Nu er det vist tid igen til at se billeder fra min egen have, jeg var ved at savne at se den gennem kameralinsen. I dag har vejret været skiftende gråt, småbyger og lidt solskin.
Jeg skulle have haft planter fra Staudestedet i søndags, men Anne valgte at blive hjemme fra markedet, derfor fik jeg pakke med flere planter i dag, de er plantet alle på nær Stipa Gigantea.
Jeg købte:
1 stk. Amsonia tabernaemontana
1 stk. Corydalis ophiocarpa 'Unicorn'
1 stk. Echinacea 'Secret Joy'
1 stk. Erythronium 'Pagoda'
1 stk. Hemerocallis 'Luxury Lace'
1 stk. Molinia caerulea 'Moorhexe'
1 stk. Stipa 'Gigantea'
1 stk. Vernonia crinita
Her er billeder fra turen rundt i min have:
Asters er ikke min yndlingsplante, fordi den breder sig på alle måder ind i alle andre stauder. Men når den endelig skal være der, ja så foretrækker jeg denne farve. Denne asters har fået lov til at være i nordbedet.
Dahliaerne blomstrer så fint nu, de passer godt i farven til asters, men de står nu ikke i nærheden af hinanden.
Ja her står jeg i skoven og kigger ind i haven, udsigten plejer I godt at kunne lide.
Andre kan godt lide at kigge ind i skoven og måske lade øjet følge stien.
Her er også et fint kig på sølvlys og pavillion
Solhatte plantet sidste år
Her de nyplantede købt i søndags, som I kan se, har jeg stadig bar jord. Så der er plads til maaaaaange planter endnu :)
Også her er der bar jord endnu, så det varer lidt inden vi skal grave af græsplænen. Her skal det være planter, som godt kan tåle at stå i fugtig jord. Der har jeg i dag plantet Vernonia crinita og Molinia caerulea 'Moorhexe'
Her er min Lemon Queen, som I kan se er der ikke mange blomster, men der er mange knopper. Gad vide om der er for meget skygge der.
Blomster på mamelukærmebusken, det er da skønne.
Denne her buddleja skal flyttes lige så snart, den er afblomstret, den står midt i Abraham Darby, det har jeg ikke bedt den om.
Lidt flere roser og med regndråber fra en af de tidlige småbyger
Fortsat god dag
Hej Lisbeth. Hvor er det spændende med dine planteindkøb og bar jord der nok ikke er der så længe! Dine roser er skønne. Jeg er jo helt vild med roser og synes det er så godt at se dine billeder. Billedet med kig ind i skoven kan jeg også rigtig godt lide. Det ser så hyggeligt ud.
SvarSletHej Birgitte
SletJa det er spændende med planteindkøb, jeg tror nu der bliver bar jord lidt endnu. Der skal mange planter til, før jorden er dækket. Ja rosebillederne er skønne, når jeg går uden om dem, som ikke længere er pæne. Dem er der desværre en del af.
Ja jeg ved jo, der er flere, der godt kan lide et kig ind i skoven, og der er hyggeligt :)
Tillykke med dine indkøb, ved ikke om den Corydalis er en af de der "ukrudts" nogen, jeg har haft masser af corydalis som løg , men nogle staude-arter sætter en hulens masse frø og man har dem over det hele!!?
SvarSletHej Jan
SletTak skal du have. Sjovt du siger det med ukrudts nogen. Hjemme i mit barndomshjem, som min mor først for nylig er flyttet fra, var der hvide lærkespore overalt, og min mor betragtede dem som ukrudt. For nogle år siden gravede jeg en plante op og tog med hjem. Den blev aldrig til noget. Sidste år lige inden hun flyttede ud, tog jeg igen en plante med, den gror fint, og måske får jeg den over hele haven, jeg har i hvert fald ikke klippet frøene af, for jeg ville gerne have mange af dem. Måske fortryder jeg det :)
Denne her nykøbte er den gule, så måske breder den sig ikke så meget. Jeg har også en lilla, den visner ned, når den er afblomstret, der er også rigtig mange.
Dejlige indkøb, selvom jeg ikke helt forstår al plante-latinen.... Jeg har også bestilt solhatten Secret Joy.
SvarSletSikke en fræk fætter, den buddleja - sådan at mænge sig med rosen. Den må hen et bedre sted, hvor den selv kan komme til sin ret.
Bestemt et skønt kik ind i din lille skov, og dejlige roser igen.
Malcolm har brugt nogle timer på at udvide det gule bed, men er stødt på en ordentlig gang blå-ler nedenunder det stabilgrus, som han godt vidste var der. Nu er vi i tænkeboks med det også (foruden roserne).
God aften til dig :)
Hej Ulla
SletJeg kan godt forstå, at du ikke kan finde ud af plantelatinen, det kan jeg heller ikke uden at google dem.
De buddlejaer står overalt i det gyldne rosenbed, men nogen er kun små, så de får lov at blive til næste år, så kan jeg forære væk og sælge. Mon ikke jeg skal klippe de sidste visne af for i år, ellers får jeg alt for mange af den slags.
Det var da uheldigt med blå-ler under stabilgruset, øv hvor ærgerligt. Ja og hvad så, det er ikke nemt med alt det tænkeri. Jeg synes nu, I har fået gode forslag med roserne. Blande dem en af hver slags, så kan I få dem begge.
Også god aften til dig der i tænkeboksen :)
Knus
Så fik du dig en 'Luxury Lace' :-) Det tror jeg ikke at du fortryder. Det har heller ikke været et godt daglilje år hos mig i år, og alligevel stod min så skøn, og som første års plante.
SvarSletOg skønne Dahlia du har. Jeg kan godt se at de ser sunde og gode ud. Det gør mine bestemt ikke. Men jeg nyder de blomster de sætter :-)
Det ser bare så hyggeligt ud med din pavillion, og hvor er din sølvlyst flot. Min er endelig ved at springe ud, så jeg endelig kan stikke næsen i den igen :-)
Hej Hanne
SletJa da jeg så den hos dig, var jeg ikke i tvivl, den kom først på ønskelisten, den var til en rimelig pris ved Staudestedet, og det var en pæn stor plante. Du ville såmænd nok have delt den :)
Jeg synes også mine dahliaer fine, men de var længe om at komme i gang, måske er det derfor. Gad vide om du har set min Arabian Night, den må jeg vist have med i morgen. Den er kæmpestor og noget så fin med masser af blomster. Selvfølgelig er den vist mange gange, men du har jo ikke været så meget med i år.
Dejligt at din sølvlys er ved at springe ud, den duft er bare fantastisk :o)
Dejlige billeder fra din skovhave, det ser helt naturligt ud med rhododendron og de slanke grønne stammer. Bar jord er en gave, så er der plads til flere ønsker....det er i hvert fald noget vi godt kunne bruge hos os.
SvarSletHenrik
Tak skal du have Henrik. Dejligt at du kigger forbi og har tid til en kommentar.
SletDu har ret bar jord er en gave, især hvis man har en lille have.
Som du kan se, har jeg stadig bar jord, så græsplænen holder lidt endnu :o)
Godaften Lisbeth.Sikke smukke dahlia du har.Især den sidste du viser.Og de skønne rosa mamelukærme blomster
SvarSleter da ikke til at stå for.
Der kom regn her ved tre tiden,men vi nåede da at flytte den store rhodo.Og min mand er begyndt på trædestien,men vi har desværre ikke sten nok.Så nu må vi på jagt efter flere.Godaften Jette
God morgen Jette
SletJa mine dahliaer er smukke, håber ikke vi får nattefrost, det ville være ærgerligt. Jeg faldt også lige for mamelukærmeblomsterne på min tur rundt.
Det er et stort projekt I er i gang med, så må I ud og finde flere sten.
God arbejdslyst og dag
Dine roser er bare så smukke.
SvarSletJeg kan rigtig godt li` billedet, hvor man kan følge stien ind i skoven.
Held og lykke med alle dine nyindkøbte planter.
Ha` en god aften.
Hej Aase
SletTak skal du have jeg håber de vil gro i min have.
Der er mange, der kan lide det billede, så jeg tager jævnligt nye billeder.
God dag til dig uden regn, her blæser det voldsomt i dag.
At du har bar jord kommer da helt bag på mig, det var der da ikke, da vi var på Samsø, eller?
SvarSletSå lige at du kommenterede en vortemælk hos Aase - den har jeg, hvis det ellers har interesse? Iøvrigt plejer den at blomstre om foråret. Havde alligevel tænkt at sende dig den brogede judaspenge, som får hvide blomster, du fik den lilla af mig i maj, nemlig.
Jeg kan godt se, at jeg er nødt til at have Sølvlys, de er bare smukke. Det er dine dahlier også, især den tofarvede hvid-pink fra nordbedet er fantastisk.
Hej Bente
SletJo der var nok meget mere bar jord, da I var her, det var jo i foråret. Men jeg har så meget at kigge på, så man ikke lægger mærke til det. Og så prøver jeg hele tiden at fylde op, det er jo det sjoveste.
Ja men jeg vil da gerne have noget af din vortemælk, så tror jeg, du gerne vil have noge af min japanske blodgræs, har jeg noteret mig igennem dine kommetarer andre steder, har jeg ret?
Ja du er nødt til at have sølvlys, de er jo smukke fra de kommer op af jorden med det mørke løv og så til nu,hvor de blomstrer. De er også fine, når de ikke blomstrer mere.
Ja tak du har helt ret … har jo set på flere blogge, hvor smukt det er med græs ind imellem. Jeg har da også noget græs, men der skal bestemt mere ind i haven! Blodgræsset er meget synligt og flot!
SletJa men så laver vi en bytter. Jeg sender i næste uge, i denne uge er jeg i den heldige situation, at jeg får alle tre sønner hjem, de to kun kort, men bedre end ingenting.
SletKære Lisbeth.
SvarSletDejlige billeder af "skovkig" -- du må have en enorm have!!!!
Hvor er blomsten på mamelukærmebusken dog sød!!!
Også dine solhatte og dahlier er flotte ---
Og så indkøb igen Lisbeth, du kender dog utrolig mange planter!!!!!
Så jeg nyder at se dine billeder af alle de forskellige blomster du viser!!!!!
mange hilsner jessie
PS Dejligt der er kommentar fra Hanne i Haven!!!!!!!
Kære Jessie
SletJa skovkigget er rigtig godt og mamelukærmen står inde i skoven, den har skønne rosafarvede blomster lige nu.
Jeg kender skam ikke alle de planter jeg køber, men kigger på planteskolerne på nettet, ser på prisen :o) og ser så på teksten, er den spændende, ja sådan køber jeg planter.
Godt du nyder dem, så kan du jo købe ind efter det, det gjorde du i foråret :o)
Ja dejligt med kommentar fra Hanne, hun har også lavet nyt indlæg, så du kan følge med i, hvordan det går.
Sølvlys og pavillon, hold da helt op hvor de klær hinanden, så bliver det ikke mere stemnings fyldt ;o), er også helt vild med kigget på skovstien, endnu en super stemning, så fik jeg også lige svar på mit spørgsmål ang. din pakke ;o)
SvarSletHej Heidi
SletJa jeg syntes også, det så ret godt ud med sølvlys og pavillion sammen, det er nøje farveafstemt :o)
Mange er vilde med skovstien, så den må på mange gange :) Ja vi må jo have stillet vores nysgerrighed, nu ved du også, hvad der var i min pakke.
Ser dejligt ud Lisbeth. Roser med regndråber er da slet ikke til at stå for! Synes også om skovstien ;O)))
SvarSletTak Marlene, dejligt at du er med igen.
SletSkovstien er populær :)
Hje Lisbeth
SvarSletMange spændende planter der røg i kurven denne gang( har købt en del magen til her i år) :O)der var lige et par stk som jeg ikke lige ved første øjekast kender bla. Amsonia, Stipa 'Gigantea' og . Molinia caerulea 'Moorhexe' måske kender jeg dem når jeg ser dem . Skønne billeder og ja man behøver jo ikke vise de blomster som ikke lige er på toppen :O)
Hilsen Helle. Som er blevet lokket til rosenforedrag i aften af Malene og Tim. Dejligt og skulle se noget andet end en basket bold( ja sæsonen er længe i gang så skal blandt andet hele denne weekend se basket både lørdag, egne børn, og søndsg til Århus og se danmarks ligaen spille kamp.
Hej Helle
SletJa det var spændende planter, jeg købte både hos staudestedet og i søndags. Amsonia er en fin en med blå blomst, som jeg længe har kigget efter. Den har fint efterårsløv. De to andre er græsser, det er ikke nemt med alle de latinske navne. Jeg må også ind og google for at finde ud af det.
Skønt med rosenforedrag, det glæder jeg mig til at høre mere om, men hvis du ikke har tid for basket ball, så klarer Malene og Tim nok indlæggene :o)
Blæsende hilsener fra Samsø
Hej Lisbeth.
SvarSletSkønne dahlia i nogle dejlige farver du har. Jeg kan nu ikke forstå du ikke er så glad for din asters. Den er skøn, synes jeg. Både fordi den er robust og fylder godt, og kan deles igen og igen, og fordi blomsterne er søde og farverne passer godt sammen, uanset hvor mange forskellige asters man har. Og alle asters farver passer godt sammen med høstanemoner og jeg har også de lyserøde, pink og lilla farver repræsenteret i form af roser og dahlia i min have, så der passer asters også godt ind. Men smag og behag er heldigvis forskellig, og det er jo også derfor vi ikke alle sammen har ens haver. Det ville jo også være kedeligt.
Og ja, du kan tro jeg skal nok lave et godt indlæg efter vores roseforedrag i aften. Det er fantastisk hvordan bloggen kan åbne op for et stort interesse fællesskab, også rundt omkring til de forskellige arrangementer. Jeg nyder at ha' nogen at følges med, og at møde nogen tilfældigt, som jeg kender fra bloggen rundt omkring til de forskellige arrangementer. Det er bare så dejligt.
Blæsende og regnende efterårshilsener fra det sønderjyske..... Hvis jeg ikke var på kur, ville det have været dejligt med en kop hyggelig varm kakao nu.
Hej Malene
SletJa dahliaerne er skønne og det synes jeg også astersne er, når de blomstrer, men de breder sig ud mellem de andre stauder, og pludselig er der så kun stauder i bedet, det har jeg ikke lyst til, det er ret aggressive.
Jeg glæder mig til indlæg om rosenforedraget, håber det var godt.
Blæsende solskinshilsener fra Samsø
Hej Lisbeth.
SletJa, det var RIGTIG godt. Jeg håber jeg kan få tid til at lave et indlæg om det i morgen.
Skønt med nye planter :-) Håber, det var et godt marked i søndags.
SvarSletEr din Lemon Queen virkelig blevet så stor allerede? Jeg plantede en ud ret sent, og den er naturligvis endnu ikke så stor, men blomstrer dog fint (halvskygge).
Kh. Marlene
Hej Marlene
SletJa det er lækkert med nye planter. Det gik rigtig godt med markedet i søndags.
Ja Lemon Queen er blevet temmelig stor, men den blomstrer ikke overdådigt, knopperne er der, men det er åbenbart for køligt til at den vil blomstre. Min står i sol halvskygge.
KH
Lisbeth
Jeg har ikke før haft den i haven, så ved ikke, hvordan den normalt opfører sig. Min fyldte staudesolsikke blomstrer dog meget mere end Lemon Queen, men denne - den fyldte - står også i fuld sol.
SletKh. Marlene