onsdag den 12. marts 2014

Den første dag gik godt :)

Endnu en dejlig solskinsmorgen, solopgangen var ikke så smuk som i går, eller også var jeg ikke tidligt nok oppe, til trods for at jeg stod op 6.30.
Vi bor i et hul, så det ser flot ud, når solen kommer op over bakken.

Bent var flittig fra morgenstunden, han gik straks i gang med at få hjørnestolper i jorden.
Han nåede to, det var hårdt arbejde, han er lige før, han ønsker sig tilbage på arbejde :)
Men se nu her:
Han kan også bruge klikfingeren her på Vivara
 Se lige her, er den ikke flot?
og her er den hængt op, gæt hvem der skal bo i den.
Eller hvad med denne her?
Vi havde gode lange pauser i pavillionen både til frokost og eftermiddagskaffe, men kontormanden er alligevel lid øm her til aften, det forstår man jo godt. Ikke fordi han ikke er vant til at lave noget, men det er alligevel anderledes.

Også i nat havde vi frostvejr, det var helt hvidt derude.
De fine krokus kunne ikke lide frosten

men ranunklerne klarer frosten flot
jeg nyder dem hver gang, jeg går ud og ind.
Denne fine iris er dukket op midt i en påskeklokke
Der er allerede blomster i denne græs
Erodium Pelargoniflorum blomstrer flot nu
Træpæonen er nået pænt op, der er to knopper i den hvide, men ingen i de andre.
Påskeklokkerne blomstrer flot, der mangler dog stadig et par stykker, som endnu ikke er i blomst
 her er den grønne
 og den dobbelte
 en nyudsprungen indvendig
 og udvendig, smukke årer
 en ny mere indvendig
og udvendig.
Til sidste et billede mere fra solnedgangen i aftes
God onsdag aften

33 kommentarer:

  1. Kære Lisbeth
    Det var godt nok imponerende af Bent sådan at gå i krig med hegnet den første dag, han ikke skal på kontoret mere - ingen slinger i valsen der :)
    Også spændende redekasser han har bestilt. Jeg var inde og ligge på sidden, for jeg kunne ikke regne ud, hvem de runde kugler var til, men så blev jeg da det klogere, for det er da bysvalen, ikke? Det var forresten en rigtig spændende hjemmeside, som jeg hellere må studere nærmere :)
    Hvor har du mange skønne Helleborus - den ene smukkere end den anden!
    Flot, at ranunklerne har klaret frosten - de står nok godt og lunt op af huset. Det er altså et flot indgangsparti, du har lavet - nu kan man rigtig se det hele med overbliksbilledet.
    Helt fantastisk solnedgangsbillede med naturlig indramning :)
    Hav en god aften - kh Linda
    Nu er 12 af mine såede stauder piblet frem - der sker noget hver dag i denne tid :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja han er sej, jeg troede heller ikke, han var gået i gang så hurtigt, men nej der var ingen slinger i valsen :)
      Jo du har ret de runde kugler er til bysvalen. Det er nemlig en spændende side, vi fik et fint katalog med, det var interessant.
      Ja jeg har efterhånden en del Helleborus, de er så skønne, nogen ligner hinanden meget, og så er der alligevel forskel, når man kigger godt efter.
      Ja det kan godt være, det er fordi ranunklerne står nær ved huset. Ja det er nemmere at se på overbliksbilledet.
      Hækken indrammer godt der på vejen, så det ser flot ud med solnedgangen.
      Flot at dine stauder pibler frem, jeg har ikke sået så mange, men lidt er der på vej.
      Kh Lisbeth

      Slet
  2. Hej Lisbeth
    En rigtig dejlig dag hvor Bent havde sin første dag på hjemme arbejsdpladsen. Kan se at han gik frisk til opgaverne ikke noget at sige til at kontormusklerne er ømme. Mon ikke alle Samsøs fugle kommer til at slås om de nye fine boliger. Hvor store fugle er krukken til? Den er altså rigtig sjov ikke noget man ser alle steder. Jeg gætter på at den anden slags er til svaler :-) Ja der var noget kølig i morges og alle mine påskeklokker hang noget med ørene men rettede sig hurtigt. Træpæonen så ikke ud til at påvirket de 3 knopper skulle også gerne blive til blomster i år. Ærgerligt at de kun er knopper i den ene af dine men bedre end ingenting. Blomstrene græs allerede er da flot og Erodium Pelagoniflorum ser spændende ud. Fantastiske morgen og aften stemnings billeder. Mon ikke du skal masere Bents ømme muskler lidt så han er klar til i morgen :-) Måske det bliver den sidste flotte forårsdag i denne omgang.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det var en hel fin dag med solskin, ikke så tosset at starte op på sådan en dag, men han skal lige i træning ligesom vi andre, når vi starter op i haven.
      Jo vi er spændte på, om nogen vil bo i de nye boliger. I morgen fortæller jeg, hvem der skal bo der :)
      Ja det er lidt træls, at der kun er knopper i den ene træpæon, jeg må vente tålmodigt endnu et år.
      Det bliver nok lige den sidste gode forårsdag i denne omgang, men vi har nydt det, og det går stadig den rigtige vej.
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth

    Det må være til bier det der fine terracotta bistade, her skal de nok trives!

    Træpæonerne ser helt OK ud, man kan ane blomster knopperne:)

    Vi har endnu et par dage inden vejromskiftet, men imorgen bliver nok sidste dag med 2cifrede temperatur i denne omgang.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Se det er det ikke nej, i morgen skal jeg fortælle, hvad den er til :)
      Ja man kan lige ane blomsterknopperne i træpæonen.
      Vi må nok regne med sidste gode dag i morgen i denne omgang.
      Tak i lige måde.

      Slet
  4. Ja, så fik du kontormanden hjem og gå, det må være både underligt og vemodigt for Bent at have afsluttet sit arbejdsliv, men han skal nu hurtigt finde sig til rette med opgaverne i haven - og de er jo mange. Og så kan man få lov at solde på nettet også, ikke dårligt. Er den mon ikke til bier den flotte krukke?

    Dit indgangsparti ser fint ud, flotte træstubbe og arrangementer.

    Et fantastisk vejr med smukke solopgange og -nedgange - du er der jo til at forevige det for os alle, det er virkelig dejligt.

    Ha' en god aften.

    knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja så er han hjemme og gå, i dag har det gået fint, han lader sig ikke mærke med noget, han er jo en mand :) Der er nok at gå i gang med herhjemme, foruden at sætte fuglehuse op. Nej den er ikke til bier, i morgen kommer svaret.
      Tak skal du have, jeg nyder arrangementet meget.
      Ja det er nogen skønne dage vi har haft, nu er det nok desværre snart slut.
      Tak i lige måde.
      Knus

      Slet
  5. Flotte morgenbilleder. Dejligt at I hygger jer ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Laleh, ja det kan du tro, vi gør :)

      Slet
  6. Ja første dag med hjemmearbejde kom godt igang kan jeg se.... det er dejligt at I kunne ha så flot og smuk en 1. dag sammen :-)
    Jeg elsker Vivara´s produkter... og har selv flere i haven. Dog har jeg endnu ikke haft reder i kasserne - men måske for at vi havde valgt nogle mere specielle af slagsen. Men jeg håber.. og krydser fingre for en god sæson i år.
    Knus Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan
      Ja det var en skøn dag at starte samarbejdet på.
      Jeg synes også deres produkter er flotte, vi er godt nok spændt på, om der kommer beboere, men det kan vi så ikke helt regne med, kan jeg forstå. Vi håber og krydser fingre for både jeres og vores fuglekasser.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Ja, den krukken er nok til bier! Påskeklokkene dine er så flotte. Jeg ser at krokusen din fikk frost skade, men får ikke dine påskeklokker det samme? Her var det -4,5 i natt, så jeg er glad for at det ikke er så mye som blomstrer enda. Ha en god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Nej den er ikke til bier, I får at vide i morgen, hvem der skal bo i den. Nej denne gang har påskeklokkerne ikke lagt sig ned, så koldt er det åbenbart ikke. Ja nu kan du glæde dig over, at dine blomster alligevel ikke er nået så langt :)
      Tak i lige måde.

      Slet
  8. Dejligt at have Bent hjemme. Fine fuglekasser og redeklokker han har købt. Er spændt på hvem der skal bo i rababerklokken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er godt nok, at Bent er hjemme. Rabarberklokken :) ja det får du at høre i morgen.

      Slet
  9. Godt begyndt er halvt fuldendt ;-)

    Og jeg har også til min lettelse konstateret at ranunklerne kan tåle nattefrosten. (Det troede jeg faktisk ikke at de kunne ...)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Nej jeg var heller ikke sikker på ranunklerne, der står de ikke tåler frost, så jeg overvejede at tage dem ind, men inde er jo varmt i forholdt til det de er vant til, så jeg lod være, heldigvis.

      Slet
  10. Kære Lisbeth
    Flotte billeder som sædvanligt, og det ser godt ud ved din dør.
    Det bliver noget af et arbejde Bent er i gang med, håber hegnet er højt nok.
    Dine påskeklokker er smukke, man skal vist have mange, før de ser ud af noget.
    Dine træpæoner er da vist langt fremme.
    Ja, Vivara er et godt sted, jeg vil gætte på at krukken er til bier og den anden måske til svaler.
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have, jeg er meget glad for min opstilling ved døren.
      Ja det er et stort arbejde for Bent, ja vi må sørme da håbe, at hegnet er højt nok.
      Det er rigtigt jo flere påskeklokker der er, jo flottere ser det ud.
      Jeg har set flere vise træpæoner, der er lige så langt.
      Ja Vivara er et godt sted at handle, krukken er ikke til bier nej, men den anden er til bysvaler. I morgen får du at vide hvem krukken er til :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. Hej Lisbeth. Først må jeg lige sige, at det var nogle fantastiske billeder fra din hyldest til Samsø. Det må være dejligt at Bent er hjemme hver dag nu og han har vist nok at se til! Det er jo den allerbedste tid vi har foran os: Forår og sommer, så kan det ikke blive ret meget bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tak skal du have, ja det var en skøn morgen, kan du tro.
      Ja der er nok at se til for Bent, så det bliver godt at have ham hjemme. Skøn tid vi går i møde, så han kan nyde, at han kan blive hjemme en dejlig forårsmorgen :)

      Slet
  13. Gode billeder - og Bent har "igen" været flittig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim
      Ja Bent er skam en flittig mand :)

      Slet
  14. Hvor ser det godt ud på begge sider af din dør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Aase
      Jeg er selv glad for opstillingen, jeg nyder den.

      Slet
  15. Godaften Lisbeth.JA!!! nu skal i to vænne jer til at være sammen hver dag..........men det skal nok gå.For i har jo begge meget at se til i jeres dejlige have.
    Spændende ting Bent har købt...........glæder mig til at se hvad de skal bruges til.
    Ærgrer mig lidt over at jeg ikke satte mine ranunkler udenfor.........for de holdt da ikke længe indendøre.
    Smukke påskeklokker du viser.Og er også meget spændt på om min træpæon vil blomstre i år.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
  16. God morgen Jette
    Ja det skal vi, men det går jo nok. Vi går i haven, så meget som muligt ja.
    Ja det får I, at se i dag.
    Ærgerligt med dine ranunkler, det kan jeg godt forstå, du er træt af.
    Du må kunne mærke knopperne i din træpæon nu, hvis der er nogen.
    God dag til dig

    SvarSlet
  17. Her har der været -4c i nat. Satte fiberdug over min nye magnolia. Sikke et vejr, men det holder vist bare i dag med. Håber at Bent vil komme til at synes om at gå hjemme hele tiden. Han er altid så flittig. Så kan I jo nyde kaffen sammen i jeres fine pavillon.
    Jeg tror krukken er til stærene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Du gættede rigtigt, derfor svarer jeg først nu, hvor jeg har lavet et nyt indlæg. Ja heldigvis var vejret godt i dag også, så er det slut lidt. Bent hygger sig med at gå hjemme, men kan godt mærke, at han ikke er vant til at lave så meget, som han gør nu.

      Slet
  18. uha det er næsten ikke til at rumme, så skønt som vejret har været.... men snart er det vel slut med det. Sådan ser mange af mine krokus også ud, men jeg troede at det var de overfede brumbasser, der var kommet til at mase dem i deres iver for at finde lækkerier inde i blomsterne hi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Nej du har ret, dejligt har det været, og hvor har vi nydt det. Så må vi tage de dårlige dage bagefter. Nej så meget skade kan brumbasserne vist ikke gøre :)

      Slet