Det lykkedes mig at finde to fine roser i dag, den sidste er Penny Lane og den første Astrid Lindgren.
Jeg er ikke begyndt at stamme nej, men jeg fik igen lyst til at tage billeder af nogle fine stammer. De ses jo bedst om vinteren. Sneen er næsten væk her, og det er surt og gråt, men jeg har fået en førjulegave fra en sød haveveninde, se bare her.
Hasselurt og den er allerede plantet mellem stammerne på min opstammede cypres
Blærenøden har en smuk stribet bark
Koreagranens stamme er knap så flot efter den har stiftet bekendtskab med en buk i foråret
Moreltræet er blevet noget mosset
Den bornholmske røn er dækket af efeu, det er et af fuglenes yndlingssteder
en gammel pilestammme
Trestammet ahorn i skoven
Tyrkisk hassel
De gamle Ingrid Marie æbletræ, silkehalernes yndlingstræ
En ask
Vores træ i indkørslen som er beregnet til at køre rundt om
Her starter føljetonen
Det første billede er fra bedet i går, så I kan se, hvordan det ser ud uden sne
Et helt igennem skønt bed, som jeg har vist jer utallige gange
Lige foran det bed står Hirsutum
Det er en stedsegrøn vildart, som blomster i juni og juli
Og ved siden af den Palestina og Purpurtraum, de hører til den lave type og er købt billigt i en Rema
1000 butik.
Her er de i blomst, til højre blomstrer portulakken
Her er to i en rhododendron, hvis I kigger godt på bladene, kan I se forskel på dem. Det meste af den er Cunninghams White, men den er købt for at være Onkel Dines. Onkel Dines har duft i blomsten siges der, men jeg synes nu ikke, at det er meget, den dufter.
Cunninghams White blomstrer tidligt
Ca 14 dage efter blomstrer Onkel Dines, det er lidt sjovt, og selvfølgelig fordi Onkel Dines er podet på en Cunninghams White.
Brachycarpum er også en vildart, den har fået det lidt dårligt i år, jeg er ikke helt klar over hvorfor, løvet er ikke ret kønt, jeg håber, det bliver bedre igen.
Den blomstrer sidst i juni og først efter, at de nye skud er kommet, så blomsterne sidder lidt skjult. Jeg havde den mindst 5 år, inden den begyndte at blomstre.
Nærbillede af blomsten
Her slutter føljetonen for i dag
Jeg slutter af med et billede af pavillionen. Vi har en lyskæde i vores hæk lige uden for huset, den spejler sig i pavillionen, så den kan ses i flere af vinduerne derude fra bestemte vinkler, så det ser ud som om, vi har mange lyskæder i haven, sjov effekt :)
Rigtig god aften
Det er nogle fine stammer som rigtig kan ses her i vintertiden hvor der ikke er så meget andet, utroligt at roserne stadig holder trods vintervejret...
SvarSletHej Jan
SletJa vi må også huske, at der er andre ting at se om vinteren, men roserne er fantastiske her midt i sne og frost.
Hej Lisbeth
SvarSletDer er jo meget mere plads mellem cypres-stammerne, end jeg havde forestillet mig.
Nu må vi håbe hasselurten hurtigt vil brede sig.
Lagde du mærke til,at de duftede krydret, da du plantede dem?
Her har vi masser af sne og fundet den ene lyskæde frem, men ikke hængt op endnu.
Vi når det nok inden jul.
Hyg dig.
Anne Marie
Hej Anne Marie
SletJa der er rigtig meget plads mellem cypresserne, jeg troede også hasselurten havde fyldt lidt mere derinde, men den gror nok hurtigt til. Guldnælden blev plantet lige ud for en af stammerne. Der var en plante mere med, som var uden blade, var det også guldnælde?
Jeg må tilstå, at jeg plantede meget hurtigt, så jeg nåede ikke at lægge mærke til den krydrede duft. Det var jo koldt :)
Ja jeg kan forstå, at der er nok af sne hos jer og risiko for fygning. Men måske lykkes det alligevel at få lyskæden op inden jul :)
I lige måde Anne Marie og tak endnu en gang.
Så mange flotte oppstammede planter du har. Ja, de synes jo best nå når alt løv er borte på trærne. Dien rhododendron er så flotte, ente de har snø eller ikke. Ha en god aften!
SvarSletHej Marit
SletDet er dejligt at der også er noget skønt at kigge på om vinteren, og da er stammerne på træerne så kønne. Tak skal du have.
Også god aften til dig.
Sjov historie med Onkel Dines, den er nu også smuk.
SvarSletDu har mange flotte træstammer, ja - du har jo mange af alting, som jeg plejer at sige :) Hyg jer i vintervejret, det hænger ved nu.
Knus Ulla
Hej Ulla
SletJa Onkel Dines er også smuk i blomsten, den er købt for en del år siden ved Lundhede. Nok en af de første jeg købte, jeg kan huske, at jeg var meget usikker på, om den kunne klare at bo hos mig, men det kunne den heldigvis.
Tja jeg har meget af alting - også plads, derfor har jeg så meget af alting :)
Ja men vintervejret hænger ved nu, men hos os stort set uden sne.
Knus Lisbeth
Godaften Lisbeth.Jer er vild med de billeder du viser af
SvarSletalle de mange træstammer.Især blærenød og pilen har smukke stammer.Kan se at i også har haft tøvejr i dag.Men de lover desværre rigtigt koldt vejr om natten.Længe leve brændeovnen.God aften knus Jette
God aften Jette
SletJa der er mange, som er glad for træstammer om vinteren incl. mig selv. Blærenødden kan fås hos Anne Marie i Lønbæk, hun har forskellige slags, og ja stammen er rigtig skøn. Jeg tror også vi skal være glade for vores brændeovne i denne tid, hvor de lover mere kulde.
I lige måde
Knus Lisbeth
Sjov - og smuk - vinkel at se på stammer. Jeg får helt lyst til at kikke nærmere på stammerne i min have. - Selv om jeg ikke har så mange som du ...
SvarSletHej Nana
SletJa det er lidt anderledes om vinteren, så kan vi bedre nyde og få øje på stammerne. Jeg synes også, du skal kigge på dine i morgen, lidt har lige så meget ret som mange :) Måske har du også spændende stammer, det vil jeg tro, for når man nærkigger, er de jo alle spændende.
Stammers stukturer er tit lækre når træerne har overstået teenageperioden og fået lidt ar, rynker og karakter. Elsker når lav få lov at gro lidt fast...har både Bornholms røn, fuglekirsebærtræ og gamle birketræet på den anden side af vejen, og de er så smukke og interessante:0)
SvarSletDejlig aften og KH fra
Katinka
Hej Katinka
SletDu har helt ret, det er med stammer som med mennesker, de bliver smukkere og mere harmoniske med alderen. Godt du også har stammer i nærheden, som du kan nyde.
I lige måde
Kh Lisbeth
Jeg beundrede også blærenødens fine bark. Kan godt forstå, at fuglene er vilde med efeu stammen. Den er god at putte sig i.
SvarSletHej Ulla J
SletJa blærenødens fine bark er helt speciel, og man lægger rigtig mærke til den om vinteren.
Fuglene sidder også meget i grenene på træet, men måske putter de sig i efeuen, når der kommer en spurvehøg eller om natten.
På denne årstid lægger man meget mærke til stammerne og de stedsegrønne.
SvarSletHa' en dejlig aften :)
Hej Katy
SletJa det er lige det, man gør, og det er jo det dejlige ved denne årstid.
Du må også have en dejlig aften :)
Kære Lisbeth. Hvis jeg havde en større have ville jeg også have flere træer. Jeg er især vild med træer med røde stammer.
SvarSletÅh altså de skønne rhodoer. Troede ellers aldrig jeg skulle blive så glad for dem, som jeg er. Hvor er der altså mange skønne.
Kh
Lise Lotte
Kære Lise Lotte
SletJeg kan godt forstå, du vil have flere træer, hvis du havde en større have. Men hvilke træer har røde stammer udover en rødbirk? Hvis du har nogen gode bud, er det måske noget, jeg vil anskaffe mig.
Hvor er jeg glad for at høre, at du er begyndt på at kunne lide rhodoer, for du har ret, der er mange skønne.
Kh
Lisbeth
Smukke stammer - er det ikke et gammelt piletræ?
SvarSletTak Marie
SletJo det er et meget gammelt piletræ, som står lige uden for vores hegn, men på naboens naturgrund med vand lige nu og en masse brombær og selvsåede mirabelletræer og brændenælder.
Gode billeder af de smukke stammer.
SvarSletTak for kigget.
Ha´ en dejlig aften.
Hej Aase
SletTak skal du have, selv tak og god dag til dig.
Håber det går godt hos dig, nu hører vi jo ikke rigtig noget til dig.
Det var et dejligt indlæg i dag. Jeg er helt vild med snørklede stammer og dem har du jo også mange af! Pilestammen er i superligaen. Heldige asen!
SvarSletJeg har helt glemt at fortælle dig, at min Cunninghams white gav en ekstraforestilling i november med EN blomst udsprunget!
Vi har sorteret i vores lyskæder i år, og er gået over til ledpærer, som jo er billige i drift og nøjagtigt lige så kønne som strømslugerne!
Hej Bente
SletTak skal du have, ja på denne årstid er jeg også vild med stammerne. Pilen står tæt på vores hegn, men på naboens grund, men da det er en vild naturgrund, er det kun os, der har fornøjelse af den.
Det er ikke godt, når de blomstrer om efteråret, men heldigvis for dig var det kun med en blomst, Cunninghams White blomstrer ofte med mange, og så er der ikke så mange til foråret.
God idé med ledpærer i stedet, de er både billigere i strøm og kønnere, synes jeg.
Hej Lisbeth.
SvarSletSikke sjovt, at du har så meget anderledes et klima hos dig i disse dage. Her nede hos mig, er der måske faldet 25 cm sne,hvoraf de ca. 10 cm er smeltet igen. Noget mere gråt hos dig, men til gengæld kunne du komme i jorden, så du kunne få plantet dine nye hasselurt. Dem er jeg helt vild med. Jeg forsøgte at plante nogle i sommers fra den have, hvor jeg kunne grave alt det op jeg ville ha', fordi manden var død. Men jeg er ikke sikker på om de bliver til noget. Men jeg regner med, at jeg skal på rov derude igen til foråret.
Skønne rhododendron du har, og med rigtig smukke blomsterfarver. Sikke noget møg, hvis den ene er syg.
Den effekt du beskriver omkring julelysene vil jeg da rigtig gerne se en dag:-)
Knus Malene
Hej Malene
SletJa her er der ikke meget sne, men jeg ønsker mig sne fra de skyer, der hænger over os nu. For mine rhododendron fryser, det er ikke godt med barfrost. Jeg kunne jo se, du har rigtig meget sne hos dig, mindre kan gøre det, men det ville være rart, hvis der kom 5-10 cm.
Hasselurt er svære at få etableret, jeg har haft nogen i mange år, som breder sig en lille smule hvert år, men det går for langsomt. Heldigvis er de ved at blive bedre. Det kan man bruge mange steder i haven, du er heldig, at der er et sted, du kan grave op. Anne Marie skriver, at vi skal plante mange samlet, det må du prøve.
Jeg håber da den rhodo kommer sig igen.
Jeg vil også gerne vise det med julelysene, jeg har prøvet, men billederne bliver kun sorte, det er noget med lukketiden på kameraet, så jeg må have Bent i gang med stativ og hans fine kamera, så skal jeg nok vise det.
Knus Lisbeth
Kære Lisberh
SvarSletFlotte billeder af træstammer -
Også dine rhodoer ser fine ud - sjovt med den Cunninghams -Blomsten som du viser nærbillede af, fra Brachycarpum, er dog bedårende.
Vi har stadig sne, der kom endda noget i morges.
hilsen jessie
Kære Jessie
SletTak skal du have, ja jeg kan godt lide stammerne her om vinteren.
Ja Brachycarpum har en fin blomst, og så blomstrer den jo først hen omkring juli, der er er ikke mange rhodoer i blomst.
Godt I har sne, det er nok værre nede på stranden, der er så vidt jeg ved ikke sne endnu, og det er vel der, du har flest rhodoer.
Hilsen Lisbeth
stammer er flotte og dekorative, nærmest kunstværker , det er dine stammer også ❤ha en go dag ,måske får du sne idag ....
SvarSletHej Jonna
SletJa det er nemlig som kunstværker med stammerne.
Jeg håber, jeg får sne idag så mine rhodoer kan blive lidt dækket.
Også god dag til dig.
Hej igen
SvarSletDen lille ukendte plante var et stykke af Perlebregnen.
Hvis du kigger nærmere på roden,kan du se de nye skud i den ene side. De ligger rullet sammen som en bregne:o)
Du kan bare proppe den i potte til tøvejr.
Hilsen
Anne Marie
Hej igen Anne Marie
SletNå ja perlebregnen havde jeg da lige glemt, den blev plantet samme sted som det andet. Jeg syntes heller ikke den lignede hverken guldnælde eller hasselurt. Jeg så godt de nye skud.
Lige nu har jeg lidt røde ører :) ikke af kulden, men det får jeg snart.
Jeg skulle rydde lidt op ude i bryggerset og ville lige flytte skokassen fra dig, men hvad var nu det, den var da lidt tung. Hm ja så havde jeg kun taget halvdelen af hasselurten op, så jeg kan godt forstå, du ikke syntes, de fyldte meget mellem stammerne. Pinligt.
Nå de blev lagt i vand på en avis, og nu skal jeg ud og plante, jeg kan lige nå det, inden jorden fryser. Heldigvis skinner solen, så jeg må lige ud og få røde kinder i stedet for røde ører :)
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletHvor dejligt at blive præsenteret for havens træer :-) Bark er noget der automatisk fanger min opmærksomhed og du har jo mange smukke. Der er nogen som finder på at vaske deres birkestammer for algevækst for bedre at se sort/hvid strukturen. - Det gør jeg nu ikke, måske fordi jeg har mange ;)
Her sneer det kraftigt, måske der er også er kommet gang i det hos dig. Jeg skal snart ned og kigge i postkassen :-)
Kh Rose
Hej Rose
SletJa det er dejligt, at se træernes bark på denne årstid, så er det dem, man lægger mærke til. Jeg har også for mange birketræer til, at jeg gider vaske dem :)
Ingen sne her, men klar blå himmel og barfrost.
Brevet skulle da gerne snart komme til dig, jeg sendte i mandags. Det tager altid laaaaaang tid, når jeg sender til sjælland :(
Kh
Lisbeth
Hej igen :-D
SletSå er de yndigste løgblomster ankommet! De er så fine, og er lidt ligesom Nøkkeroser med patina at se på. Tusinde tak, de vil starte deres nye liv her i en dekoration og senere komme i stenbedet eller i krukke, alt efter vejret.
Her har er der også dukket en meget kornblåfarvet himmel frem til stor nydelse.
Nyd dagen :-)
Kh Rose
Hej Rose
SletDet var godt at høre, jeg synes også de er søde, de vil helt sikkert blive fine i en dekoration, så kan du bagefter plante dem ud, det plejer jeg at gøre uden problemer.
Ja det er dejligt at kigge ud på en blå himmel med hvide skyer. Jeg har været ude med hundene i næsten en time, så nu hygger jeg mig med brændeovnen bag mig.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
SvarSletDejligt at se så mange træer mere tydeligt, der er godt nok mange med smuk bark. Dine roser er da rene vikinger! det er helt utroligt som se blir ved med at blomstre :)
Mange hilsner Alice
Hej Alice
SletJa jeg nyder også mine træer og deres stammer, hvis jeg kan være derude for kulde. Det er friskt derude, jeg er lige kommet hjem fra den daglige lange hundetur, så jeg har røde kinder :)
Roserne, ja man må sige, at de er vikinger, jeg har ikke kigget til dem i dag.
Mange hilsener Lisbeth