Jeg opholder mig også i haven i aften, men der er ingen musik i nærheden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have, ja det var en flot himmel. Udsigtspunktet er ikke ret højt, men det gør alligevel en forskel. Det er lidt sølle med roserne nu, men der er da et par stykker i blomst endnu. 2. blomstring er ikke i gang her.
      Det er dejligt at være i haven om aftenen med og uden musik :)

      Slet
  2. Ja, især det 5. billede er virkelig fint. På det sidste billede lagde jeg mere mærke til bladene på busken/det lille træ i midten i baggrunden end stauderne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja det var en flot himmel. Det er nok fordi, det lille træ har brogede blade, at man lægger mere mærke til det.

      Slet
  3. Hyggeligt med musik i haven - og tak for de fine billeder - det er meget inspirerende og jeg får lyst til at udvide min have for at få plads til alle de fine blomster!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja det er rigtig hyggeligt at høre musikken, når man går i haven, der bliver så stille, når festivalen er slut. Dejligt at mine billeder virker inspirerende, du har vist meget plads at tage af, så du kan have nogen flere blomster :)

      Slet
  4. Som sædvanligt er det et smukt syn du deler :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  5. Så flotte himmelbilder! Jeg kan godt forstå at du ikke kunne la være å ta de bildene. Lyset var jo helt fantastisk!

    Den rhodoen Hydon Velvet har de flotteste blader.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak skal du have, ja det var et fantastisk lys.
      Ja Hydon Velvet har meget flot løv.

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Sikken nogle flotte motiver du fik skudt der. Det med den tynde stribe blå himmel er helt fantastisk. Det er da win-win når de smukke liljer også dufter. Jeg har også et par stykker lige nu der dufter. Løvet på Rhodoen er rigtig flot. Phlox Sherbet blend er vel tilgivet at være en langsom starter når den nu er blevet så smuk. Lady Emma Hamilton ser ud til at være en af de roser vi kan nyde på tirsdag (ja nu nærmer det sig) Fin udsigt du har fra stenbedet rigtig god ide med en sti igennem det. Håber du kan nyde musikken der er da ikke så meget vin der kan blæse den væk.
    Nu vil jeg gå over til min nabo og vande krukker. Vi plejer at feriepasse for hinanden.
    Fortsat god aften
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja der var en meget flot himmel i aftes, det betyder meget at der er skyer. Duftende liljer er bare skønne ude i haven, inde er duften for kraftig. Ja jeg har tilgivet phloxen :)
      Jeg tror også, at ladyen vil blomstre for jer på tirsdag, dagen nærmer sig nu med raske fjed :) Du kan tro, jeg kan nyde musikken derude, den er høj og tydelig, det er så hyggeligt.
      Godt I kan hjælpe hinanden.
      Tak i lige måde.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Dejlige billeder.
    Bare det var mig der kunne høre musikken i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Det er rigtig hyggeligt med musik i haven, og det er ikke højere end man kan holde det ud, det kan man ikke på pladsen :)

      Slet
  8. Hej Lisbeth

    Alletiders link - noget af et udvalg den grossist har! Og det fortæller jo lidt om hvad der sker i havebranchen;)
    Ja de asiatiske liljer er ved at takke af - nu får vi blandingerne og de orientalske, så det bliver temmelig meget mere duft i haverne!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Fik jeg virkelig fundet en grossist, du ikke kendte, der var jeg heldig. Det ser rigtig spændende ud, og måske kan man finde nogen af dem, men mangler navnet på.
      Jeg synes ikke, jeg har så mange orientalske liljer, som jeg plejer at have, men kan godt nok ikke huske, hvad for nogen, der mangler :) men dufter skønt gør de ja.
      Tak i lige måde.

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Ja, det er et flot billede med den blå himmel under skyerne.
    Igen clematis op af et træ, det ser godt ud.
    R. Hydon Velvet er fin med det nye løv.
    Både liljer og roser er jo skønne, hvor har du dog meget i din have, det ser så flot ud, Lisbeth.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det var en helt fantastisk himmel, som det var dejligt at kunne tage billeder af.
      Clematis op i træerne er bare guld, og Hydon Velvet er en sag for sig med det nyde løv.
      Ja jeg har meget i min have, og jeg ville ønske, du kunne komme og se det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Kære Lisbeth.
    Tak for de mange smukke billeder. Det er en fin udsigt du har fra stenbedet.
    Er det stadig Poul Krebs der står bag Samsø festivalen?
    Golden Celebration er meget smuk.
    Vi havde én stor krukke tilbage og jeg var så småt begyndt at sætte en Green Flutter i den i tankerne, men nu har John en pil der trænger hårdt til en ny krukke, så det bliver ikke denne gang. Vi skal jo også kunne have krukkerne i teltet til vinter, så det går ikke med flere.
    Hav en dejlig dag med solskin.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak, ja der er ofte en fin udsigt fra stenbedet. Nej det er ikke Poul Krebs, som står bag festivalen, men han optræder stadig, jeg tror næsten hvert år.
      Ja Golden Celebration er en smuk rose.
      Det går ikke at have for mange krukker, det forstår jeg godt, ærgerligt men måske en dag du får plads til Green Flutter, ellers må du nyde den hos mig :)
      Tak i lige måde
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Kære Lisbeth
    Altså de smukke aftenhimmelbilleder, du har taget - de er ganske enkelt fantastiske - især det med den blå stribe - man tror næsten ikke, at det kan se sådan ud i virkeligheden :) Jeg har plantet og plantet i går og måtte til sidst opgive, fordi ryggen sagde stop, men det går heldigvis bedre i dag, så jeg skal ud i det dejlige vejr og have det sidste i jorden. Ældstesønnen kom i går, så nu snurrer vaskemaskinen, så vi kan blive klar til Samsø. Yngstesønnen har lovet at støvsuge hele huset i dag + bil, og det er jeg glad for, så jeg kan koncentrere mig om haven :) Jeg har plantet Xerxes i går - efter at have set din - det bliver et fint bekendtskab. Jeg såede Kæmpeskælhoved i vinters, men den blev ærgerligt nok ikke til noget, men jeg prøver igen :) Fantastisk udsigtspunkt/udsigt du har - glæder mig så meget til at se det hele! Her nydes floks i mange farver også - det er en dejlig blomst! Din virginske ærenpris er meget smuk i den lyse farve - navnet er noteret i ønskebogen :)
    Ha´ en dejlig dag i solen!
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det var en utrolig smuk himmel i forgårs aftes. Nej jeg forstod det heller ikke med den flotte blå stribe forneden. Godt dine drenge kan hjælpe dig, så må du passe på ryggen, når du planter i dag. Godt du har fået fat i Xerxes, den skal nok lige have nogle år, før den tager rigtig fat. Jeg får masser af frø af kæmpeskælhoved, så du kan sagtens få ved mig, hvis du ikke har flere frø.
      Jeg glæder mig også til at vise jer det hele.
      Tak i lige måde og pas på ryggen.
      Kh Lisbeth

      Slet
  12. Hej Lisbeth.Sikke mange skønne himmelbilleder du viser.Og liljer er der heller ikke mangel på.
    Her er mine roser også lidt på retur.............men nogle af dem i krukker har fået sin anden blomstring.
    Flot rhodo med det lodne løv.
    Spydverbena har jeg for første år.............meget flotte.
    Skal ud og grave min nye CD rose ned som jeg har fået af Gitte.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Nej jeg har adgange til mange skønne billeder, det er dejligt :)
      Vi må glæde os til næste blomstring af roserne.
      Ja rhodoen er en af de fine.
      Nå har du lige fundet plads til en rose mere, det er da dejligt.
      Også god dag til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  13. Hej Lisbeth
    Chrysanthemum er velankommet og sat i jorden. Tusinde tak! Det er nogle fine eksemplarer med gode rødder. Er det stiklinger du lavede sidste år? Det var ihvertfald heldigt du havde lavet en reserve. Det er nok en rigtig god ide at lave. Især af planter man er særlig glad for. Det vil jeg begynde at gøre.
    Himmelbillederne er helt forrygende. Det er dejligt du har et sted med så bred en horisont og fin udsigt at tage dem i haven. Hydon Velvet er meget smuk med det nye løv. Lady Emma Hamilton giver mange blomster. Jeg har den selv i år sammen med en anden gyldenorange Pat Austin i det nye rosenbed. Staudebedet ser utrolig dejligt ud.
    Er du interesseret i en hvid agapanthusplante som er et par år gammel? Ingen blomster endnu men vokser pænt til i år, kan jeg se.
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Godt den er velankommet og plantet, selv tak. Ja de var ret gode i rødderne, stod bare i en potte. Jeg gravede jo det hele op i efteråret og satte dem i pavillionen. I foråret blev de plantet igen, men jeg kunne ikke få plads til dem alle, derfor var der også til dig. Jeg troede også, jeg skulle lave stiklinger, men den laver selv en masse ekstra skud, så det var ikke nødvendigt med stiklinger.
      Jeg har gode muligheder for himmelbilleder ja, i år er himlen ofte smuk. Det er flot med to forskellige gyldne roser sammen, min Lady Emma Hamilton står også sammen med Pat Austin.
      Hvis den hvide agapanthus er til at sende med, vil jeg gerne have den. Jeg diskuterer lidt med Bent, om de frostfølsomme må stå i hans værksted, men da der ingen bil er der inde mere, må det kunne lade sig gøre med en lille plads til mig :)
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Hej Lisbeth
      Agapanthusen har stået i drivhuset i to år året rundt, så den er hårdfør og vil f eks kunne stå i pavillionen i vinter. Den fylder meget lidt endnu. Den er af frø fra Lena med bloggen Kokborg. Jeg sender den ikke før søndag da den ikke skal risikere at strande i weekenden.
      Kh Rose

      Slet
    3. Hej Rose
      Det lyder godt, så kan jeg nok have den i pavillionen om vinteren ja.
      Vent bare til mandag med at sende, det haster jo ikke.
      Kh LIsbeth

      Slet