Solen var lidt bleg til morgen, men heldigvis blev det rigtig dejligt vejr, der er nok ikke mange havefolk, som ikke har røde kinder og ømme muskler her til aften. På et tidspunkt stod termometret hos os på 14 grader, jeg glemte at kigge igen. Det har været en fantastisk dag, vi har spist frokost og drukket kaffe i pavillionen, der var lunt og dejligt.
Min nye prunus med et par fine blomster
Jeg har luget og fjernet blade i skoven, jeg nåede knap halvdelen, det er hårdt arbejde, som foregår på knæ, jeg kan ikke holde ud at bukke mig.
Man ser meget mere, når man er i øjenhøjde med planterne.
Der var masser af nye vintergækker, erantis og krokus spirer på vej, så der bliver endnu flere de næste år.
mange af jer viser smukke krokus for tiden, her har jeg lige en enkelt, ellers står de i store klynger.
hos mig står mange af dem i store klynger, mon ikke det er på tide, at jeg tager mig tid til at dele, så jeg kan få dem endnu flere steder i haven.
Til sidst en stakkels lille overanstrengt humlebi, den var fuldstændig dækket med pollen.
Katharine Hodgkins kan endnu
R. Olive er stadig ikke sprunget ud
Mine helleborus er ved at blomstre
Den dobbelte er stadig så smuk
Lige nu venter jeg på denne her, som plejer at lave et flot show.
Spejlbassinet står så flot udenfor pavillionen
Et kig ud over haven, mens den endnu mangler lidt fylde.
Rigtig god søndag aften til jer :) en herlig dag er slut.
Dejlige forårsbilleder fra en fantastisk forårsdag. Og hvor er den sød den overdryssede humlebi :-)
SvarSletKnus Signe
Hej Signe
SletJa det har været en fantastisk forårsdag. Ja jeg sad længe og betragtede den overdryssede humlebi, jeg havde lidt ondt af den :)
Knus
Kære Lisbeth
SvarSletJeg kan se du har købt gode ting i går. Jeg kan forstå i nyder pavillonen, den må være perfekt på denne tid.
Flotte billeder du viser både af forårsblomsterne og din have.
Har haft en dejlig tur til stranden, rådyrene havde spist lidt af mine azalier, det er ikke til at dække dem helt.
Men ellers så det hele ganske dejligt ud, jeg sad også ude og nød min kaffe.
Jeg kunne se Stovby Planter havde gang i "planterne" der var en masse skilte, så der sker nok noget i år.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletJa der var dejligt i pavillionen i går og det var fede ting, jeg købte i fredags, synes jeg.
Hvor det glæder mig, at du har haft en dejlig tur til stranden, men ærgerligt med de sk--- rådyr, jeg kender det jo.
Godt du kunne sidde ude og nyde din kaffe, Stouby jeg må nok lige kigge på nettet, hvad hun har i år :)
Hilsen Lisbeth
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet kan ikke vare længe med det fine vejr, før Olive skyder rhododendronsæsonen i gang hos dig :-)
SvarSletHej Vivi
SletJeg synes Olive er længe om at springe ud, men det kan da ikke blive ved at vare :)
Hej Lisbeth
SvarSletJa sikken en dag - mon ikke alle gode havebloggere har vist flaget idag?
Flot Hepatica, dem har jeg kun i Sverige;)
Du har da pænt mange krokus, de frøsår sig mere end man lige går og tror!
Og vejret skulle blive helt ok de næste dage - men her truer de med hård nattefrost i midten af ugen...
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJo der er godt gang i bloggene i dag, og alle sidder vi med røde kinder og ømme muskler :)
Ja jeg er glad for, jeg fik den af Anne, de er ikke meget for at gro hos mig. Jeg købte to slags hos GP sidste år, men kun den lilla har vist sig i år.
Jeg har rigtig mange krokus, flere end jeg kunne huske, jeg var imponeret over alle de små græsstrå jeg så, da jeg kravlede rundt, der var rigtig mange.
Ja de lover også nattefrost hos os desværre, men ellers er det forrygende vejr, jeg var lige ved at få for varmt :) men beholdt dog jakken på.
Tak i lige måde.
Hej Lisbeth
SvarSletHold da op for en dejlig dag 15 grader har vi haft. Du lokkede jo igår med en tur i Bilka så kl 9 drog vi afsted. Et par Pæoner måtte jeg ud efter og der var også lidt andet der hoppede op i vognen bla den fantastiske Camelia Brushfield's Yellow åh hvor er den smuk fik en med 2 blomster. Hjemme igen kl 11 og så skulle alle herlighederne plantes i potter. Jeg fik også luget lidt men skal ikke klage jeg har jo kun et frimærke i forhold til alt det du har luget igennem og så på knæ men du har ret i at det næsten er værre at gå og bukke sig. Ja det er lige tid for krokus rundt omkring på bloggene pt men det gør nu heller ikke noget jeg bliver ikke træt af at se på dem. Har idag set den første humlebi og et par legesyge sommerfugle har også været på besøg. Ja snart står alle påskeklokkerne i blomst. Din dobbelte er rigtig fin. Jeg tror at jeg skal opruste lidt der har kun en enkelt. Har idag plantet den dobbelte julerose ud i bed håber meget at den vil etablere sig. Eftermiddagskaffen blev nydt i drivhuset og var det dejlig vejr udenfor så var det nærmest hedebølge der :-) Spejlbassinet tager sig rigtig godt ud.
Fortsat god søndag aften
Knus Anne
Hej Anne
SletJa det har været fantastisk rekord for Samsø, vi blev nævnt i TV 2 vejret :) Nå du måtte også en tur i Bilka, var der to blomster sprunget ud i din kamelia? Her er masser af knopper, som jeg håber holder, men ingen blomster endnu. Ja det er hårdt med lugning, jeg kan godt mærke det nu, og jeg skal i gang igen i morgen, men skulle jeg bukke mig, kunne jeg slet ikke. Det er rigtig, du mangler krokus, mon jeg ikke skulle lave en potte til dig, når jeg skal til at dele? Der var påskeklokker i Bilka, men de var for dyre og ikke så kønne. Din dobbelte skal nok etablere sig i et bed, hvorfor skulle den ikke det? Jeg vil gerne tro, at det var rigeligt varmt i jeres drivhus, vores pav. er ikke så tæt, så der var lige tilpas.
I lige måde
Knus
Ja der er 2 blomster sprunget ud og en del knopper. Du har noget at glæde dig til den er så smuk :-)
SletJeg så godt deres påskeklokker men de var heller ikke ret kønne så den kunne jeg godt gå forbi. Jeg tænker at juleroser er lidt vanskeligere end påskeklokker. Her er påskeklokkerne helt klart de flotteste. Næsten alle mine krokus er hvide eller blå. De rigtig gule har jeg slet ingen af. Tror at der er 5 bleggule derude de er nu også nydelige
Ja men så glæder jeg mig endnu mere til, at de springer ud.
SletJa de bleggule har jeg også lidt af, men jeg har mange af de klart gule, jeg sætter nogen i en potte til dig.
Hej Lisbeth
SvarSletVi var sandelig også i Bilka i går. Det sker ellers meget sjældent, men de samme hornvioler hoppede i vognen som dine. En pose iris og lidt køkkenurtefrø. Nu har jeg jo ingen køkkenhave, så tre cementringe må gøre det ud for det.
Utroligt at jeg ikke har prakket dig en Ko-Jo-Mai på før. Det er ellers min yngling inden for prunus. Jeg har fået en ny hjem fra Arborealis (Prunus blireana), som jeg slet ikke kender. En busk med de flotteste røde knopper lige nu. Jeg sender et foto, når den springer ud.
Har lige fået nye buske fra Belgien. Bla.en dværgblærespiræa Little Devil. Den er så sød.
Hilsen
Anne Marie
Hej Anne Marie
SletHold da op - det lader til at mit indlæg har lokket flere i Bilka :) hornviolerne var så kønne, godt du også fik nogen, men ellers har du ikke ladet dig lokke til det helt store, du har jo også meget selv :)
Ja jeg forstår da heller ikke, at du ikke har prakket mig KO-Jo-Mai på, den er godt nok fin, jeg kan godt forstå, at det er din yndling inden for prunus. Det lyder godt med et billede, jeg vil da også gerne se den med knopper.
spændende med nye buske fra Belgien, sig til når du har nyt på og fortæl mig numrene, jeg er nysgerrig.
Mon vi ses i Kolding i år?
Hilsen Lisbeth
Jeg er også øm i kroppen i dag, men på den gode måde. Det er skønne krokus alle viser, og de lyser bare op i solen. Påskeklokkerne er også dejlige men vanskelige at tage billeder af. Jeg må ud og tage nye billeder af mine. Vi drak også kaffe i drivhuset, der var 35C
SvarSletHej Gitte
SletJa vi får rørt nogen andre muskler, men det har været dejligt. Ja krokus er bare skønne, du har nok også en masse. Ja man skal helt ned for at tage billeder af påskeklokkerne, ellers må du lave en klokkehøj :) 35 grader ja det var måske lige rigeligt.
ja, sikken dag :) Dejlige, livsbekræftende billeder af krokus, dem kan vi ikke få for mange af. Helleborus er også populær rundt omkring, men de er også så smukke at vi kan blive ved og ved at nyde dem. Mine er lidt mere oprejste nu så jeg kan sikkert få et par gode billeder inden længe.
SvarSletDejligt med kaffe i pavillonen, så er sæsonen skudt i gang.
Knus Ulla
Hej Ulla
SletJa nu er sæsonen skudt i gang, hvor godt at det blev sådan et fantastisk vejr i weekenden, så I andre også kunne komme i haven. Det er dejligt, når helleborus begynder at rejse sig, så er det nemmere at få billeder, jeg har som du har set i indlægget, nogen som ikke er i blomst endnu.
Knus Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletSå flotte krokus du har!
Speil bassenget ditt er så vakker. Jeg synes det passer så godt inn i hagen din :-)
Hej Marit
SletJa jeg har rigtig mange krokus, det ser godt ud, når der er så mange, men jeg skal til at dele dem.
Tak skal du have - ja nu varer det ikke længe, før du får dit :) det glæder jeg mig til at se.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletKære Lisbeth
SvarSletHvor har du bare taget mange skønne billeder i dag - det ene mere forårsagtigt end det andet :) Jeg er helt vild med billedet af den pollenklædte humlebi - det må da gøre det endnu sværere at holde kursen med ekstra bagage - du kan bare det med at få snuppet billedet i rette sekund!
Også her har vejret været helt fantastisk med 15 grader og sol, og jeg har været ude i mere end 6 timer med det resultat, at kinderne brænder, og kroppen gør godt og grundigt av, så det er en helt rigtig beskrivelse, du kommer med i indlægget :) Jeg fortryder nu ikke, for hvor har jeg nået meget - dog ikke at gøde roserne - men det hele ser forårsklart og fint ud, og så kan jeg jo være tilfreds, og det er jeg :) Fire ud af mine mange staudebakker med frølinger er spiret, så der er håb om, at i hvert fald noget af det lykkes.
Jeg synes altså, det er helt utroligt, at du har nået halvdelen af skoven - du må være gået til den!
Skønt med frokost og kaffe i pavillionen - jeg fik kaffe på terrassen :)
Kh Linda
Kære Linda
SletJa der var også over 40 i kameraet, men mange blev slettet. Der blev også slettet flere af humlebien, det var ikke helt nemt. Du kan tro, den havde det svært den lille humlebi, jeg havde helt ondt af den.
Du har også været længe ude, jeg kan mærke min ryg hver gang jeg rejser mig, men vi har nået meget og må være tilfredse. Forårsklar er jeg langt fra, men det er stadig tidligt at komme i gang i forhold til bare sidste år.
Dejligt at der er gang i dine staudebakker, det er godt med succes, så kan man godt så lidt mere.
Ja det var dejligt, jeg har også hørt, at det var dejligt i Silkeborg, der var det nok helt stille.
Kh Lisbeth
Min have er så lille, og så er halvdelen af baghaven ikke blevet til rigtig have endnu, så er det jo noget lettere at blive forårsklar :) Det var næsten vindstille her, men vi hører jo, at Samsø har sat rekord - fantastisk!
SletHav en god dag i morgen - kh Linda
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDejlige forårsbilleder med masser af forårsstemning ;-)
SvarSletTak for det Laleh :)
SletHej Lisbeth. Ja, rundt omkring er der mange krokus og det er så dejligt at få lidt farver i haven, så den ikke længere virker så bar! Jeg tror, du kan få rigtig mange krokus i din have, hvis du deler klyngerne! Jeg har nydt denne weekend i haven og nu er der bare så meget at tage fat på, det bliver dejligt - hvis bare vejret holder!
SvarSletHej Birgitte
SletJa krokus lyser dejligt op i haven. Ja det kan blive til mange, jeg må prøve at nå det, det er et stort arbejde og i disse dage luger jeg i skoven og fjerner blade.
Ja det har været en rigtig dejlig og vidunderlig dag i dag. Krokussene har vist sig fra deres alle smukkeste side. Du må i gang med skovlen og dele dine krokus ud til store tæpper :-) Et stort arbejde, men noget du vil elske du fik gjort, om nogle år.
SvarSletHej Anette
SletJa vi er alle helt høje over denne dejlige dag. Ja jeg må i gang med at dele, når jeg er færdig med skovhaven :)
Godaften Lisbeth.Det har bare været en helt forrygende weekend for alle os havefolk.Dejligt at i nu kan spise frokost og drikke kaffe i pavillonen
SvarSletJA!!! krokus og helleborus er nok de blomster der bliver vist flest gange lige nu.
Kan godt forstå at du synes det er hårdt at rydde op i skovhaven.
Mine kæ kan ikke tåle at jeg ligger på dem...........så jeg bruger min lille skammel.
God aften knus Jette
God aften Jette
SletJa det har været fantastisk, vi har alle nydt det og er godt ømme i musklerne nu.
Ja det er hårdt at kravle rundt på knæene, jeg har også min skammel, som kan vende omvendt med en lille pude på, så kan jeg nemmere komme op at stå igen, den er ret smart.
Knus Lisbeth
hvor ser det dejligt ud, jeg ville ønske mine krokus stod så tæt og smukt, det er da et helt fantastisk syn :)
SvarSletjeg glæder mig til at se billeder af den hellborous i knop, og glæder mig over endnu et smukt billede af de andre imens.
dejligt er det spejlbasien altså, og din have ser så forårsklar ud, jeg er ikke nået rundt endnu, og min er meget mindre.
KH
Marianne
Hej Marianne
SletMine krokus står alt for tæt, dine skal nok komme til at stå tæt, jeg kan godt huske, da jeg plantede små krokus rundt omkring, de fyldte ikke meget.
Jeg holder øje med den helleborus, så kommer der straks billeder, når den blomstrer.
Min have er slet ikke forårsklar, det er jo en stor omgang, så der mangler meeeeeeeget endnu :) Vi når det nok, vi er jo kommet tidligt i gang i år.
Kh
Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletSkøn krokus finale på en helt fantastisk weekend ;)
Man får jo helt ondt af den stakkels humlebi.
Jeg er nu helt pjattet med dit spejlbassin ;)
Hej Heidi
SletJa det har været en skøn weekend og alle de mange krokus lokkede mig til at tage billeder.
Jeg havde også ondt af humlebien.
Det er også skønt spejlbassinet, det gør slet ikke noget, at det ikke er så stort.
Hvor herligt, med den bebyrdede humlebi. Jeg hørte også en summen og brummen, da jeg var ude.
SvarSletKrokusserne er fine, men anemonerne bestemt heller ikke at kimse af.
Hej Ulla
SletJa det var fint med humlebien, jeg så en bebyrdet mere, det er sejt, de er ved at drukne i pollen :)
Nej anemoner er også fine, det bliver det næste :)
Her til morgen ser det ud til at du kan tage lige så smukke solskinsbilleder som i går. Det er herligt. Det må være lidt barskt at skulle ned på knæ; men man ser utroligt meget mere, når man rydder op, end når man går langsomt rundt.
SvarSletHej Marie
SletJa også i dag bliver det en dejlig dag, jeg har været på knæ i formiddag, men endte med at tage ringhakken, græsset var for genstridigt. Ja man ser mere og med ringhakken er jeg bange for at lave ulykker, men der var ikke så meget lige der, som kunne ødelægges.
Skønne fotos fra en dejlig dag:0) - De krokus er bare til at blive grund-glad af:0)
SvarSletKh Katinka
Hej Katinka
SletTak skal du have, ja krokus er skønne momenter i haven.
Kh Lisbeth