torsdag den 20. december 2012

Lidt af hvert bl.a. jul og planter med C og D

Det er ikke indbydende at komme ud i dag, der er ikke meget, der trækker derude, det er koldt, trist og blæsende, alligevel lykkedes det hundene at lokke mig ud. Jeg tog ikke kameraet med, for der var da slet ingen ting at tage billeder af i dag. Og dog så fandt jeg to rosenknopper på Queen of Sweden, så jeg måtte ind og hente det. Desværre stillede kameraet skarpt på pavillionen, men I kan da se, at der er to knopper.
Jeg så også, at klatrehortensiaen havde heftet sig fast til væggen, sikken en kraft sådan en plante er i besiddelse af, gad vide om jeg skal forhindre det? Bent vil nok sige, at det skal jeg. Gode råd modtages gerne.
Koreagranerne har mange kogler, men de dur ikke til dekorationer, for de går i stykker, så snart man prøver at plukke dem.
Da jeg nu ikke rigtig fandt så mange motiver ude, så får I i stedet lidt juleri fra min stue.
I vinduet her ved min computer hænger disse to stjerner, som jeg selv har skåret ud i 1994, jeg har flere forskellige af den slags, men har ikke fået lavet nogen siden.
Denne her hylde kan jeg sidde og kigge på fra min lænestol. Her er julekort, som vi har modtaget fra min sommerhusnabo de sidste år, de er meget søde. I år har jeg belært af I andre ryddet et par hylder, så der var plads til lidt juleri. De fire trolde på nederste hylde er købt tilbage først i 70erne i Dalle Valle, allerede den gang købte jeg på postordre :)
På hylden ved siden af kan jeg kigge på min mor i hendes unge dage, min far på hans ældre dage og på min mormor. Det er lidt hyggeligt, at de sidder der og kigger på mig.
På hylden ovenover sidder der en mår, som min bror har skudt for mange år siden. Den stod ellers hos min mor, men da min yngste tiggede om at få den (det er ham på billedet) fik han den af hende. Han vil ikke have den med hjem, for hans forlovede kan ikke lide den, så nu hænger jeg på den :)
Amagerkonen har fået selskab af nisserne. Den har stået i mit barndomshjem lige så længe jeg kan huske. Jeg kalder den oldemor, fordi den stammer tilbage fra min oldemors tid. Den kan skilles ad på midten, i bunden er der plads til f.eks. tobak eller lignende, men det var den gang, det bruger jeg ikke. Da mit barndomshjem blev tømt af professionelle var de ved at smutte med den, men jeg nåede at se det og tage den til mig.
Nå men dette er en haveblog, så her kommer lidt fra C og D
Viburnum plicatum pink beauty står her ved siden af blodhaslen, den stod under cornel, det var jo helt forkert
 En af mine yndlinge: Crocus Rose
Også her, jeg har så mange skønne billeder af den
Her er Crownprincess Margaretha
Denne står under daglilje for jeg kender ikke navnet på den
Den løvfældende Azalie Daviesii med en dejlig duft
Min fine blågran er kommet lidt galt i byen, men jeg synes lige, I skal se den med fine nye skud, så længes vi igen efter forår og sommer.
 Jeg har forskellige Deutzia i min have for de er hårdføre og nemme at få til at gro. De fleste af dem blev plantet i 2003 i den nye have.
Og de bliver rimeligt store og høje, denne her slags har Lise Lotte Påfuglens Have også i sin have.
Busken Diervilla har ingen dansk navn, den er smuk, men danner rodskud, hvis nogen mangler en busk, skal I bare sige til, jeg er leveringsdygtig. Den har fine gule blomster og smukt løv både forår og efterår.
Rhodoen Donator har en smuk mørk farve
Hostaen Dream Queen holdt længe på bladene, meget længere end forventet. Det er jo dejligt, for den er meget smuk.
Rosen Dronning Ingrid
Til slut min smukke iris Ensata, hvorfor kommer den under D? Jo fordi den stod under den blå iris!
Men heldigvis kunne jeg kende den igen, det var vist først i sommer, jeg fik at vide, hvad den hedder. Den er meget fin, så jeg har anskaffet mig flere iris Ensata, håber de klarer sig i regnvandsbedet.

Forresten har jeg lavet marcipan i dag, jeg blev inspireret af udsendelsen i aftes fra La Glace, hvor jeg så de lavede marcipanroser

Hm disse er ikke så pæne, men de skal alligevel skæres i stykker :)
Solen er ved at gå ned, månen stået op, der har kun været grå himmel hele dagen, men nu kan man se lidt blå himmel. Surt.
God aften til jer.


31 kommentarer:

  1. Mmm julekonfekt. Jeg syntes at det ser lækkert ud - og vi kan jo ikke alle lave det ligeså vildt som Mette Blomsterberg, ihvertfald har jeg slet ikke de evner :-))

    Mht. til din klatrehortensia, så har jeg selv et par stykker op ad mine mure. Jeg har læst flere steder at murene, ikke tager skade, som sådan, med mindre at muren er gammel og pudsen er løs. Malingen ødelægger man til gengæld, men det er jo kun et problem hvis man fjerner planten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Tak skal du have, nej jeg kan ikke måle mig med Mette Blomsterberg, men det gør heller ikke noget :)jeg er tilfreds med det jeg har lavet.
      Det ser ud som om, jeg skal fjerne planten fra væggen, når jeg læser de andres kommentarer, så det må jeg nok hellere.

      Slet
  2. Klatrehortensia kan gjøre endel skade, ja. Akkurat som villvin. Jeg husker en nabo som fikk denne inn stuen gjennom veggen. Etter det har jeg blitt litt engstelig for sånne planter. Flotte planter du viser i dag. Din blågran var veldig vakker. Jeg liker de med "blå" nåler. God aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Så må jeg nok hellere fjerne klatrehortensiaen fra væggen, jeg vil nødigt have den ind i stuen. Tak fordi du advarede mig.
      Godt jeg satte billedet med blågranen på, den er der flere som godt kan lide, og det kan jeg jo også selv :)

      Slet
  3. Ja der er vist altid noget, der ikke flytter med børnene. Godt at proferne ikke nåede at stikke af med Amagerkonen. Søde nisser. Den der står bagerst til venstre for Amagerkonen, er da vist heller ikke nogen årsunge. Det er da nogle urtolig fine kort fra sommerhusnaboerne. Det ser rigtig hyggeligt ud. Hvor er Azalie Daviesii dog smuk. Marcipan får jeg aldrig samlet mig sammen til at lave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Ja der er altid noget, der ikke flytter med børnene, bl.a. legetøjet så hele hans værelse er stadig fyldt med legetøj, han arvede jo også fra de større brødre.
      Jeg kan faktisk ikke huske, hvor jeg har nissen fra, men du har ret, den ser ud til at være gammel.
      Kortene fra sommerhusnaboen er fra postdanmark, de udgiver et nyt julekort hver jul, det fra i år var udsolgt midt i november. Utroligt de ikke laver, så der er nok til alle, der ønsker at købe dem.
      Ja Daviesii er meget smuk.
      Marcipan skal vi have, ellers bliver det ikke rigtig jul :)

      Slet
  4. Kære Lisbeth.
    Håber vandet er væk!
    Fine billeder af dine juleting, hvor er hun sør den gamle Amagerkone, jeg synes, det er sjovt med de gamle ting.
    Jeg har også troldenisserne, de boede i troldelandsskab da min datter var lille!!!
    Hvis jeg skal vælge billede i dag, ja, så er det svært, men jeg blev enige med mig selv at billede nr. 11 og nr. 20!
    Den Klatrehotensia, skal man nok lige passe lidt på, jeg har hørt at folk har fået ødelagt deres sokkel, det kan jo godt passe med, at "der er een der fik den ind gennem væggen"

    Lisbeth, dine marcipanbrød ser lækre ud!
    Min datter kom hjem med eet på 1 kg. fra sit arbejde.
    Det er godt nok stort!!!!! Jeg må smage det i aften!!!!!
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Desværre vandet er ikke væk, men jeg var bange for, at I var ved at være trætte af at høre på min jamren om vand :) I morgen skal der pumpes, jeg skal nok vise billeder, hvis resultatet bliver godt.
      Jeg regnede også med, at der var nogen, der ville synes, at min gamle Amagerkone var sød. Troldenisserne må bare frem hvert år, de blev købt da min ældste blev født eller måske, da jeg ventede ham.
      Crocus Rose er altid meget smuk og fotogen, og flere end du kunne godt lide blågranen.
      Jeg må nok have klippe klatrehortensiaen ser det ud til, jeg synes det så lidt sødt ud, at den sådan kunne kravle på væggen, men det bliver det åbenbart ikke ved med at være.
      Tak skal du have, og din datter fik et på 1 kg, det var godt nok en ordentlig krabat. Håber det smager godt, men det gør det nu nok :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  5. Takk for titten. Deilige sommerblomster og litt julekonfekt, kan bli bedre? :) God jul!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Furulunden. Også god jul til dig.

      Slet
  6. Du har ingen vandbilleder i dag, så forhåbentligt er det trukket væk. Det er da imponerende, at du ligefrem har arkiveret dine billeder - det synes jeg virker uoverskueligt. Er der ikke noget med, at iris ensata i modsætning til nogle af de andre iris gerne vil have en del fugt i jorden? Det ville da passe dig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Nej jeg har ingen vandbilleder i dag, jeg tænkte, at I nok var trætte af at høre på min jamren om vand, så jeg sprang over idag og håber der bliver pumpet en del væk i morgen.
      Jeg arkiverer billederne, når jeg har sat dem på bloggen, det er nemt nok, synes jeg. Det er så dem, som er sat ned i lavere opløsning, så kan jeg bruge dem med det samme igen.
      Jo iris ensata vil gerne stå i fugtig jord. Denne her står lige ved havedammen, så det er jo perfekt. Jeg har sat nogen i regnbedet også, jeg er spændt på, om de kommer op næste år.

      Slet
  7. Du viser da bare "Den blå iris" igen under I. Så smuk en blomst kan godt tåle at blive vist frem :)

    Du er da ganske ferm til marcipanroser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla J
      Det gør jeg såmænd nok, for så har jeg nok glemt, at den var brugt en gang. Jeg har rigtig mange billeder af den, så den kan I godt få gentaget :)

      Tak. Jeg er faktisk også forbavset over så nemt, det var at lave marcipanroser. Jeg så bare, hvordan han gjorde i går på La Glace

      Slet
  8. Godaften Lisbeth.Det har også været koldt og råt i vejret her hos mig.Sjovt at se lidt billeder fra din stue.Altid hyggeligt at have lidt arvestykker og billeder af familien.Er stadig vild med den hosta...Dream Queen.
    Er et must til foråret.Og din iris får mig da også til at længes efter foråret.Du har da lavet nogle flotte marcipanroser...hvor skal de pynte?
    God aften knus jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Jeg læste på facebook om en som syntes, det var mildt i dag, og som havde været i haven flere timer, det var ikke hos mig, det var mildt og åbenbart heller ikke hos dig.
      Ja det er hyggeligt med arvestykker og billeder af familien,og så er det moderne igen at have sådanne ting fremme, men nok ikke lige måren :) Vi længes helt sikkert efter forår, og så må du have fat i Dream Queen.
      Tak for ros til marcipanroserne, jeg har ingen plan om, hvor de skal pynte, det var bare for sjovt at jeg skulle prøve at lave dem.
      Knus Lisbeth

      Slet
  9. Hyggeligt at se din julepynt også og høre lidt om historien bag - vi har jo alle sager, der har fulgt os i mange år.

    Blågranen er min yndlings i dag.

    Konfekten ser lækker ud - sjovt at se udsendelsen fra La Glace - det kan vi jo ikke matche, men det skal vi sandelig heller ikke. Men det slog mig, at det virker som en rigtig dejlig arbejdsplads derinde.

    Er vandet forsvundet?

    God aften til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Ja det er lidt sjovt med det gamle julepynt især når det har en historie.
      Blågranen er da også skøn.
      Ja det virkede rigtig hyggeligt på La Glace, så skrappe kan vi ikke blive, men jeg var da forundret over, at det var så nemt at lave en rose, jeg så jo godt efter i går. Min er lidt klodset i forhold til, men man kan da se, hvad det skal forestille.
      Nej desværre men forhåbentlig forsvinder der noget i morgen.
      I lige måde :)

      Slet
  10. Hyggeligt at du fik redder tobakskonen. Jeg har en gammel tobakskrukke,jeg elsker at lugte til.Minderne ligger deri:o)
    Fine marcipan ting. Det får jeg ikke lavet i år. Til gengæld har jeg pudset vinduer i under-etagen i dag. Det kræver ikke så mange kræfter. Per mente stuen blev meget lys, så det trængte!
    Vi har i år hevet vores klatrehortensie ned fra murstensvæggen og det gik ret let. Der blev lidt hæfterødder siddende, men vi regner med de tørrer væk.
    Sommetider gik en gren løs selv, så vi måtte klippe den væk.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Ja jeg er glad ved, at jeg reddede tobakskonen, jeg havde altid sagt, at den ville jeg arve, så det kunne lige passe, at de skulle rende med den. Du har ret, der kan være mange minder gemt i sådan en :)
      Jeg synes, det er imponerende, at du har pudset alle vinduerne, jeg hader at pudse vinduer. Jeg synes, det kræver meget energi, men du er jo vant til hårdere arbejde.
      Bent synes også vores klatrehortensia er for voldsom, den gror ind i vores rækværk rundt om terrassen. Den er så smuk, så jeg vil nødig af med den. Men jeg skal jo nok til at klippe lidt i den.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  11. Godaften Lisbeth
    Hyggeligt at se dine gamle nisser og julepynt, de gamle sager siger een meget mere end alt det flotte nye man kan købe. Julen er sådan en højtid hvor minder og dufte fører een tilbage gennem mange faser i ens liv og man mindes afdøde familiemedlemmer, og blir momentvis helt som et lille barn igen.
    Dejlige billeder og lækkert konfekt du har lavet!
    Mange hilsner Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Alice
      Ja alt det gamle julepynt er meget bedre, for der er minder tilknyttet. Det nye er kun for dem som gerne vil have det til at se rigtig fornemt ud. Jeg vil hellere have minderne, dem er der rigtig mange af ved julen, det har du ret i. Både fra vores egen barndom og fra da vores børn var små.
      Tak skal du have :)
      Lisbeth

      Slet
  12. selvfølgelig skal du lave. roser i marcipan,de er blevet. rigtig flotte .Og de sejlivede rosenknopper de. gir bare ikke op herligt,,,,, godt. hundene. kunne jage dig ud i det kolde
    triste vejr ,,,,ellers havde du ikke set de. små rosenknoper ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak det var sødt sagt Jonna.
      Ja det er godt hundene fik jaget mig ud i kulden, de var hurtige til at gå med ind igen, de kan heller ikke lide kulden, men de synes alligevel at der skal ske noget, så må vi jo ud en tur :)

      Slet
  13. Sikke en hyggelig juleudstilling, du kan vise frem. En god idé at vise de smukke julekort. Jeg har mine hængende i entreen i et hjerte af filigran, så jeg går forbi dem mange gange på en dag.
    Godt at du fik reddet den fine Amagerkone.
    Jae jeg må jo indrømme, at vi også har fulgt udsendelserne fra La Glace. Hvor er de dygtige. Konfekt er ikke noget jeg gør i. Det eneste jeg laver er havregrynskugler, de SKAL være der. Min mor lavede dem, og nu da hun ikke er her mere, så må jeg lave dem.
    Den hosta Dream Queen er vel nok flot. Den er min vinder i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Julekortene plejer jeg ikke rigtigt at have plads til, men så ryddede jeg hylderne for nips, så blev der plads.
      Ja jeg er også glad for, at jeg fik reddet amagerkonen, hun skal gå i arv, så må vi se om nogen af drengene vil arve den, jeg tvivler :)
      Ja de er dygtige på La Glace, klart du ikke gør i konfekt, når du ikke bryder dig om marcipan, men drengene synes det skal være der. Havregrynskugler laver jeg ikke, jeg synes, de er tørre. Derimod laver jeg kokoskugler efter min mors gamle opskrift, fra den gang hun var på Skårup Husholdningsskole i 1944, så det var under krigen. Men de smager nu udmærket, jeg kan ikke holde jul uden dem, de bliver ikke tørre, de smelter på tungen :)
      Ja Dream Queen er meget flot, det var den der stod så længe, jeg kunne blive ved med at vise billeder af den. Det er ikke en af dem, der gror voldsomt, men den kommer heldigvis trofast igen hvert år.

      Slet
    2. Hej Lisbeth
      Kan man få opskriften på kokoskugler
      hilsen jessie

      Slet
  14. Flot amagerkone. Godt du nåede at få fingre i den.
    Fine julestjerne i vinduet.
    Hvor ser dine marcipanroser lækker ud.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aase
      Ja amagerkonen er meget sød, så jeg er glad for at jeg reddede den.
      Tak og selv tak.
      Dejlig dag til dig.

      Slet
  15. Hyggeligt med ting der har en historie :-)

    Jeg får helt kuller, når jeg ser alle dine planter, og glæder mig vildt til, at jeg får skabt en rigtig have her med en masse planter. 2013 kommer dog nok mest til at handle om at få skabt de perfekte rammer omkring vores grund, når de først er på plads, så tror jeg selve haven hurtigt udvikler sig i positiv retning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det er hyggeligt, når ting har en historie.
      Jeg kan godt forstå, du får kuller af at se alle mine planter. Situationen er alligevel anderledes nu, for nu har du pladsen til dem, nu skal du bare have skabt de perfekte rammer. Selv om det er gået stærkt her, så er det jo alligevel bygget op over knap 10 år. 2013 bliver helt sikkert et meget spændende haveår for jer :)

      Slet