Vintersol og det snoede bed med føljeton

I morges var der ingen solopgang her, men gråt og koldt var det. Heldigvis kom solen senere, det var dog stadig en meget kold fornøjelse at tage billeder. Jeg tog lidt igen her sidst på eftermiddagen, da var det knap så koldt.
Det er dejligt med høj klar himmel og frostvejr, det holder jeg meget af, til gengæld er det trist at gå rundt og se på den frosne jord og rhodoerne som hænger med bladene. Heldigvis gør de det, det er jo deres måde at beskytte sig for frosten på. For øjeblikket får jeg mest frisk luft og motion ved at gå ud og tage billeder og gå lange ture med hundene, mens jeg drømmer om det kommende forår og nyder at få røde kinder.

Jeg husker godt, hvor trist det var at gå på arbejde, når det var mørkt og komme hjem, når det atter var ved at mørkne. I mens har man siddet på arbejde og set ud på solskinnet. Det kan jeg ikke gøre noget ved, men jeg forsøger at opmuntre ved at vise skønne solskinsbilleder, jeg håber, I kan glæde jer lidt over dem.

 Solens stråler fangede det New Zealandske græs

Og barken på Tibetansk Kirstebær
Her kommer billeder af det bed, som det skal handle om i dag:

Da bedet snor sig, er det svært at tage billeder af. En dag Bent skulle lægge lidt mere bed til og grave mere græs af, ja så kom han lige i tanke om at lave sådan en snoning. Han er ret godt til at lave buede bede.
Det allerførste der står i bedet er en trompetkrone, men den er først købt her i efteråret på Solhøj Planteskole, så den har jeg ingen billeder af endnu.

Denne her er Sorbus Aria Lutescens

De nyudsprungne blade er meget smukke, det er ikke for ingenting, at den også kaldes sølvrøn
Ved siden af den står en astilbe og en stor klynge spirea Anthony Waterer. Nedenunder bladene ses en  påskeklokke.

Det ser flot ud, når de alle blomstrer, desværre er den invaderet af storkenæb, som gror højt op i den.

 Imbricatum er den første rhododendron jeg viser i dag, den bliver i løbet af 10 år 60x60 og blomstrer i juni

Her står den i forgrunden sammen med Alexis

Som jeg viser et billede af her, den blomstrer også sent, kan I så regne ud. I skal ikke snydes for et billede af den alene, den er smuk og længeblomstrende.

Billedet her er taget d. 9.6.

Govenianum er en mellemhøj, delvist stedsegrøn rhododendron. En krydsning mellem en rhododendron og en løvfældende azalea. Jeg har haft den i mange år, den var mange år om at blomstre, men nogen år er jeg så heldig, at den blomstrer overdådigt. Den har den dejligste vanilleduft og blomstrer sent

Billederne er fra juli måned

Den næste er som I kan se løvfældende, hvis I kan se den :)

Det er en af de første løvfældende, der blomstrer, også den har en skøn duft i blomsten.

Den sidste rhododendron jeg viser i dag er Mrs. Furnivals Daughter

Den blomstrer overdådigt sidst i maj

Og er blevet ret stor, efter den er flyttet ind i min have
Den sidste busk i det bed er en Diervilla

Dette billede er fra september, den breder sig en del ved rodskud desværre, men den er faktisk ret smuk, den har fint løv både i foråret og i efteråret, og den får små fine gule blomster.

 Som I kan se, er den meget smuk i løvet

Og blomsten er da også ganske sød.
I bedet står også en masse hostaer og et skæbnetræ, det er, synes jeg selv et ret godt bed :) jeg kan desværre ikke lige p.t. finde billeder af det fra sommeren

Til slut en himmelstræbende Astrid Lindgren
Rigtig god aften til jer