lørdag den 8. december 2012

Silkehaler, solbilleder og føljeton

I dag igen var vi heldige at få solskin, og min sandten om vi ikke endnu en gang fik besøg af de skønne silkehaler. Bent tog et billede
 Vi troede ikke, at vi fik dem at se mere i år, så vi var heldige
Han har også taget et billede af græs i solen. Han kan bare det der.
Resten af billederne er fra min hånd :)
 Så I får flere billeder af græsser
Mine er bare i modlys, det synes jeg er også er flot
Pavillionen og himlen er også lige mig :)
Cypresserne er meget smukke i medlys
Jeg har også en svaghed for den tibetanske kirsebær i modlys
Bedet det handler om i dag er dette her ud til vejen, det er udvidet flere gange
Her er et tidligt sommerbillede af bedet
I bedet står min himalayceder, beundret af mange, billedet er taget i dag, kan I se på den smule sne, der er.
Et vinterbillede af kejsertræet, som også er i det bed
Her er en enkelt gren af træet med nyudsprungne blade. Jeg har haft træet i 7-8 år og købte det som ikke særligt stort hos Solhøj Planter, men jeg må sige, at det er et hurtigtvoksende træ. Fantastisk med de store blade
Billedet her er fra 13.7. Tretorn Sunburst er i forgrunden, i bedet er også rød melde og en rød hassel samt et judastræ og en sydbøg.
Her ses bedet fra den anden side, som I kan se har jeg også hostaer i det bed og engforglemmigej
Der står også to løvfældende rhododendron, denne her er Schlippenbachii

Den har de smukkeste blomster allerede sidst i april
Den anden hedder Vasei, den er købt i år og har ikke blomstret hos mig endnu

Så ovenstående to billeder er lånt på nettet
Disse to står lige ved siden af hinanden, og som I kan se ligner blomsterne hinanden en del
I dette bed står tre rhododendron
Denne her hedder Groenlandicum
Den er købt i år, men jeg nåede at se den skønne blomstring
I den anden ende af bedet står den løvfældende rhodo, som hedder Irene Koster
Den er også smuk og har en dejlig duft i blomsterne
I bedet står også en Quinquilifolium, sådan en har jeg også i nordbedet
Den er løvfældende og har ikke blomstret endnu, men den har et smukt og iøjnefaldende løv, når den springer ud.
Til slut en forfrossen rose
God lørdag aften og  god søndag, spændende om vi får snestorm, og om sneen når Samsø denne gang.

35 kommentarer:

  1. Skønt med solskinsbilleder. Og jeg synes ikke det gør noget der ikke er sne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Ja dejligt med lidt solskin, jeg vil godt have lidt sne til at beskytte planterne, men helst ikke så meget, at det kan fyge :)

      Slet
  2. Godaften Lisbeth.Er lige kommet hjem fra julestue.Flot billede med silkehalerne.De kan godt lide jeres æbler.
    Glæder mig til min rød melde bliver ligeså stor som din,for den pynter da.
    Jeg er også spændt på at se hvor meget sne vi får i morgen.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette
      Ja silkehalerne er vilde med vores æbler, nu er der ikke mange tilbage.
      Ja den røde melde er fin, jeg håber også din bliver stor og flot. Fik den frø? Så du kan så nogle?
      Ja jeg er også spændt på, hvor meget sne, vi får.
      Knus Lisbeth

      Slet
  3. Hej Lisbeth, skønne solskinsbilleder! Hvor er den Himalayaceder smuk! Nu ved jeg slet ikke om det stadig er Tretorn jeg ønsker mig mest :)
    Fortsat god week-end

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice
      Tak skal du have. Ja himalayacederen er smuk og grøn hele året, men tretornen er også skøn. Har du plads til dem begge, det kunne være rigtig godt.
      I lige måde.

      Slet
  4. Det er et fantastisk flot billede Bent har taget af græsset.
    Heldige asen, sådan at få besøg af silkehalerne så mange gange. Håber der er æbler til et par besøg mere.
    Quinquilifolium er en af mine favoritter. Jeg så den første gang i en have i Sønderborg, og så gik jagten ind. Jeg kan ikke huske, om jeg har set blomster i den - det er jo løvet der fascinerer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla J
      Ja du har helt ret, at det er et fantastisk billede Bent har taget af græsset.
      Ja jeg føler mig også heldig over, at silkehalerne vendte tilbage.
      Quinquilifolium er bare så skøn i løvet, jeg har haft den en del år uden blomster, den gror meget langsomt hos mig.

      Slet
  5. Dejlige billeder fra din have.
    Jeg nåede ikke at tage kameraet med ud.Jeg skulle hjælpe Per med at køre brænde ind i laden inden snestorm.
    Lidt fysisk arbejde skulle jo gerne give lidt sul på kroppen, så det ikke rasler, når jeg går.:o)
    Lidt pudsigt at Groenlandicum nu regnes for en Rhododendron. For år tilbage hørte den til Ledum-slægten.
    Bladene bruges meget til the i Norden(det er stærkt)Jeg sælger planter til herboende grønlændere.
    Hyg jer i varmen.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Marie
      Så må du tage billeder en anden dag. Det er ikke nemt med fysisk arbejde, hvis du har tabt dig så meget, pas nu på dig selv.
      Ja jeg vidste godt at Groenlandicum før hørte til Ledum-slægten, underligt at det er lavet om.
      Det er vist ikke noget for mig med den the.
      I må også hygge jer i varmen.
      Lisbeth

      Slet
  6. Hej Lisbeth
    Fine billeder i solen, kan godt lide bedets stærke kontraster!
    Det må da være den hvide form af R. schlippenbachii du har? Sammen med R. viscosum kunne jeg godt se den som kandidat til mit Rhodobed i det svenske - hvilken synes du er den mest sunde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Tak skal du have, jeg er glad for du godt kan lide bedets stærke kontraster, det kan jeg også. Det skal ikke være for ensformigt :)
      Jeg mener, at de løvfældende generelt er sunde, og jeg er sikker på, at det vil blive flot med de to sammen, men de blomstrer jo ikke sammen, der er mindst to måneder imellem deres blomstring.

      Slet
  7. Så mange flotte bilder! Den himalayaceder var et nydelig tre! Det skulle jeg gjerne hatt i hagen. Igjen mange flotte rhododendron. Ha en god aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit. Himalayacederen vil passe fint ind i din have. Tak i lige måde.

      Slet
  8. Hvor er i heldige, kan du ikke sende nogle af de silkehaler over til mig !
    God Weekend
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita
      Ja vi er meget heldige med silkehalerne, de er ikke meget for at flyve andre steder hen, og vi vil nødig af med dem :)
      I lige måde.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  9. hvor dejligt. du fik besøg. sf de. smukke silkehaler igen ,hvor er. jeg. vild med din himalay ceder

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Ja det var dejligt, at silkehalerne vendte tilbage igen, og himalayacederen er bare skøn, så den kan jeg godt forstå, du er vild med.

      Slet
  10. Kære Lisbeth - hvor er dine to første billeder altså bare helt fantastiske! Virkelig skønne...

    God aften til dig,
    kh. Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone
      Tak skal du have, det er jeg glad for at du synes.
      Også god aften til dig.
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Hej Lisbeth
    Hvor er I heldige, at I har silkehaler i haven.
    Jeg priser mig lykkelig over, at der er flyttet en rødkælk ind min have. Det er næsten som at have fået et nyt familiemedlem, for vi kan følge med i dens liv på nært hold. Den farer omkring i bunden af potentillerne lige uden for stuevinduet og på den lille foderplads lige uden for køkkenvinduet.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja vi er ualmindelig heldige med silkehalerne.
      Rødhalsen er også en skøn lille fugl, det er sjovt at betragte den, det er en lille hidsigprop, man kan tydeligt høre, når den er i nærheden.
      Vh Lisbeth

      Slet
  12. Du er go` til at tage billeder, men de to første billeder, som din mand har taget, er også bare gode.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Aase, ja Bents billeder er så gode.
      I lige måde.

      Slet
  13. Skønne billeder fra jer begge, jeg kan da lige se jer rende rundt og fange motiver sammen ;O). Nu har jeg altså ikke for to øre forstand på fugle, men overvintrer de skønne silkehaler på øen eller flyver de videre... hvis de bliver, må du snart ud og købe flere æbler som du kan hænge op til dem ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi
      Tak fordi du også synes godt om mine billeder :) I dag tog vi ikke billeder af hinanden, men det sker en gang imellem.
      Jeg mener kun silkehalerne er på gennemrejse, men de har godt nok været her længe i år. Jeg har også æbler i træer i den anden have, så må de først tage dem :) Jeg har også en kasse i værkstedet, så jeg skal ikke til lommerne med det samme.

      Slet
  14. Kære Lisbeth.
    Jeg synes da også dit græsbillede er flot!
    Og igen fine billeder - sjovt med de silkehaler - vi må nøjes med Musvitter!
    God søndag
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Tak skal du have :) rart med lidt trøst, når de andre synes Bents er flottere, men han har også noget mere erfaring end mig.
      Fuglene trænger meget til hjælp i denne snestorm. Hvordan ser det ud hos jer.
      I lige måde barrikaderet bag vinduer med masser af sne, vi har hulestemning i dag.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  15. Ja Lisbeth du skal prise dig lykkelig over, at du har æblerne siddende på æbletræet endnu. Det er garanteret dem, der gør, at I er så heldige med besøg af silkehalerne.
    Dejlige solbilleder I fik taget i dag. Bents billede af græsset er så flot. Dine er også men Bents tager prisen i dag.
    Vi har været en tur i Roskilde og i Lyngby Mølle til fåreavlernes julemarked.
    Senere var vi på besøg, så nu er jeg klar til at se dyner!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Det gør jeg sørme også, ellers havde jeg jo ikke haft silkehaler, men de kommer nok heller ikke i dag de små stakler.
      Ja Bent er skrap til at fotografere, han har mange års erfaring.
      Jeg kan da godt forstå, at du var klar til at se dyner, det er sent, du har skrevet her. Du har nok snakket for meget ;)

      Slet
  16. Altså de silkehaler ......hvor er I bare heldige Lisbeth ;0) Jeg kan bestemt godt forstå der er mange der beundre din himalaya-ceder.....den er da også bare fantastisk smuk.

    Dejlig stormdag på Øen.....måske der kommer lidt mere sne i løbet af søndagen ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Ja vi er heldig, men i dag kommer de nok ikke, det er et forfærdeligt vejr, ja tak nu har vi fået sne, og det sner stadig meget.
      Himalayacederen er meget skøn, den er vi glade for.

      Slet
  17. Et skønt billede af frokostpause i æbletræet. Jeg kan ikke huske at jeg har mødt silkehaler. Vi bor nok ikke på deres trækrute. Her har vi bare solsorte og nogle få spurve. Det er et flot bed du præsenterer idag. Hav en god søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Ja det var et fint billede Bent fik af deres frokostpause i træet. Det kan godt være, du ikke har mødt silkehaler, men de kan jo også have været der, uden du har set det.
      Tak skal du have, jeg er meget glad også for det bed.
      I lige måde.

      Slet
  18. Skønt billede af silkehalderne, dem har jeg aldrig set i min have. Jeg kan godt forstå, de har valgt at komme tilbage til din have og hygge sig i dit smukke træ med alle de dejlige æbler.
    Din græs i modlys er som altid også et fantastisk motiv :-)

    SvarSlet