I går viste jeg jer stakken, hvor grene og andet haveaffald bliver smidt op. Bag ved den kan man se nogle grantræer. Populært kaldet fru Jensens skov. Jeg har lysnet billedet lidt, derfor ser det lidt kunstigt ud.
Bag skoven ligger tre mindre marker, det er her rådyrene går om vinteren, hvis de altså ikke er i min have. Inden længe bliver der nok sat kartofler. Det plejer der i hvert fald at være der, så kommer der plastik på, så de kan blive hurtigt klar til salg til alle os, som elsker nye Samsø kartofler.
Går jeg lidt længere hen, er der en fin udsigt.
Jeg går lidt tilbage igen og følger så stien her, hvor der bliver flot inden længe, her vokser nemlig mirabelletræer og pil i læhegnet.
For enden af stien står jeg igen på en bakketop, hvorfra jeg kan se ud over golfbanen.
Jeg går lidt til venstre og ned langs med træerne.
Inde mellem træerne er der et vandhul, hvor der holder mange fugle og rådyr til.
Bag træerne her lidt til højre ligger vores hus.
Hvis jeg vender mig om, kan jeg se Besser Kirke, som ligger overfor golfbanen.
Til højre kan man se et lille samling huse, det er Austinmuseet.læs mere om det her hvis du har lyst til at se,hvad det er.
Tak fordi I fulgte med på min morgentur :)
Her kommer lidt blomster:
For en uge siden var det krokus, vi viste på bloggene, nu er de i forfald
Hos mig er der kun Jeanne D´arc tilbage, jeg har delt en masse blokke krokus i dag og en enkelt blok Dorothealiljer og taget en pottefuld fra af dem til Jette.
Nu er det påskeliljer vi skal til at vise frem, i år er de ekstremt tidligt på den.
Det er også tidligt at vise rhodoer, her er det R. Daurilut
og R. Isola Bella. Derimod tror jeg ikke R. Olive bliver til noget, den er begyndt at tabe knopperne.
Ambassadøren gror godt
En af mine trillium har sat en knop
Det samme har hundetandsliljen Erythronium dens-canis
Den lysegule primula delte jeg for ikke længe siden, nu er der blomster.
Ligulariaen spirer på livet løs
Iris Wilmotiana Alba købte jeg på plantemarked, den har sat knopper nu.
Ranunklerne blomstrer stadig smukt ved indgangsdøren.
I morgen er der nye påskeklokker, de er ret svære at tage billeder af i blæsevejr.
Fortsat god mandag aften.
Tak for turen både i går og i dag. Det må være utroligt skønne omgivelser I bor midt i om sommeren. Et super foto af trillium'en. Nu har flere af Jer skrevet om Ambassadøren, så jeg glæder mig til at se den, når den blomstrer.
SvarSletSelv tak May
SletJa det er skønne omgivelser, men jeg kan ikke så godt gå der om sommeren, så bliver græsset for højt, og den ene hund har græspollen allergi.
Ja der er ikke knop i Ambassadøren endnu, men jeg skal nok vise, når den blomstrer.
Hej Lisbeth
SvarSletDin Ambassadør ser ud som min den store - det røde er ved at være væk nu.
Flot Trillium og Hundetand!
Din Iris willmottiana alba er spændende - det hedder sig at den der oftest er i handelen under det navn er et spontant kryds med et eller andet - og at den er steril, og så til gengæld er umanerlig frodig!
Min Iris magnifica er i samme Iris sektion, de bliver kaldt junoiris. Men det ved Jan meget mere om:)
Ha en dejlig aften
Hej Karsten
SletJa Ambassadøren er nok mere almindelig nu, men jeg synes, det er sjovt at følge den.
Ja Trillium og Hundetand er ved at være godt med nu.
Ja det lyder spændende med iris willmottiana alba, jeg kan se, den ligner den, jeg købte i forrige uge i Bilka, det var jo også en junoiris, den var bare gul. Det er ikke sikkert Jan kigger med :)
Tak i lige måde.
Det er så flot når rhododendronerne begynder at blomstre, dejligt du har nogen som starter så tidligt :-) Ærgerligt med den der smider knopperne.
SvarSletHej Vivi
SletJa det er flot, når de begynder blomstringen, disse her er meget tidlige, i år er jeg forhåbentlig heldig, at der ikke kommer frost, ja det var ærgerligt med den som smider knopperne.
Tak for rundvisningen.
SvarSletMan må da sige du kan nyde rådyrene på nært hold.
Her har det også blæst så ingen havearbejde i dag.
Selv tak Aase
SletJa jeg ser mange rådyr i omgivelserne og med en god zoom på kameraet kan jeg være heldig at få gode billeder. Jeg trodsede blæsten og gik i haven alligevel, men rart er det ikke, når det blæser så meget.
Kære Lisbeth
SvarSletTak for fin rundvisning igen i dag - nu er jeg lige ved at have landkending, så jeg kan finde din have til sommer :) Hvor er det bare et skønt landskab, der er omkring jeres hus!
Jeg er glad for at høre, at der er en kartoffelmark i jeres nærhed, for Samsøkartofler er bare noget af det bedste - vi spiser hvert år, så vi er ved at revne både til frokost og aften og har også flere kilo med hjem. Sidste år ønskede min far sig 3 kg Samsøkartofler i fødselsdagsgave direkte hjembragt fra øen, og det fik han selvfølgelig :)
Jeg skal også lige komplimentere Bent for et fantastisk flot stykke arbejde med hegnet - det er godt nok en arbejdsom og effektiv mand, du har!
Det er da ærgerligt med Olive - så er det godt, du har Isola Bella - den er meget fin i blomsten.
Her har det også blæst en del, så det blev kun til kort tid i haven, hvor jeg fik vandet krukker og - måske - styr på staudefrøbakkerne. Havemøblerne, som ellers var sat frem og vasket af, blev lige flyttet til et sikkert sted i fredags, og det var vist klogt nok. Desværre skulle der vist komme mere blæst i løbet af ugen - øv!
Hav en god aften - kh Linda
Kære Linda
SletSelv tak - godt du er ved at have landkending, du skulle jo gerne kunne finde haven. Ja det er det dejligt landskab, et frit sted at lufte hunde :)
Ja det er skønt med de nye kartofler, så kan man spise mange. Jeg har givet komplimenten videre til Bent, som vanligt siger han, at det ikke er noget særligt :)
Ja heldigvis har jeg de andre, men derfor er det ærgerligt alligevel med Olive.
Lad os håbe, du har fået styr på staudefrøbakkerne i dag så.
De lover blæst hele ugen bortset fra i morgen, hvor det "kun" skal blæse 8 m/s. Det er stadig rigeligt.
Tak i lige måde
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletDet er dejligt, at du har så mange andre gode sager, der kan udfylde krokusernes plads, når de nu snart er færdige med at blomstre.
Dejligt med en tidligt blomstrende rododendon til at forlænge sæsonen.
Ha en god aften
Hej Laleh
SletJa jeg er glad for, at der er noget til at afløse krokus, der kommer heldigvis hele tiden en masse andet incl. rhodoerne, disse to er meget tidlige.
Tak i lige måde.
Kære Lisbeth
SvarSletTak for rundvisningen igen i dag.
De Rhodoer du viser er bare så sarte og fine synd R. Olive ikke vil komme, er det fordi det er for koldt, mon.
Flot med så mange påskeliljer.
Ja. Ranunkler står længe, jeg har også et par stykker.
Sjovt med de gamle biler.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletSelv tak. Ja de første rhodoer har en sart fin farve. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor R. Olive opfører sig på den måde, jeg kunne forstå, hvis den havde fået frost og blomsterne var blevet brune, men det er simpelt hen knopperne som falder af. Måske er det virkelig fiberdugen, som er skyld i det.
Ja det ser godt ud med så mange påskeliljer i flok.
Ranunkler er skønne, dem er jeg glad for, jeg købte 5 af.
Nå du kiggede ind på bilerne :) det var godt.
Hilsen Lisbeth
Tak for turen! Vores påskeliljer er ikke så langt som dine, men de skal nu nok komme efter det :-)
SvarSletSelv tak Nana.
SletIngen tvivl om at dine påskeliljer nok skal komme efter det :)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletTakk for en flott tur hos deg! Du har jo flott utsikt overalt. Mirabelltrær- har du noe botanisk navn på de? Det skulle jeg gjerne vite. Påske liljene dine er tidlig ute ;-)
SvarSletSelv tak Marit - ja der er skønt hele vejen rundt :)
SletMirabelle træer er en prunus art Prunus domestica subsp. syriaca, tror jeg den hedder.
De er slemme til at selvså sig og rodskyde, men smukke når de blomstrer.
Jeg kan ikke huske, påskeliljerne har blomstret så tidligt før, det er meget tidligt i år.
Hej Lisbeth
SvarSletEndnu en skøn rundtur du deler med os. Det er da fantastisk med skøn natur lige uden for døren. Selv om jeg bor inden for bygrænsen har vi en byskov med en sø 5 min herfra og så har vi en grøn sti der går halvvejs rundt om byen "det er ik' så ringe endda" Mon ikke Samsø kartoflerne kommer tidligt på vores tallerkner i år. Der er ikke noget bedre end nye kartofler. Min lillebror har lagt de første kartofler her først på måneden. Han er en modig mand. Vi får se hvem der kommer først hans el Samsøs :-) Den er fin den Rhodo ser ud til at du får glæde af den modsat Olive godt du fik en gren indendørs og kunne nyde den der. Det er godt nok langt fremme det du viser idag. Det varer da ikke længe inden Trillium og hundetand springer ud. Den er da lidt speciel den Iris nogle sjove blade den har. Det er nogle super gode frø jeg har fået fra dig. I lørdags såede jeg Timeviser og i dag er de første spirret. Så det er super. Måske vi skal besøge Austin Museet til sommer manden er ret glad for biler. Ja ranunklerne har du meget glæde af (hvis de da ikke blæser væk) det lader jo ikke til at det lige vil stoppe igen. Surt for havefolket
Knus Anne
Hej Anne
SletJa det er dejligt med naturen lige uden for døren, jeres er nok lidt finere end min, her er det helt fri natur, der blev også lavet grøn sti hjemme på Munkebo Bakke, der er mange som går den vej, der er en pragtfuld udsigt derfra. Hvis I ikke har været der, skulle I prøve det en klar forårsdag.
Jo man skulle tro, at Samsø kartoflerne kommer tidligt i år. Hvis din bror bare har dækket jorden godt, tror du så ikke det går. De har også somme tider lagt kartofler tidligt herovre, men det går alligevel.
Ja jeg må da ikke glemme, at jeg så Olive herinde i blomst allerede i januar.
Timeviser er altid hurtig til at spire, jeg har ikke sået den endnu, jeg venter til april, ellers står jeg bare med en masse, som jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af. Jeg har jo både tomater, klokkeranker, rosenslynger og måneblomst herinde i vindueskarmene, så der kan ikke være mere.
God idé med Austin museet for din mand, Bent har også været der et par gange, det er spændende, hvis man er til biler.
Ja det er træls med det blæsevejr, men vi kan vist ikke være bekendt at klage, vi er jo allerede langt, jeg ville nu også godt undvære blæsten :)
Knus Lisbeth
Jeg har faktisk været på Munkebo Bakke for mange år siden så jeg kan dårligt huske det måske vi skal en tur dertil næste gang vi kommer forbi Munkebo. Havde jeg vist at Timeviser spirret så hurtigt havde jeg nok ventet lidt. Det ved jeg til næste år. Jeg er begyndt at så i drivhuset på varmemåtte i en flamingo kasse for her begynder der også at knibe med pladsen. Har lige set Årets dejligste have på TV 2 Fri. Det var jo her fra Fyn og de Japanske haver ved Nr Broby kan jeg anbefale at man besøger og bliver man sulten er der en Café hvor man spiser med pinde :-)
SletHej Anne
SletSå må du have været der, mens min mor boede der. Det skal være klart vejr for at det er noget ved at tage derop.
Jeg troede, at jeg havde skrevet på Timeviser: sås inde i april, men det havde jeg nok ikke så, det må du undskylde. Jeg kan desværre ikke se TV 2 Fri, sidste mandag kunne jeg se snigpræmieren på computeren, men det kunne jeg desværre ikke i aften.
Jo du havde skrevet April det er bare mig er lidt overmodig. Alt er jo så tidligt i år så jeg tænkte at det bliver udplantningstid tidligere i år. Det går nok de bliver bare priklet og sat i drivhuset hvis vejret kommer til at drille. Jeg må lære at høre efter men somme tider kniber det lidt :-)
SletJa det er hyggeligt at komme omkring i dit nærområde. Det burde vi andre egentligt også gøre - altså vise vejen vi bor på og områderne omkring. Men det er jo kun huse, så det er ikke så interessant, tænker jeg. Du har noget mere natur at vise frem.
SvarSletHundetand og trillium spændende så langt de er kommet!
Jeg har også fået en klump dorothealiljer fra min datter, fordi jeg ikke kunne finde nogen i haven......de var bare lidt sene, så nu begynder de at dukke op!
Jeg har også en enkelt påskelilje, der er udsprunget i dag. Vi fik heldigvis regn søndag, så det er nok derfor.....det var tiltrængt!
Jeg var så heldig at finde knolde til tudseliljen i dag, så nu har jeg også dem i haven...dem vil jeg glæde mig til.
Husk at plukke lidt mirabellegrene til din vase, når din vej går der forbi. De er så hyggelige at se på indendøre.
Jeg måtte lige se udsendelsen fra Elk Horn, sjovt med en danske emmigranter så langt inde i USA.
Hej Bente
SletJa jeg tænkte, at nogen gerne ville se omgivelserne, du har ret i, at I andre også burde gøre det, men en masse huse er nok ikke så spændende. Der er lidt mere natur her ja.
Ja det bliver spændende, når hundetand og trillium blomstrer.
Godt dine Dorothealiljer dukker op nu, ellers måtte du da også have nogen af mig.
I var heldige med regn, vi har ikke rigtig fået noget særligt, jeg tror det er ved at trænge efter alt det blæsevejr.
Det var fint med tudseliljen, dem havde de vist i Netto.
Jeg har plukket mirabelle grene ind, nu vil jeg nøjes med at nyde dem ude, de drysser og sviner meget, så jeg springer over :)
Nå ja den udsendelse glemte jeg at se.
sikken dog en dejlig gåtur, får dog lidt lyst til at synge blæsten går frisk over limfjordens vande( som jo slet ikke er passende til billeder fra samsø med de lækre grøntsager, men såvidt vides ingen blåmuslinger) når jeg ser på billederne.
SvarSlethvor har du mange spændende blomster igang, Det er så hyggeligt fordi jeg bliver nysgerrig efter hvad de er og om jeg mon ville kunne have dem her :)
KH
marianne
Hej Marianne
SletJa det er en fin gåtur, som vi gerne tager om morgenen, hvis det er lyst. Nej Limfjordens vande kan vi ikke klare, men Kattegat er også godt, blåmuslinger har vi heller ikke, men mener vi for nylig blev anbefalet at have dem. Satte mig ikke lige ind i det.
Godt du følger med i mine billeder, hvis du nu skal have netop sådan en :)
Kh Lisbeth
Kære Lisbeth.
SvarSletTak for en dejlig tur rundt om Jeres have. Det er dejligt, når man kan se langt.
Vi har et lille rundt bed, hvor John har sat a. Ambassador, a. Aflatunense og en Allium, som jeg ikke lige kan huske, hvad hedder. De kommer fint nu. Tror du ikke, det var frosten der gjorde dem røde i spidserne?
Til at dække løvet har han sat lodden løvefod og nogle storkenæb.
Vi har mange krukker med forskellige påskeliljer, hyacinter, vintergækker og hornvioler i den lille gårdhave, ved vores indgangsdør. Der står også et par buksbom i store urner og et par mindre sukkertopgraner. Det er dejligt med blomster, når man går ud og ind. Vi går igennnem gården ofte, fordi vores fryser står i et udhus.
Tror du ikke din r. Olive har det for tørt? Jeg lærte engang, at rhodoer skulle vandes godt om foråret og der er jo ikke kommet meget regn.
Kærlig hilsen Eliane
Kære Eliane
SletSelv tak - ja det er godt med frit udsyn til himmel og solop- og nedgange.
Det lyder godt med dit lille runde bed og med alle dine krukker, ja det er godt at kan nyde blomster, når man går ud og ind.
Jeg var lige ude og tjekke R. Olive, den havde det lidt tørt, så det kan godt være, du har ret. Jeg skal vist i gang med at vande dem alle, suk.
Kærlig hilsen Lisbeth
Sikke en dejlig morgentur, hvor bor i i et skønt område! Her går rådyrene også på marken bag os, de har fundet ud af at hunden ikke kan jage dem(hegnet ind);-) Dejlige forårsbilleder, alt er bare på spring!
SvarSletHej Anette
SvarSletJa vi bor i et skønt område, det er dejligt at kunne se rådyrene, bare de holder sig væk fra haven :)
Ja alt er bare på spring, det er skønt.
Hej Lisbeth
SvarSletTak for din mail og for billederne til mig ;-) Det er jo et meget smukt sted du bor. Jeg glæder mig rigtigt meget til til at komme over og hilse på.
Det kan jo være det bliver af flere gange nu.
Kh Linda
Hej Linda
SletSelv tak - ja det er et smukt sted, som jeg synes, du skulle se, inden du kommer herover. Glæder mig til at se dig herovre, også selv om det bliver mere end en gang :)
Kh Lisbeth