onsdag den 26. december 2012

Julegaver, juledekorationer og billeder fra H

Så er vi heldigvis hjemme igen efter turen til Fyn. Det gik godt, selvom der var meget trafik over Fyn, men vi nåede færgen i god tid, så vi også lige kunne nå en tur i Aldi. Min mor var glad for besøget, men bliver desværre hurtigt træt, hun havde igen fået en forfærdelig hoste. Det er ingen spøg at blive gammel.
Vi havde en hyggelig juleaften, imellem mine gaver  bl.a. disse to bøger:
Lykken har rødder glæder jeg mig til at læse her i julen, hvor alt igen er som det plejer at være, Bent og jeg sidder ved hver sin computer og hygger os og nyder stilheden. Havekalenderen får jeg hvert år til jul, det skriver jeg alle vigtige ting ind i hver aften.
Af drengene fik jeg en biopejs til at sætte op i pavillionen, så vi kan få lidt varme derude, det bliver dejligt. Der kommer billede af den, når vi har fået den installeret.
På turen over til min mor nåede vi lige en tur om jasroser.dk, der stod 5 roser og ventede på mig, det var julegaven fra min mor :)
Jeg købte Helenae Lykkefund, 2 stk. Generious Gardner, Händel, og sidst men ikke mindst Common Rose, som jeg har set på bloggen Alice´s Eventyrland, den er så smuk, den glæder jeg mig rigtig meget til at se i blomst, men det gør jeg nu også alle de andre.

Er den ikke smuk, billedet er lånt på Alices blog, håber det er i orden Alice.
Jeg ville også have haft Hurdalsrosen, men den kunne han desværre ikke skaffe. 5 roser fik jeg for 260 kr. Fabelagtig billigt.

Der blev ikke brændt meget af juledekorationerne, mens vi var samlet, så nu hygger vi med tændte dekorationer. Opvaskemaskinen blev tømt endnu en gang, så nu er vi tilbage til tre dage på en opvask  i juledagene var det mindst en om dagen :)
Her kommer et par billeder fra H
Havebetonie er nem at dele og bliver hurtigt stor, hvis nogen mangler sådan en kan jeg nemt lave en aflægger til sommer.
Dette billede stod under havekig 15.5. Bemærk mine roser i det forreste bed, de var klippet helt ned på grund af rosenstængelsyge, men de kom igen stort set alle.
Her er et aften billede fra juni måned, der kan I se, at roserne blomstrer fint
Her er den grå Hebe med smukke hvide blomster
R. Helen Martin i fuldt flor, den blomstrer først i maj
Dejlige påskeklokker, jeg er begyndt at spejde efter knopper, men det ligger lidt tungt endnu.
 Henry Martin 12.7.
Og 16.6. det er helt tydeligt på dette billede, at det er en mosrose.
 Heuchera Midnight Rose
Heuchera Obsidian
En smuk himmel fra 16.6.
Hjertebedet med spirea i baggrunden
Hjortetrøst Chocolate
Løvfældende Azalie Homebush
Til sidst mine fine selvsåede hornvioler
Håber I har haft en dejlig jul, det har jeg. Fortsat god uge.

26 kommentarer:

  1. smiler kærligt,,,, selvfølgelig lå,der havebøgér under træet til dig ,,,,,, og roser fik du også som julegave ,herligt ,,,,,
    dejligt ,at i var et smut ovre ved din gamle mor , ja trætheden indfinder sig hurtigt i den alder ..
    julen er dejlig , men roen og stilheden efter er nu rar .....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna
      Jeg havde ønsket mig et par havebøger, så det var dejligt at få. Roserne havde jeg selv bestemt, så nu må vi have plantet, mens vejret er til det.
      Min mor bliver hurtigt træt, men mener sagtens hun kan holde til 4 timer, selvom hun knap kan få vejret, vi ville også gerne hjem, det er en lang tur. Vi skulle jo også hjem og nyde roen og stilheden herhjemme :)

      Slet
  2. Åh, ja, den rosenstængelsyge var lykkeligt gået i glemmebogen. Godt de kom sig.

    Det er skønt, når de unge mennesker kommer hjem, men ligeså skønt, når det bliver hverdag igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla J
      Rosenstængelsyge er noget skidt, håber det går bedre i år, nu har jeg haft det to år i træk.
      Ja dejligt at se de unge, men hverdagen er nu heller ikke at foragte ;)

      Slet
  3. Dejligt med haverelaterede gaver, når man nu er en "havetosse" - jeg fik lige hvad jeg ønskede mig til haven :-) God fornøjelse med læsningen. Og så er det jo skønt, at det er blevet +grader, så du kan få de skønne roser plantet.
    Vi har også haft gæster julen over, hvilket har været skønt, men som du skriver, så er det dejligt med gæster, men det er nu også dejligt når alt er ved det normale igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Ja haverelaterede gaver er altid godt til havetosser. Regner med at plante roserne i morgen.
      Ja vi kan godt lide at blive alene igen, selvom det er hyggeligt med besøg :)

      Slet
  4. Så flotte bøker du har fått. Bøker er gode gaver å få. Jeg har to av de samme heuchera som deg. Jeg synes de er så flotte med sine nydelige farger på bladene. God aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Ja det er dejligt at få bøger især her i vinteren.
      Heucheraen er så skøn, den er jeg også glad for.
      I lige måde.

      Slet
  5. Velkommen hjem igen.
    Altid dejlig med ting til " haven ".
    Håber du har nydt 2. juledagsaften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Aase. Ja det er dejligt at få noget til eller om have :)
      Du kan tro, jeg har nydt aftenen her i fred og ro.

      Slet
  6. Dejligt at I har haft en glædelig jul sammen med familien (træls med det bilhærværk, øv). Gaverne er da lige i øjet, både noget til lænestolen og til aktivitet i haven - det er bare noget så dejligt med nye roser. Som de fleste synes jeg også at det er skønt med familiebesøg i julen, men bare der også er et par dage til en selv, det jeg kalder "egentid" - det har man også behov for. Nu må du og Bent nyde lidt egentid :) Knus Ulla

    SvarSlet
  7. Hej Ulla
    Ja det var dejligt at vi har haft en rigtig hyggejul, men trist med deres bil. Nu er vi i gang med at nyde egentiden, det er skønt.
    Jeg venter sådan set bare på tørvejr, så jeg kan komme i haven.
    I mellemtiden har jeg bogen og bloggen :)
    Knus

    SvarSlet
  8. En masse dejlige gaver du har fået. Jeg har slet ikke haft tid til at blogge. Nu tager jeg mig lidt tid.
    Vi havde huset fyldt i går og John var syg af influenza, så det var en hård omgang. Han plejer jo at være den, der står for stege og braseriet. Det måtte så blive mig.
    I dag er det store oprydningsdag. Godt opvaskemaskinen er opfundet!
    Hvor var det ærgerligt med sønnens bil. Man kan slet ikke forstå, hvem der kan finde på, at gøre sådan noget!
    Nå rodet kalder....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja jeg er glad for alle mine gaver. Jeg har heller ikke haft så meget tid til at blogge, men nu er vi ved at have ryddet op i huset, så nu er der lidt egentid, som Ulla kalder det. Godt ord.
      Ja det var da hårdt for dig selv at skulle lave det hele, nu håber jeg ikke, du er blevet smittet.
      Ja godt vi har opvaskemaskinen, hvad skulle vi gøre uden den.
      Nej tænk at nogen kan være så dumme og bare smadre ruder på en masser biler.
      God arbejdslyst.

      Slet
  9. Kære Lisbeth.
    Hvor er det dejlige gaver du fik - Biopejsen glæder jeg mig til at se, og Common Rosen, hvor er den smuk, smuk, sådan kan jeg jo bedst lide en rose!!!
    Også Azalien Homebuch virker til at være flot!!!! har en skøn blomst!
    Havebetonie ser også sød og frodig ud--
    Utroligt så meget du har i din have!!!!!
    Det er dejligt, at i havde en god jul, du fik da vist "gaver" så hatten passede -----
    Bogen til notater er en god ide,
    hilsen jessie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jessie
      Ja jeg klager bestemt ikke over gaverne, biopejsen havde jeg ikke ønsket mig, så det var meget opfindsomt af drengene. Common Rose er jeg vild med, men det er nu ikke sikkert, der kommer blomster i i år, den er engangsblomstrende.
      Homebush er du vild med, hver gang jeg viser et billede af den :) den er du nødt til at have.
      Ja jeg fik pænt med gaver, roserne var jo oveni, som jeg selv havde bestemt.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  10. Kære Lisbeth. Ja det med gamle forældre kender jeg godt. Vi havde mor og svigerfar her i julen. Og "alle" vores unger også til overnatning i vores lille hus. Dejlig jul, men også dejligt nu hvor freden har lagt sig over hytten.

    Skønne julegaver du har fået. Glæder mig til at se/høre om den biopejs. Vi overvejer og lægge varme/lys/vand ind i vores drivhus. Ja ja skulle have være gjort da vi byggede det, men regnede ikke med at jeg fik brug for det. Men det gør jeg :)

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte
      I har da haft fuldt hus med både gamle forældre og alle jeres børn, hvor mange er det? Dejligt og hyggeligt, vi nyder det, men egentiden som Ulla kalder den, er nu heller ikke dårlig :)så trænger vi til en slapper.
      Jeg er også spændt på biopejsen, men det bliver heller ikke i dag, Bent får den samlet, så nu må vi se. Jeg har også et stort ønske om strøm i pavillionen, men Bent siger nej. Måske får jeg ham overtalt til sidst. Kan du ikke lige se den med en fin juletræskæde rundt om, det vil da være fint. Jeg vil også kunne sidde midt i haven og blogge, det ville også være godt, hvis forbindelsen rækker så langt.
      Kh Lisbeth

      Slet
  11. Det er nogle dejlige gaver du har fået. Ikke så ringe med en pejs til pavillionen. Godt at det kunne lade sig gøre at pumpe vandet væk fra huset. Hvor er det sørgeligt at man ikke en gang kan have sine ting i fred juleaften. Er der ingen chance for, at deres bilforsikring kan dække skaderne. Den er flot den grå Hebe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Ja jeg er glad for mine gaver incl. pejsen til pavillionen. Du kan tro, vi er glade for at vandet er væk fra huset nu.
      De unge mennesker vil melde det til forsikringen, men de har selvrisiko, så de kommer nok til at betale det hele selv :( Det er træls.
      Ja den grå Hebe er rigtig fin også i blomst.

      Slet
  12. Hej Lisbeth
    Det er absolut en ære for mig at du vil bruge et af mine billeder og fortælle hvorfra det kommer :-)
    Jeg håber du bliver glad for rosen, samt for de andre roser du fik så utroligt billigt, det var et godt køb!
    Masser af skønne billeder du viser, og stort Tillykke med dine dejlige bog-gaver :)
    Hilsen Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice
      Du har så mange fine billeder, så jeg ville meget gerne låne dit smukke billede af Common Rose, det er så smukt, og selvfølgelig skal jeg også vise hvor det kommer fra :) Hvis ikke du var blevet blogger, havde jeg jo aldrig lært den rose at kende.
      Ja det var super billigt for 5 roser.
      Tak skal du have :) jeg er så småt i gang med Lykken har rødder, den er virkelig god.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
  13. Kære Lisbeth.
    Skønt med en biopejs til din pavilion. Det lyder rigtig hyggligt med sådan en. Lykken har rødder har jeg også lige læst igen. Den er rigtig god, så den tror jeg du bliver glad for. Dejlig inspirerende. Skønne billeder af sommer. Mine juleroser/påskeklokker er begyndt at sætte store rødlige knopper. De er delt hos en veninde her i efteråret. Hun kaldte dem juleroser, men jeg tror nok det er røde påskeklokker. Det får jeg vist snart at se.
    Kærlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Malene
      Ja det er rigtig godt med biopejs, det glæder jeg mig til at prøve. Jeg er lige startet på Lykken har rødder, den virker til at være god. Der er også lidt knopper ved mine påskeklokker, men det varer længe endnu, inden de blomstrer.
      Kh Lisbeth

      Slet
  14. Ps. Dejligt med nye roser af din mor fra Jas Roser. Man får godt nok også meget for pengene hos ham. Jeg har også både Lykkefund og The Generous Gardener.

    Nej, det er ikke altid lykken at blive meget gammel. Jacobs mormor overlevede julen, men Jacobs mor og søstre er hos hende i døgndrift nu. Vi regner ikke med hun når at komme med i det nye år. Godt det samme, når hun skal have det så dårligt. Vi håber hun snart får fred.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var godt med flere roser, man kan få mange hos Jas roser for pengene.
      Min mor har i mellemtiden fået konstateret vand i lungerne, hun har meget svært ved at trække vejret og har haft det længe, så jeg ønsker også, hun må få fred. Selv vores dyr får ikke lov at lide på den måde.

      Slet