torsdag den 17. juli 2014

Sommervejr og Samsø festival

For to år siden druknede festivalen i regn. Sidste år var det meget varmt. I år tror jeg bestemt, at det er perfekt vejr, ikke for varmt og ingen regn.
Jeg nød musikken, da jeg gik rundt i haven i aftes.


Der blev ingen flot solnedgang hos os, men himlen er da meget fin alligevel

Buddleja og Anisisop / indianermynte er et fint makkerpar
Men den dejlige morgen blev også nydt, helt stille ingen lyde og ingen vind. Nu er himlen dækket med skyer og træerne vifter i vinden.
Min vingede benved klarede vist ikke tørken, selvom vi har vandet. Det er den anden benved som ikke kan klare det, ærgerligt for det er en flot plante. Hvis vi anskaffer os en ny, skal vi nok finde en anden plads til den.
 Der er stadig blomstrende clematis i haven W. Nike står flot endnu to steder i haven
Jackmanii er på sit højeste nu
 Echinacea Magnus gætter jeg på, at dette er
den er fin sammen med rølliker
Slangegræs står rigtig fint og blomstrer i ørkenbedet nu.



Skønt mange af mine hemerocallis blev angrebet af galmider i år, har de en fantastisk blomstring


Hortensiaerne følger godt med, de to sidste billeder er taget nedefra, så I kan fornemme, hvor store de er.
Her et længere kig i den gamle have
 hvor liljen Bonbini står i nordbedet
Magnolia Sieboldii blomstrer stadig med en enkelt blomst eller to
I påskebedet står en bronzeblad omgivet af Ambra. Den dufter dejligt og er god i buketter.
 Denne fine lyserøde phlox blomstrer for første gang, jeg købte den for mindst 4 år siden, den var lille og ussel, men det lykkedes at få den til at blomstre, jeg havde næsten opgivet.
Nu er der masser af sommerfugle i haven, jeg opgav at tælle dem i sommerfuglebuskene :)
For øvrigt står Ambassadøren stadig fint i syrenen
 Burgundy Ice
 Händel
 Penny Lane
Wild Edric har en flot blomstring nu, de andre jeg viser har kun en enkelt blomst
Fortsat god torsdag


29 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth

    Magnolia sieboldii er da en ihærdig sag og blomsten er stadig lige fin.

    "Burgundy Ice" var dagens favorit rose!

    Godt med en stribe gode solskinsdage, de siger at vi skal få regtn igen på mandag, så det kan vi ses frem til!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det er ret imponerende, at den kan blive ved.
      Burgundy Ice har en flot mørk farve.
      Hos os er der fuld sol på den næste uge, ingen regn her, så det kan vi ikke se frem til, men mindst 25 grader. Det må have ændret, siden du kiggede.
      Tak i lige måde

      Slet
  2. Fine himmelbilleder.
    Bare det var mig der kunne høre musikken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Ja det er hyggeligt med musik i haven.

      Slet
  3. Hej Lisbeth
    Hvor er du heldig, at du kan høre musikken.
    Når de spiller på Roskilde, så kan jeg oftest kun høre de dybe toner (bas og trommer) og det er ikke helt det samme. Jeg havde håbet på at kunne høre Rolling Stones, men vinden var ikke med mig.
    Vh Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja det er ret hyggeligt at høre musikken, men det er også kun, hvis vinden er i den rigtige retning. Vi bor forholdsvis tæt på festivalen.

      Slet
  4. Kære Lisbeth
    Dejligt, at du kan høre musikken :) Når vi har Hede Rytmer eller andre musikarrangementer i Indelukket (park ved åen), kan vi også høre det, hvis vinden er i den rigtige retning - det nyder vi også :) Hvor er den bare fin, den lyserøde Floks - jeg har aldrig før set den farve - ved du, hvad den hedder? Jeg har plantet meget i dag, men er endnu ikke færdig - vejret er fint til det - lunt og overskyet. Heldigvis har ryggen ikke drillet så meget. Det er sjovt, du lige viser Burgundy Ice, for der er lige plads til en mørk rose, og jeg havde netop den i tankerne :) Er det en sund rose? Fantastiske billeder af Jackmanii - hold da op, hvor er den stor! Jeg går også og glæder mig over alle sommerfuglene i sommerfuglebuskene - dejligt syn :)
    Jeg vil rigtig gerne have frø af Kæmpeskælhoved - tosset, som jeg er, såede jeg selvfølgelig hele posen - af erfaring bliver man klog, men sjældent rig ;)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja det er hyggeligt med musik i haven, men stilheden om morgenen er også dejlig :) Jeg synes også, at det er en sød floks, men navnet kender jeg ikke, det er som sagt længe siden, jeg har købt den. Godt du har nået meget, og at ryggen ikke har drillet så meget.
      Ja Burgundy Ice har en flot mørk farve, sjovt du lige havde tænkt på den. Ja det er en sund rose, men blomsterne holder ikke så længe.
      Du får da i hvert fald Jackmanii at se, når I kommer, den er pænt stor. Ja det er dejligt med sommerfugle nu.
      Du får frø fra Kæmpeskælhoved, måske har jeg allerede nogen på lager fra sidste år, det kan jeg ikke huske.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Jeg er glad for, at du siger, at Burgundy Ice er sund, for jeg manglede rosenjord og måtte på planteskole, og så skete der sørme det mærkelige, at der røg en af slagsen med hjem, mens ældstesønnen, der var med for at slæbe jord, rystede på hovedet :) Jeg er næsten færdig med at plante nu og har allerede hovedet fuld af planer for det næste bed, som yngstesønnen har lovet at grave ud - der skal der i hvert fald være Odyssey!
      Smukke, smukke himmelbilleder som vanligt - er ret vild med nummer 4 - godt snuppet! Også meget fin kombination af solhat og røllike - de klæder hinanden godt. Nu må jeg ud og grave videre - måske bliver der også tid til at slå græs :)
      Kh Linda

      Slet
    3. Dejligt med planer til nye bede, sønnerne ryster på hovedet af os, det kender jeg godt :)

      Slet
  5. Dine "himmelbilleder" er nu fine,også uden solnedgang. Hvad gør du med de knopper, der er angrebet af galmider - har en plastikpose med rundt, eller..? Kunne den lille staude ikke være bjørnerod? Den var det grønne islæt i utallige af min mors buketter, i øvrigt sammen med løvet fra en ganske undselig violfrøstjerne. Flotte hortensiaplanter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Ja jeg synes også himmelbillederne er flotte, jeg er vild med at tage billeder af himlen. De første knopper kom i en plastikpose og i affaldssækken, men nu har jeg opgivet at finde ud af, hvilke der er angrebet. Så de kommer alle op på affaldspladsen.
      Bjørnerod har jeg også, men det er ikke den, kan jeg se, når jeg googler. Ja hortensiaerne er flotte i år, jeg kan se, at du har lavet et indlæg om hortensia, jeg må ind o kigge.

      Slet
  6. Kære Lisbeth.
    Tak for de skønne billeder.
    Burgundy Ice er rigtig fin, men det er stadig Odyssey jeg drømmer om.
    Den lyserøde phlox er rigtig fin, men jeg så en helt svagt lyserød hos Claus Dalby og den tabte jeg mit hjerte til. Jeg elsker phlox:)
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane
      Selv tak.
      Ja jeg ville også tage Odyssey, hvis jeg skulle vælge :)
      Phlox er også dejlige, jeg blev da noget forbavset over denne her, men det var en glædelig overraskelse.
      Kærlig hilsen Lisbeth

      Slet
  7. du er nu heldig du kan se aftenhimlen :) jeg savner det.
    tror du ikke den benved kommer hvis d nu vander resten af sommeren ? .. den ser nu godt nok noget slatten ud...

    ville ønske jeg havde hortensia lige nu, de står så smukt i år alle sammen :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Jeg er også lykkelig for at jeg kan se aftenhimlen, himlen har altid facineret mig i de snart 40 år, jeg har boet på Samsø.
      Benveden er bare blevet mere og mere brun for hver dag, selvom Bent har vandet og vandet, men det kan da godt ske, at vi skal prøve at vande noget mere. Det er rigtig ærgerligt, for en ny er jo ikke lige så stor.
      Åh har du ingen hortensia, det er synd, jeg kan godt forstå, du ønsker dig en.
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Har plantet nogle alm havehortensia i år...men der er ikke meget sjovt ved dem endnu :)

      Slet
    3. Tænkte på..måske i skulle grave et lag bassin folie en halv meter under en ny benved..måske et hjælpe spærrelag for vandet ?

      Slet
    4. Nej men det kommer så over de næste år :)
      Ja måske var det en god idé, jeg har lige spurgt Anne Marie fra Lønbæk, jeg håber, hun lægger en kommentar her senere.

      Slet
  8. Det var nogle dejlige billeder. Lyserød floks det MÅ jeg bare have. Din er virkelig yndig! Her hos os har vejret været rigtig godt, skyet, vindstille og temperaturer på ca. 23-25 grader!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte. Ja den er rigtig fin, den lyserøde floks, jeg har købt den hos en af netplanteskolerne. Det blev også vindstille her til aften, og det var rigeligt varmt.

      Slet
  9. Så store dine hortensia er! Jeg håper at mine også blir så store som dine en gang. Flotte himmelbilder hos deg som alltid!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja hortesiaerne er groet godt i år, håber dine følger med.
      Tak skal du have.

      Slet
  10. Hej Lisbeth
    Jeg plejer at læse alle jeres blogs, men tak for 'sparket' alligevel.
    Benvedden kan du godt grave op. Det er en sygdom der bare pludselig slår den ihjel. Og det er mig bekendt kun den vingede, der angribes. En ny skal stå et andet lidt mere fugtigt sted.
    Din duftende staude er Ambra, som jeg lavede nogle af til Ida og dig.
    Dejligt med fjern musik i haven. Vi kan høre rock koncert i Holstebro 17 km væk.:o)
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Tak fordi du kiggede med.
      Ok, ud med den, det skete også med den sidste, øv hvor ærgerligt. Jeg må vist finde på noget andet på det sted.
      Jeg mente jo nok den hed Ambra, men kunne ikke google det. Jeg ved godt, jeg har fået en fra dig, men har købt en mere.
      Ja det er hyggeligt med musik i haven.
      Tak for hjælpen
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Ja vejret kan vist ikke være mere perfekt til festival og det lader til at det bliver varmere endnu så ferien kunne da ikke være timet bedre :-) Sikken en masse flotte vattotter der var på himlen igår og flot solnedgang. Det er da ærgerligt med benveden og det kan jo gå hen og blive en dyr affære hvis der skal købes ny alt for mange gange.Slangskæg ser rigtig flot ud jeg syntes at min er noget sølle hvorfor ved jeg ikke overvejer om den skal flyttes. Ja rølliker er jo ikke lige noget for mig men indrømmet det ser jo flot ud sammen med solhatten. Den lyserøde phlox er rigtig sød. Tror jeg har skrevet det før Jackmanii er bare så flot. Her har vi begge to været i have i aften lige til kl 22 der er blevet luget, slået græs og klippet kanter. Så nu kan vi sætte os på terrassen i morgen aften og nyde det og sige nu har vi ferie. Åh hvor blir det skønt.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Så blev hundene luftet og roserne deadheaded, så nu er der tid til bloggen. Ja det virker til at være alle tiders tidspunkt I skal holde ferie på. Men i år synes jeg nok, at man skal være ualmindelig uheldig for at få dårligt vejr i sin ferie :) Ja det var en flot himmel forleden aften, i aftes fik jeg ikke taget billeder.
      Det er træls med benveden, jeg må nok opgive den, desværre. Det er ikke sikkert jeg vil investere i en ny, jeg må finde på noget andet til den plads. Du kan nok få en slangeskæg ved mig, hvis vi husker det, jeg har mange. Nej jeg ved jo, du ikke er til rølliker, men de er nu meget fine lige nu, desværre breder de sig for meget. Glæd dig til at se Jackmanii, den er på sit højeste nu.
      Ja det bliver skønt med ferie.
      Knus Lisbeth

      Slet
  12. Kære Lisbeth.
    Ja, jeg BURDE komme til Samsø---- men mit Sommersted er også godt.
    Fine himmelbilleder.
    Dine liljer er stadig et HIT, og slangegræs er flot i ørkenbedet.
    Hotensiaerne blomstrer flot og meget i år, jeg har en med 50 blomster, den er også flot.
    Fint kig til din gamle have ----- Phlox er en fin blomst, dejligt med besøg af sommerfugle.
    Jeg har også blomster i min Penny Lane, så jeg tænker på dig når jeg ser på den.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja jeg ved at dit sommersted også er godt, men der kan du jo ikke se min have :)
      Jeg har ikke talt blomsterne på min hortensia, men det er et godt hortensiaår i år, må man sige.
      Jeg synes ikke phlox holder ret længe, kun den hvide er meget holdbar, de har en skøn duft.
      Godt din Penny Lane blomstrer, tak for tankerne :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet