onsdag den 5. marts 2014

Hvad laver man en kedelig gråvejrsdag

Ingen sol hos os i dag, end ikke en lille solopgang, det er stille vejr men der er en del  dis, så det er ret vandkoldt og ikke tillokkende.
Først prøvesåede jeg fontæntegræs herinde i varmen, jeg vil se, om det gør en forskel. Sidste år såede jeg i pavillionen, og det kom tilsyneladende aldrig op, indtil jeg opdagede, at jeg havde plantet det ud uden at lægge mærke til det. Jeg havde opgivet håbet om at se det.
Bagefter gik jeg ud i pavillionen og gjorde den ren både udvendig og indvendig. Gisp for et stort arbejde, men nu er det gjort og glad er jeg, der var masser af edderkopper, spind og ikke mindst æg.
I pavillionen har mine frøplanter af Penstemon Raven overvintret, det ser ud til at være gået godt, så jeg glæder mig til blomster til sommer. Jeg såede frøene sidste forår.
 Påskehøjen taget fra en anden vinkel, Heidi foreslog, at jeg flyttede mine andre påskeklokker hen i højen, men de står jo så fint i skoven, der pynter de også, så jeg må finde på noget andet. Jeg har masser af frølinger, som jeg har tænkt mig at flytte derhen.
 De er også fine i udspring, selv uden sol på.
 Dene her står i mit staudebed, så fin med dråber på
og sådan indeni, den er ret flot, synes jeg.
På spring



er måske lidt overdrevet, men rhodoerne står med store fine knopper
Her er en af yndlingsgrupperne
Pieris har også knopper
Ved døren ind til huset har jeg denne fine opstilling


Ranunklerne er så fine, ja også primulaerne, de har det bedst udenfor.
Roserne i dag:

Winchester Cathedral en engelsk rose, som er fin og hvid med lidt rødt på kronbladene, inden den springer ud. Ikke en yndlingsrose den har aldrig rigtigt imponeret mig.

 Rosen Resli har en dejlig duft, men har svært ved at klare sig ved moreltræet, de første år jeg havde den, blomstrede den flot, men nu går det ikke helt så godt mere. Den er allerede i fuld gang med at sætte blade nu. Jeg tror moreltræet tager størsteparten af vandet, det er nok det, der er galt.
Da jeg fandt de sidste roser fra arkivet frem, fandt jeg en masse fine billeder fra mine rosenbede, dem får I nogen af nu.
 12.7.13
 15.7. fra den ene side
 og fra den anden side
 et rosenflor
både her og der 3.7.
3.7. bemærk pælen i baggrunden nu er den helt dækket i de lyserøde bed, men ikke i det gyldne.
 12.7
10.7.
31.7.
Til slut Odyssey 2.7.
Hvor bliver det dejligt, når det ser sådan ud igen.
God onsdag aften

40 kommentarer:

  1. Hold da op! Sikke nogle rosenbede! Jeg synes aldrig jeg har set dine bede sådan lidt på afstand som du viser dem her. Meget imponerende!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja på de billeder er roserne på deres højeste og meget flotte. Du har nok ikke lagt mærke til dem, fordi du har travlt med at nyde din egen have :) Det er derfor, det er godt at vise billederne igen om vinteren.

      Slet
  2. Hej Lisbeth

    Ja, der er meget på spring! Det ser godt ud med de store Rhodo-knopper, dette år virker særligt lovende, er det ikke også sådan hos dig?
    Super billeder fra rosenafsnittet af haven, og du har vel færre skader end sidste år?
    Odyssey fænger stadig - findes dens fætter mon i en mørk lilla version?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja jeg synes også, det virker lovende i år, der er kun nogen enkelte rhodoer, som springer over blomstringen i år.
      Ja indtil videre har jeg ikke set stængelsyge i roserne, så jeg håber at slippe.
      Den nærmeste mørk lilla til Odyssey, jeg kender til er Rhapsody in Blue. Det var den, jeg forærede til Ulla Frk. Anemone i sommer. Jeg syntes, den havde en grim vækst, blomsterne er smukke og duften dejlig.
      Tak i lige måde.

      Slet
    2. Marit nævner at der også er rosen Burgundy Ice.

      Slet
    3. Lisbeth og Marit:)
      Dem kender man jo, og de er jo nok totalt flotte hvis man er til de fyldte:) - men hvis vi tænker på en form mere som Odyssey?

      Kender du/i "galerie t roos"? det er noget i den henretning jeg tænker på.
      http://www.pcnijssen.nl/5292-thickbox_default/Rosa-GalerieTroos4.jpg

      Slet
    4. Hej igen Karsten
      Ja det er rigtig de er ret kendte, men særligt fyldte vil jeg nu ikke kalde nogen af dem
      Den rose du linker til kender jeg ikke, den er også flot.

      Slet
  3. Fin opstilling ved døren. Man kan KUN føle sig velkommen..
    Som altid skønne billeder.
    Her har vi haft tåge fra morgenstunden. Vi fik dog solen at se.
    Vejret har været til havearbejde, så jeg har været ude hele dagen.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Tak skal du have.
      I var heldige at få solskin, er så vi intet til den, så jeg gjorde rent til en forandring.
      Tak i lige måde.

      Slet
  4. Hvor er du en flittig Quinde, jeg får helt dårlig samvittighed over at jeg endnu ikke har fået vasket mit drivhus ned..... jeg må tage mig sammen, må jeg :-)

    SvarSlet
  5. Hej Sussi
    Det var også kun fordi jeg følte presset fra alle dem, som havde gjort drivhusene rene. Og så var det det, vejret indbød til i dag. Det er bestemt ikke ønskejob.

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth.
    Sikke dog nogle fuldstændig fantastisk flotte forrygendende billeder.
    Af hjertet tak, bliver så glad <3
    Knus Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Så lykkedes det, det var dejligt, nu blev jeg også glad :)også for din kommentar.
      Knus Lisbeth

      Slet
  7. Så koselig det ser ut med blomster utenfor trappen! Jeg har sett potter med påskeliljer og perleblomster til salgs på matbutikken, så det er ikke lenge til jeg kjøper noen og setter på trappen her. Et tips til Karsten om lilla rose, så finnes jo også Burgundy Ice :-)
    Odyssey er stadig like vakker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hei Marit
      Jeg er glad for, du synes om min opstilling. Vi kan ikke lade være med at købe noget at pynte med på denne årstid. Du har ret, der er også Burgundy Ice, den er også flot, vi må håbe Karsten ser det.
      Ja Odyssey er vakker, men har tøsefarve :)

      Slet
  8. Hej Lisbeth
    Ja lidt tungt vejr idag men så har du da brugt dagen til rengøring og det skal jo også gøres. Nå så må jeg også hellere så fontænegræs en af dagene. Det bliver spændende. Selv om du siger at du ikke sår så meget er det da med succes. Den Penstemon ser da rigtig godt ud. Er det den med den fine mørke farve? Det er jo lidt nemmere når planterne selv gør arbejdet som påskeklokkerne. Jeg har en hvor jeg de sidste par år forgæves har kikket efter frølinger så mon ikke det er en hybrid. Nu har jeg vovet at dele den. Det er lidt besværligt men 5 små stk blev det til. Håber nu at alle vil gro så der også bliver lidt at bytte/forære væk :-) Det ser dejligt ud ved din dør og dette vejr er hvis helt fint til disse planter. Sikke store knopper rhodoerne har mon ikke de blomstrer lidt tidligere i år. Sikke nogle fantastiske sommerbilleder af dine rosenbede. Jeg glæder mig til at se dem live til sommer.
    Knus Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja det har været noget tungt og vandkoldt i dag. Jeg er glad for, at jeg kom over det projekt uden overhovedet at have planlagt det. De første år jeg prøvede at så, gik det ikke så godt, men med penstemon Raven gik det ret godt over al forventning. Farven er nærmest mørklilla.
      Jo det er nok en hybrid, jeg tør ikke rigtig dele mine påskeklokker, men et par stykker skal nok flyttes. Jeg er glad for mine planter ved døren, sidste år måtte de ind igen, da blev det for koldt.
      Jo i forhold til sidste år, blomstrer rhodoerne da sikkert meget før, sidste år var de sene.
      Jeg er også spændt på roserne i år, der er meget skriveri på facebook grupperne om, hvornår man skal gøde, nogen siger, man skal starte nu. Det bliver hyggeligt, når du kommer og ser dem til sommer.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Kære Lisbeth
    Billederne af dine rosenbede er fuldstændig fantastiske - det er simpelthen så smukt et syn. Det må være helt forrygende IRL, og jeg forestiller mig, at du er ombølget af en duft så skøn, når du spadserer rundt på stierne - eller sidder på hug og piller en græstot op, der har forvildet sig ind i bedet til skønhederne :)
    Knopperne på mine to gamle rhodoer er også langt fremme, så der er noget at glæde sig til. Også roserne sætter blade, og der er syv, ni, tretten ikke tegn på stængelsyge i år - det ser lovende ud :)
    Det er en rigtig flot opstilling, du har lavet ved døren - gæster kan da ikke andet end føle sig velkomne og blive i godt humør. Jeg kan se, at du bruger træstubbe til at give noget højde og stille ting på, og det var helt hjemligt for mig, for det gør jeg også :) Det ser nemlig godt ud!
    Hav en god aften - kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Ja jeg kunne ikke stå for billederne, dem måtte I da se, I har jo ikke være med så længe dig og Anne. Jeg tror, jeg har vænnet mig til duften, jeg skal have næsen helt ned i blomsten for at få det hele med :I
      Ja der er meget at glæde sig til, mine roser ser også ud til at klare frisag i år, så lad os håbe, vi slipper for mere frost.
      Tak skal du have - der kommer ikke så mange gæster, men så nyder jeg det selv, hver gang jeg går ind og ud. Sjovt at du også bruger træstubbe at stille planterne på. Jeg har ikke så mange andre ting til det, så det er fint med de kævler. Det har jeg også fået ros for af andre bloggere, så det er nok helt rigtigt :)
      Tak i lige måde
      Kh Lisbeth

      Slet
    2. Det kan være, du har startet en hel trend med billederne af blomsteropstillinger på træstubbe :) Og så kan jeg jo også være med på moden :) Synes, det ser fint og naturligt ud!
      Kh Linda

      Slet
  10. Her har vi haft tæt tåge, men sidst på eftermiddagen kom solen frem. Det ser godt ud med blomsterne ved din hoveddør, og ja de har det allerbedst ude i kulden.
    Dejligt at du fik gjort pavilionen ren, så er den klar til mange dejlige timer, med kaffe og gode måltider.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Nå I har også haft tåge, rigtig træls - vi har ikke set solen i dag.
      Blomsterne holder sig ikke længe inde, så det kan ikke svare sig at tage dem ind. Det er jo også dejligt at nyde dem udenfor, når man går ind og ud.
      Ja det var godt at få gjort pavillionen ren, så kan forår og sommer bare komme an :)

      Slet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. Ja, øv det er både gråt og koldt igen. De mørke påskeklokker er flotte. Dine sommerbilleder er dejlige, det bliver spændende om vi får en sommer lige så skøn som i 2013.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja det har været noget træls i dag, og de lover desværre ikke bedre i morgen hos os. Ja de mørke påskeklokker er flotte, jeg har en del af dem, men de sidste jeg har fået fra Spiren er lyse, så det er jo meget godt. Ja det bliver meget spændende, hvad sommeren byder på i 2014.

      Slet
  13. Fantastiske rosenbede du har!
    Her startede dagen også med tåge, og rigtig tæt tåge da jeg kørte til Sønderjylland - det var ret slemt. Men ved middagstid klarede det op og blev fint solskin i Løgumkloster, hvor jeg besøgte min mor. Jeg nåede også en tur rundt i hendes lille fine have, hvor pebertræet blomstrede og der var godt gang i alskens spirer dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frede
      Ja jeg håber, de bliver lige så flotte i år. Jeg har hørt, at I var heldige i Syd og Sønderjylland at se solen. Det er sjovt at følge bloggere rundt om i landet, så man kan se hvordan vejret har været. Ja det er skønt som det hele gror og spirer nu.

      Slet
  14. Er dine julerosefrøplanter ved at være så store, at de har blomster?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg mener, at nogen af dem, der blomstrer er frøplanter.

      Slet
  15. Kære Lisbeth
    Ja, jeg skal da love for det er flot - tænk det hele kommer til at se sådan ud----
    Det varer nok noget endnu, inden rhodoerne blomstrer---
    Rosen Resli er dog bedårende.
    Og en fin opstilling du har udenfor---
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja det er utroligt, når man kigger ud nu, at det kan blive så flot, det vil vi glæde os til nu.
      Ja rhodoerne kommer ikke lige med det første, det gør heller ikke noget.
      Rosen Resli er rigt fin.
      Tak for det.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  16. sikke travlt du har haft det, men det lyder som en rigtig god dag :)
    tak for den dejlige pakke, og den søde seddel.. jeg kan sagtens tage toget til Horsens hvis jeg kan komme med derfra :)

    hvor er det vildt du har en rhodo som blomstre allerede :)

    KH
    Marianne

    og tak :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Jeg var da lige ved at tro, at du slet ikke havde fået pakken, men det havde du så heldigvis. Jeg snakker lige med Gitte, om du kan komme med, jeg regner med, at de kommer d. 24. maj.
      Ja det er meget tidligt med den rhodo i blomst.
      Kh Lisbeth
      Velbekomme :)

      Slet
    2. det lyder godt.. jeg håber hun har plads, for det ville være så hyggeligt :)
      KH
      Marianne

      Slet
  17. Hej Lisbeth!
    Skønt med en god gang rengøring. Kan blot samstemme, imponerende rosenbede du har, sikke et syn. Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er godt, når det er gjort :)
      Roserne er smukke ja, det håber jeg også de bliver i år.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  18. Hej Lisbeth.Smukke billeder af alle de dejlige roser..........det bliver en skøn tid vi går i møde.Her skinner solen, så den står på havearbejde i dag.
    Fin opstilling ved jeres dør..........god ide at stille blomsterne på stubbene.Min hvide ranunkel kunne ikke lide at stå indendøre..........løvet visner helt ned.
    Nu skal jeg i drivhuset og se hvilke krukker der kan tåle at komme udenfor.God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja hvor vi glæder os til vi igen får de dejlige roser at se. Heldige jer jer er det stadig gråt og meget koldt.
      Nej ranunklerne holder længere udenfor i hver fald, når det ikke fryser.
      Mon ikke de fleste af dine krukker kan tåle at komme ud nu, hvis det ikke bliver frost igen.
      Også god dag til dig
      Knus Lisbeth

      Slet
  19. Hejsa ;o)
    Fandt frem til din blog i min søgen om viden om ranunkel...
    Og der står den sørme så smuk ved din dør. Hvordan pokker har du fået den til at blomstre SÅ tidligt?
    Jeg er da kun en bette smule misundelig ;o)
    Og sikke en vidunderlig have du har - sikke et arbejde. Flot er det.
    Kærlig hilsen Annie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annie
      Jeg må desværre skuffe dig, ranunklerne er købt i potte i Netto for en måned siden. De står flot og længe udenfor. De er meget smukke, det er ikke sidste gang, jeg prøver det.
      Tak for ros til min have, det er jeg glad for.
      Kærlig hilsen
      Lisbeth

      Slet